Bukkejagt Danmark 2021 del 2

Bukkejagten Danmark 2021 del 2.

Bukkejagten i år startede med føn og klem.
Annette og jeg så 3 bukke, hvoraf den ene var den buk, jeg håbede på ville komme, og da den kom som nummer 3, skød jeg den. (læs mere om det i en anden fortælling)

Derefter gik alting i sort, i hvert tilfælde hvis vi gør op i set antal vildt.
Og der gik længe før jeg så buk igen.
Der hørtes sporadiske skud i nabolaget, nogle lidt for tæt på, og skal jeg tro på en ”nabojæger” også noget for sent.
Men sene skud ved man jo aldrig om det er for sent, da man i det område jeg jager, med mose og krat, let kan lokke en mårhund frem efter mørkets frembrud, ikke fordi jeg har set tegn på mårhund, men hvorfor skulle den ikke være i min eng?

Det sene skud.
En aften jeg kørte hjem fra jagt, det var i sæsonens første uge, jeg tror faktisk det var en uge efter premieren.
Jeg mødte en ældre jæger, jeg altid holder ind og hilser på, hvis han er ved at pakke sin riffel ned i bilen.
Han spurgte om det var mig der havde skudt til buk om torsdagen d. 20/5...
Nej, det var det ikke, men jeg hørte et skud kl. 21.15 fra min nabo, så det var nok det skud han havde hørt.
Nej, sagde den ældre jæger (alt ældre end jeg selv er efterhånden ældre)
Skuddet lød et kvarter efter lukketid, han var nemlig ved at pakke riflen i bilen.

Jamen, så må det have været en anden aften, for jeg har ikke hørt nogen skud efter lukketid, svarede jeg som sandheden var.
Jeg har kun afgivet et skud i år, og det var d. 16/5 kl. 05.20, som den første i nabolaget, hørte du ikke det? Spurgte jeg den lettere forvirrede jæger.

Den ældre jæger var ikke sikker på, om han havde været på jagt d. 16/5 om morgenen...
Okay, tænkte jeg, kan han ikke huske om han var på jagt på premieremorgenen, så kan han sgu heller ikke adskille ugedage og tid.

ER du sikker på det var i torsdags du hørte skud, for jeg skrev til Annette at naboen skød kl. 21.15 om torsdagen, men jeg kan selvfølgelig godt være kørt et kvarter efter solen går ned..selvom det som regel tager lidt længere at nå til bilen.
JA han var sikker, og hvad skal man så sige til det?

Der lød få skud i løbet af sæsonen.
Og jeg så intet de første 14 dage, udover de 3 bukke den første morgen.
Og jeg kan se langt omkring hvor jeg sidder, intet liv hvor der før plejer at vrimle med liv.

En morgen godt inde i sæsonen, så vi en rå med et enkelt lam.
Det var dejligt.
Senere så vi en aften endelig en buk, han kom helt ind på 4 meter af os.
Annette og jeg sad under det store egetræ.
Annette havde hænderne for ørerne, og var sikker på jeg ville skyde, da bukken stod perfekt først 60 meter ude, og siden tættere og tættere på.
Annette fandt dog ud af, at den fine etårs gaffelbuk (en af de 3 vi så d. 16.) ikke skulle falde for min kugle.
Hverken den aften, eller de 10 andre gange han kom til skud.
Bukken fulgtes af to råer, en uden lam, og en rå med to lam.
Ret tidligt, sidste i Juni var der tydelig tegn på, at bukken snart ville bestige råen, de løb i ring, og han forlod hende ikke resten af sæsonen.

Sidst jeg så det unge par var d. 15/7 om aftenen.
Annette og jeg sluttede sæsonen af med at sidde under egetræet.
Jeg gav 6 piv i min Nordic Roe, først trådte råen ud af bækkens krat, bukken fulgte kort tid efter.
De gik rundt længe, en times tid, Annette forsøgte at provokere mig ved at sige ”Skyd”
Jeg kiggede på hende, som var hun helt tosset, åndssvag må jeg jo i disse tider ikke skrive.

Jeg lod mit lokkekald ligge, og selvom jeg fulgte bukken i min riffels kikkert, og kunne have skudt så let som at klø mig i øret (det var faktisk ikke så let, for jeg havde høreværn på)
Men jeg undlod, for det ville da have været fuldstændig vanvittigt her på falderebet, at bryde det jeg havde lovet mig selv.
Denne gaffelbuk vil blive fin til 2022, og så sidder Josephine måske med riffel...men pludselig.

Bukken og råen var gået op af min skråning til højre for os, eller blot hen i bunden af slugten, og ind i mosen..vi havde ikke kunnet se dem længe, men det var også fint.

Pludselig dukkede genboen op, sammen med en kammerat, der var kun en halv time tilbage af årets bukkejagt, og jeg havde i denne sæson intet set til genboen.
De stod næsten i samme højde som os, blot på genboens mark (naturligvis)
Begge med rifler der var påmonterede de fuldt lovlige lyddæmpere.
Den ene jæger, kammeraten, havde smøget ærmerne op, og begge jægere gestikulerede til højre og venstre.
Jagtkammeraten skulle også lige prøve at lægger riflen op på en skydestok, og sådan stod de længe, let at se for mig, og let for råvildtet der eventuelt opholdt sig i krattet ved bækken, hvor bækken er skellet mellem mit og genboens jagt.

