Søndagsjagt med hund AKA småjagt i det jyske.

Søndagsjagt med hund aka småjagt i det jyske.

Jeg skrev søndag d. 8/11 til Flemming for at høre om han havde tilmeldt sig søndagens jagt i Blære?
Svaret kom næsten øjeblikkeligt ”Nul, det er ikke lovligt” lød svaret, efterfulgt af en forklaring ”Blære er i vesthimmerland, og det er ikke et uopsætteligt ærinde”

WTF hvad tid er jagt blevet til et ikke uopsætteligt ærinde?

Vi lever i en underlig tid, og selvom jeg efter 8 måneder snart skulle have vænnet mig til at leve i en uforudsigelig verden, hvor landet bliver delt ind i sorte, mindre sorte og lysere sorte zoner, og pludselig også bliver forbudt at køre indenrigs (at rejse indenrigs er nok lidt store ord for så lille et land) fra en landsdel til en anden, og forbudt er det jo ikke helt blevet, for en kort periode, nærmere en kraftig opfordring, medmindre ærindet er uopsætteligt, ja, så er min rebelske tankegang altså ikke helt faldet i hak.
Jeg er og bliver aldrig en menneskelig udgave af en lemming.
Nok egentlig godt jeg lever i en tid, hvor en regerings våben trods alt ikke afliver de rebelske, men nøjes med at slå ca 14 millioner mink ihjel.
Lemminger der uden spørgsmål makker ret under regeringens for mig til tider uforståelige beslutninger er desværre stadig i flertal (ellers var de ikke lemminger), og jeg er ligeglad om regeringen er rød eller blå, så længe regeringen blindt følger Statens serum instituts vejledninger og ikke lytter i andre retninger, så føler jeg mig ikke sikker på noget som helst.

Ja jeg ved det, jeg er ikke ekspert, jo Annette mener formentlig, at jeg er blevet ekspert i at brokke mig, jeg erkender også blankt, at al min brok er spildt, men for min sjælefreds skyld, er jeg nødt til at komme ud med mine synspunkter, og det går som regel værst udover de der er mig nærmest, min kone og mine børn.

Jeg håber snart vi kan trække vejret normalt igen, uden at trække vejret igennem et filter, og snart at kunne krydse kommune og ikke mindst landegrænser (især til Sverige) uden at skulle frygte en for mig at se lille bakterie, men for nogle kan selv den mindste bakterie slutte livet.
Jeg kunne godt komme med en dommedagsprofeti og påstå, at corona blot er en forvarsel mod noget der er endnu værre.
Sæt nu der kom en virus, vi alle ville dø af, 2 dage efter vi havde hevet den indenbords?

Nå, men jeg ville altså på jagt.
Det sker ikke ret tit hunden bliver luftet med vildt i næsen, så jeg grublede lidt over det.
Søndag var allerede sat af til jagt, selvom Annette var kommet med alternative forslag, jeg skrev lidt rundt og fik samlet en håndfuld (5) gæve jægere til jagt med mødetid kl. 11.00.

Den lidt sene mødetid gav mulighed for, at de der havde lyst, kunne nå at komme ud på eget terræn med riflen.
Annette og jeg satte os også ud ved solopgang, en halv times tid, vi fik en masse frisk luft, og en flot udsigt at vågne op til, vildtet glimrede ved deres fravær.
Poul nedlagde hjemme ved sig selv en smalrå, de andre 3 jægere sov, så vidt jeg ved, længe.
Lars Aage holdte i min indkørsel kl. 11.00, med sine 2 hunde friske og klar bagi bilen.
Finn (min genbo) havde lagt sit jagtgrej ind i min bil, hvor Zanto allerede peb forventningsfuldt fra hundeboksen.
Lars samlede på vejen til mit jagtterræn Poul op, og Maler Niels stødte til os ved ”Jem og Fix” og så var vi på vej.

Første såt min skråning der burde vrimle med fasaner, rådyr og ræv, var Lars og hans hunde ene om at drive af.
Der viste sig intet vildt.
Jeg stod og nød synet ved det lille mosehul, en lille fugl, måske kun landets næstmindste, gærdesmutten.
Men sjovt at se den lille fugl vimse rundt i sivene ved mosen.

Vi tog, nu med alle 3 hunde, halvdelen af stykket med juletræer, der burde have været fasaner og råvildt og måske en ræv.
Intet vildt.
Måske udeblivelsen af vildt skyldtes, at der var folk i gang med at fælde årets juletræshøst i den anden halvdel af stykket, og at der igennem de sidste 14 dage havde været massiv uro dagen lang..

Skidt med det, humøret var stadig højt, og vi kørte straks videre til dyrlægens stykke.
Dyrlægen havde ikke selv tid til jagt denne søndag, men jeg havde fået lov til at gå stykket igennem.
Vores 3 hunde fik det sædvanlige stykke råvildt på benene, og som det sker oftest, så fandt rådyret en vej udenom os jægere.
Ingen fasaner kom på vingerne, og vi så intet andet end det ene stykke råvildt.

Vi kørte et par kilometer, så var vi hos min Svoger.
Her har jeg igennem mange år jagtet i hans juletræskulturer.
Der bliver tit skudt et par harer og enkelte fasaner, det hænder også der falder et stykke råvildt.

Inden vi satte jagten i gang, indtog vi dagens måltid.
Jeg havde købt to kager og tilbød mine gæster kaffe og/eller øl til kagen.
Vi fik tid til snak og morskab, der er altså lidt mere hygge over et selskab på 5 kontra et selskab på 20.
(hvilket faktisk ville være ulovligt pt, vi må maks være 10 jægere samlet, og det er vedtaget ved lov..bøden er ikke mindre end kr. 2.500,- pr næse, hvis vi skulle samles flere end 10, og jagtlederens bøde vil være på over 20.000,- har jeg hørt..hvad er det for en stat vi er kommet til at leve i?)

