Så er vi der snart igen..på bukkejagt..aka buk nr. 1 2017

Jeg kan mærke det på mig selv, maven snører sig sammen, jeg sover uroligt, og jeg er ikke let at være i huset sammen med.
Som efterhånden ældre erfaren jæger, så burde der måske være mere ro i krop og sjæl..men det er der ikke, heldigvis ikke.
For hvor ville det da være træls, hvis ikke der blev set frem til bukkejagten med glæde og forventninger.
I år har jeg ikke fået mættet min trang til at sidde ude i naturen på jagt i foråret.
De sidste 9 år (måske 10) har jeg været på bæverjagt i Sverige, inden den danske bukkejagt.
Det er kun blevet til to bævere, en mink og et vildsvin på de 9-10 år, men det er ikke udbyttet der tæller på jagt (ikke for mig i hvert tilfælde) det er naturoplevelsen, det at være der, det at falde i med..det at lade tanker vandre, og så..pludselig få prikken over i'et, en skudchance.
Hvis jeg var ligeglad med prikken over i'et, kunne jeg bare sætte mig hvor som helst i naturen, uden min riffel, dertil er jeg ikke kommet endnu, og håber søreme aldrig jeg når det punkt.
Igen i år melder der sig holdninger til jagt og jægere.
Vi jægere er som indenfor al interresse, frænde værst, og derfor også gode til at dømme og fordømme.
Efterhånden er der jo ingen, der tør lægge en lille almen holdning eller spørgsmål op på FB, man bliver jo halshugget, ja uanset hvilken holdning, så bliver man halshugget af en eller flere..de fordømte pegefingre bliver løftet højt, alle er klogere og bedrevidende, selv de der først lige er begyndt på jagt, er fandens kloge, måske fordi mange nyjægere er akademikere, ja nu skal jeg jo passe på, for der findes dælme også mange ældre kloge jægere, der ville have godt af at læse en bog.
Sidst lyttede jeg til denne udmelding da jeg spurgte en jæger om han var klar til d. 16 maj.
"Tjah...på de sidste 10 år har jeg kun været ude den første morgen én gang, og det var sidste år.. og sidste år skød jeg ingen buk, jeg tog billede af mindst 10 seksendere, men der var ingen af dem, jeg syntes, var gode nok til at skyde.."
Og denne holdning er der absolut intet galt i, så længe manden vil stoppe med at kritisere os andre, der ikke har jagtmulighed for at tage billeder af bukkene før skuddet skal lyde..det har han lidt svært ved.
Ak og ve, ham om det, nu kender jeg vedkommende godt nok til at vide, at han har skudt rigtig mange bukke i sit jægerliv, og jeg har ofte hørt ham fordømme andre jægere for at skyde en ung buk eller for lille en buk.
Jeg har det stadig sådan, at det er op til den enkelte jæger
1. hvilken buk han skyder. (ung eller gammel buk, stor eller lille)
2. hvor mange bukke han skyder (okay..hvis antal bliver et mål i sig selv, så kan jeg godt blive lidt knorten)
3. Hvor mange gange han tager afsted på jagt de næste par måneder. (den diskussion må han tage med sin kone, hvis han stadig har en)
Der er mange jægere der taget på bukkejagt i Polen eller Tyskland, de skyder måske 5-15 bukke på 3-4 dages jagt, og det er ofte en pose blandet bolcher de har med sig hjem.
Gjorde en dansk jæger det i Danmark, ville mange af de jægere der har skudt bukke i udlandet korse sig over den hjemlige jæger.. er det ikke sjovt?
Så længe jeg kan se mig selv i spejlet med god samvittighed, så er det det, der tæller for mig.
Det er sket et par gange, min samvittighed har tynget mig, jeg har skudt bukke, jeg har fortrudt..men så snart fingeren er krummet, så er der ingen fortrydningsret.
Og jeg indrømmer gerne, at der er forskel på, om det er en stor eller en lille buk der ligger forendt for min gerning...men ofte først når jeg kommer frem til bukken..for rent spændingsmæssig, så kan oplevelsen at skyde en ung buk, være ligeså spændende som at skyde en stor buk.
Ja, ja..mange vil påstå at den store buk ikke er så let at skyde som en ung buk...
Jeg mener det helt afhænger af jagtformen og jægerens tålmodighed.
Sidder du i et jagttårn eller stille på din jagtstol, så kan den store (gammel eller ung) ligeså godt træde frem som den lille (gammel eller ung)..det er tilfældighedernes spil, men det er min påstand..og hvad har jeg skudt?
Over 75 bukke men under 80..og jeg har aldrig været i Polen, Tyskland eller er det ikke lettere at sige at halvdelen er Danske og halvdelen er Svenske..sådan ca...og den største, en sølvmedalje, er dansk..tilfældighed, så absolut.
Ligenu står to trofæer på mit klaver, den største jeg har skudt, og bukken jeg skød hos Kaj sidste år.
Den ene er på 115 point, den anden anslår jeg til at være på 65 point.
Stor forskel på kranie størrelse, stor forskel på opsats højde og drøjde.
Den ene skudt hos en svinebonde med saftige afgrøder ved Hobro, den anden skudt på næringsfattig jord/eng ved Viborg...begge fine ulige seksendere.
Genetik og fødeudvalg har bare stor betydning, disse bukke har samme alder vil jeg tro, men ikke alle bukke bliver medaljebukke, så langt fra, og det er ikke kun fordi de bliver skudt for tidligt...
Nå men her en lille historie, om en lille et års buk jeg skød helt bevidst, og jeg havde absolut ingen dårlig samvittighed over at skyde bukken.
Jeg var sidste år med i et konsortie, blot en enkel sæson, formanden kunne ikke li´ mig eller min hund, eller min trutten i jagthorn, eller bæversnapsen eller chilisnapsen, og mine vittigheder var nok også for dårlige..så han mente ikke konsortiet hos dem var noget for mig, det fik jeg en sms om i februar 2017, men da jeg havde "betalt" for bukkejagten 2017, så måtte jeg skyde buk..den første måtte jeg selv bestemme størrelsen på, nummer to skulle være en 6 ender..Inden bukkejagten havde jeg taget beslutning om to ting.
Jeg har aldrig i mit liv fået så dårlig behandling, som jeg fik i dette konsortie.
Der gik 3-4 jagter inden jeg fandt ud af hvem de 10 jægere i konsortiet var, der var jo ligeså mange gæster. Ingen præsentation, "betal, sæt dig og hold din kæft" kunne formanden ligeså godt have sagt, magen til ubehøvlet mandsperson skal man lede længe efter.

