Grisejagt i Sverige November 2018

Hvad er rigtig jagt?

Da jeg for godt 25 år siden tog mit jagttegn, i andet forsøg (første forsøg som 16 årig, andet forsøg som 28 årig) .. da var jeg temmelig klar i spyttet.
Ja..det klare spyt har ikke ændret sig i de fleste jægeres munde, mit eget har jeg dog vendt et par gange.
Det er vel ligesom engang socialdemokrat, altid socialdemokrat..det er jo også lidt konservativt den holdning er det ikke? ha ha.

Men dengang for 25 år siden, havde jeg en holdning til alle de indtryk jeg blev bombarderet med.

”Jagt i udlandet” Hvorfor gå på jagt i udlandet, når vi har så meget vildt at skyde herhjemme?
Mht til jagt i udlandet, der har jeg da indset, at det oftest hænger sammen med tykkelsen på din tegnebog, desto tykkere tegnebog, desto længere væk kan du rejse på jagteventyr, og desto oftere kan du gøre det..

”Jagt på udsatte fugle” Hvorfor ikke bare skyde det vildt der yngler i den danske natur, er det virkelig nødvendigt at sætte fugle ud?
Ja..der har jeg indset, at de fleste steder ville fasanen ikke optræde, hvis ikke nogen satte dem ud.
Og ja..skal jeg være ærlig, så syntes jeg også selv det er sjovere at stå på en post, hvor der kommer 5 eller 10 fasaner flyvende over mit hoved i passende skudafstand, og gerne i overkommeligt tempo tak...sjovere end blot at høre hundene arbejde på en gold skovbund, hvor hunden skal være heldig at finde skyggen af en andens hundefis.

Jo dengang kunne jeg også godt agere dommer, og tale nedsættende om de der tog på jagt i udlandet, og de der skød udsatte fugle..
Og dengang fandtes facebook ikke, så mine udtryk kom kun få mennesker for øre, heldigvis..jeg nåede måske at blive klogere.
I dag..kan alle der vil komme til orde, komme til orde.
Om de kan formulere sig korrekt eller de skriver som vinden blæser, det er ligegyldtigt, alle der kan løfte en pegefinger og pudse sin glorie, de gør det gladelig.
Og hvor kan vi mennesker være den dømmende (heldigvis ikke alle udøvende magt) men dømme/fordømme, det kan vi..allesammen, jægere som ikke jægere..ofte ved jeg ikke, hvem der er værst.
Jeg ønsker stadig ikke at gøre det letteste, at hyle blandt de ulve jeg er iblandt. (og jo, jeg tør godt hyle som en ulv, men tonen vil jeg selv bestemme)

Ofte er det en form for misundelse der ligger til grund for vores fordømmelse.
Jeg plejer at sige, så længe det er lovligt, så skal jeg ikke gøre mig til dommer.
Jeg kan sige : ”At det er ikke noget for mig, derfor deltager jeg ikke” og det gælder ikke kun, når vi snakker jagt.
Men hold da op hvor har vi mennesker travlt med at bestemme, hvad ”de andre” skal eller bør gøre..og endnu mere travlt med, hvad ”de andre” ikke skal gøre..
Jeg ville håbe, vi ville koncentrere os om det vi selv gør, og huske at nyde det vi gør, vi gør det frivilligt, vi gør det for at glæde os selv (og nogle gange vores nærmeste), men vi gør det mest for at nyde, at vi lever.
Om vi så bruger 5.000,- eller 500.000,- på at finde den glæde for os selv, det rager mig en papand.

