Mambo no 5 AKA Mit Vildsvin nr 5

Mambo no 5

Jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på Mambo no 5, da jeg stod ved min gris, der lå der, død i tyve cm sne, midt i en stor svensk skov..
Jo..af to årsager.. Mambo syntes jeg lyder lidt afrikansk..Timon og Pumba..hvor Pumba er det afrikanske vortesvind i Disneys tegnefilm..og ja..Mambo er en dans, melodien Mambo no 5 er et af mine favoritnumre..og så er det min svenske gris nummer 5 der ligger her foran mine fødder, nå ja..tanker er en underlig størrelse.

5 grise? Det var ikke mange..tænker de fleste nok.
Det er ikke flere, end rigtig mange jægere har skudt på en halv times drivjagt i Polen.
Og ja, deri har de ret, de der har prøvet det.
5 er ikke mange grise på et helt jægerliv..men de er alle 5 blevet skudt i enlig selskab, uden jeg har haft et ”schießen schießen“ i nakken.

Jeg gør mig ikke til dommer over andres jagtformer.
Vi er så priviligerede vi jægere, vi vælger selv hvordan vi vil gå på jagt, vi vælger også om vi overhovedet gider at gå på jagt, jeg håber bare, at vi alle jægere og som mennesker gør, det er noget vi har lyst til at gøre...indenfor de økonomiske rammer, jagt for den enkelte jæger vil være underlagt.

Ja, det gælder ikke bare jagt, det gælder også kærlighed, ægteskab og job.
Og mht ægteskab, så kan jeg om en måned fejre sølvbryllup, hvilket jeg selv syntes er en stor bedrift.
Jeg burde vel nærmere sige, at det er en stor bedrift, at min kone har holdt mig ud i 25 år + de 7 år forinden vi blev gift..
Jeg har langt fra været et let menneske at leve sammen med, heldigvis er jeg ikke konfliktsky, for det er nok det værste at være, for at tro som menneske og som jæger, at man kan leve i et langt ægteskab uden konflikter..så tror jeg sgu man bliver ensom til sidst.
Og kærlig.. det syntes jeg da selv, jeg er, selvom jeg ofte har taget skyklapperne på og ageret selvisk og egoistisk, og brugt min rigelige del af den daglige husholdning til at tage på jagt..
(det giver jo kød på bordet, plejer jeg at sige til Annette..og det nyder vi alle jo godt af..)

Mht job..jo..lige nu står jeg faktisk uden job pr. 1/3-19
Opsagde min faste stilling som biografdirektør igennem 19 gode år (titlen lyder sgu godt, for dem er der få af, en titel skaffer dog ikke mad på bordet)..men som tidligere nævnt, så skal man ikke gøre noget/alt for meget, man ikke har lyst til.
Og min lyst til at prøve noget andet, den kom efter længere tids overvejelser.
Så mangler du en jagt- og naturinteresseret stabil medarbejder, der kan sælge sand i sahara..så er jeg åben for jobtilbud. (jeg skal have fri i perioden 14/8-21/8) og helst også hvert år d. 1/10..og så lige d. 12/3-19..for der har jeg som nævnt været gift i 25 år..men ellers kan jeg arbejde 365 dage om året..rundt regnet...okay..d. 16/5 vil jeg egentlig også godt have fri.. ha ha.

Nå..tilbage til min Mambo no. 5.

Selvom det ikke er så længe siden jeg sidst har været afsted på grisejagt i Sverige, det var i November 2018, hvor jeg skød to grise på to afteners jagt (læs evt her: http://www.jens-arneoestergaard.dk/441370963
så havde jeg allerede tanke om at tage afsted så hurtigt som muligt igen, straks færgen anløb havnen i Frederikshavn.