Jeg ville måske skyde den første og bedste buk der kom, og nummer to måtte jeg så vurdere..hvis chancen bød sig.
(man skal jo tænke på, at kødet man køber i Supermarkedet, er det kalvekød eller en gammel ko? Er lammekøllen bedst fra et ungt dyr eller et gammelt får)
Og det hænder jeg skyder en buk for kødets skyld, men oftest er det da for jagtoplevelsens skyld...
Derfor ser jeg intet problem i at skyde en ung buk..nå..I må hellere få historien.
(og jeg berørte også glorier sidste år)

Gaffeltruck og kraftige kaniner.

Jeg bliver altid lidt provokeret i starten af den danske bukkejagt, både af mig selv, men også af andre.
Vi er som mennesker noget så hellige, vi vil så gerne promovere os selv som jordens frelser, klog og vis, og med facebook og en lille ting som mobiltelefonen, ja så er menneskeheden gået fuldstændig amok.
Jeg skal straks passe på ikke at pudse min glorie for meget, for er jeg bedre end alle andre?
Det tror jeg ikke, for jeg nyder da også at snakke, skrive og fortælle, og endnu bedre..så er det jo fantastisk, hvis nogen gider at lytte.
Det jeg ikke kan li´.. det er ligeså snart man har en verbal dialog, at nogen så stadig tror de er på facebook eller i avisen, og at de med deres påstande tror de får ret, jo ret får de da, hvis jeg syntes de har det..men hvis jeg ikke syntes de har ret, så tager jeg påstanden op til en lille diskussion.

Der er ikke noget lettere end at komme med udsagn på nettet eller på sin mobil.
Ofte bliver disse udsagn jo blot enten ikke læst, eller folk orker ikke at reagere (hvis de er uenige) er folk enige..ja så kan det være afsenderen får et lille like.
Jeg har hørt at nogen sletter deres udsagn, hvis ikke det indenfor kort tid har fået et vist antal likes..okay.

