Svensk bukkejagt 2018 del 1.

Sverige 2018, bukkejagt (del 1)

Jeg var sent på den, ja sådan har jeg faktisk følt det det meste af 2018..er det et alderstegn, løber jeg bare ikke så hurtigt som jeg gjorde engang, eller er der blot blevet flere tanker i hovedet, jeg skal have styr på, før der kan ske aktion? Jeg ved det ikke.
Men okay..det blev et lidt komprimeret forår i år.

Det blev ikke til bæverjagt/grisejagt i foråret, som det plejer.
I stedet blev det til en forlænget weekend til Rom, inviteret af et hold rigtig gode venner.
Det var en fantastisk god tur, det kan ikke diskuteres, men ikke helt det samme som jagt, ja ja..jeg nød turen, og jeg bliver da også glad, når jeg ser min kone smile, og jeg tager heller ikke skade af lidt kulturel input, der er andet i livet end jagt..ha ha

I foråret var der studenterfest, en glædens fest for den unge student og hans stolte forældre.
Men vi ved alle, at forberedelser til noget man selv vil lave lidt mad til osv, det kræver lidt opmærksomhed, og i samme periode trak den danske bukkejagt de vanlige tænder ud..
og jeg havde ikke glemt min manglende grisejagt/bæverjagt...jeg gik nok og blev en smule gnaven, og det er lidt en skam, når jeg egentlig helst vil være glad hele tiden, mest surt er det vel for mine omgivelser..så undskyld.
Pres på jobbet, studenterfest, bukkejagt..jeg var sgu ved at blive en smule stresset, igen et alderstegn vil jeg tro..

OG jeg indrømmer det..jeg er nok ikke (læs helt sikkert) særlig rar at være sammen med, hvis ikke jeg får min vilje, så da min dejlige kone ikke gad at høre mere på mit brok, over at være gået glip af en forårsjagt, så spurgte hun, om jeg ikke kunne nå at komme på en grisejagt hos Erling i Tigerstad? (bæverne måtte ikke skydes længere)
Og jo..han havde en weekend ledig og så fik jeg alligevel en lille grisejagt til Sverige, i slutningen af den danske bukkejagt, 5 dages forlænget weekend, bare helt mig selv, hvor jeg bl.a kunne jage gris i Kalmar len de to første dage, derefter et par dage i Borgvik, hvor jeg kunne køre rundt på vores bukketerræn, for bl.a. at se hvad der rørte sig af bukke.

Det gav mig ikke den store fordel jeg havde håbet på til den kommende bukkejagt, men jeg fik da lokket en enkel buk ind, som jeg håbede ville være på samme adresse d. 16/8.
Men hold da op hvor var alting tørt, marker og skov, også i det svenske.
Mens jeg var i Sverige, opstod der da også en meget alvorlig skovbrand lidt mere nordpå i Sverige..
Alle krydsede fingre for snarlig regn.

Jeg så ingen gris på turen, jeg hørte dem ikke engang, og der var ikke tegn på, at de havde været i nærheden længe.
Men jeg nød ensomheden, en ensomhed min krop og mit sind årligt eftertragter, og ja..jeg kan ikke forklare det, det ligger nok i min natur..jeg kom i hvert tilfælde hjem med et lysere sind, end da jeg kørte hjemmefra, og så var turen jo en succes.

Familiens sommerferie faldt meget sent i år.
Vores 3 børn (de to er flyttet hjemmefra) havde heldigvis tid til at tage med på en uges solferie på Kreta..vi er alle enige om, at vores ferie skal være ren afslapning.
Dejlige blå rene bøljer i et stort hav, swimmingpool kun med bølger lavet af de tykke danskere, en strålende sol fra en skyfri himmel, den var også med i all inclusive.
Jeg smagte nye drinks Raki og Ouzo, Ouzoen var god med Sprite eller cola..Rakien var .. stærk.
På vores hotel var der rigtig mange svenske turister, så jeg fik øvet mit svenske, og der var dælme også plads til forbedring.
Vi kom hjem få dage (4 dage) før turen skulle gå til Sverige, så ja..jeg var sgu lidt sent på den i år.
Men solbrændt (for en gang skyld ikke rød) og med genopladte batterier, så skulle jeg nok nå at få pakket mit jagttøj, nedtællingen til bukkejagten var i gang.. :-)

