Dansk Bukkejagt 2015 tredje del ud af 3

Lørdag d. 23 maj 2015 morgenjagt..

Valgte til morgen for første gang i år at tage turen ud til Birkebo.
De unge mennesker var hjemme på weekend, så der var ro på bostedet, vinden var i det rigtige hjørne, der var modsat i går aftes tørvejr..en god chance for at bukken ville bevæge sig fra de omkringliggende rapsmarker, ind på min mark med lavt tørt korn.

Jeg gik igennem den lille æbleplantage, de stod alle i smukt fuld flor, mere idyl skal man lede længe efter.
Da jeg nåede frem til mit bestemmelsessted, så jeg en jæger gå fra hjørnet af min mark nederst, i kanten af rapsen på tværs af naboens slugt.
Det var lige godt fandens.
Jeg bandede nabojægeren langt væk, ved han tidligere år, er gået tværs over min mark, for at komme til sin slugt, var det også tilfældet i dag, ville jeg fange ham på video på tilbagevejen.
Sådan en klaphat.

Jeg håbede en buk, kunne have trykket sig i de to små stykker remiser af tæt gran på min mark, og efter en stund, alligevel vove sig frem til skud.
Alternativt havde han sikkert ikke skræmt alt råvildt, der skulle gemme sig i det lange rapstykke op imod den store skov..

En halv times tid senere, kvarter over fem, lød der en kraftig smælen fra stedet hvor nabojægeren var listet hen..så havde han sikkert skræmt et stykke råvildt, eller bare kommet i dårlig vind.
Der gik yderlig et kvarter, så kom nabojægeren sjoskende tilbage.
Han stoppede i et skridt, da han så jægeren (mig) sidde på toppen af min mark..
Ja, nu er gode råd dyre min ven..hvad gør du nu?
Tør du vade retur over min mark?
Videokameraet var tændt, klar til at tage ham på fersk gerning..
Nej, han valgte sørme at gå i skellet direkte op imod mig, jeg vidste ikke at den store rapsmark til højre for mig også hørte til hans jagt.
Da han kom nærmere, kunne jeg godt se, at det ikke var den nabojæger, jeg havde forventet at se.
Da han kom ind på to meter fra min stol, rejste jeg mig og gav hånd.
Og så kunne vi ligeså godt få en god nabosnak.
Han var gået samme vej retur, som han var gået på post, så han havde ikke gjort noget forkert, absolut ikke.
Men derfor undskyldte han alligevel, at han havde forstyrret min jagt.
Han mente, at nu han havde stødt bukken, kunne han ligeså godt tage hjem..
Jeg tror nu, at lidt tålmodighed godt kunne have båret frugt, at bukken smæler, betyder ikke nødvendigvis, at den ikke kommer tilbage..men den tålmodighed havde denne jæger ikke.
Når bukken smæler ved den ofte ikke, hvad der har stødt ham..hvis bukken smutter uden en lyd, ja så er kampen som regel tabt.
Nabojægeren var gået ind i andet år som ny lejer af naboterrænnet, og han havde da også modsat mig skudt buk i år, ja..og så blev mobilen selvfølgelig straks fundet frem, bare for rigtig at gøre mig misundelig, her en uge inde i årets bukkejagt.
Bukken var ikke skudt på dette terræn, men det var en sjældent stor buk.
Sandsynligvis en sølvmedalje buk, den største buk den unge jæger (alt under 50 er ung) nogensinde havde skudt.
Jeg gratulerede..pakkede også mit grej sammen, og så var jeg for første gang hjemme før kl. 06.00 efter en morgenjagt, hvor jeg ikke har skudt buk.
Jo, sådan kommer der sommetider benspænd for bukkejægerens planer.
Oftest i form af en landmand med sprøjten, andre gange ved forstyrrelser som disse..men Danmark er et lille land, og nogle steder sidder vi jægere som sild i en tønde ..