Nå, tilbage til det historien skal handle om, bukkejagt.
Igen i år prøvede jeg virkelig, at overtale mig selv til at lade være med at skyde den første, den bedste buk..
Og jeg overholdt næsten min aftale med mig selv, for til morgen kom der faktisk to bukke, og jeg skød ikke den første.
I går var det d. 16/5, bukkepremiere i regnvejr, både morgen og aften fik vi regn..i aftes var der dog længere mellem dråberne.
Jørn afholdte, traditionen tro (3 år i træk, så er det en tradition) bukketræf, vi kom desværre kun 7 til bukketræffet, sidste år var vi næsten det dobbelte.
De unge mennesker + en ældre skulle arbejde, og kunne ikke afse tiden til at mødes.
Så vi sad 7 modne jægere til et veldækket bord i Jørns jagtstue.
Jeg havde, da jeg kørte fra en begivenhedsløs morgen, hvis ikke man kalder at få ørerne tudet fulde af brølende kør og kalve for en begivenhed, skrevet en sms til Jørn da jeg passerede hans jagtmark.
Jeg så hans bil ikke havde vendt snuden hjemad.
”Ingen buk?” skrev jeg kl. 07.44
”Kunne have skudt en gaffeltruck. Er på vej hjem :-)” svarede Jørn kl. 08.00
Jeg var lidt hurtigere på tasterne kl. 08.05 ”GaffelTRUCK? Så har du kraftig nok kaniner :-) vi ses”..det ændrede jeg hurtigt til ny sms ”Kaniner = kaliber”
”Ja det er ikke sådan med den ordbog” skrev Jørn 08.08 .. og så mødtes vi kl. 9.00 til bukketræffet..hvor vi morede os over vores lille ordspil.

Jeg besluttede mig for, at en gaffelbuk for eftertiden ville hedde gaffeltruck når jeg snakkede med Jørn...og gaffeltrucken skulle snart blive aktuel.

På bukketræffet kom en af Jørns brødre ind på problemet med hensyn til for små bukke i Danmark.
Heldigvis en diskussion vi har været omkring mange gange, og en diskussion, som jeg føler mig temmelig godt rustet til at tage op, især når Finn mener han har fundet løsningen på ”problemet”
Jeg vil straks sige, at Jørn bestemt heller ikke var enig med Finn, for både Jørn og jeg kan huske, hvordan bukkejagten var, da vi begyndte at jage buk for mindre end 30 år siden.
Der blev slet ikke skudt det antal bukke, der bliver skudt i dag...og der var meget meget langt imellem de store bukke.
I dag bliver der skudt flere og større bukke år for år, det kan være antallet er stagneret, men råvildt er der masser af.
At afskydningen er skæv, at der skydes for få lam og råer i forhold til bukke, det er jeg ikke i tvivl om, men det har ikke noget med størrelsen på bukkene at gøre.
Finns påstand var, at det vil hjælpe at flytte bukkejagten til August, altså ligesom i Sverige.
For så vil den store buk have nået at viderebringe sine gener.
Okay, den stiller jeg lige op.

År 1 (bukken må jages i maj til Juli) vi har 100 bukke i forskellige aldersgrupper og størrelser.
Af disse bukke overlever de 30 bukke.
Dvs, at 30 bukke er mere end et år gamle, og alle disse bukke indgår i avlen når råen kommer i brunst i juli/august. (der er ro omkring råvildtet hele brunst perioden)

År 2 (bukken må jages i August til januar) vi har nu 100 bukke i forskellige aldersgrupper og størrelser.
Alle disse 100 bukke har deltaget i avlen..men kun i år 2..for nu må de jages.
Af disse bukke overlever de 30 bukke.
Dvs, at 30 bukke er mere end et år gamle, og alle disse bukke indgår i avlen.

År 3 (bukken må jages fra August til Januar) Vi har nu 30 bukke der har indgået i avlen, de indgår nu sammen med forøgelsen på 70 i jagten, så vi har 100 bukke at jage, og af disse overlever 30 til jagten i år 4..

Jeg har svært ved at få øje på forskellen? På jagt i maj-juni/Juli eller jagt i august-januar...
Jo..et punkt adskiller den Svenske bukkejagt sig fra den Danske.
Vi skyder flere store bukke i Sverige, os danskere der tager til Sverige..
Men skyder den svenske jæger større bukke i gennemsnit end den danske jæger?
Skyldes det ikke genetik, at bukke er større i Sverige og vi som Dansker derfor lader os imponere.
Eller skyldes det, at vi som danskere kun jager bukke i Sverige i August, hvor der stadig er lidt brunst tilbage..og at vi derfor også bevidst går efter at skyde den store buk i det svenske?