Jeg luftede tanken for to af mine jagtkammerater, der begge har haft sølvbryllup :-) Jørn og Poul.
De var begge klar til at tage med, jeg skulle bare booke en færge, og vi fandt en weekend vi alle 3 kunne.
Heldigvis havde Stena Line et godt weekend tilbud, 620,- danske kroner for en returbillet, Frederikshavn-Göteborg og retur 3 dage senere, 3 mand og en bil..det er dælme billigt.
Jeg fik alle aftaler på plads med den svenske udlejer Kell, denne gang kendte jeg vejen, både til campingpladsen og derfra ud til den store skov, hvor der var 3 fine oplyste foderpladser (i hvert tilfælde når vi tændte lyset), kojerne er ikke isolerede, men vi kan tænde gasvarmer i den ene, og et par varmeblæsere i de to andre.

Inden afrejse d. 1. februar kiggede jeg hele januar spændt på vejrudsigten, for det svenske område vi skulle jage gris i.
Færgebilletten var booket uden refusions mulighed (en lille satsning)
Jagten og ophold skulle vi først betale inden hjemrejse..så ingen jagt, ingen betaling.
Men hvor ville vi gerne afsted.
Ca. 10 cm sne kom der weekenden før vi skulle afsted, men det var jo ingenting.
Så fredag d. 1. februar, pakkede vi min bil (med tagboks) tænkte alle 3..hvor skal de 6 grise vi skyder være? … ja optimistiske er vi altid, inden vi tager på jagt, uden den indstilling skal vi blive hjemme..

Nå..der var jo altid lidt mad som ikke skulle med hjem..og vi havde minimeret vores oppakning, så vi i stedet for de store August kufferter (til bukkejagt) kun hver havde taget en sportstaske.
Men 3 rifler i kraftige kufferter..de fylder godt op selv i min mellemstore Qashqai..
(i den gamle Ford Mondeo var der noget mere plads)

Rejsen op, medbragte rundstykker og kaffe på færgen, stemningen i top, næsten ingen passagerer på færgen..så dejlig ro omkring os.
Jagten blev skålet i gang med en UNDERBERG..og ordene.. ”Knæk og Bræk..en gris i Sverige”

Ud af Gøteborg uden at køre forkert mere end en gang, det pokkers vejarbejde forvirrer en ellers helt opdateret gps.
Og så bare ligeud ca 205 kilometer, i mere og mere sne..
Jeg skulede godt nok undervejs..for der var da godt nok lidt mere end 10 cm sne, kunne jeg se, desto nærmere vi kom bestemmelsesstedet.
Vi ankom til campingpladsen kl. 15.15..og vi aftalte med Kell, at vi kunne mødes kl. 16.00 ved indkørslen til skoven. (jeg så i November ikke det tårn/den koje Jørgen skød gris fra..)
Jeg havde valgt at tage koje nummer 1, da det i mine øjne var den koje der var mindst chance for gris..
Og da Jørn og Poul på en måde var mine gæster (sådan følte jeg det, selvom vi betalte ligelig af udgifterne til jagt og ophold) så ville jeg lade dem trække lod om de to bedste pladser (hvorfra Jørgen og jeg skød gris i November)
Jørn fik Jørgens koje, Poul fik ”min” koje..og jeg valgte som sagt ”nitten” .. eller det usikre kort om man vil.

Vi var klædt på til jagt, da vi mødtes med Kell.
Jørn skulle først sættes på plads.
Med den ene af mine to udleverede nøgler (vi skulle låse når vi forlod skoven) låste jeg skov-bommen op, og vi fulgtes med Kell langt langt ind i skoven..til Jørns skyde-koje.
Vi kunne se der havde været aktivitet på foderpladsen.
Men imellem tiltagende sne, og frisk vind, så var de brune kartofler nok snart ligeså hvide ligesom resten af skoven.
Derefter gik turen ud af skoven, en tur på asfalt, ind af ny skovvej, ny skov-bom.
Jeg fulgtes med Kell hen til bommen, da jeg tog nøglerne op af min jakkelomme, fløj tre lapper ud og blandede sig med den fygende sne..
”Hvad dælen var det?” spurgte jeg på jysk, Kell forstod nada.
Jeg fangede de tre stykker papir, der nu viste sig at være 3 blodrøde hjerter, klippet ud af pap. På hvert hjerte stod en lille hilsen.
”Åh” sagde jeg til Kell ”Det er min hustru der har skrevet en lille hilsen til mig”
Jeg var ikke sikker på Kell helt forstod budskabet, jeg læste da heller ikke beskederne op for ham, de var jo lidt private..sådan som ”Knæk og bræk min skat..” osv.

