Bukken i Skovrydningen 2013

Bukken i skovrydningen

Jeg har siddet her med store forventninger.
Lige siden jeg så gode fejninger i april måned, og lige siden jeg forbedrede mine chancer for at komme til skud, i dette myggehelvede, ved at samle to hochsitze (sav, hammer og søm og en stak lægter) – jo, siden da har jeg drømt om et ”drømmetrofæ”..
Jeg har ikke skudt buk, i dette for mig at se en super biotop for råvildt, i de år jeg har haft jagten på det 190 ha store terræn..
Jo, og så alligelvel.. årets buk nr. to faldt her i rydningen for godt 14 dage siden, men han var lille, 11,3 kg stor, en fin lille etårs gaffel buk i trofæet.. men det var ikke ham, jeg havde glædet mig til..han var blot en af-reaktions buk, træls at sige det, men det var han..

Men hele sæsonen har der ikke været skyggen af ham den store, den gamle, den snu buk, som burde være her.
Siden fejningerne i april og helt op til bukkejagtens start, har han ikke vist sig, endsidig lavet nye markeringer..indtil i går.
Jeg har set og filmet rå med to lam, de har været tæt på.
Jeg har filmet grævling, og jeg har nydt alt det andet liv der har været i dette lille smørhul, men bukken, hvor var han blevet af?
Var han blevet skudt, to skud har lydt lidt for tæt på, begge i de første dage af bukkejagten.

Mandag d. 1/7 om aftenen tog jeg ud på stykket, fik først sat Flemming af ved Gravhøjen, han så ingen dyr, og jeg sad ligesom Flemming og småfrøs, i hver vores stige.
Der skete intet..før ca. 21.30
Et dyr smælede inde i de nye 5 tdr land tæt nyskov jeg har fået med fra i år.
Jeg ville æde min hat på det var lyden af buk, der på denne højlydte måde markerede sit terræn af, men jeg ved, at en rå kan lyde lige sådan.

Bukkens lyd blev desværre mere og mere fjern, jeg greb til lommen og tog min buttolo frem, peb et par gange, brugte også min bukkefløjte og gav et par piv i denne..
Kl. 22.10 gav jeg op, der skete ikke noget, intet rødt viste sig omkring mig.
Jeg kunne ligeså godt lave lidt ”skydetræning” med riflen.
Jeg rejste mig på trinet under mig, lagde an på ”anlægsbøjlen” i stigen.
Hold op en ro dette anlæg gav, jeg ville let kunne sætte en håndfuld skud indenfor en femmer på de godt 100 meter der var til bunden af rydninngen..
Pludselig så jeg bevægelse af rødt nede i bunden af slugten..jeg synes at kunne ane flere dyr i røven af den forreste, garanteret råen med de to lam, der var på vej op imod rydningen.
Jeg kiggede på uret, tiden var gået, jeg kunne ligeså godt skynde mig ned fra stigen, så jeg ikke forstyrrede den lille familie.
Jeg nåede ikke andet end tage et trin ned, før et dyr skældte mig ud inde fra skråningen.. det kunne da ikke være råen der var nået så langt? Var det bukken, havde han listet rundt derinde?
På et tidspunkt bildte jeg mig ind, at jeg så bevægelse helt henne i bunden..men jeg tror det var vinden.

Nå, men der var kun en vej nu, og det var stille og roligt op til bilen, løbet var kørt for i aften..
Jeg hentede Flemming, vi delte en lunken øl på vej hjem i bilen, det var skønt på så kold en aften, kun 11 grader plus, første dag i Juli, det kan kun blive bedre...