Grisejagt i Sverige
En af de jagter der er stor debat om i øjeblikket er grisejagt.
I Danmark skal grisen skydes, så snart den stikker trynen frem, ikke noget med hvor langt, men den skal bare prøve at gøre det, så skal skuddet falde..uanset tidspunktet på døgnet..og uanset om den er køn eller en grim.
Jeg har det lidt ambivalent mht den form for at udrydde noget og holde hånden over noget andet.
All right.. landbruget er en vigtig del af den danske kultur og ikke mindst økonomi..så jeg forstår vores svineproduktion skal beskyttes, koste hvad det vil.
I Sverige er debatten en helt anden.
Der er det mere måden man skyder grisen på, der er til debat, for at udrydde den, er vist ikke muligt længere.
I Sverige er det ikke nok, blot at skyde efter hvad loven tillader.
Der sidder hundredvis af domsmænd klar, til at fordømme din gerning, hvis det ikke lige falder i facebook dommerens smag.
Så lad da vær´..
Hvis ikke du syntes jagt på en oplyst foderplads er noget for dig, så skal du da ikke jage på den måde.
(lige et spørgsmål...)
Hvis der kommer en buk gående på en kløver/kornmark sået og anlagt midt i en skov, vil du så skyde den?
Igen..så vil jeg sige som Søren Ryge..vil du ikke se på mig, så sluk eller skift program.
Det samme gælder jagt.

Jeg elsker Sverige.
Jeg elsker alle muligheder for jagt, så længe jagten for mig er i et overkommeligt prisleje.
Nogle jagtformer prøver man blot én gang i livet, andre søger man at gentage gang på gang.
Sådan har jeg det med bæverjagt, grisejagt, elgjagt og især bukkejagt i Sverige..disse jagter søger jeg gerne at gentage så ofte som muligt.
I Danmark er jeg født, men jagten herhjemme er efterhånden ikke til at komme i nærheden af, medmindre man vil dele sine jagtdage med jægere man ikke har meget andet til fælles med udover jagten (og mht jagten er man ofte vidt uenige om, hvordan den skal foregå)
Men der er da heldigvis ganske velfungerende jagtkonsortier, de kræver dog som en arbejdsplads også kræver en god leder for at fungere, og jeg syntes desværre ofte jeg ser, at konsortier har en meget stor udskiftning blandt medlemmerne, og det er for mig at se ikke tegn på en sund "arbejdsplads"..

I Sverige kan jeg begrænse min kontaktflade til den ene, eller de 3, jeg er afsted sammen med, og det skal være nogen jeg kan snakke med om andet end jagt.
Well..det er ikke sikkert vi altid er enige om jagten som helhed, men vi kan debattere og udveksle synspunkter, uden at kalde hinanden for idioter.. (det er sket en enkel gang, at en af mine venner pludselig mente jeg var idiot, men så skulle han da heller ikke med året efter, det giver sig selv)
Men på disse småture af maks en uges varighed, der er vi afsted for at slappe af..skyder vi noget, så er det godt, skyder vi ikke noget, er det så helt ad h til..? nej..sådan er jagt jo..

I år har jeg været afsted på grisejagt to gange til Sverige.
Først på en tur helt for mig selv i Juli måned, jeg trængte bare til at komme ”ud”
Der var ikke skyggen af gris på de marker, jeg besøgte for tredje gang.

Første gang vi var på disse marker (2016) fire jægere afsted i Juni, der var jeg den eneste der skød en gris. (vi så kun den ene, eller hos mig kom der en flok)
Anden gang (marts 2017) var vi de samme fire jægere afsted igen, ingen af os så gris.
Tredje gang (i år) tog jeg alene afsted, jeg så ikke skyggen af gris..så..det var nok sidste gang, vi gav den skov en chance. Flot sted, mægtig rar udlejer..men for få grise (eller for hårdt jagt-tryk)

I år fik jeg tilbud at komme et nyt sted hen.
Prisen var fornuftig, tidsfristen var en smule kort, og det var i en presset periode, hvor de fleste danske jægere havde travlt med deres efterårsjagt.
Heldigvis havde Jørgen tid og lyst, så vi bookede os ind på en forlænget weekend, afgang med færge fredag d. 9/11 kl. 08.30 og hjem med færge Søndag d. 11/11 kl. 16.00..