Benspænd til bukkejagten i Sverige.
Ja hvorfor ikke?
Der plejer gerne at komme lidt grus i maskineriet, i år blev ingen undtagelse.
14 dage før afgang meddelte Torben, at han ikke kunne tage med os i år.
Torben har været med de første 16 år, og ville i år gerne springe over.
Jeg forsøgte at overtale ham til at tage med, men der var ikke noget at gøre, han trængte til en pause.

Jeg søgte først blandt dem vi kendte, men hvem kan med så kort varsel tage en uges ekstra ferie i August?
Der var ingen kendte der kunne, så jeg søgte en jæger på facebook, og jeg fik henvendelser fra alle dele af landet.
En ung kvinde fra Frederikshavn ville også gerne høre lidt mere om vores jagt.
Jeg svarede : ”Hej .... Desværre tror jeg ikke, det går at have en kvinde med på vores hold. Og det er ikke for at være kønsdiskriminerende, absolut ikke. Vi bor bare under forhold, hvor vi mænd vader rundt i underbukser, og nok ikke går i bad hver dag. Og 4 mand..der er tonen sgu nok for viderekomne, og det er vores fristed fra konerne. Vi plejer at være 4 mand på holdet, den ene er desværre blevet forhindret i år pga sygdom, håber han er klar igen næste år. Men tak for din interesse. Venlig hilsen Jens-Arne”

Det viste sig, at den unge kvinde spurgte på sin mands vegne..men det kunne jeg jo ikke vide..manden syntes dog jagten var lidt for dyr..

Heldigvis faldt jeg over Jens-Jørgen, en 65 årig jæger fra Løkken, og lad mig sige med det samme, Jens-Jørgen passede super godt ind i vores lille fasttømrede team.
Som jeg sagde til Jens-Jørgen : ”Du har sgu skudt papegøjen..” (for jeg mener, det er et godt jagtområde vi jager i, jagt er jagt, og bukkene hænger ikke på træerne..jo det kom de jo til, nogle af dem..men først efter de var blevet skudt)
Så Jens-Jørgen slog til, fik kort og statistikker over de 119 bukke vi de tidligere år har nedlagt, og hvis ikke det kunne sætte en forventningens glæde i gang, så ved jeg ikke, hvad der skulle til..

Endelig kom dagen hvor vi skulle på bukkejagt i Sverige.
Jeg plejer altid at have pakket mit jagttøj, grej m.m. mindst en uge før afgang.
Det havde ikke været muligt i år, først skulle badebukserne jo pakkes ud (og ned igen), så det skete faktisk først aftenen inden, og det sidste på selve dagen.
Vanen tro kom der også lige lidt ekstra stress på arbejdet.
En time før jeg skulle modtage jægere til kaffe inden afgang, ringede der gæster fra biografen..de stod ved en låst biografdør. (jeg var lige trådt ud fra bruseren)
Kioskpersonalet havde glemt deres vagt, så jeg måtte fise ned i biffen, for at lukke de første gæster ind, så fik jeg da også lige lejlighed til at købe en stor buket roser til Annette (faktisk to) .. det havde jeg glemt/ikke løbet hurtigt nok til i løbet af dagen til at få gjort.

Vi var i år blot 5 jægere der mødtes på Gyvelvej til kaffe og kage kl. 19.30 tirsdag d. 14/8
Poul havde ugen forinden fundet ud af, at han ville køre til Sverige søndag d. 12/8, han havde lidt arbejde at udføre med bierne deroppe.
Jens-Jørgen skulle vi samle op i Frederikshavn.
Kim, Jesper og Søren havde sendt Henrik i forvejen..
Ja..der var nogle skakbrikker at flytte rundt med, og det med skakbrikker og skakspil vender jeg tilbage til..

