Invitation til Trykjagt

Jeg var inviteret på jagt lørdag d. 4 Januar 2025.

Af min ældste og bedste kammerat John Andersen, ikke fordi John er gammel, vi har bare kendt hinanden i 44 år rundt regnet.

Det nye år var knap skudt i gang, kun 2 dage med nytårskrudt i luften, hvis ellers man skulle følge den nye lov, førend vi jægere også kunne skyde jagten i gang.
De irriterende regelryttere fik noget mere at klage over, og anmelderser af fyrværkeri der blev skudt af mellem jul og nytår, kom i en lind strøm politiet i hænde.
Om et år eller to, så bliver det sikkert helt forbudt, at sætte ild til lovligt indkøbt fyrværkeri.
Godt jeg ikke er teenager i dag, hvor ville jeg kede mig ihjel, med de ting jeg ikke må.
Vi binder vores børn på mund og hånd.

Vi havde alle hørt vores nye Konge holde sin første nytårs tale, og det klarede han jo fint.
Sluttede som sin forgænger, Dronningen, med ordene ”Gud bevare Danmark”.

Landets nye konge er vel den eneste af alle konger, der har optrådt i et meget populært jagtprogram som ”Nak og Æd”.

”Nak og Æd” får en del kritik, både fra jagtmodstandere og fra jægerkredse.
Man kan aldrig stille alle tilfreds, og sjovt er det, når både for og imod, kan kritisere det samme produkt.

Jægere mener at programmet ikke er seriøst, og ikke er med gode jægere i programmet.
Nikolaj Kirk er ADHD voksen, som er svær at holde i ro, og få til helt at holde mund.
Jørgen Skovbo kan ikke ramme hver gang, han trykker på aftrækkeren.

Jeg undrer mig ofte over, hvad "folk" mener en rigtig jæger er?

Jagtmodstandere bryder sig ikke om ordene ”Nak og Æd”, de læser ofte overskrifter/Titler som fanden læser Biblen.
Hvorfor det hårde udtryk Nak... ja.. man kunne have skrevet Skyd
og det samme ordet Æd... kunne godt have været spis.
Skyd og spis? Ja hvorfor ikke.

Men det ændrer ikke på indholdet, som jeg personligt syntes er en pose blandede bolsjer.

Og jeg syntes faktisk blandede bolsjer er ganske udmærkede.
De vil altid skabe debat.
Nogen kan kun li´ de gule, andre mest de røde og andre kan li´ dem med lakrids smag.

Generelt mener jeg programmet Nak og Æd er som sin titel.
Jagten tages ikke mere alvorligt, end jagten skal tages.
Jægere går på jagt, fordi de har lyst til at gå på jagt.

Formålet er at skyde et stykke vildt, og derefter vise hvordan vildtet kan tilberedes på den mest simple måde.. sådan da.. Nikolaj er en fremragende kok.

Og at en kronprins (nuværende konge) deltager i programmet, bedre reklame for jagt i Danmark kan ikke købes for penge.
At en monark går ned i folkehøjde, bedre point kan han vel ikke score, jæger eller ej..

Men som sagt, uanset hvilken titel, uanset hvilket indhold, så ville der være kritik, både fra for og imod fløjene.
Danmark er et dejligt land.

Tilbage til dagens jagt..
Det er ikke noget jagt, jeg af egen lomme kommer på, den type jagt på et stort gods.
Det er udenfor mine økonomiske rammer, for hvad jeg vil betale for en enkel jagtdag.

Personligt er jeg en smule imod, at tage på jagter hvor jægeren ikke selv tager hånd om det vildt han har nedlagt.
Jeg er også modstander af, at der ikke er en vildtparade, hvor vildtet udvises den nødvendige sidste respekt.
Når jeg har afgivet skud med min riffel, bliver jeg ofte klogere især hvis jeg selv brækker byttet, hiver skindet af, og ser hvilken effekt min kugle har haft på det døde dyr.

Jagt handler ikke alene om trofæ, for ofte er sådanne dagsjagter, kun jagter på hundyr og deres afkom.
En nødvendig regulering af bestanden, som mange jægere hjælper jagtlejere/ejere med at udføre, og jægeren betaler en god slat penge for at yde denne hjælp.