Det blev en meget hektisk jagtweekend.
I korte træk.
1. Pga vejarbejde blev vi forsinket ca en halv time i Sverige, så vi ankom til vores hytte kl. 15.40.
Udlejeren ville hente os kl. 16.00, han var der klokken 16.15
2. kl. ca. 17.00 var vi blevet sat af i hver vores ”koje” (en lille hytte hævet fra jorden, med et lille vindue hvor vi kunne skyde ”igennem” til en foderplads der lå ca. 50 meter fra kojen)
Jørgen var kørende til sin koje, jeg blev sat af i den første.
3. kl. ca. 18.00 så både Jørgen og jeg gris på vores foderpladser
4. kl. ca. 22.00 var vi på vej til vores hytte.
5. kl. ca. 23.30 krøb vi til køjs
6. kl. ca. 06.30 lørdag morgen stod vi op for at mødes i skoven (kl. 8.00) med en håndfuld svenske jægere, vi var inviteret med på drivjagt (nærmest trykjagt, der var kun en driver og en hund)
7. kl. 15.30 lørdag var vi tilbage ved vores hytte.
8. kl. 17.00 var vi på plads i vores kojer igen. Samme kojer, sidste chance..
9. kl. 24.00 lørdag aften var vi hjemme i vores hytte igen.
10. kl. 06.30 søndag morgen stod vi op, for at køre ind til samlingsplads i skoven kl. 8.00, der var svenske jægere der skulle på jagt, vi havde dog andre gøremål at gøre på pladsen, inden vi kunne køre hjem til hytten og spise morgenmad og pakke vores grej.
11. kl. 12.15 afgang fra hytten og kurs mod færgen.
12. kl. 21.00 hjemkomst Hobro..

Det var den korte version, og som I kan se, så var det faktisk lidt hektisk.
På færgen til Göteborg købte vi en kasse Mariastad øl, vi to jægere fik drukket i alt 4 øl fra fredag til søndag. Vi havde også 2 flasker rødvin med, vi rørte dem ikke.
I Sverige er der jo nultolerance til alkohol ved bilkørsel, så svenskerne tog ikke mod tilbuddet om en øl til middagsmaden lørdag, så vi lod resten af øllerne stå, da vi kørte fra jagtmarken...
Ingen tømmermænd men godt mætte på jagten.

Her lidt længere udgave af grisejagten i Sverige.
Da udlejeren kom og hentede Jørgen og mig kl. 16.15 fredag eftermiddag, var vi ”kampklædte” i varmt tøj, og endnu mere varmt tøj klar i vores jagttaske.
Vi havde fået at vide, at hytterne/kojerne var uisolerede, og selvom der endnu ikke var frost, og vi var sent henne i November, så vidste vi..at 7-8 timer i en lille hytte over jorden, godt kunne blive en kold omgang, og begynder man først at fryse..så er 8 timer ulidelig lang tid at sidde stille..

Vi kørte i Jørgens bil efter svenskeren, da vi havde planlagt at sætte os i jagtkojerne, straks vi var blevet vist rundt.
Vi kom til stedet langt ude i skoven, hvor vi kunne hænge evt skudte grise, vi fik anvist en trailer vi kunne bruge til den/de skudte grise, og så var vi faktisk klar til jagt.
Jeg blev sat af ved den første hytte, en stor rummelig tidligere militærbarak, hvor der var en seng, en stol og tilkoblet el..og to varmeblæsere, hvis jeg skulle få det for koldt...hold da op.
Lyset var koblet til men ikke tændt.
Jeg skulle først skrue forsigtigt op, hvis jeg hørte lyde fra foderpladsen 50 meter fra ”kojen”..
Da jeg var ladt alene på pladsen, og Jørgen kørte efter svenskerne mod hans plads et andet sted i den store skov, så listede jeg forsigtigt på plads.
Vi havde for et øjeblik været 4 mand stærke henne ved hytten, så jeg behøvede nok ikke liste så meget, regnen gjorde også sit til, at alle lyde blev dæmpet, det der larmede mest, var når jeg hev mine jagtstøvler op af mudderet i underskoven..