Poul fik vi kort tid efter placeret i ”min” koje..jeg var noget misundelig..det kan jeg godt indrømme nu..for jeg var ikke i tvivl, både Jørn og Poul ville se gris på denne første aften.
Ruderne i Pouls koje var frosset til, de havde ikke været brugt i 3 måneder, men vi fik dem lirket fri fra isen.
Til sidst kørte Kell og jeg op til min koje..som står på en asfalteret plads op af et stort depotrum..ja..hvem tror på at grisene kommer så tæt på ”beboelse”?

Der bor ingen herude i skoven..og Kell fortalte, at de på sidste jagtdag i år fik besøg af en elg, pludselig stod den og guflede kartofler i sig foran et helt hold jægere..så hvem ved, i nattens mulm og mørke kan alt ske.
Og de danske bukkejægere har da også skrevet til mig, at denne plads er en af de 3 gode grisepladser..ud af skovens 8 tårne, men for en gang skyld, var jeg ikke udpræget optimist..men det skal jeg jo være :-)

Lys og varme fungerede alle steder.
Jørn og Poul valgte at have lys på hele tiden.
Jeg fulgte udlejerens (og de danske bukkejægeres) råd, jeg ville først tænde, når eller hvis jeg hørte bevægelse på pladsen.

Kort fortalt.
Jeg hørte mange lyde denne aften, hvor jeg sad fra kl. 16.45 til kl. 23.00 ca.
Men det var mest vindens susen, og grene der slog mod min koje.
Og trods den lille varmeblæser, så kæmpede den forgæves mod det åbne vindues kolde vind, så snart sad jeg og frøs noget så gevaldigt..og ja..jeg var klædt godt og varmt på..men at sidde stille og bare tage imod en kold vind 6 timer i træk..det kan få tænderne til at klapre.

Jeg tændte sporadisk det grønne lys der var rettet mod foderpladsen, for ikke en lyd kom derfra.
Og nej..ingen dyr viste sig..

Jørn og Poul skød heller ikke noget denne aften.
Jørn havde haft besøg af et enkelt stykke råvildt, og så havde han set en skygge inde i skoven, det kan godt have været en gris.
Poul havde næsten hele aftenen haft elge på besøg, og de var ikke til at skræmme væk fra pladsen.
Det er sjældent grisene kommer frem, hvis der er elge eller dåvildt på foderpladsen..

I løbet af aftenen var der kommet ca. 15 cm sne..min sorte bil var dækket helt hvid, da jeg kom ud af min koje.
Så jeg forudså en spændende køretur ud af skoven og hjem til campingpladsen..længe siden snedækkene på bilen er kommet til deres ret, og jeg nød faktisk at få genopfrisket snekørslen.

Vi var trætte efter en lang dag, en whisky eller to at sove på, og så fik vi en god nats søvn alle 3..dvs..hold da kæft Jørn kan snorke.
Vi havde givet Poul et værelse for sig selv, da vi ved at han er den ubestridte mester i at snorke
læs evt http://www.jens-arneoestergaard.dk/435958045
Og ja..Jørn og jeg delte derfor det største værelse, hvor en dobbeltseng var gjort til to enkelte senge, så det skulle være muligt at sove roligt, uden risikoen for at vågne sovende i ske.. (forfærdelig tanke ha ha)
Desværre var der ikke en sovesofa i stuen, ellers havde jeg hurtigt fortrukket til denne.
Jeg havde glædet mig til at skulle sove i en svensk træhytte, uden klaprende radiatorer, uden lyd fra biler på vejen som fik hunden til at galpe..bare sove i fuldstændig ro..men det skulle være lyv.
To sekunder fra lyset var slukket, da kom der en buldren fra Jørn.
Okay okay..jeg indrømmer, jeg fik under stor personlig moro min dyne til at blafre lystigt i de første par sekunder, og Jørn brokkede sig gevaldigt over min udluftning af ventiler, men jeg skal love jer, at han kom efter det..desværre ikke med et par uskyldige prutter, men med en vedvarende maskinstøj fra de øverste tilstoppede luftveje.
Til trods for jeg pressede en pude hårdt mod mine øregange slap støjen igennem..så på en sikker delt tredjeplads i snorkens kunst, der kommer Jørn.
Første plads den ubestridte mester er stadig Poul, derefter et stykke efter men på et højt kvalificeret niveau Niels, på tredjepladsen kommer Jørn og John..de ligger tæt i lydstyrken og vedholdenhed..så tredjepladsen får de lov til at dele.
Jeg vil tro at jeg fører i dysten om at slå de største prutter, men det er jo et forbigående og hurtigt overstået kapitel..ja..jeg anser det faktisk som et underholdende bidrag til ”festen”..