Jeg indrømmer blankt, at når jeg er heldig at blive inviteret på sådanne jagter, maks 1-2 gange kommer på disse ”reguleringsjagter” (tillader jeg mig at kalde dem) så nyder jeg naturligvis at sidde i de store skove, og jeg nyder spændingen inden skudafgivelsen, at se vildtet komme listende eller løbende, og beslutte, skyd eller skyd ikke.. den spænding tager jeg med.

Der er det i princippet ligegyldigt om dyret har horn på eller ej.

Men jeg opfatter mig selv, som jægeren der skyder, for at udnytte det stykke kød jeg hjembringer, fordi jeg har skudt.

Er der et trofæ, så bliver det også værdsat, og kommer på rette hylde, for at minde mig om min gerning.
Stort som lille, det har ingen større betydning (pis der røg min glorie)
Et trofæ er til for at minde mig selv om min gerning, huske historien bag, indtil det er lige meget med at huske.
Jeg har nok maks 20 år tilbage.

Jagt på disse trykjagter, må jeg med skam melde, er ikke et udtryk for, hvor god jæger man er.
Det er ren og skær tilfældigheder.
Jeg kender ikke terrænet, jeg vælger ikke tid og sted, hvor eller hvornår jeg vil sætte mig med min riffel.
Jeg bliver anvist en plads i det eller det tårn, jeg får at vide du må skyde til kl. det og det.
Skyder jeg noget, må jeg ikke brække vildtet, det tilhører lejeren/ejeren af jagtarealet, og ja det gør vildt generelt, tilfalder den der ejer eller har lejet jagten.

Men når det er sagt, så nyder jeg sådan en dag.
Det sociale aspekt, især køreturen sammen med John.
Ensomheden i tårnet, hvor skovens stilhed nydes.
Og pludselig ser du liv på mark eller i skov.

Parolen lød.
Der måtte skydes, ræv, kronhind og kalv, då og dåkalv, rå og lam.
Der var en fuldskuffel dåhjort tilbage på kvoten, den kostede lidt, prisen var ikke nødvendig at nævne, I har jo råd, sagde jagtlederen..

Første såt denne dag, blev jeg anvist et tårn i skovkanten, med en mose til venstre for mig, kunne kun se kanten af mosen, der vendte ud mod den store mark, jeg kunne se udover.
Skråt frem til venstre sad en anden jæger i et tårn.

Jægeren i det tårn trykkede to stykker dåvildt da han/hun satte sig op.

Dyrene trak mod højre, væk fra den mindre remise, hvor ”genboens” tårn stod op ad.
Jeg ved ikke om denne jæger så dåvildtet, svært at bedømme vinkler selvom man sidder næsten lige overfor hinanden.

På et tidspunkt kom en rå fra venstre med to lam (jeg syntes det forreste dyr så større ud end de to næste, derfor min aldersbestemmelse)
De trak med god skudafstand forbi mit tårn.
Til højre for tårnet stoppede de op.
Et af lammene vendte siden til, jeg afgav mit skud.

God fornemmelse af skudafgivelsen, overraskende ingen skudtegn, dyret løb med sin bror/søster ved sin side, ind mod skoven til højre for mig.
Et enkelt rækket læhegn lå yderst, derefter lidt højt græs og så en jordvold.

Inden jordvolden stoppede det trufne dyr op, vaklede og væltede formentlig stendød omkring, det andet dyr løb væk.
Råen var løbet i modsat retning end lammene.
Kort og konsekvent udnyttet jagtoplevelse.

Første gang jeg brugte Normas blyfrie Ecostrike, i kaliber 30-06, 9,7 gram.
Jeg bruger lyd og rekyldæmper på min 30-06ér, det er effektivt, ingen rekyl og meget lidt lyd.
Utroligt at et rålam kan løbe ca 60 meter truffet med sådan en kugle.
Jeg havde nok ramt dyret for ”rent”.. (lige bag skulderbladet, hvor jeg sigter)

Senere kom de to dådyr tilbage fra højre.
Gik ind i genboens remise, steppede rundt bag tårnet i meget åben skov.