Godt på plads i kojen, plexiglas ruderne skubbet til side, riflen på plads, jeg sad i tørvejr, nød stilheden, kiggende ud i den regnvåde svenske nat, klokken var ca. 17.00..første aften ud af to..jeg tog et par dybe vejrtrækninger..dette er for mig livet..at sidde her, helt for mig selv, bare lade tankerne løbe frit..ingen til at forstyrre mig..intet til at stjæle min tid..jeg var bare mig.
Og ja..modstanden mod denne form for jagt, forstår jeg simpelthen ikke.
Er det værre end at sidde i en jagtstige eller i et tårn?
Er det værre end at sidde på en bjergkam og spejde efter et bytte.
Ja..indrømmet..alt er sort..alt er tyst..udover regnen og mine egne bevægelser i det lille rum, så var var det synlige aspekt til at tage og føle på.
Men for mig er jagt...jagt.
Og det indebærer at jeg er usynlig overfor mit bytte, at byttet ikke opdager noget, før det er for sent.
Om jagten foregår i dagslys, i skumring eller som her..midt om natten..ja..det må være op til den enkelte jæger, at søge spænding der hvor han finder sig til rette.
Og hold da op jeg følte mig til rette lige her.
Jeg havde fået at vide at mobildækningen, var virkelig ringe her i hytten, det skulle jeg snart finde ud af...

Jeg vidste der kunne gå flere timer før der skete noget, ment på den måde, at der ville komme andre lyde, end regnen og blæsten der slog mod hytten.
Grene gned mod hyttens tag og sider, og med mit høreværn skruet op, så hørte jeg alt..
Svært at målrette ”lydsøgningen” ud af et par vinduer, mod en foderplads, men jeg forsøgte.
Jeg forsøgte også at holde øjnene åbne, det var svært ovenpå en hektisk dagsrejse..
Så jeg ja..jeg faldt sikkert i søvn..men på jagt sover jeg aldrig dybt, ørerne arbejder på højtryk, og pludselig vågnede jeg op med ”ørerne på stilke”... var der noget?...
Jeg lyttede igennem regnen og det sorte foran mig..var det et grynt, der havde vækket mig?
Forsigtigt rakte jeg ud efter lyseregulatoren..tjekkede først at riflen var klar, linsebeskytterne begge to var vippet op..jeg skulle jo nødig lave kliklyde, hvis der skulle opstå chance for skud.

Lyset..en grøn svag lampe lyste pladsen op..og der midt imellem de udlagte kartofler stod 3 grise og guffede løs.
En meget stor mørk skygge i selskab med to væsentlig mindre grise.
Den store tøffede (øffede) straks af, fulgt af den ene mindre gris..den tredje gris tøvede, jeg vurderede det til at være maks en etårs gris, så jeg satte mit skud lige på grisens blad.
Med et hvin forsvandt grisen i mørket i skoven ved siden af foderpladsen.
Jeg hørte der blev hvinet en kort stund inde mellem træerne, og så blev der stille..

Selvom mundingsflammen fra riflen havde blændet mig et øjeblik, var jeg ikke i tvivl om at skuddet sad som det skulle. (alt er relativt)
Men jeg var sikker på, at jeg havde ramt, hvor jeg sigtede..

kl. 18.04 skrev jeg til Jørgen ”Jeg har skudt til gris”
kl. 18.04 modtog jeg sms fra Jørgen ”Så er svinet skudt”

Jeg troede Jørgen sad, så han kunne høre mit skud, og han derfor havde konkluderet, at jeg havde skudt gris, måske kunne han endda høre anslaget på skuddet..alligevel skrev jeg ..
kl. 18.18 ”Har du også skudt?”

Jeg gik derefter hen til anskudsstedet, for at se om jeg kunne finde schweiss..
Jeg har en rigtig god pandelygte, og derudover et par gode lommelygter med, men det til trods, så kunne jeg i det dybe mudder ikke finde schweiss..

Nå..”den må være løbet ind her” tænkte jeg, og gik ind i den åbne skov i retningen af, hvor jeg vidste grisen var løbet...man må aldrig gå alene frem til en anskudt gris..
Sådan lyder ordene fra de kloge, men jeg tænkte..jeg har en god pandelampe, og riflen er ladt..jeg kigger bare lige..
Der var ingen gris..jeg kiggede rundt..ingen død gris, ingen levende gris der sagde øf..pokkers osse, jeg gik tilbage til foderpladsen.
Måske grisen stod længere væk, end jeg først havde vurderet (denne fejlvurdering af anskudssted er sket så ofte før..så hvorfor ikke nu, hvor alt er sort i sort)
Okay..måske her.
Jeg gik ind i skoven igen, og jeg skulle ikke gå langt, der lå grisen, stendød.
Perfekt, men den var da ikke så lille endda.
Jeg tjekkede..jo det var en lille galt, så alt var på sin plads.
Jeg fandt min bæresele, men grisen var for tung at bære, så jeg måtte slæbe den ud til vejen..