Finn var standhaftig.
”Jamen Danmark er jo så lille et land, og der er langt flere jægere pr. ha..derfor er jagttrykket på bl.a. råvildt så meget større end i vores nabolande..”
Ja..men det kan vi jo ikke lave om på ved at flytte en jagttid.
Så går vi ind og skal lave en bestemmelse om at der kun må skydes en buk pr. 50ha. f.eks., altså lave et decideret klippekort..
Men hvem skal administrere og kontrollere det?
Har vi brug for mere bureaukrati.
Og som Jørn klogt tilføjer.
Det er typisk når en vildtart bliver populær, så skal menigmand begrænses.
Det blev forsøgt..for få år siden, og jeg beklager Finn, kampen om arealkrav og flytning af bukkejagt på råvildt er uddebatteret..håber jeg
Men med kronvildtet ser det ud til at have lykkedes.
Vi har aldrig haft så meget kronvildt, og nu skal der sættes regler op, fordi nogen kræver store trofæer.

Og så er vi tilbage ved provokationen.
Jo...jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville skyde de små bukke i år, eller skyde den første og den bedste buk der kom til skud.
I morges (bukkejagtens anden dag) sad jeg i et super tårn, højt og flot, i lidt småregn.
Mit magasin på riflen var tapet på med smart grå gaffatape, låsemekanismen en lille plastdjævel var knækket i går aftes. (ny købte jeg til morgen til den nette sum af 395,- hos MB, Tika ved hvad de skal have for deres produkt, eller så ganger MB op med 5)
Jeg sad i en forhenværende hvid havestol i toppen af tårnet.
Kunne skue ud over en vindomsust stor kornmark, kornet stod i skift fra lavt til lidt højere.
Perfekt, hvis ikke der blæste sådan, tværs henover det hele.
Første (og sidste) år i dette konsortie, jeg må skyde to bukke..skyder jeg, er der 14 dages karantæne, og næste buk skal være en seksender (fin aftale syntes jeg)
Bag mig i tårnet, som står under en stor eg, er der lavet en fin rydning i småskoven..perfekt for råvildt sådan en blæsende morgen..
Så kl. 4.30 en halv time til skydetid, vender jeg stolen og sætter mig til rette..det må være i skovrydningen bukken skal komme.
Kl. 05.25 dukker to dyr op..den forreste er tydeligvis en buk..i de grå morgentimer mener jeg også at kunne se, at nummer to er en buk..op med riflen, mens den forreste forsvinder ind i noget tæt buskads..jo..den bagerste er også en buk..en mindre en af slagsen, spinkel..måske en lille seksender.
Da den forreste kommer ud i det åbne igen, kan jeg se han stadig er i bast.
Javel..to brødre gætter jeg på..ikke meget mere end et år gamle.
Den første i bast vil jeg ikke skyde, nummer to burde jeg sikkert ikke skyde..men burde..
Da bukken uden bast står med bredsiden til, blot 25-30 meter væk fra stigen falder mit skud.
Fortryder jeg?
Er der nogensinde en buk, der er blevet levende, fordi jægeren fortryder sit skud?
Bukken giver et lille hop, drejer omkring sig selv, og jeg ser tydeligt udgangshullet, en perfekt høj lungekugle som jeg gik efter..jeg sidder meget højt, så jeg placerede med vilje skuddet et par cm højere end jeg normalt ville gøre, men pga afstanden skal man jo ikke overdrive...

Jeg vidste bukken ville ligge forendt indenfor 75 meter inde i skoven, så jeg sad stille lidt, registrerede broderen der sprang ud på marken og forsvandt.
Og så skulle jeg lige efterrationalisere min gerning.

Hvorfor er der så stor forskel på, om man har en stor buk foran sig, eller en lille uanseelig fyr?
Og efter skuddet, og i særdeleshed når man skal gå frem til bukken, så er forskellen måske endnu større.
Og i sidste ende, når der skal tages billeder og historien skal viderebringes, hvorfor giver en lille buk så så mange sure smilier, hvor man med et drømme trofæ næsten ikke kan være i fred for lykønskninger.