Jeg bliver lidt irriteret når faste traditioner bliver brudt, eller negligeret..
Når vi får en ligegyldighed overfor små ting, så er jeg bange for, at vi til sidst også bliver ligeglade med det vigtige i livet.
Jeg plejer at lave en tipskupon, hvor de jægere der er med på færgen, også deltager i konkurrencen.
Vi mødte de 3 friske fyre fra Ølgod på færgen, de var naturligvis klar til at tippe. (jeg kan godt afsløre, at Jan fra Ølgod vandt for andet år i træk, heldige skidespræller)
Henrik havde udfyldt kupon inden han tog til Sverige.
Faktisk oplever jeg ofte jægere skele lidt til vores tipskupon, jeg tror de bliver lidt misundelige over ikke at være en del af dette fællesskab, som jeg desværre må konstatere er lidt på retur.
I år hilste vi på de to danskere der er vores nabojægere i det Svenske, det kan være jeg til næste år spørger, om de har lyst til at være med til at tippe.

Poul kom jeg først i tanke om, da jeg på færgen på vej hjem skulle finde vinderen.. (han havde heller ikke sagt et ord om tipskupon da vi mødtes kl. 05.30 på campingpladsen onsdag morgen..d. 15/8 inden jagten)
Men Poul kunne sagtens og skulle have været med, min fejl at jeg glemte ham.

Kim og Søren havde straks efter færgeafgang lagt sig til at sove, jeg så dem ikke (jo at de sov) mere på den færgetur, så de kom heller ikke hen for at tippe.
Jesper kom heldigvis på kort visit, så det er ikke alle der er ligeglad eller glemmer at være med..
Og chancen for at vinde (hvis alle deltog kr. 1.100,-) er jo næsten 10%..rimelig gode odds..
Men blot 8 udfyldte kupon..og det er sgu for ringe, og dårlig opbakning af et meget sjovt initiativ, forstår godt dem der snart ikke gider arrangere noget som helst, når man selv i så stærkt et fællesskab som vores, ser ligegyldigheden blomstre...ja ja.. jeg ved godt jeg er lidt hård, men jeg bliver ikke sur, jeg bliver blot skuffet..

Vi ankom til Sverige i en stadig vedholdende sommer, temperaturen var dog faldet ca 10 grader, og heldigvis har der den sidste uges tid kommet godt med regn, så den værste tørke havde fået slukket sin tørst.
Sommeren 2018 er d.d. (23/8) kommet på 71 sommerdage (de 3 foregående år har tilsammen haft 72 sommerdage) .. så pyha ja..sved på panden, nu endelig falder temperaturen..
Vejrudsigten for ugen ændrede sig time for time, vi blev enige om at tage dagene som de kom, alle havde vist beklædning nok med, jeg selv regntøj for første gang i flere år..og det fik jeg heller ikke brug for i år..

Vi skulle i år indlogeres på campingplads, i to campinghytter.
Det var meget anderledes forhold end de foregående 16 år, hvor vi har haft et stuehus for os selv, godt nok 3 forskellige huse gennem årene..men vi har kunnet være os selv.
I den sorte, den største, var der en dobbeltseng, to køjer og en enkeltseng. Der var ca. 3 m2 gulvplads..man burde måske ikke have sat så mange senge ind.
I den røde hytte, var der en køjeseng, og vel et par m2 gulvplads, passede fint, for Poul skulle have hytte helt for sig selv..jeg ved hvordan han snorker, og det kan man simpelthen ikke byde andre mennesker at opleve..