Tirsdag d. 2/7
Jeg tog i min middagspause ud på et af mine jagtstykker, skovrydningen.
Om mandagen havde jeg set, at der hang lidt grene ind over den fine 100 meter lange og ca 3 meter brede sti, som ejeren af de nye 5 tdr. land havde klippet og slået, jeg har dog kun én gang i sæsonen siddet her, for et dyr når hurtigt fra den ene side til den anden.. dog så jeg en rå, den ene aften jeg sad her, og der er også forholdsvis nye fejninger at finde herinde.
Jeg tog min grensaks, klippede nye jordskud og fjernede de tynde grene der var blevet tynget ned og blokerede for frit syn og skud.. samtidig kunne jeg konstatere, at der ikke var kommet nye fejninger eller skrab til herinde.
Jeg gik ud i rydningen, her fandt jeg til min forbavselse et par små, men helt friske fejninger, ikke 24 timer gamle..der var altså en buk her..

Senere på dagen, helt præcist kl. 20.00 vendte jeg tilbage, nu var grensaksen dog skiftet ud med min riffel, og jeg sad klar i min stige.
På vej herhen havde jeg allerede stødt aftenens første dyr, den opdagede mig ved første fod jeg satte i jorden fra vejen og ind, og sprang i lette fjed bort, uden at give en lyd fra sig.
Dyret havde stået helt henne ved min stige, og hvis det var en buk, var den meget lille, jeg nåede ikke at se noget mellem dens ører.
Jeg håbede det var et smaldyr, var det råen med lam, så måtte lammene ligge trykket inde midt i rydningen, så det var bare med hurtigt at komme til tops.
Straks jeg havde plantet røven i sædet, sendte jeg en serie små rålyde afsted på buttoloen.
En jæger havde i dag lagt et lille filmklip ind, der viste en rå med en buk i bagen, råen peb i sin højbrunst.
Disse lyde prøvede jeg at gengive, måske jeg kunne narre det flygtende dyr til at tro, at jeg blot var en artsfælle.

Aftenen forløb uden de store overraskelser.
Jeg nød temperaturen var steget et par grader siden aftenen før, vinden var aftaget meget, og jeg sad med lukkede øjne, blundede indimellem bare lidt.
Kl. 21.00 fløj en skovskade under stigen og ind i skovrydningen, et flot syn.
Fasanen havde også skogget et par gange, men der var ikke skyggen af råvildt.
Men skidt, livet var skønt, og jeg sad midt i mit lille paradis.

Jeg havde ikke hørt fra nogle af mine jagtkammerater på sms i aften, gad vide om de alle bare sidder og dovner den hjemme i sofaen. (Jørn vidste jeg dog var på jagt, havde ringet ham op på vej ud til min jagt)
kl. 21.04 skrev jeg en sms til Lars fra Vojens ”Er du på jagt? Jeg stødte et dyr da jeg kom til rydningen kl. 20, det forsvandt i fulde firspring, var det buk, var der ikke meget mellem ørerne. Da der heller ikke var lam i bagen af dyret, kan det have været et smaldyr. Nå, jeg håber der dukker en god buk op..om ikke andet sidder jeg godt, og kan nappe en lille lur. Vh Jens-Arne”
Jeg nåede lige at trykke send, da jeg fornemmede en bevægelse inde midt på rydningen..
Der, der stod et rødt dyr, og det fejede på en lille busk
Jeg tog kikkerten op.. ahr..en lille gaffelbuk, øv, der er ikke meget på hovedet af ham, jeg kiggede nøjere efter..eller er der?
Jeg tog riflen op, alting står skarpere i riflens kikkert.
Jo..han er da noget kraftig i bunden, riflen blev afsikret, korset gled stille op over det højre forløb, lidt bag, og jeg afgav mit skud.
I riflens kikkert så jeg det hele, bukken gav et lille hop i skuddet, hvorefter den i en hurtig spurt løb mod højre, væk mod sikkerheden i bunden af skovrydningen, og der forsvandt den.
Jeg hørte støjen da den trængte igennem det tætte derhenne, hundrede meter fra mig, og så var der absolut ro, kun fuglenes sang var at høre, som om intet var hændt.
kl. 21.05 skrev jeg endnu en sms til Lars ”Og så skød jeg sgu lige til en buk..”
Denne sms blev skrevet med rystende hænder, bukkefeberen rasede nu igennem min krop.
kl. 21.06 ”Hov tillykke med den. Var den god?”
kl. 21.08 ”Det gik så stærkt, jeg havde lige trykket send til dig, og så stod han og fejede midt i rydningen. En lille kraftig seksender tror jeg..Han gav et hop i skuddet og tog spurten..En god kugle tror jeg .. venter 10 minutter før jeg går derhen..Skudt på uden at lokke”
Det sidste skulle med, da jeg nu i hele sæsonen har hørt på Lars´s bandlysning af jægeres lokken med buttolo m.m.
kl. 21.09 jeg spurgte igen, da jeg ikke havde fået svar på mit spørgsmål ”Er du på jagt?”
kl. 21.09 ”Tillykke igen. Det er sgu da heldigt. Nej, jeg sidder i sofaen og får kaffe med en kammerat og Anita. Jeg er spændt på udviklingen”
kl. 21.10 ”Vent med tillykke..til jeg har fundet bukken :-) sidder og ryster ligenu..mega feber”
kl. 21.12 ”Den skal nok ligge der :-) ”
kl. 21.40 gik min mms igennem, der er sgu ikke til at få mms afsendt herude hvor kragerne for længst er vendt, et af de sorte mobil huller, inden da havde jeg ringet til Lars, da jeg klokken 21.31 stod ved bukken..