Igennem kartofler og mudder gled grisen, det lugtede næsten som en svinesti, og hvilket jagtheld.
En time på jagt, og jeg havde allerede skudt en gris..fantastisk.

Ude ved vejen ringede jeg til udlejeren.
”Øh..Kjell..jag har redan skjutit en gris, får jag skjute endnu en gris, om jag betaler för den?”
sådan lød mit forsøg på at tale svensk..
”Jamen grattis..javist du får skjuta endnu en gris, när det er dig, och du skal inte betale for den, du har hjulpet så mycket med at skaffe mig jägara..” (det er ret..og aldrig tjent en krone derved)

kl. 18.20 skrev jeg til Jørgen ”Jeg har slæbt min gris ud til vejen. Jeg har fået lov til at skyde en ekstra gris..men hvis ikke du har skudt gris, må du gerne få min plads, der er meget aktivitet hernede..”

Jeg vidste jo ikke, om Jørgen så noget..og havde han måske også skudt gris..
Jeg fik ingen svar.

kl. 19.07 ”Har du skudt gris?” skrev jeg til Jørgen..

Der var nemlig kommet en bil kørende på vejen op mod pladsen.
Og bilen kom kort tid forbi igen, med traileren efter sig.
Jeg kunne dog kun se lys fra bilen, og den rumlende lyd af en trailer på slæb.

Lidt senere igen, kom den samme, eller endnu en bil kørende op mod pladsen..jeg tænkte, det var da en pokkers trafik.
Jeg gik op til vejen og tænkte skidt, nu ringer jeg sgu til ham.
Og ja..det var Jørgen der havde kørt forbi nu to gange, og ja..han havde også skudt gris..han havde dog ikke fået mine beskeder...før nu..

Og nu kom han og hentede mig..sikke en aften.

Jørgens gris var ca dobbelt så stor som min.
Jeg vil tro min den vejede ca 50 kg som den lå der med indvolde og klokkeværk intakt, og Jørgens ca 100 kg..
Jørgens var tydeligvis også en galt..en kejler..for der var tænder at se i munden.

Jørgen havde straks tændt fuldt op for lyset på hans plads, som lå et par kilometer fra min.
Jørgens hus var med indlagt gasvarme, og der var blevet tændt op for varmen, så Jørgen kunne sidde i skjorteærmer.
Klokken lidt i seks var den store sorte gris kommet alene ind på foderpladsen, og skudafstanden var ikke mere end godt 20 meter, så det var let for Jørgen, at sætte et dræbende skud ind, lige bag grisens øre..så den løb ingen steder.
”Så´n skal du ramme en gris” sagde den erfarne grisejæger Jørgen.. det var hans første stykke vildsvin ha ha..men som tidligere landmand, ved han godt hvordan en gris's anatomi er.

Vi fik begge grise hængt op, brækket dem på bedste måde, og blev enige om, at de vist godt kunne hænge i det fri til lørdag morgen, hvor vi skulle mødes med andre jægere til drivjagt kl. 8.00

Dejligt at vi kunne være hjemme ved hytten ca. kl. 22..der var jo ikke så langt herud fra campingpladsen.
Straks vi kom ud af skoven, drejede Jørgen til højre på asfaltvejen, det var jo der, vi var kommet fra.
Men senere fandt vi ud af, at det var kun fordi vi skulle have en af Kjells venner med herud..for at få låst traileren op.