Så Jørn, Jens-Jørgen og jeg fik ikke pakket ud (det var der ikke plads til) men fik indlogeret os på bedste vis i den sorte hytte, og Poul indtog den røde stue.
Vi var en smule skeptiske over dette arrangement, jeg nævner det nu og ikke siden.
At være negativ er sjældent et problem, vi valgte at være meget positive, så stort smil på fra start..
3 fælles toiletter i en blok, med bad ved siden af hvert toilet + et ældre toilet uden bad for sig selv.
Fælleskøkken lå lidt derfra, der var 4 kogeplader og to vaske, og med vores dagsrytme, så havde vi det meste for os selv.
Vi fik også kode til receptionen, der indtog vi vores aftensmad en enkel aften da det regnede, ellers blev de fleste måltider (undtagen morgenmaden kl. 03.15) indtaget på den store flotte terrasse ved den sorte hytte (næsten dobbelt så stor som hytten)
Vi havde fantastisk udsigt over Sjävsön, vi kunne dog ikke udsætte de andre campister for vores normale forlægning af råvildt, så der måtte vi køre ind til Borgvik, hvor Nikke havde indrettet et luksus ”slagtehus” til os..men som jægere nyder vi jo efter jagten, og dagene efter jagten, lige at kunne gå ud og ”snakke med” og beundre vores bytte, for mig er det i hvert tilfælde en stor del af jagten, både herhjemme og i udlandet.
Vi lærte dog hurtigt at acceptere mindre albuerum, end vi var vant til, ingen snorkede højere end de andre kunne sove...så set i baklysets klare skær, så gik det jo..takket være et rimeligt fint sensommervejr.

Men jeg håber dog, at vi næste år igen kan få et hus for os selv, hvor vi kan være os selv, hvor vi kan bruge tiden udenfor og indenfor på jagt og i huset, uden at skulle vise hensyn til 10 – 15 campingvogne omkring os.

Efter indlogering tog vi et par timer på øjet, sengene var fine, og de var redt da vi kom
(så jeg havde rent sengetøj med mig hjem)
Efter middagslur kørte vi ud på terrænet for at opsætte de 5 medbragte aluminimums stiger.
Selvom Torben ikke var med, havde vi lånt hans trailer og to af hans stiger.
Vi havde fået Damengen tilbage, det vil sige, for første gang i 3 år var græsset blevet slået, så vi nu igen kunne se råvildtet..det er et 40 ha stort stykke, så der plejer at være en del råvildt her.
Overraskende nok var ”Skovrydningen” som nu, hvor skovrydningen fra 2003 er vokset op i skov, består af en betningsmark (græsmark) hvor der de sidste 3 år har gået kreaturer på..og derved har vi ikke kunnet jage der, men i år, var græsset blevet trösket (slået) og vi kunne med store forventninger sætte en stige op.
Sølvbuksplads så også fin ud, kokagerne varierede lidt i friskhed, måske var det et par dage siden der havde gået køer.. (men en brændende sol, får hurtigt en kokage til at se tør ud..) det kunne være en eller anden ville sidde der..et kanonsted, indtil der kom kreaturer på græs..
På ”Spjutmosen” var græsset også blevet slået, fantastisk, for her burde der gå en stor buk, sidste år sad jeg der mange timer, fik af naboer at vide, at der gik to gode bukke, men græsset var så højt, at jeg skulle være meget heldig for at se rådyrene..
Derimod var ”Panoramastykket” ikke værd at bruge tid på i år.
Dette 1 kilometer lange, og 300 meter dybe stykke var en grå harvet mark..så ingen chance for buk der i år.
Plejer ellers at være god for mindst en rimelig buk.

Vi så ikke meget råvildt denne dag før dagen.
Vi så nogle råer med to lam, og det er flere år siden, vi har set det på vores jagt.
Sidste år kan jeg kun mindes, de havde et lam hver..tyder måske på færre ræve i år?
Stigerne kom på plads, vi tog hjem og spiste aftensmad.
4 spillekort blev delt ud 1-4, jeg kan ikke huske hvem der fik 1-3, men jeg fik nummer 4.
Jeg kan dog huske, at Poul havde valgt Sølvbuksplads, og at jeg imod alle odds fik mit ønske nummer et opfyldt..jeg skulle på premieremorgenen sidde på den øverste del af Damengen, der har jeg nu i 3 år i træk skudt buk..
Mit første træk i årets skakspil var taget, og jeg sagde næsten skak i dette træk..