Kort tid efter den sidste sms kl. 21.12 var jeg gået op imod anskudsstedet.
Jeg fandt det let, talte 85 skridt derud.
Masser af schweiss lå spredt omkring bukkens sidste fejning.
Lungeschweiss og mørk hjerteblod talte deres tydelige sprog, som jeg forventede, en god kugle.
Jeg kunne følge blodet, tydeligt gik jeg med riflen klar tværs over stykket, hen mod stedet jeg så dyret forsvinde.
Mindre buske var knækket mod jorden, bukken med sine sidste kræfter, var i forsøg på at slippe fra det onde, bare tonset igennem, og der, 10 meter inde lå han, efter sit livs sidste spurt, sikkert død 30 meter forinden, han vidste det bare ikke.
Jeg drog et dybt suk, da jeg kom helt frem.
Hvilket fint dyr, og måtte for mig selv indrømme, at alder og trofæ betyder mere end de fleste vil indrømme.
Her lå en buk, med sit korte men meget specielle trofæ, næsten begravet ned i græsset og den fugtige skovbund.
Solen skinnede nærmest symbolsk ned på dette, i mine øjne, jordens smukkeste væsen.
Fra indgangshullet som sad som det skulle, var der løbet enkle dråber blod ud over den sommerrøde pels, prellet af som vandet på en gås.
Fredfyldt og dog alligevel fyldt med så mange følelser, som jeg opgiver at beskrive.

Myggene var der straks, ja selvfølgelig skulle de ødelægge det idylliske, duften af frisk blod, både det fra bukken, og det der stadig bankede levende i jægerens bryst, opildnede de små sataner, og straks var mine hænder besat af blodsugende djævle.
Jeg fik taget billeder af bukken og filmet ham efter alle kunstens regler.
Jeg valgte at trække ham ud fra det tætte, til det åbne hvor der måske var lidt mere vind, til at holde myggene lidt på afstand.

En vellykket jagt på alle måder, lige efter bogen, og hvor er jeg glad for jeg brugte nogle timer på at lave en stige, ja faktisk to, i denne skovrydning, perlen af områdets 190 ha..men hvor jeg pga myg og vegetation ikke har lykkedes at komme til skud på buk de 3 første år jeg har haft jagten...

JAØ 3/7-13

Et spændende øjeblik..

Lidt opfølgning