Der skal lige nævnes, at da jeg gik igennem æblelunden på vej mod bilen, faldt jeg over den mest perfekte firkløver.
Det er ikke fordi jeg lider meget af overtro, men lidt, så firkløveren blev forsigtigt plukket, taget med hjem, lagt i pres..og ønsket håbede jeg, ville gå i opfyldelse lørdag aften.
En lille vane jeg har og som jeg har haft i al den tid jeg har gået på jagt.
Så lægger jeg engang imellem kabaler, enten for at beslutte hvilken mark jeg skal vælge at sætte mig ved, og også for at forudsige, hvor stor er chancen for at jeg skyder en buk, hvis jeg sætter mig netop der eller der?
Og ja, oveni firkløveren, så forudsagde kabalen, at jeg havde ca 80% chance for at skyde buk lørdag aften..faktisk var en af kabalerne helt klar i spyttet, på rekordtid gik den op, og dermed gav den svaret..100%.. så resten af lørdag gik jeg med ekstraordinære mange sommerfugle i maven.

Lørdag d. 23 maj 2015 aftenjagt..

Jeg skulle denne aften tabe min ene handske og de var ellers helt nye, og dem der kender Härkila, ved de koster en halv formue.
Men inden jeg smed den ene handske i ringen, var der en lille dyst, der skulle udkæmpes.
KL. 18.30 kørte jeg de få kilometer ud til bukken, jeg nu havde set en morgen, samt de sidste to aftener.
Man plejer jo at sige, tredje gang er lykkens gang, men da der ikke er videre lykke for denne buk at blive set en, to eller tre gange, så kunne fjerde gang måske være dødens gang..hvis jeg så ham igen.
1.Bukken her var usædvanlig forsigtig.
2.Bukken her havde vist sig at være temmelig uforudsigelig, men..
3.Jeg vidste hvor han holdt til, og derfor var jeg et lille skridt foran..

Vigtigst af alt..jeg tror ikke på noget tidspunkt at bukken har set mig, han har måske fornemmet at der var ugler i mosen, men truet på livet, tror jeg ikke, han har følt sig..

Selvom bukken var forsigtig og uforudsigelig i hvor og hvad tid han ville komme ud af sin ”homerange”, så vidste jeg, at med vinden stadig i vest, og med en vindstyrke der gjorde, at råvildtet også denne lørdag aften sikkert ville vælge læside frem for solside, så havde jeg ingen tvivl om, hvor jeg ville placere mig i læhegnet.
Tiden var ved at løbe fra mig, det var ligesom om, at kornet blev 5 centimeter højere, for hver dag der gik, og det gav mig maks to dage mere at løbe på, hvis ikke jeg fik ham i aften...

Jeg gik målbevidst de 324 meter fra bilen op langs det et rækkede læhegn, op til det højeste og åbne punkt hvor jeg havde besluttet mig for at sidde denne aften, ca. 80 meter tættere på det tværgående læhegn, end hvor jeg sad i går.. der hvor jeg vidste bukken i dagtimerne opholdte sig..eller formentlig opholdte sig..
Nu var der kun 98 meter op til bukkens brede skjul, men da jeg på grund af en bakkekam på marken ikke kunne se de første 60-70 meter af bukkens læhegn, ville skudafstanden blive fra 133 til 175 meter.. (jeg havde i aften taget min afstandsmåler med)
Jeg fik moslet mig på plads, skydstok sat i rigtig retning, sad og bandede lidt, for stolen ville ikke stå ordenligt, og skydestokken havde lidt problemer med at nå omkring det store træ jeg sad ved, men nu var jeg ved at være på plads..
BAHR, BAHR, BAHR
Det var jo det der ikke måtte ske.
Til højre for mig gav et rådyr lyd fra sig, den havde stået i min blinde vinkel, i hjørnet mellem mit læhegn og bukkens det brede.
PIS, jeg bandede i mit stille sind.
Nå..der var ikke andet end at slå koldt vand i blodet, håbede rådyret ikke var klar over, at jeg var farlig, men blot var blevet forstyrret i sin sene eftermiddagslur.
Klokken var nu ca. 18.50
Jeg lod roen falde over mig, koncentrede mig om kanten af læhegnet, ude på de 133 meter, der skulle bukken komme, det var jeg ikke i tvivl om.