Da vi efter aftensmaden kørte en tur rundt, var vi spændt på om vi havde valgt rigtigt.
Jørn havde valgt Portila rydningen, der så vi et dyr inde, en rå. (3 år i træk er der skudt buk her)
Jens-Jørgen havde valgt ”Husbukken”..underligt nok så vi intet råvildt ved huset, heller ikke på markerne op til..det plejer at være et af de mest vildtrige områder på vores jagt.
Poul havde valgt Sølvbuksplads..der viste sig dog nu, at der alligevel gik køer..så Poul måtte vælge om, han valgte Rønningen i stedet.. (på Rønningen kan jeg ikke huske sidst, vi ikke har skudt buk, vi så da også et par mindre bukke på marken, da vi tidligere på dagen var forbi med stigen, ingen store bukke, men der var buk og råer..)
Jeg havde som sagt valgt den ”sikre såt” .. min stige i Damengens første del, ikke fordi jeg havde set buk her i Juli..niks ikke én eneste, kun en rå med to lam, men udelukkende fordi jeg godt kan li´ at starte ugen i denne stige..og ja..så mener jeg også chancen for buk er næsten 100%..men det er den alle de steder, vi har sat en stige vil jeg mene..det er blot et spørgsmål om, at buk og jæger er på samme sted på samme tid..så hvis ikke første morgen, så efter et par dage..

Inden ugen var omme, viste tiden, at jeg havde ret i min påstand..fra 4 ud af 5 stiger blev der skudt buk..og ved den femte blev der set flere bukke..så jo..efter 17 år burde vi også kende vores terræn..selvom der er 1000 ha at holde styr på.

PREMIEREMORGENEN..
Vækkeuret var sat til at ringe kl. 03.00
Jeg havde som altid haft lidt sommerfugle i maven, så klokken havde passeret midnat inden jeg var faldet i søvn, og jeg vågnede et par gange, for at tjekke uret og at jeg ikke havde sovet over.
Jeg mente, vi skulle køre ”hjemmefra” senest kl. 04.00, vi havde pludselig fået ca 20 kilometer til vores jagt, og jeg var den der stod med bilen til sidst, så jeg var lidt efter mine kammerater..”bliv nu færdig..”
Kl. 04.11 kørte vi fra Sjävsö camping, med kurs mod Grums.

Alle mand blev sat af, jeg stillede derefter bilen ved Noelgården, og gik de små 675,5 meter ned til Damengen..
Tiden løb fra mig, men jeg ville ikke forjage tiden, undervejs stoppede jeg op et par gange, for at afsøge marken jeg skulle gå tværs over, ingen rådyr ude..der var kun en vej, og det var frem.
Lidt i 5, klokken 04.52 vil jeg tro, satte jeg mig i stigen, jeg syntes jeg havde larmet sådan denne stille morgen, riflen slog imod alustigen på toppen, min rygsækstol og min skydestok havde jeg lagt nedenfor stigen i en grøft og dette ”larmer også” hvor ingen anden lyd er den jeg frembringer, og jeg fik lidt anstrengt anbragt mig i sædet, luksuslegeme i lille stige, knirke knirke..for hunden da...
Jeg afprøvede skydestillingen, jo den var fin, højden på anlægsbøjlen, jeg var klar..nu skulle jeg lige vente et kvarters tid, før jeg ville lokke, der var ingen dyr der havde bøvet af mig, morgenen tegnede til at ville stå op, og snart vil lyset bryde frem og markens og skovens dyr ville vågne, den form for selskab elsker jeg..jeg lænede mig tilbage, trak vejret dybt..dette er for mig toppen af livet..