Min mobil viste vejen hjem..det viste sig senere, at den vej vi blev anvist, gav en køretur på ca 60 kilometer (6 mil) ca 5 mil længere end den rigtige vej..pokkers osse..
Men hvad..vi nåede at køre en grævling ned (bum bum..sagde det) og den var død da vi bakkede for at tjekke..
Og så var vi lige ved at køre en då ned, senere så vi en stor dåhjort, i god tid inden den sprang over vejen..så køreturen var ikke forgæves..men vi kunne godt have brugt den time ekstra til nattesøvn..
Men skidt..ovenpå sådan en succesfuld aften, så var vi ikke til at skyde igennem.

Om lørdagen mødtes vi med 5 svenskere ude i skoven.
To af dem havde hunde med.
Vi skulle jage elg, ræv, vildsvin og rådyr.
Der måtte kun skydes en elgtyr og den skulle være stor..grise .m.m. var der fri afskydning af.
På jagtdagen blev der kun afgivet et skud..det var Jørgen der fik chance til en stor kejler..den stod stille på 80 meters afstand..men skuddet var en ren forbier..
Gid han dog havde taget sin skydestok med...

Jeg så en kegler efterfulgt af en hurtig hund, afstanden fra gris til hund var for lille, til jeg kunne skyde forsvarligt, men de kom nu også i en vinkel, jeg ikke havde rent skudfelt til, så det var no no go.
Derudover havde jeg en elgko/kvie, der stillede sig flot til skue på et skovspor.
Jeg havde sat mig ved et stendie, på min jagtstol med skydestok sat op, riflen hvilede og pegede i den ”rigtige” retning, det ved man jo aldrig før vildtet kommer..men her..skulle jeg blot sænke løbet, så var elgkvien fanget i kikkertens kryds..det ville have været så let.
Blot 50-60 meter fra mig stod elgen, ørerne arbejdede, den stod med bredsiden til mig, og til trods for en lidt dårlig vind, opdagede den mig ikke..men jeg var jo heller ikke farlig, for den var ikke en stor tyr..fantastisk flot oplevelse.
Jørgen så elge, rådyr og den ene gris han skød forbi..så til trods for, at der jages hver weekend i disse skove, så er området så stort, og dele af skoven har altid ro..ja så er der godt med vildt, kunne vi se.

Jagten sluttede sidst på eftermiddagen, til middag blev der serveret ”pyt i pande” eller hvad det nu hedder .. (det hedder vel ”put i pande” på dansk : ”biksemad”)

Vi nåede lige hjem på campingpladsen, fik en hurtig kop kaffe, fik skiftet lidt tøj, og så var det afsted på grisejagt igen.
Vi valgte at tage de samme kojer, som vi havde siddet i fredag aften, jeg havde set flere grise på min plads, og Jørgen troede da også der kunne komme flere på hans plads.
Jeg havde spurgt Kjell om Jørgen også måtte skyde en gris mere..det ville være lidt kedeligt at sidde på grisejagt, uden at have ”licence to kill”
Jooo sagde Kjell, det går vel bra..
En egentlig pris på grisen fik vi ikke sat, så jeg sagde til Jørgen, at han skulle være forberedt på, at skulle betale sekr. 30-40 kr pr kilo gris, brækket vægt.. (den første gris var inkluderet i vores jagtleje, og jeg havde fået endnu en gris ganske gratis..men nu skulle den først skydes)

Vi, Jørgen og jeg, havde aftalt, at aller senest kl. 23.00 skulle vi slutte jagten, for der var jo lang vej hjem søndag, og vi skulle tidligt op for at forlægge vores to grise..og samtidig få pakket og nå en færge.
Det var i orden for mig, jeg følte turen havde gået langt over forventning, en gris til hver..fantastisk.

kl. 17.00 var vi på plads i vores kojer. (Jørgen senere end mig, for jeg skulle jo sættes af..Jørgen tog dog straks traileren med, så skulle han ikke køre to gange..men som sagt, først skulle der lige komme en gris til Jørgen..og det gjorde der, hele 3 stk..)