Lørdag gav vi os god tid med morgenmaden.
Kaffen brygget på det brune vand fra hanen, men som campingfatteren sagde, vi var vel ikke kommet til Sverige for at drikke vand? Og det har han fuldstændig ret i.
Vandet skulle også kunne drikkes, men vi nøjedes med at drikke det, efter det var løbet igennem kaffebønder og kaffefilter.

Derefter tog vi på sightseeing på en vindstille og snefri vinterdag, gik campingpladsen rundt, og beundrede de flotte hjemmelavede hytter, der gør denne campingplads til noget helt særligt..
Ikke noget at sige til, at den hver sommer er fuldt booket.

Jørn og Poul syntes vi skulle tage på grisejagt et par timer over middag, så det gjorde vi.
Bommene til skoven var åbne, da vi kom.
Et opkald til Kell afslørede, at det nok var en af jagtkonsortiets medlemmer, der var på rævejagt med løs hund.
Og denne hund fik jeg da også besøg af ved min foderplads 3-4 gange i løbet af de næste par timer.
Den kunne nok lugte det gamle stykke ost jeg havde smidt ud mellem de urørte kartofler på pladsen.
Hunden opdagede ikke, at jeg filmede den, mens den fes rundt med sin gps om halsen.

Jeg tænkte ikke, at denne rævejagt forstyrrede vores grisejagt, måske hunden tværtimod kunne sætte lidt fut i grisene..hvem ved...
Men der kom ikke andet en skovskader, gulspurve og andre småfugle for at hente foder på min plads, en musvit var et par gange ved at lande på min riffelpibe..jo..det er det der alligevel gør en jagttur uden vildt til en aldeles storslået oplevelse.
Fra en spreder højt hængt op, kommer der ærter og majs, og det skulle senere vise sig, at det var det grisene var mest vilde efter...

Middag blev til eftermiddag, og efter tidlig aftensmad (hjemmelavet rådyrleverpostej (Jørns) og fasantarteletfyld også Jørns (på franskbrød).. så kunne vi med mætte maver igen kl. 16.00 tage på turens sidste grisejagt.
Vejret var helt anderledes denne lørdag aften, i forhold til fredagens snevejr.
Udlejeren mente at grisene godt kunne være lidt tilbageholdende under snevejr, medmindre det var flere dage i træk det stod på..
Vi håbede på, at denne ændring i vejret (med nu næsten plus grader kontra 3 minus) næsten ingen vind, ikke en klar himmel men dog en himmel uden drys..kunne være til vores fordel.

Jeg kunne fra min plads langt hen på aftenen uden at tænde lys, se om der kom mørke skygger.
Kartoflerne lå jo i en hvid bunke, og kom der gris, så ville jeg kunne se, hvis de begyndte at mosle rundt, og så kunne jeg tænde for det grønne lys..sådan var min tanke..og midt i mine tanker, hvor jeg forgæves stirrede ud, og minutter blev til timer..da lukkede jeg ofte mine øjne..for her var den ro jeg søgte..
Jeg havde ligesom Jørn denne aften taget min sovepose med i kojen, så med sådan en viklet godt om kroppen, så sad jeg lunt og godt..og stille..
Et par gange tændte jeg det grønne lys..der måtte da komme et eller andet forbi..men nej..der var helt dødt.