BUK UD AF ØJENKROGEN

Pludselig gik alting alt for stærkt.
Jeg mere fornemmede end så en mørk silhuet midt ude på marken.
Til venstre for mig så jeg ud af øjenkrogen noget, der ikke altid havde været der..var det et stykke råvildt?
Riflen blev drejet rundt til venstre, det jeg havde set, (det så jeg nu) var et dyr, og det var en buk, det var ham jeg nu på tiende time havde sat mig efter.
1.Konstatere det var en buk
2.Konstatere der var kuglefang (og jeg skulle virkelig tænke mig om, for bukken stod på et højere punkt på marken, end hvor jeg sad i hegnet.. men bag bukken kunne jeg se holmen, jeg havde siddet på to dage tidligere.
3.Afsikre
4.Afgive skud..

Utroligt så hurtigt jeg gik fra punkt et til fire..og mellem punkt 3 og 4, skulle jeg også vælge placering af skud, for som sagt, så var kornet vokset i løbet af de 3 dage, jeg havde fulgt bukken, og kornet dækkede det nederste af bukkens krop, så jeg valgte at sætte mit skud meget højt, og det havde den ønskede effekt.
I ”skraldet” faldt bukken omkuld, der var ingen flugt, den forsvandt, slået til jorden i et splitsekund.
Jeg kunne ånde ud, min vejrtrækning havde jeg ikke nået at få under kontrol, eller sagt med andre ord, så havde jeg faktisk siddet og lavet sigteøvelser få minutter tidligere, også med vejrtrækning, ud og ind..så min vejrtrækning var rolig..
At tænke på vejrtrækning nåede jeg simpelthen ikke, da det virkelig gjaldt..og bukkefeber fik jeg heller ikke skyggen af.
Så efterfølgende manglede jeg adrenalin kikket, pokkers osse..
Jeg beholdte derfor uden problemer fokus på stedet bukken faldt, jeg havde naturligvis repeteret, klar til skud, hvis bukken skulle rejse sig, hvor den var faldet om..men der var helt stille, ikke et kornstrå bevægede sig.
Pludselig kom et dyr susende fra højre mod venstre, mindre end 50 meter fra hvor jeg sad.
I lange spring sprang det væk fra mig.
Jeg fulgte den med riflen..det var et smaldyr, var det ikke?
Jeg tog kikkerten for øjnene, da dyret var nået ud på 100 meter+..jo, der var ingenting mellem dyrets gehør.
Pyha..der kom pulsen da lige op..
Efter en kort stund, 4-5 minutter, begyndte jeg forsigtigt at gå i retning mod skudstedet.
Riffelkikkertens forstørrelse var skruet ned fra 8 til 3, skydestokken klikket ud i fuld længde, jeg var klar, hvis bukken skulle rejse sig.
Med et højt skud, håbede jeg ikke at have lavet et tapskud.
Jeg nærmede mig, der var langt ud til bukken.
Jeg bevægede mig i cirkler, øjnene afsøgte marken for en lille fordybning i kornet, hvor bukken kunne ligge.
Jeg var ved at tænke på at ringe hjem efter forstærkning..drengene kunne jo komme med Zanto.
Riflen var kommet over skulderen, for havde dyret været tapskudt, så var det kommet på benene nu, var jeg sikker på.
Pludselig kunne jeg se et par ører stritte op over kornet, et rådyrs hoved virrede, åh nej, lå han der og var klar til spring, jeg havde ca 5 meter hen til det skjulte dyr.
Med 100 km i timen skød en rå op fra kornet og forsvandt i store spring...
Uha..der røg hjertet op i halsen.
Hjertet sank med et højlydt dunk på plads så snart jeg så det var en rå..bukken måtte ligge ikke langt fra råen.
Og der..i en fordybning i kornet lå han..stendød..dræbt af en perfekt meget høj bladkugle, lige nøjagtig hvor mit kryds i kikkerten havde valgt at placere den.
Jeg bukkede mig, beundrede det smukke dyr, strøg det let over dens strittende vinterpels, kroppen føltes behagelig varm mod mine fingre.
Jeg var spændt på at se dyrets trofæ, ja..jeg indrømmer det, han havde set større ud på de lange afstande, jeg havde haft ham.
Jeg havde set ham som en soleklar seksender, men med god vilje..meget god vilje..vil jeg betegne ham som en ulige seksender.
Løbet var dog kørt, fingeren var krummet, og med de 10 timers jagt i bagagen, lå her en af de bedste oplevelser jeg har haft med en buk, måske den bedste..
Og så kan jeg med mig selv tage diskussionen op, hvorfor der er så stor forskel på ”efterveerne” om bukkens opsats er ordinær eller til medalje? - men det er der altså bare..og godt for det, for ellers kunne man jo skyde ”revl og krat” hvis oplevelsen var den samme..det punkt er jeg formentlig nået ud over, heldigvis og langt om længe..