Jeg undrede mig over, at jægeren ikke skød, men igen, men jeg ved ikke, hvad jægeren så eller hørte.
Dyrene løb ud af remisen og frem mod mig.
Desværre på for lang hold.
Fortsatte bagud til venstre, og så kunne jeg ikke se dem mere.

Et dybt drøn lød, og kun en af dem kom tilbage.

John skrev han havde skudt en dåkalv (viste sig at være en då)

Det kan have været en då og en spidshjort, der var kommet sammen..

Jeg havde også skrevet til John, at jeg havde skudt et rålam (viste sig senere enten at være et meget tidligt sat bukkelam, eller mere sandsynligt, en halvandet år gammel buk, med dårlige anlæg)
der var i hvert tilfælde, to fine små fejede knopper.
Igen, jeg savnede et kranie hvor jeg kunne se tænderne.. mælketænder et halvt år gammelt dyr.. ingen mælketænder, mindst 1½ år gammel.

Knopperne røg af, da de unge hjælpere trak bukken ned fra skovlen på traktoren og ud på det kolde cementgulv ved slagtehuset.
Jeg havde fået lov til at få hovedet med hjem, så jeg kunne koge det af.
I stedet kunne jeg nu fremvise de to lillefinger negle store spidser til jagtlederen, hovedet kunne han godt beholde, jeg havde mit trofæ i hånden.

I pausen mellem såt et og såt to fik vi et glas champagne og et stykke kransekage.
Klokken var også næsten halv elleve, et par timer siden vi havde fået et rundstykke til morgenmad, så dejligt at få fyldt depoterne op.

Vinden var taget til, og i et snedækket landskab, med temperaturen lige omkring frysepunktet, var det koldt for fødderne og hænderne især.

I såt to fik jeg anvist et meget lavt tårn inde midt i skoven.
Har var der ikke nogen åben mark, men en lav slugt løb på tværs, og kunne jeg få vildtet til at stå stille, burde jeg også kunne komme til skud.

Men vildt i løb mellem mange træstammer, det ved jeg af erfaring, at den opgave magter jeg ikke.

Der gik ikke lang tid, så kom der 3 stykker dåvildt i deres typiske firbens hop til venstre for mig.
Da de var på linje med tårnet, på deres vej frem i såten (bagud for mig) stoppede de op.

En af dem kom fri fra et træ, og jeg afgav straks mit skud.

2 af dyrene løb tværs mod højre foran mig.
(deriblandt det dyr jeg skød til, det tredje dyr så jeg ikke hvor det løb hen, fokus var på det dyr jeg burde have ramt)
Det trufne dyr faldt om efter en spurt på ca. 70 meter, benene sparkede det sidste liv ud af kroppen, det andet dyr løb videre.

Ca. 90 meter (maks) til højre og frem for tårnet stoppede dådyret nu op.
Jeg tog sigte, dyret trådte fri, men jeg kunne kun se sne bag dyret.
Det stod ovenfor slugten, og jeg kunne ikke med sikkerhed sige, at der var jord bag dyret (kuglefang)
Dådyret forsvandt lykkeligt uvidende om, hvor tæt det havde været på at have endt sine dage.

Jeg fik skrevet til John.
Lidt efter skrev John tilbage, at han havde skudt et rålam.
Jeg sad og filmede rundt, fortalte på filmen hvordan dyrene var kommet, og hvor dyret var skudt til og efterfølgende forendt.

Sådan sad jeg og slappede af, kiggede mod højre og lidt bagud.

Pludselig anede jeg igen bevægelse til venstre for tårnet.
Næsten på samme sti som de forrige dyr, kom en då med sin kalv i et afslappet tempo.

Endnu engang stoppede dyrene op næsten vinkelret på tårnet godt 60 meter ude.
Jeg havde fokus på kalven.
Den trissede forbi en træstamme, og straks bladet var fri, lød mit skud.
Dåkalven væltede bagover, var død i skuddet.

Jeg har kun en gang tidligere i mit liv skudt til 2 stk klovbærende vildt fra samme stige/tårn.
Det var også en god oplevelse.