De daskede begge mod venstre (mit venstre) ham der har jagten lagde dog sin riffel på jorden, efter han havde svinget den rundt i vandret linje, både forbi kammerat, og alle andre i nærmeste sogn.
Derefter lagde han riflen der var påmonteret støtteben, og så gik de begge en (synlig) tur.
Kammeraten blev henvist til den fjerneste græsmark, mens min genbo jægere nød en smøg og en bajer (det kan også have været en sodavand sagde Annette, ja ja, og jeg kunne sidde på jagt i bikini) .. der er nu intet galt i en bajer, det er også fuldt lovligt.

Jeg syntes tiden med et gik alt for langsomt.
Jeg kunne lige forestille mig ”min” buk gå over på naboens, og så havde jeg gemt til natten.
(”den der gemmer til natten, gemmer til katten” gammel dansk ordsprog)
Men der hvor de stod lige nu, der kom bukken næppe hen.

10 minutter før lukketid gik jægerne tilbage til riflen der lå på jorden.
De stod endnu engang og pegede rundt.
Kammeraten med oprullede skjorteærmer blev nu dirigeret mod min højre, sikkert derhen hvor min genbo plejer at sidde, og der kan jeg ikke se hen fra hvor Annette og jeg sad.
Genboen blev ved sin riffel og begyndte at luske op imod deres bil.
(Annette fortalte bagefter at bilen også var der, da vi kom ud til egetræet, så de har lusket rundt i skoven overfor os de sidste par timer, og sikkert hørt jeg havde lokket)

Inspireret af min lokken tidligere på aftenen lød der et par lokkekald fra genboens kammerat.
Det er fuldt lovligt at lokke buk, jeg syntes blot at gøre det 2 minutter efter lukketid, måske ikke er så smart. (selvom det ikke er ulovligt)
Og nu sad kammeraten faktisk et sted hvor bukken godt kunne finde på at komme ud fra bækken, på genboens side.

Jeg sagde til Annette, at vi lige måtte blive siddende til et kvarter efter lukketid, jeg var klar med videokameraet, jeg hader folk der ikke kender besøgstiden, og skulle ”min buk” falde, så skulle det dælme ikke være efter lukketid..
Der lød ingen skud, jeg så dog ikke kammeraten gå til bilen, derimod bøvede råvildtet af Annette og mig da vi gik mod bilen, en bekræftelse på liv, altså bøvet, og det er altid dejligt at høre.

På årets sidste aften fløj en fasanhøne også op med 5 kyllinger, også et glædeligt syn der lover godt for efterårets jagter.

Men hvor var råvildtet?
Jeg så ingen bukke på noget tidspunkt på genboens mark, sidste år så jeg 2-3 forskellige.
På mit eget jagt ved jeg godt græsset ikke er blevet slået i to år nu, og råvildtet kan sagtens ligge skjult ude midt på stykket eller ved mosehullet til venstre eller i selve mosen til højre som er stor.

Hos dyrlægen så jeg ikke skyggen af råvildt.
Det er 2 år siden jeg har skudt buk hos ham, sidste år lod jeg 3 små etårs bukke gå, hvor var de i år?

Jeg skal på ingen måde pudse nogen glorie, for jeg har skudt mange lovende etårsbukke herhjemme i Danmark.
For mine første år som jæger var jeg heldig hvis jeg i løbet af en sæson så bare en enkel buk, og så skød jeg hvis chancen bød sig.
En buk pr sæson var dengang meget fint.
Som jeg fik mere jagt, så kunne jeg skyde 2,3 eller fire bukke pr sæson.
Nu er jeg tilbage ved år nul, mht jagtmuligheder, de sidste 20 år er det ikke blevet lettere at få jagt, slet ikke hvis man som jeg ikke orker konsortiejagt.

Jeg er blevet mere opmærksom på hvilken buk jeg skyder (ikke dermed sagt jeg ikke kan finde på at skyde en etårs buk)
Men jeg er begyndt at vænne mig af med at finde på en undskyldning for, hvorfor jeg skød en etårs buk.
Desværre hører jeg stadig erfarne jægere sige ”Det var en afskudsbuk, så jeg skød den blot, fordi den var for lille i opsats, eller for lille i krop”
Jeg tror mere og mere på Kim Lindgrens oplæg. www.raavildt.dk
En etårsbuk med god kropsbygning, kan man ikke skyde alene ud fra en dårlig/ringe opsats.
Først som toårs buk, kan man begynde at kigge på dårlige anlæg i opsatsen.
Der ryger rigtig mange gaffel og spidsbukke, fordi jægerne har kløe i fingeren..og så´n er det.

Det er klart, et tydeligt sygt dyr/skadet dyr er vi forpligtiget til at skyde.
Et dyr der er afmagret eller på anden måde virker virkelig forhutlet (ikke blot fordi de er ved at skifte pels, som mange også ser som tegn på afmagring) skal man også skyde.
Men er dyret sundt og rask, og tydeligvis er et etårs dyr, så bør man sgu lade det blive mindst to år gammel..medmindre man er ny jæger eller virkelig mangler kød i fryseren.

Og ja, det er vist først i år, jeg er ved at lytte til min egen overbevisning.
Men ingen regler uden undtagelser.

Jeg fik en enkel buk, jeg er meget tilfreds, men hold op hvor mange timer jeg har brugt, blot ved at nyde naturen, og selvskabet, Annette har været med mange gange, Josephine et par enkelte, og jeg selv en del alene.. Tak for godt selskab.
Og i naturen sker der altid noget nyt, men..bukkejagt er ikke det samme, hvis ikke der kommer en buk forbi i ny og næ.

JAØ 22/7-21

ps. Atypisk for tidligere år, jeg så heller ingen ræve.. verden er af lava :-)

rå med lam

lille gaffelbuk 1

Gaffelbuk 2.. er det den samme som gaffelbuk 1?