Vi havde aftalt at vi ville blive siddende indtil mindst en af os skød..mindst.
Og blev klokken 2 eller 3 om natten, så måtte det være sådan..vi ville være standhaftige.
Så ja..med en lang aften i udsigt tillod jeg mig selv en lille lur.

Kl. 21.38 ca. vågnede jeg af en dyb søvn.
Jeg plejer at blunde, og på den måde vågne ved den mindste lyd.
Om der havde været en lyd, der afbrød min søvn tør jeg ikke sige, men natten var i hvert tilfælde ligeså tyst, som da jeg lukkede øjnene..
Jeg rakte ud efter skrueknappen til lyset, lidt bøvlet, da jeg ikke kan have riflen i anlæg og skrue på lyset samme tid.
Så riflen lå ud for mig på siden, da jeg rakte ud og tændte for lyset.
For dælen da...
Der var dyr under fodertønden.
Jeg nåede ikke at registrere mine handlinger de næste sekunder, det gik på ren rutine.
Riflen kom i anslag, jeg så der var 3-4 grise på vej væk lige ud ind i skoven.
Alle grise så ens ud, kuglerunde kompakte kroppe, den bagerste stoppede op med siden skråt til. Jeg satte mit kryds lige bag grisens venstre øre og klemte skuddet af.
Jeg nåede ikke at tænke på at afsikre, vejrtrækning, at få min pegefinger ud af handsken..nej alt gik på ren rutine.
Og pang, med begge øjne åbne i skudøjeblikket, så jeg grisen blive slået til jorden.
Jeg repeterede, var straks klar til at følge op på mit første skud.
Grisen lå og sparkede, uden et hvin..lungerne arbejdede på den, kunne jeg se, igennem riffelkikkertens helt klare forstørrelse.
Roligt og afventende lod jeg grisen tage de sidste åndedrag, og med et var den væk i sneen, da lungerne ikke løftede kroppen mere.
Pyha..det var da fantastisk..sådan lige pludseligt, fra intet til alt.

Jeg tog min mobil frem, for at skrive til mine to jagtkammerater.
Der lå en besked fra Jørn.
kl. 21.40 ”Har lige skudt gris. Skal ud at se om den er død. Vh Jørn ;-) Vh Jørn ;-)” jo han gentog sin venlige hilsen..
kl. 21.41 ”Tillykke. Det har også.. ”grise emoji””
kl. 21.44 Et billede af Jørns gris i sneen og med teksten ”Sådan tillykke og Poul har også vh ;-)”
kl. 21.49 ”Tak. Skal jeg hente jer? Eller skal vi give det en time til?”
kl. 21.51 ”Jeg vil godt tage en time til. Skal jeg lade grisen ligge der hvor den er skudt så vh Jørnb ;-)”
kl. 22.03 der var pludselig problemer med min mobil at sende og modtage beskeder..måske fordi jeg fik travlt med at sende billeder til familien..
men jeg skrev til Jørn ”Slæb den op til hytten..hvor meget vejer den? Min er på ca 40 kg, en god madgris.. Jeg henter dig kl. 22.40”
kl. 22.03 ”Ok. Vh Jørn ;-)” sjovt som Jørn pludselig har fået travlt med at blinke..

Vi måtte som sagt skyde 2 grise pr jæger, selvom jeg mente det ville knibe med pladsen.
Jeg mente dog, at det var fint vi lige gav os lidt tid for os selv, til at ræsonnere over vores oplevelser.
Især for Jørn måtte det være stort at have skudt sin første gris..

Poul havde i løbet af aftenen sendt mig to beskeder.
Men da jeg som sagt, havde været en smule fraværende, havde jeg ikke holdt specielt øje med min mobil.
Kl. 18.27 så jeg godt beskeden ”forb.... elge er ikke til at komme af med (efterfulgt af to dromedar emojies)”
Beskeden kl. 21.04 så jeg først da jeg havde skrevet tillykke til Jørn.. ”Wild hog down skinke emoji og vildsvine emoji”
kl. 21.12 billede af en gris i sneen, der til forveksling lignede både min og Jørns..
Jeg fik først svaret kl. 21.42 ”WTF .. jeg har også lige skudt...tillykke..”
kl. 21.43 skrev Poul tillykke
kl. 21.48 ”Tak, skal jeg hente jer? Eller skal vi give det en time til?”
kl. 21.50 ”Jeg er tilfreds vi kan slagte nu for min skyld, men du bestemmer” skrev Poul
kl. 22.03 ”Jørn og jeg vil godt tage en time mere, så lad os lige sidde og trække vejret. Jeg henter dig kl. 22.30”
kl. 22.06 ”tommelfinger op emoji og roger”