Ja sådan tænker jeg som jæger i situationen.
Fantastisk jagtoplevelse..

Underligt nok er der ingen følelse af dårlig samvittighed over, at have berøvet to fine sunde dyr livet inden for 20 minutter.
Havde jeg fået flere chancer, så havde jeg sikkert benyttet mig af dem, ikke sådan at forstå, at jeg var berøvet al sund fornuft, og levede i en blodrus.
Men denne form for jagt er bare helt anderledes, end hvis man er alene afsted.

Hvis jeg kun havde været mig selv, havde jagten været slut efter det første skud havde lydt.

Jeg syntes det var flot med to stykker vildt på samme såt.
Det var mere end de 10 andre jægere på dagens hold.
Ikke fordi jeg på nogen måde måler mit held op imod andres, blot for at fortælle hvor heldig jeg var.

Jeg ved at så oplagte chancer, som jeg havde fået, dem burde jeg kunne benytte på en sikker og velskydende måde.

Jeg glemte lige, at jeg i første såt så en mindre rudel dåvildt bestående af en fuldskuffel hjort og 4 dåer/kalve.
De kom i småløb mod mit tårn, men drejede så af, og forsvandt ind i den remise hvor min genbo sad.
Han/hun så ikke ud til at registrere flokken, og jeg så dem heller ikke siden.
Jeg beskrev oplevelsen for John..
”Åh forresten” skrev John ”Jeg glemte at sige, at en fuldskuffel hjort koster kr. 15.000,-.. og dem, hvis jeg skød en fuldskuffel, skulle jeg selv betale” (naturligvis var min tanke)

Efter endt tid, kl. 10.15 præcist (jeg klatrede ned 5-10 minutter før) gik jeg ud for at hente mit bytte.
Jeg gik først frem til dåkalven, jeg skød som nummer to.
78 skridt fra tårnet lå den, fældet med en perfekt kugle, lige bag skulderbladet (på bladet, som er hjerte og lungeregion), der hvor jeg altid forsøger at sætte kuglen ind.

Den lyse dåkalv slæbte jeg til tårnet, og gik derefter de godt 60 skridt ud til mit bytte nr. 2
Da jeg fandt det jeg troede var en dåkalv, kunne jeg godt se, at dette dyr nærmere var en ung då..
Hedder det et smaldyr?
Men for pokker da, dåen var meget meget mørk, ikke bare på ryggen men over hele kroppen.
Jeg fik sved på panden (af den kolde slags) havde jeg nedlagt et stykke sika vildt?
Sikaer var på dagen fredet af konsortie medlemmerne.
Sikaen er jagtbar, men på dette areal fremkommer de sjældent, og jægerne vil gerne have en bestand op at stå, og så hjælper det jo ikke at skyde dem fra, når man ser dem..

Fuck mand, nu kommer jeg ikke mere på jagt denne lørdag (tænkte jeg)
Der er en såt tilbage, jeg kommer til at sidde i bilen..

Jeg slæbte begge mine dyr op til skovvejen, godt 100 meter gået 3 gange, ja faktisk 5 for at være helt nøjagtig, frem og tilbage, der er lige langt.
En gang med hvert enkle dyr, og en sidste gang med al min habengut.

Da jeg kom til vejen for sidste gang, ringede John til mig, ”Hvor er du?” spurgte John.
Jeg kunne se at John, var kørt godt 50 meter for langt, så jeg fortalte hvor jeg stod, gik ham lidt i møde.
Jeg berettede om min bekymring, og mistanke om at have skudt et fejl dyr.
Ja, den havde godt nok en hale, og det har sikavildt vel ikke?, og jeg syntes også de 3 dyr hoppede på fire ben som kun dåvildt gør.. var det bare noget, jeg havde bildt mig ind?

John bakkede helt hen til dyrene, rullede vinduet ned, og kom tilbage til mig..
”Nej, nej, det er en då, hop ind i bilen” sagde John.. pyha, jeg kunne tørre sveden af panden.

