INTERFORCE JAGT 2013

Interforce jagt ved Tirstrup

Hold kæft jeg bliver misundelig når jeg ser en hund stryge på tværs over skovbunden, snuden højt hævet, for øjeblik efter at søge ind under en væltet træstamme og tage stand...

Det var det min ”nabos” hund gjorde, da jeg i fredags var på jagt.
Og det resulterede i ,at jægeren Flemmings første sneppe blev fældet.
Flemming har haft jagttegn i ti år, og hunden en hollandsk fuglehund af racen Drenthe, hunden tre år gammel.
Flemming kunne fortælle, at han har haft flere chancer til sneppe..uden at ramme og heldigvis havde han hår nok på brystet til at indrømme, at han i dagens første skud nedlagde sit livs første sneppe.
Også selvom jeg skulle presse lidt på, da han forsøgte at kryste sig udenom ved at ændre forklaring, ”Nej, nej det var min første sneppe i dag...” forsøgte han febrilsk..
Men gået på klingen accepterede han, at han senere skulle lægge læber til sneppens bagdel, og det uden svineri en ren symbolsk handling, som hører de faste jagttraditioner til.
Flemming skulle køre hjem fra jagtselskabet før vildtparaden, så kysseriet blev overstået efter frokost, ja vi kan vel kalde sneppen for dessert.
Så efter signalet sneppens død havde gjaldt fra jægernes horn (vi var to der blæste) så blev sneppen æret på behørig vis.
Desværre havde jeg ikke kameraet over skulderen, så billede af situationen var der andre med mobil der måtte forevige, håber Flemming får et billede tilsendt.

Men det med misundelse kan man godt droppe, også når det gælder jagthunde...
Hvilken hund der går for enden af ens hundesnor, er man selv skyld i.
Den pt mest populære jagthund, FT springerspaniel, har jo ikke skyggen af stand.
Nogle af dem giver hals, men ikke alle.
Så vi jægere ligger, som vi har redt.

På dagens jagt var der en polsk hundeflok samlet.
To stk Jack Russel terrier, søstre, en helt sort ruhåret, en flot helt mørkebrun korthåret hønsehund som jeg flere gange roste, da jeg forvekslede hunden med min egen.
To sorte labradors, én af dem raceren, den anden af blandet herkomst, ejeren vidste ikke helt hvad hunden havde af gener, den dygtige og fornemme Drenthe, Mogens med sin engelske springerspaniel der giver maks hals, samme race som, ja faktisk storebror til majoren/jagtlederen Lars´s hund.
Lars´s hund er også ved at finde ud af, at det er i orden at gå på jagt, længere end 10 meter fra sin herre, og så mit eget gadekryds Zanto, halvt FT Springer og halvt Weimaraner..som kan lidt af hvert, jeg håber på sigt, han lærer det meste..

Jægeren med den korthårede hønsehund blev naturligvis en smule fornærmet, da jeg spurgte om hans hund var en brun weimaraner...
Da jeg kom nærmere, kunne jeg godt se, det var en hønsehund, og jeg ved erfaringsmæssigt, at ejere af de korte hønsehunde, også er de jægere der lettest lader sig fornærme.
Læser min gode jagtkammerat Jørn disse linier, er jeg sikker på han vil give mig fuldstændig ret...Jørn har tidligere været forsvoret tilhænger af tysk korthåret.
”Weimaranere er grå” sagde jægeren..
”Niks, prøv at google, de findes også i brun” lød mit svar.
Og ja, Zanto er meget brun, med et par enkle grå stænk på brystet.

Men ja, jeg kan nu godt blive lidt misundelig når jeg ser en Drenthes målrettede søg, ikke længere end et bøsseskud fra sin herre.
Zanto kan også tage stand, men det er kun indtil videre sket for fasan.. (kommer dog lige i tanke om en jagt sidste år, der tog den også stand for en sneppe)
Men al det hårvildt der er under jagten i Tirstrup, så er det ligesom om at hundenes næser, kun går på og efter hårvildt, undtagelsen var Drenthens.