Det regnede endnu mere til aften end det gjorde i går fredag.
Og igennem dråberne og blæsten der også havde taget til, var det meget frustrerende at forsøge at høre, om der var bevægelse/grise på foderpladsen.
Jeg prøvede at følge Jørgens metode med at lade lyset være tændt fra start af..det gav ingen gris..så jeg slukkede lyset, og overlod det til mine ører at høre om der kom gris på pladsen, før jeg tændte lyset..men som sagt, det var udfordrende her til aften..

Flere gange syntes jeg at jeg hørte lyd fra pladsen, og jeg skruede op for lyset..ingen gris.
Men pludselig så stod der en.
Den var ikke særlig stor, meget spids i kroppen og lang i trynen, og noget lys..jeg vurderede grisen til at være en meget ung so..der var ikke smågrise med, så grisen var for så vidt lovlig at skyde, men jeg syntes den var lige lovlig lille.. og jeg ville helst ikke skyde en so, lovlig eller ej..
Men min erfaring med vildsvin begrænses til kun 2 (med den i går 3) skudte grise, så det kan være jeg tager fejl mht kønnet..men hellere undlade at skyde en gang for meget, end skyde en gang for lidt..

Grisen stod og gnaskede længe, lyset skræmte den ikke...så jeg gjorde mange sigteøvelser på grisen..der var du død, der var du også død...men der lød ingen skud..
Pludselig tog fanden ved grisen, det var nok bare et vindstød, men forsvandt, det gjorde den.

Jeg satte mig til at vente i mørket, endnu engang.
Tankerne fløj på langfart, øjnene lod sig lukke og drømmene tog over.
Hvis du spørger mig, hvad jeg drømte, og hvad mine tanker bragte mig..så spørger du forgæves, jeg husker det ikke..men med tilbagelænet hoved, sædet var blødt, natten var lun, intet jag og min mentale tilstand blev sat på nul, det sammme gjorde pulsen..jeg længtes allerede tilbage, førend jeg var taget hjem.

Nå..det var vist tid til at tjekke pladsen igen.
Lyset på..og der stod en gris, en fin rund lille en, en galt var min første tanke, samme størrelse som den jeg skød i går.
Pyha..skulle jeg vente på den store, eller skulle jeg skyde?
Jeg nåede ikke at skyde, førend grisen stak af.
Jeg slukkede lyset, ventede maks 2 minutter, tændte igen..og den var tilbage..og den smuttede igen, ligeså hurtigt som før..pokkers osse..jeg skal godt nok være klar, tænkte jeg.
Tredje gang må være lykkens gang.
Lyset slukket et par minutter, og så tænd..og der var grisen for tredje gang, og denne gang lod det ikke til, at lyset generede ham.
Jeg tog mig tid til at finde grisen i riffelkikkerten, tænkte jeg ville sætte skuddet som Jørgen havde gjort, lige bag øret..jeg klemte fingeren, der skete ikke noget, jeg havde glemt at afsikre..
pokkers..grisen var heldigvis tålmodig det splitsekund jeg havde brug for, og så lød skuddet.
Mundingsglimt og grisen væltede omkring, lå og spjættede livet ud af sig, og den blev på pladsen denne gang.
Forrygende..sikke en jagt.
Klokken var 20.03
Kl. 20.12 skrev jeg til Jørgen ”Jeg har skudt gris kl. 20.03”
kl. 20.15 ”Tillykke med det. Her er meget stille endnu” svarede Jørgen, måske fordi jeg havde været nede ved min gris da jeg skrev, og så var forbindelsen bedre end ved hytten.
kl. 20.16 ”Tak. Samme som den jeg skød i går, en fin galt” (ja akkurat på kiloet, samme størrelse)