Jeg vil godt vove den påstand, at langt de fleste bukke (læs 90%) skydes ved tilfældigheder.
Nej..selvfølgelig er skuddet en bevidst handling.
Men..at bukken du skyder til, den der træder frem, om den er stor eller lille, når man som jæger her sidder i et tårn, på et terræn hvor du ikke aner, hvad der rør sig af små eller store bukke..ja, så vil jagten være tilfældig, og oplevelsen af jagten, burde være den samme...det samme burde gælde for den kloge beskuer eller læser :-)
Men vi lader os så let imponere, og vil så endnu mere gerne præstere..og modtage ros.
Jeg forventer ingen stående applaus fordi jeg skød en buk.
Men om den var stor eller lille, så var udfordringen helt den samme, men oplevelsen..ja jeg må beklagelse indrømme, størrelsen har noget at sige, så absolut.
Men kødet, det glæder jeg mig til at spise.

Og så havde jeg efterrationaliseret så rigeligt endda, undskyldningerne var på plads i mit sind for min ugerning..de 10 minutter var gået, og jeg kunne klatre ned fra det store og meget glatte tårn.
Bunden var som brun sæbe, og trinene var også glatte ad h til..
Skydestok og jagtstol har jeg altid med mig, også op i et tårn, og skydestokken havde jeg også brugt som anlæg, det syntes jeg er meget bedre end tårnene for det meste noget lave anlæg.

Fremme ved anskuds-/påskudsstedet var der tydeligt lungeschweiss, så bukken ville ligge forendt et sted, det var blot at kigge godt efter.
De første 15-20 meter så jeg, hvor han løb hen, resten var bare at kigge rundt i den åbne lyse skov, og jeg var lige ved at tænke...”skal jeg hente min hund derhjemme, så kan den få lidt træning..” men så så jeg bukken ligge stendød i den grønne frodige skovbund.
Lille og uskyldig, jeg gik roligt frem, og vidste der ikke var nogen overraskelser i vente.
En fin lille symetrisk etårs gaffeltruck, undskyld gaffelbuk, og jeg begyndte at afførre mig overtøjet, så tøjet ikke blevet smurt for meget ind i blod.

Efterfølgende sendte jeg en sms til konsortiets formand, som måske/måske ikke, var den eneste udover mig, der var kommet på jagt (ud af 9 jægere) på denne andendagen af årets bukkejagt.
Måske der er en årsag til, at der på disse ca 250 ha jagt, kun blev skudt 2 bukke sidste jagtsæson..for råvildt så vi masser af under efterårsjagterne, som regel snød de jægerne.
Og med fejninger og skrab overalt i skoven, så er der også bukke nok..men de falder jo ikke døde om af sig selv.
Nå..jeg skrev til Flemming ”Hej Flemming. Der kom to brødre til morgen. Jeg tog den bedste, perfekt lungekugle kl. 5.25, skudafstand 35 meter maks..lille gaffelbuk. Karantæne i 14 dage, næste buk skal være en 6 ender. Vh samt knæk og bræk Jens-Arne”

Det var ikke sikkert Flemming havde været/var på jagt, for i går aftes sagde han, at hvis det regnede til morgen, så blev han i sengen..
Og der regnede jo..
Flemming var hurtig i går aftes.
Han tog det tårn jeg havde tænkt mig at sætte mig i..i slugten nedenfor mit andetvalg.
I spøg havde jeg sagt til Flemming, at så kunne han jo passende støde bukken op til mig, når han gik ned på plads (Flemming ville ikke komme før end lige til solopgang, og jeg var på plads 45 minutter før)
Derfor lød svaret også ”Ja, det var mig der stødte dem, så din taktik lykkedes”
jeg svarede straks ”Ok. Men tak så ”thumps up” De kom nu stille og roligt, og skudafstand..25 meter”
Da jeg kom til bilen, var Flemming kørt hjem..underlig fætter, havde min buk været stor, var han så blevet? Og havde Flemming så skrevet tillykke? ..

JAØ 17/5-17

ps. og forresten, var bukken her blevet skudt som lam for blot 5 måneder siden, måske med hagl..ja så havde ingen rynket på næsen over mælket i skægget som jeg måtte tørre væk da jeg kom frem til mit bytte...

pps. Jeg ringede til Torben i går, for at høre hvordan hans premieremorgen var gået.
Torben havde haft chance til en gaffelbuk, som han havde filmet for 14 dage siden, og som han mente var en returbuk.
Men da pointsystemet i det konsortie Torben er med i er lidt sjovt, så ville en gaffelbuk havde begrænset jagten for Torben, så han kun måtte skyde 2 bukke og ikke 3 bukke, som en 6 ender vil give mulighed for..
Jeg sagde til Torben ”Hold nu op, du har skudt så mange bukke, så du skal ikke skyde en gaffelbuk..” look who´s talking..