Jeg fik forklaret de 3 skytter, hvor de skulle gå ned at stille sig.
Denne dag så vi, ligesom sidst d. 1. oktober, heller ikke her noget til fasanerne.
Men i træerne var der 4 stykker råvildt på benene.
Jeg vil tro de 3 første dyr, der formåede at liste ud af et stort hul i hegnet, var den stationære rå med sine to lam. (skytterne havde givet sig lidt for god tid med at komme på plads, ellers havde en af dem stået perfekt)
Derefter var der lidt drev på et smaldyr, der også lykkedes at finde et hul i hegnet udenfor jægernes rækkevidde.
Der blev varslet hare mod højre, fra Lars der gik til venstre for mig.
Jeg så ingen hare.
Pludselig råbte Lars ”Din hund kommer med en hare”
Og stolt kom Zanto med en voksen hare i kæften, det har den gjort et utal af gange før, dog altid kun harer der først er blevet skudt til.
Denne hare havde Larses kvikke ft springer jagtet ind mod et hegn, der løber mellem to af juletræsstykkerne, haren var blevet presset, og sad muligvis momentan fast.
Lars´s hund tabte interessen for dyret, men Zantos næse havde også været på sporet, og Zanto tøver heldigvis ikke et sekund, kan den tage et stykke vildt, så skal den også gøre det, så haps.

Kort proces, et enkelt tag i ryggen eller i nakken, og et kraftigt ryst med hovedet, og haren er stendød.
Jeg får aldrig så god en hund igen, Zanto er 9 år gammel og jeg ved, det snart går den forkerte vej.

5 jægere på jagt, ingen skud afgivet, og en hare lå som dagens eneste bytte.

Jeg havde gemt en enkel, meget lille, rosin i pølseenden.
Et lille juletræsstykke, som jeg næsten aldrig driver af.
Med naboaftale i hånden, så må jeg godt gå der, og jeg har set meget fod af råvildt, og ved der også er ukrudt nok til fasanerne, så hvem ved?
Men denne søndag var en af de dage..hvor det for os bare ikke ville lykkes at komme til skud.
Vi hørte ikke så langt væk skud brage i uendelige sekvenser, sikkert på ænder eller udsatte fasaner.

Ikke en fugl eller fisk for den sags skyld viste sig på mit sidste jagtstykke.

Vi sluttede dagen med en øl eller vand lige indenfor indhegningen.
Poul havde som den eneste ikke fået sin juletuborg til kagen.
Jeg hev en flaske op af posen med øl og vand, vidste jeg havde taget 6 stk med til turen.
Vi andre måtte nøjes med en mariestad pilsner på dåse.

Poul tog et par slurke af øllen, før han opdagede at det var en julehvidtøl, jeg havde stukket ham i hånden. (det havde jeg heller ikke set)
Heldigvis elsker Poul julehvidtøl, og helt ærligt, så passede øllen perfekt til Pouls statur og skæglængde denne dag, godt en måned før juleaften.

En fasankok listede ind på stykket igennem et stor hul i vildthegnet.
Vi havde bemærket at hullet flittigt blev brugt af råvildtet, men at fasanerne brugte denne frie passage var lidt sjovt.
Det var kun Lars´s hunde, vi havde sluppet på stykket, og de gik uden snor omkring benene på deres herre.
Lars havde også sin bøsse over skulderen.
”Prøv da at se om du kan få den kok” lød opfordringen til Lars.
Han satte sin coca cola fra sig, og gik ned mod træerne, hvor kokken var løbet ind.
Hundene blev sluppet, og de tog straks den friske færd.
Øjeblikket efter strøg kokken på vingerne.
Lars løftede geværet for derefter uløst at sænke det igen.
WTF (for anden gang i denne historie)

Jo, forklarede Lars (til trods for stilheden oveni 4 jægeres opfordring til at skyde)
”Da jeg hævede kanonen, kiggede jeg direkte i den nedgående sol..”
”Jamen, kokken fløj da rundt og da den kom i en anden vinkel, var den da perfekt at skyde til, og der var da ingen sol..” sagde jeg undrende til Lars.
”Ja, jeg ved sgu ikke, hvorfor jeg ikke hævede bøssen igen..” sagde Lars.
Måske det var fordi, jeg havde haft videokameraet tændt, at Lars ikke ville stå under for dette pres, eller det var almindelig træthed efter 4 timers jagt.
Eller fordi det egentlig var lige meget, om der blev afgivet skud eller ej.

Dagen havde jo været så god, vi havde for en stund glemt alt om corona, minke, regeringssnak eller udenomssnak fra samme skuffe, diktatur eller almindelig opfordring til at følge flokken af lemminger.
Vi havde for en stund trukket vejret uden filter, nydt en flot sol der kæmpede sig frem på en ellers grå himmel.
Levet som frie mennesker, hvor vi selv tog beslutning om liv eller død.
Vi tager som jægere ikke kun ud for at slå ihjel, der er vigtigere ting i livet.

JAØ 15/11-20

Ps. Annette havde smurt en fin madpakke til Zanto. Klapsammen rugbrød med leverpostej.
Madpakken lå løs i en plastikpose med knude på, lige ved siden af hundeburet bag i bilen.
Hos dyrlægen havde jeg ladet bagklappen stå åben, mens vi drev stykket af.
Jeg havde glemt alt om dyrlægens to knaldsorte katte, så da vi kom tilbage til bilerne, lå Zantos madpakke, dvs posen, på jorden bag bilen, tydeligt flænset op af kattekløer og tømt for indhold..satans katte..