Det gik alt for stærkt..
kl. 04.58 kom et dyr ud i det fjerneste hjørne 183,1 meter skråt ud til højre, fra noget tæt nybeplantning, hvor jeg skød buk udenfor for 2 og 3 år siden.. (men der stod stigen også i den ende. Træet stigen stod op af, var sidste år blevet fældet, så vi måtte flytte stigen herned..det gav så også buk..)

Bukken, for det var helt tydeligt en buk, jeg behøvede ikke min kikkert for at se, at det var en buk..men jeg undersøgte ham selvfølgelig igennem min kikkert, og beslutningen om at han var ”stor nok” blev straks taget, bukken gik lidt søgende tværs nedover marken, lige imod mig..han stoppede lidt indimellem, kiggede rundt, for derefter at fortsætte ganske målrettet..
Jeg var ”bange” for, at hans mål var en anden nybeplantning til højre fra mig.
Hvis han pludselig ændrede retning, kunne han forsvinde inden jeg fik en skudchance, men han holdt sin retning, direkte imod mig, hvor heldig kan man være?
Imod alle odds var han pludselig på skudhold, det havde han faktisk været et stykke tid, men i evig vandring, lige på..så skulle afstanden formindskes..og jeg kunne ligesom fornemme, at nu ville han ind i det tætte skov, det var tid...
Jeg fløjtede, bukken stoppede helt op, løftede sit højre forløb, jeg skød..det vil sige..jeg havde ikke afsikret, bukken nåede ikke at opleve forsinkelsen, skuddet lød øjeblikket efter, og han sprang i vejret, tog flugten ind i nybeplantningen..han skreg under flugten, tydeligt hårdt såret...og det har jeg hørt før, så indtil nu, alt i orden..
Jeg vidste skuddet var taget i skrå vinkel, men afstanden havde gjort skuddet fuldt forsvarligt.
Bukken stod meget skrå, jeg forsøgte at beregne kuglens bane gennem dyret, men jeg følte jeg måske havde sat skuddet lidt for lavt..
Jeg sidder højt, og skudafstanden var blot 49,4 meter (jeg troede der var 65 meter, der var stadig noget mørkt)
Skriget lød en smule uvanligt, hæst og bebrejdende..
Jeg kunne se bukken tumlede rundt lige indenfor trækanten, tænkte den var god nok, nu skulle han bare forende (dø)
Der blev ro på stedet, ingen bevægelser i hvert tilfælde.
Men pludselig hørte jeg et hæst skrig inde i midten af beplantningen..kort tid efter endnu et skrig..og endnu et..ligesom fra et dyr der bevægede sig væk fra mig.
Fuck..havde jeg anskudt dyret, og nu gik det såret bort.
Det har jeg aldrig oplevet før..og dette var min buk nummer 85..
Skriget lød som en meget hæs trane..jeg brød mig overhovedet ikke over den udvikling jagten havde taget, skulle jeg have hund på allerede på premieremorgenen?
Jeg bebrejdede allerede mig selv, for ikke at vente til bukken stod med bredsiden til..men aldrig, og jeg skriver aldrig, har jeg skudt frontalt til en buk, der ikke er død af dette skud..
Det er ikke for at gøre reklame for frontalskud/halsskud, men jeg tror jeg har skudt 8-10 bukke på denne måde, alle indenfor en afstand af mellem 15-70 meter (en enkel på 100 meter) og alle er faldet om ikke pladask, så indenfor en meget kort spurt efter sådan et træf.