Efter en kort briefing på samlingspladsen, gik det afsted mod dagens tredje og sidste såt.
Jeg skulle gå ca. 85 meter skråt ind i en stor åben skovdel, og der stod et tårn på toppen, et højt og dagens både største og mest solide tårn kunne jeg mageligt kravle op i.
Pokkers osse tænkte jeg, da jeg var kommet op, jeg skal sådan tisse...
Det lille problem klarede jeg udover kanten, nej hvor godt..i sådan en kulde kan man let blive tissetrængende.

Jeg havde kun lige sat mig til rette, og lige frem for tårnet kom en næsten helt sort ræv gående.
Søgende mod den tætte grantykning ca 60 meter foran tårnet.
Jeg havde ikke kikkert med på dagens jagt, prøvede at fange ræven i riflens kikkertsigte..
Den var alt for langt væk til at sætte et skud ind på.

Jeg havde et lille lokkekald i form af en riffelpatron, hvor slagstiften var erstattet af en plastikdims med pivelyd.
Jeg skulle bare lige grave den frem fra den rigtige lomme.
I mellemtiden var ræven gået ind i skovens skjul, jeg forsøgte at pive alligevel, den måtte kunne lokkes.

Pludselig kom der et dyr i firbens hop fra højre, kun 30 meter fra tårnet, på tværs passerede den mig, en meget flot fuldskuffel dåhjort.
Jeg lod den løbe forbi, eller nærmere hoppe forbi, den forsvandt ind i samme skovtykning som ræven.
Nej.. en dåhjort på sådan en jagt som denne, bliver aldrig 15.000,- værd for mig.
Skal jeg skyde en stor dåhjort, så bliver det i det svenske, hvor dele af familien gerne skulle gøre mig selvskab.. jeg har et par steder hvor jeg kender nogen der har dem gående.
Det ene sted kan jeg købe jagten på en stor dåhjort, og den koster ikke hele 15.000,- i svenske kroner, ikke sidst jeg spurgte om prisen på dem..

Jeg så ryggen af en rudel dyr, tror det var dådyr der løb bagom mig, nedenfor en bakkekam hvor de næsten var i skjul.
Derudover så jeg en rå, der også løb ind i grantykningen fra højre.
Og til sidst en enkel då, kan have været en spidshjort, som sagt havde jeg ikke kikkert med.
Alle dyr løb i sikkerhed, uden risiko for at blive skudt af mig.

Kl. 15.20 blev jeg samlet op, og vi kunne køre til samme sted hvor vi fik morgenmad..
Der fik vi alle mand m/k lov til at berette, hvad vi havde set i løbet af dagen, og hvad vi havde nedlagt af bytte.
I alt havde 11 jægere nedlagt 20 stykker klovbærende vildt, samt 2 ræve.
3 havde ikke fået chance for skud.
2 var havnet i et gevaldigt skydetelt, på sidste såt hvor de begge havde siddet ved samme store mark, et godt stykke fra hinanden selvfølgelig.
Jeg husker ikke det eksakte antal, om det var 6 eller 7 stykker vildt de havde skudt på den post eller mere... jeg husker det ikke.
Men John skød to stykker vildt, jeg nedlagde 3 stykker vildt, så er der 15 tilbage til 6 jægere.
Hvis 4 af disse bare som minimum nedlagde et bytte hver, så ville der være 11 stykker vildt tilbage, men jeg mener ikke de 2 ”heldige” jægere nedlagde 10 eller flere stykker klovbærende vildt på sidste såt..

Men det var en fantastisk dag, der inden vi så os om, var drevet ind i mørket, snart kunne vi kun ane hinanden omkring bålpladsen.
John og jeg havde hver spist en hotdog og drukket et glas hvidvin, det var tid at bryde op.

Med solens fravær på himlen, var temperaturen hurtigt faldet til et par grader minus, så det blev rigtigt koldt for fødder og hænder, dejligt at komme ind i en varm bil.

Tusind tak for turen John.

JAØ 8/1-25

ps. Til de af jer der tror, at grunden til jeg ikke hver weekend tager på købejagt, så er det ikke pengene der afskrækker mig.
Jeg ville ikke have råd til det hver dag, men et par gange om året ville jeg da kunne spare sammen til..
Det er ren og skær prioritering, og i sidste ende, hvilken jagtform der interesserer mig mest..