Første såt slap jeg Zanto, den gik fint de første 20 meter.
(al jagt foregår i skov, stor skov og meget store såter)
Kort tid efter røg Zanto frem som skudt ud af en kanon, og snart hørtes hals langt, langt fremme.
Det var 4 stykker kronvildt Zanto var gået på, det kunne posterne bagefter fortælle.
Der havde også været en enkel hjort.
Hunden havde dog sluppet kronvildtet inden såten var til ende, så da kronvildtet nåede åben mark, kunne jægerne i skovkanten beundre de store dyr, liste majestætisk fra skoven, til mere rolige omgivelser.

Seancen med hals på hårvildt gentog sig, såt efter såt.
På et tidspunkt var 6 ud af 8 hunde i stærk hals efter et stykke råvildt fra højre mod venstre.
Zanto stod ved min side, tøvede, og jeg sagde bliv..
Men jeg nåede alligevel ikke at reagere, da fristelsen blev for stor, og han tilsluttede sig flokken af hunde..
En lærerig jagt for både hund og for fører.

På dagen lød mange skud, de fleste efter snepper.
Personligt tror jeg at jeg så mindst 10 snepper, fik kun chance til én, som jeg med et enkelt skud skød forbi..men det var tæt på ha ha.
På jagten var det kun Flemming der traf sneppe, så andre var ligeså dårlige til at ramme snepper som jeg.

I første såt kom en rå med lam i let løb forbi mig, fra venstre mod højre, inden for bøsseskud (dvs. mellem 15 og 20 meter ude)
De så mig ikke, og der var ikke hund til at presse dem, men jeg var lige ved at kravle udenom en væltet træstamme, og kunne derfor ikke afgive skud...
Det var min bedste chance til råvildt denne dag.
Selvom jeg vel har set mindst ligeså mange rådyr som snepper.
To gange var dyr indenfor 5 meter.
En gang strøg en buk forbi i tæt krat, blot 3 meter fra mit højre ben.
En anden gang havde et dyr trykket så hårdt, at jeg var en meter fra det, førend det forsvandt med spejlet som det eneste synlige i alt det tætte grønne.

Mogens var igen heldig, fik skudt en meget gammel rå, perfekt ramt i hals og i hoved, så der var intet kødspild, dyret var dræbt på stedet, og slog, for flere jægere en synlig kolbøtte, da skuddet lød.

Flotteste øjeblik for mig på dagen var, da jeg i en såt kom ud til jægerne på post.
Zanto kom til venstre for mig, og jeg havde ikke opdaget det brune der lå forendt få meter fra mig.
Zanto tog resolut det faldne vildt i kæften og rystede det godt og grundigt op i luften.
En voksen hanræv.
Stor var skyttens beundring, da Zanto løftede det døde bytte højt, og gik mod såtens slutning.
Lige der... ville jeg også have ønsket, at jeg i stedet for jagthorn, havde haft mit kamera om halsen.

Men billeder af en skov der er druknet i regn, kedelig kold og grå på en sen decemberdag, ja..jeg tænkte, Ikke et oplagt mål, og ikke godt for mit spejlreflekskamera..
Som alternativ burde jeg have medbragt mit mindre digitale lommekamera, det må jeg huske til næste jagt..hvis der kommer flere i året, der snart rinder ud.

Kendetegnet for dagen var igen stor militær præcision, men ikke mindst stor rummelighed, kanon modtagelse, varm tone, god forplejning, super intro og info/parole som er påkrævet når nye jægere kommer på nye terræner.
Så Lars Aage, tusind tak for to super jagtoplevelser, og tak til obersten, og selvom han fortalte om Interforce to gange, sagde obersten ikke det samme, og jeg fandt begge ”foredrag” yderst interessante.
Det var lige før, jeg selv fik lyst til at melde mig til militærtjeneste eller som hjemmeværnsmand..
Men kun lige før, for der er alt for mange ting, jeg også så gerne vil.