Det sidste hæse hvæs kom fra marken på den anden side af skoven, og så var der helt stille.
Jeg skrev lidt med Lars fra Vojens, og jeg skrev jeg ville give bukken en halv time inden jeg gik frem..som om..
Bukkefeberen havde godt tag i min krop, så tasterne var lidt svære at ramme..
Efter 15 minutter gik jeg ned fra stigen, over mod anskudsstedet, jeg havde taget en lommelygte fra min rygsæk.
I det fugtige kløver på marken kunne jeg ikke finde noget schweiss, så jeg gik mod stedet bukken var løbet ind..heller ingen schweiss her..men der var stadig dunkelt, himlen var skyet, så hverken sol eller måne var til hjælp lige nu.
Indenfor i skovstykket i høje bregner lå der mod forventning ingen buk, jeg kiggede rundt..niks..ingen buk, ingen schweiss.
Pokkers.. det bliver et arbejde for en hund.
For med det blotte øje at finde en buk i denne høje underskov, det er umuligt, især hvis ikke jeg har schweiss at følge.
Jeg søgte i en lidt større bredde, stadig ingen buk at se..havde måske afsøgt 4 – 8 m2..pludselig slog en lugt min næse, jeg har en god næse (nogen kalder den stor, jeg kalder den god) .. min lugtesans er nok den bedste sans jeg besidder, og den kom nu til gavn.
Jep..bukken ligger her et sted, min hjerne registrerede det straks, og jeg gik i ”lugtens” retning..og der lå han, måske 4-5 meter fra hvor jeg søgte, han havde løbet 15-20 meter før livet var slut...
Bukken var utrolig smuk, det jeg havde gjort ved ham var dog ikke kønt.
Skuddet var gået ind hvor jeg sigtede, lidt lavt (et par cm for lavt) som jeg frygtede.
Lungerne var perforeret, det ene forløb, det højre, var til at kassere, skuddet havde snittet skulderen indefra på sin tur gennem dyret, de nederste/midterste ribben var blevet skåret igennem og indvoldene var blevet rykket ud/tabt under flugten.
Kuglen havde fortsat tværs igennem dyret til venstre bagben, heldigvis ikke til køllen, men havde truffet den midterste del, som jeg måtte skære bort.
Dræbende ja..men kønt så det ikke ud.
Jeg åndede lettet op og et smil bredte sig trods alt over mit ansigt.
Et lettelsens suk over ikke at skulle tilkalde en schweisshund, men der var selvfølgelig lidt malurt i bægeret over mit skud..jo det sad hvor jeg sigtede, eller næsten, så jeg kunne jo bare have ventet med at klemme fingeren, men jeg ved det, der er ingen fortrydelsesret, når først kuglen er sluppet, og så'n er det..
Ja..sådan kan man altid være bagklog, og jo..man skal også lære af sine skud, men kom bukken på samme måde i morgen, så ville jeg helt sikkert gøre det samme, det vigtigste er, at man føler sig sikker i skudafgivelsen, sikker på kuglefang, sikker på bukken vil falde for en dræbende kugle.
Resten er ren kosmetik, og ja..det ser heller ikke altid helt pænt ud med en perfekt bladkugle.

Bukken blev slæbt ud på græsset og brækket i grøftekanten mellem mark og skov.
Der blev god føde til ræven, ravnen og hvad der ellers findes af skrældemænd i den svenske natur, i morgen vil der ikke være meget tilbage.

Jeg kunne kun ægre mig over at morgenjagten allerede var ovre, ja før den næsten var begyndt..for der er altså noget specielt ved bukkepremieren i Sverige.
Noget jeg har ventet på i et helt år, og så er det overstået på blot 5 minutter, pokkers osse..men fin buk.
Sådan er det når man spiller et spil man har spillet længe, og spillet mange gange, så bliver man altså også lidt mere heldig.

Klokken var ikke engang halv seks, og jeg havde skudt og brækket årets første svenske buk.
Der var længe til, jeg skulle hente de andre gutter kl. 09.15..heldigvis skød Poul lidt senere, kl. 05.38, også en buk, så var vi da to..men det er en helt anden historie, og den kommer snart..

Sverige 16 August 2018 JAØ

Bukken er fundet, pulsen er faldet en smule ned..