Men ingen regler uden undtagelser, så har jeg vist helgarderet for kommende jagtdage.

Men for satan en intens oplevelse.
Med afstandsmåleren kunne jeg nu, jo jo..med rystende hænder, måle afstanden op til min jagtstol.
144 meter helt nøjagtigt.
Derefter skulle der tages billeder med mobilen, sendes smsér til vennerne og familien, og efterfølgende optagelse af den obligatoriske filmsekvens.
Bukken ville jeg brække ved min jagtstol, langt fra hvor bukken havde opholdt sig sammen med familien..men tæt på hvor ræven samlede føde til sine hvalpe.
Måske et par af de skokkende fasankokke kunne få lov at leve et par dage ekstra..

Hold da op den vejede godt til, men en dejlig fornemmelse endelig at have skudt buk, her på ottende dagen i årets bukkejagt, lørdag d. 23 maj 2015.

Da jeg kom hjem, kom min storebror Flemming med familie ned for at se min buk.
Vi delte et par flasker rødvin og snakken kom bl.a. til at gå omkring jagthandsker.
Jeg ved ikke hvorfor, men i baghovedet nagede fornemmelsen, at jeg havde tabt en af mine nye handsker.
Jeg sprang ud og gennemsøgte lommerne i min jagtjakke.
I lommen hvor jagthandskerne skulle ligge, lå der kun én sammen med afstandsmåleren..pis.
En eftersøgning i bil og rygsæk, ja og alt andet jagtgrej..handsken var væk.
Om søndagen kørte Annette og jeg til marken hvor bukken var faldet.
Til trods for, at vi udover at lede hvor jeg havde brækket bukken, og på ruten op til bilen, så fandt jeg også skudstedet, hvor jeg hev afstandsmåleren frem..jeg er ikke i tvivl, der..indenfor et område af 4-6 m2 lå min jagthandske..men grønt i grønt, højt korn og en let handske..jeg opgav at finde den..
Nå..af skade håber jeg at blive klog.
Heldigvis var det venstre handske der forsvandt, hjemme har jeg et andet sæt, dvs. en venstre handske der savner sin højre..så det må være det nye par..

JAØ 26/5-15

ps. bukken faldt ca. 288 meter fra, hvor jeg skød første buk 2014 d. 18/5-14, begge bukke vejede ved brækning 17,5 kg. Sidste år klar 6 ender, men trods manglende sprosser, så tror jeg årets buk har samme volumen..og alder.. ja..det er jo det farligste at gætte på, men jeg siger 3 år+