Efter de første par sms'er til Jørn og Poul gik jeg frem til min gris, jeg var naturligvis klar til at afgive fangstskud, pandelampen lyste kraftigt op, men jeg var ikke i tvivl, grisen lå som den skulle, og for en gang skyld var der ingen kødskade på mit bytte.
Det ene af grisens øjne stod ud af sin hule, så den ekspanderende kugle havde gjort hvad den skulle, dræbt mit bytte på stedet.
Det var en fin überläufer, dog min første gris af hunkøn, men dens unge alder, gjorde det svært at kønsbestemme grisen, det så vi da vi senere fik Jørns galt til at ligge ved siden af både min og Pouls gylt..og faktisk kan jeg se på nettet, at en galt er en kastreret orne, i hvert tilfælde når man snakker tamgrise.
Så Jørns gris kan man betegne som en ung kegler, med små tænder, Pouls og min var et par unge gylte..og ja, med jagttiden her den 1. februar er det tilladt at skyde alle slags vildsvin, dog ikke soen med smågrise.
Hos Poul havde der været ca. 6 grise af samme størrelse.
Hos Jørn havde der været først et par rådyr, en rå og en buk..hver for sig..derefter 7 stykker dåvildt, hvoraf en af dem var en lovende hjort..først da de andre dyr fortrak, kom grisene til, og der var flere end 5..den første der kom til skud, skød Jørn..og det var så tilfældigvis en gris af hankøn.
Ja..og jeg så jo røven af 4. division, eller 4 grise .. og de var lige store alle fire, jeg tog den bagerste, da jeg i hvert tilfælde var sikker på, at det ikke var en større so..

Og på denne måde kunne en halv time vende jagten, rent udbyttemæssigt, fra fiasko til stor succes over hele linien.
Jørn fik smæk af en kæp, Poul leverede slagene, jeg optog det på video.
Derefter brugte vi et par timer i den snedækkede vilde natur, på at brække og hive skind af vores bytte.
Klokken var godt 2, lørdag nat (mellem lørdag og søndag) inden vi trætte kom hjem til vores campinghytte.
Vores gode humør skulle vi lige have dæmpet før vi kunne sove.
Da Poul var ved sin fjerde eller femte whisky, sad han ret op og ned og sov, eller var tæt på..et par whisky mere, så kom der igen kul på kedlen..og først tæt på kl. 4 gik vi til køjs.

Jeg havde naturligvis ikke drukket mere end et par genstande, jeg skulle jo køre den lange vej til færgen næste dag.

Tidligt op søndag morgen for at køre i skoven for sidste gang.
Vores grise skulle forlægges.
Og som sagt, så sad mit skud lige bag øret, det halve af grisens kranie var knust, ingen kødskade overhovedet, sikke fint kød at lægge i fryseposerne.
To grise i tagboksen, min bag i bilen.
Kl. 11 pakkede vi resten af vores habengut på campingpladsen.
Kød til trikintest var blevet afsendt, vi var klar til at køre hjem til Danmark.
Da jeg smækkede bagsmækken på bilen tænkte jeg..
En gris mere kunne der godt have været, to grise..jo måske hvis de ikke var større end de tre vi havde skudt..så var det måske også gået.
Men 3 grise, uanset størrelse..ja så måtte vi have trukket lod om, hvilken gris vi skule have efterladt i det Svenske, og der er jeg ikke sikker på, at jeg på forhånd ville have taget nitten.

JAØ 12/2-19

ADVARSEL..videoen indeholder blod..Det er altid spændende at komme frem til sit bytte

ADVARSEL..ikke for sarte sjæle..Jørn får smæk, det var jo hans første gris..