Jeg fik slæbt grisen op til vejen, satte mig til at vente..tænkte at Jørgen snart ville komme, for han havde jo påpeget at han ville hjem til campingpladsen for at sove, han skulle være frisk til hjemturen.
Men jeg kom til at vente, og vente, og vente.
Jeg tænkte..vi havde skudt 3 grise, Jørgen sin første gris nogensinde på 100 kg og jeg to på 50 kg stykket..det gik op, vi havde lige meget kød ca..turen var en succes..så nu kunne vi komme hjem og få et par timer i hytten..måske dele en øl eller to..få en bid natmad..men sådan skulle aftenen ikke helt gå..
Omvendt..så tænkte jeg også, at jeg ikke ville stresse Jørgen, han vidste jeg havde skudt gris, og var jeg i hans jagtstøvler, stadig med licence to kill, ville jeg så ikke være blevet siddende et par timer endnu?.. jo mon ikke..
Heldigvis fik jeg tid til at vende kasketten et par gange.
kl. 22.03 ”Der er lige kommet en flot fuldskuffet dåhjort forbi”
kl. 22.04 ”Fantastisk” læs mellem linierne..senest kl. 23 skulle vi køre.. ha ha..
kl. 22.37 ”Nu går der en hind her (då mente han) og jeg kan høre grisene rode i stenene til højre for mig ude i mørket”
kl. 22.40 ”ok” mellem linierne..kom nu for fanden..nu har min gris snart været død i 3 timer..

Klokken blev 23.30 før jeg så Jørgens billygter lyse skovvejen op.
Som sagt så havde jeg fået vendt min kasket, så jeg kunne se det hele fra Jørgens side.
Tænk sig at have 3 store vildsvin gående omkring sig uden at kunne se andet end skyggerne af dem..høre de går og grynter mens de vender store sten på 50 kg stykket.
Vi havde fået et vide, at der gik grise på +200 kg. Ca 3 stk i området..det kunne da være fedt, at nedlægge sådan et bytte..men hvor skulle den være i bilen?
Men en dåhjort og en då havde gået på foderpladsen i lang tid, og mens de var der, så ville grisene ikke komme ind på pladsen.
Og ja..så løb tiden af med Jørgen, og det beklagede han meget.
Jeg havde forsøgt at slæbe min gris op imod stedet, hvor den skulle brækkes, det opgav jeg efter ca. 100 meter..det var simpelthen for hårdt.
Skovvejen var grus og sand, ikke let at slæbe en gris på sådan et underlag.

Jeg var hurtig til at brække grisen, men det blev alligevel over midnat, førend vi var hjemme på campingpladsen..heldigvis kørte vi denne aften til venstre i stedet for til højre..den havde vi afluret allerede i morges inden drivjagten...

Søndag morgen kl. 8 var vi tilbage ved vores grise.
Der var endnu engang jagt i skoven, de var blot 3 svenske jægere denne morgen.
Vi to danskere brugte de næste 3 timer på at få vores grise forlagt.
En af svenskerne havde papirer med vi kunne udfylde, så vi kunne sende kød ind til trikintest.
Kuverter og frimærker købte vi i ICA, jeg dobbelt frankerede min kuvert, der skulle jo to prøver i.
Da vi havde fået kuverterne smidt i postkassen (blev tømt kl. 11, vi havde brevene deri kl. 11.20)
Kørte vi hjem for at få bilen pakket.
Mens Jørgen tømte bilen for jagtgrej, fandt han en pose med en klump kød i, der stod ”prøve 2” på posen..pokkers også, jeg havde kun fået sendt en prøve afsted.
Nå..det måtte vi klare på vejen mod Göteborg.
På en tankstation fik jeg købt et nyt frimærke, skrev et pænt brev om, at jeg havde indsendt betaling for 2 prøver, men kun fået vedlagt en prøve..håbede de kunne hitte ud af det.

Selvom den postkasse jeg smed prøve to i, først blev tømt mandag, så havde jeg svar allerede tirsdag..begge prøver var negative..og det var jo positivt. (slå den post Danmark)
Vi nåede færgen, vi kom godt hjem, den ene af mine grise blev frosset hel ned, den anden delt op, noget bliver røget, den hele bliver spist til marts, der har jeg været gift i 25 år..fantastisk der er en, der har kunnet holde mig ud så længe..jeg er en heldig jæger og en mindst ligeså heldig mand.

JAØ 11/12-18

ps. Man skal altid huske på, at for hver gang man peger fingre af andre, så er der 3 fingre der peger på én selv..

Det var vådt og mudret..

Min gris nummer to flyttede sig ikke fra skudstedet..

I skovens dybe stille ro..

Min første gris på turen, ramt perfekt hvis man tænker på kødet..