Kunne jeg komme med på flere jagter sammen med disse gæve gutter på Tirstrup, som jeg allerede efter blot disse to dage kan fornemme, kunne blive gode jagtkammerater, så ville det ikke være så ringe endda.
Desværre bliver det nok ved de to, da jagtlederen (Lars Aage) i det nye år starter på nyt job, og at han og Mogens i fælleskab, alene var årsagen til, at jeg blev inviteret.
Men som Mogens og jeg snakkede om på den lange køretur hjem.
De gode og positive oplevelser vi har haft, er der derfor kun endnu bedre grund til at se tilbage på, med allerstørste glæde – og det gælder ikke kun disse to dage, det gælder jo livet igennem..husk det positige.
Og det vil jeg så gøre.

Glædelig Jul og rigtig godt Nytår.

JAØ 17/12-13

ps. for der kommer ofte et ps...
I dagens sidste såt gjorde Zanto en af Jack russel terrierne selskab.
Jeg troede ellers krutten var røget ud af kanonen..
Der røg tre dyr på tværs blot 15 meter foran mig.
To fortsatte mod højre, det tredje gik bagud, det var dyret der gik bagud, hundene satte efter.
Vi var ikke kommet mere end 50 – 100 meter i drevet, og det var et drev på ca. en kilometers dybde vil jeg tro..og bilerne der holdte bagude, var der på én læsset et rådyr, en ræv og en hare, med en bagsmæk, der stod meget åben..
Som tiden gik i drevet, og Zanto ikke kom tilbage, blev jeg mere og mere bekymret.
Jeg har hørt historier om hunde, der har ædt halve dyr, hvis de har set deres snit dertil...
Jeg håbede ikke, det var sådan en fristelse Zanto var røget i..
(den har aldrig gjort det, men en gang skal være den første)
Da såten var bragt til ende, og jeg havde blæst til samling, og min hund ikke var blevet set, hverken af drivere eller jægere på post, var mine tanker mørke og næsten ligeså sorte, som himlen snart ville være.
Da vi rundede et hjørne og kunne se bilerne, kunne vi også se fire hundeben bag bilen med de døde dyr.
Jeg vidste at rådyret, det Mogens havde skudt, lå med bagdelen næsten ude over kanten da vi startede drevet..og sådan lå det heldigvis stadig, uden et eneste bidemærke..pyha.
Zanto stod og hang gevaldigt.
Mogens og Kjeld (bilens ejer) mente at den nok var lidt flov, og havde savnet mig.
(der står Runrig på bagsmækken af Kjelds bil, hvem fanden er Runrig?)
Jeg synes at huske, at det er et band ala Kjeld og Hilda, musik for ældre mennesker...he, he.

Men jeg kunne se, at bagbenene kun til nød kunne bære hunden..
Halsbåndet med klokken var forsvundet, så om Zanto har siddet fast og har måttet kæmpe sig fri, og derfor måske på den måde havde manglet ilt, eller om det blot var ren udmattelse..løftes skulle han i hvert tilfælde for at komme ind i buret på Mogens´s bil..
Jeg var lettet over Zanto havde fundet vej tilbage til bilen.
(og over den ikke havde smæsket sig i dyrekølle, eller endnu være..var gået til)
Mogens der har gps på sin hund, kunne konstatere at Monty havde løbet 17,8 km denne dag, og jeg vil tro, at Zanto havde løbet mindst ligeså langt.. altså en halv maraton, rimelig godt gået...
På jagten blev skudt : en skovsneppe i 25 skud ha, ha (bare et gæt), 4 stykker råvildt, 2 harer og en enkel flot ræv.
Ved jagtparaden fik jeg assistance af en gæstejæger, til at blæse over de nedlagte stykker vildt, samt jagt forbi. Tak for hjælpen hornblæser.
Mogens sagde at det lød godt med to blæsere i stedet for én..jeg tænker positivt, og kan kun give Mogens ret..