Onsdag d. 16/8-23 premiere dagens aftenjagt.

Jeg havde valgt, at jeg ville sætte mig ved ”Hvepsestigen”.
Hvepsestigen hedder pladsen, fordi jeg tilbage i 2002 sad og sloges med hvepse, der raspede af den allerede dengang faldefærdige stige, eller det er vel nærmest et trekantet lavt tårn.

Igennem årene har tårnet været dødsdømt..”Det holder ikke længere...”
Hvorefter vi året efter alligevel har kunnet sætte os i tårnet efter en buk.

I årenes løb er der kun blevet skudt 5 bukke fra tårnet, og jeg har stået for de 3.
2002, 2004, 2006, 2011 og 2021 er der skudt buk.

Og det er faktisk imponerende, at vi ikke har skudt buk på stykket hvert eneste år.
Det er åbenbart kun mig på holdet, der har været rigtig forelsket i ”Hvepsestigen”
Hvepsestigen har alle år, indtil det blev plantet til for 4-5 år siden, været en lille lysning imellem højskov, og især da der var korn, senere slået græs, trak stykket rigtig fine bukke til.

I 2020 var jeg tæt på at skyde buk, men bukken gik og gemte sig, jeg kunne kun se hovedet engang imellem stikke op blandt de tætte grantræer, en rigtig, rigtig fin buk, som jeg lykkedes at lokke ind fra 300 meter til ca 70 meter, men han forstod at holde sig skjult for til sidst helt at forsvinde ud i det blå, jeg var ellers helt sikker på..at ham ville jeg få, jeg havde allerede i tankerne hængt det flotte trofæ op på min væg derhjemme.
Om det var den buk, jeg fik, i 2021 er jeg ikke sikker på..men bukken i 2021 blev min buk nummer 100.

I 2022 lokkede jeg en rigtig fin perlet høj seksender ind på skudhold, vi havde sat en stige op i en den nye skovrydning før Hvepsestigen op imod vejen, og bukken passerede stigen både fra venstre mod højre, og fra højre mod venstre..jeg kunne have skudt den 100 gange..men da havde jeg skudt to bukke, så jeg lod bukken gå.

I år ville jeg sætte mig i den bagvedliggende skovrydning, fred og ro og masser af plads.
I støvregn fik jeg listet mig på plads på skråningen, jeg havde allerede sidste år udset mig et fint plateau på klipperyggen.
Herfra var der et fantastisk overblik siddende på min jagtstol i ca 2 meters højde, udover den ca. 400 meter lange og ca 150 meter brede store rydning.

Jeg var denne aften chauffør og kunne sætte min bil indkørslen til det der i alle år har været en skovvej.
I dag er kun indkørslen tilbage, skoven langs vejen er væk, og sporet er kørt op af store skovmaskiner..

I langsomt tempo og så lydløst som muligt bevægede jeg mig ind mod min forudvalgte post.

Skydestok op, riflen ladt og på plads, Thermacellen startet, ansigtsmaske og handsker på og jeg var klar klokken var ca 17.10..

Jeg trak vejret dybt, ville vente lidt med at lokke, men jeg ved af erfaring, at har jeg under min fremfærd stødt et dyr, så er det nok alligevel feset over de fleste bjerge, så jeg behøver ikke vente en halv time før jeg giver lyd.

Så allerede efter 5 minutter tog jeg min Nordic Roe til læberne og sendte en serie afsted, maks 8 piv blev det til.
Og der..ud af intet, men sikkert ud fra skovkanten til højre, kom et dyr springende.

Ja, ikke bare springende, retningen var også direkte mod mig..og jeg kunne hurtigt konstatere at det var en buk.

Ikke bare en buk, men en rigtig god buk.

Jeg skuldrede min riffel, langsomt naturligvis, hele tiden med øje på bukken.
Jeg sloges vanen tro lidt med min skydestok, fandt bukken i krydset, da han stoppede op godt 50 meter ude..jo..det var en meget typisk buk for marken, høj og fin, bukken helt strågul som en rigtig skovbuk skal se ud, og jeg vurderede bukken til at være i ca. 100 points klassen.

Bukken kiggede rundt, kunne ikke rigtig forstå, hvor råen der kaldte på ham, var blevet af.
Han drejede stille omkring og kom derved til at stå med siden til, og mit skud faldt i det samme.

Skudtegnet var perfekt.
Bukken gav et lille hop, løb ca. 20-30 meter før han faldt om i det ujævne terræn, med de opgravede bunker jord, hvor nye træer var sat i de nye dybe huller..
Af bukken kunne jeg se hoved og hals.
Jeg fulgte ham i riflens kikkert, så ham ånde ud, øjnene lukkedes som til en dyb søvn, stille og roligt, hvorefter de fire løb blev vendt i vejret, og bukken løb de sidste meter, ud i den tomme blå luft.

Jeg drog et suk, sammen med bukken, mit var dog ikke det sidste, heldigvis..

Nogle gange går det stærkt, andre gange meget stærkt.
Dette var en aften, hvor det bare gik alt, alt for stærkt.
Jeg havde glædet mig til at sidde her i fire timer, eller bare det at være til en for en stund.
Jeg ville have nydt at følge skovens liv af fugle og andre dyr.
Måske elgen ville have kigget forbi, det gør de tit lige netop i dette område.
Det er faktisk her jeg har haft en elgkos hoved helt oppe mellem benene, da hun snusede op af Hvepsestigen for at se hvad jeg var for en fætter.
Måske kunne jeg som sidste år have set råen gå med sine to lam, og bukken der ville måske komme, for at se om familien havde det godt.

Jeg havde haft mange fantasier, men ikke forestillet mig, at bukken ville komme som skudt ud af en kanon.

Det var slut, livet og oplevelsen af livet der levede videre, afsluttet med mit skarpe skud.

Jeg fik sendt et billede og besked rundt til kammeraterne..et tomt riffelhylster på jorden.

Poul troede jeg lavede fis, de andre to ønskede tillykke, først da jeg senere sendte et billede af bukken, troede Poul på, at jeg havde skudt.

Det var spændende 70 meter frem til bukken, som jeg alligevel måtte lede lidt efter.
I sådan en ujævn skovbund fylder en død buk ikke meget, men jeg vidste jo, den lå der et sted, så den skulle blot findes, og det tog da heller ikke mange minutter før jeg var fremme ved ham.

Jeg må indrømme, at jeg forventede han var større..og ved at skrive det, kommer jeg både til at lyde skuffet og også utaknemmelig.
Jeg er ingen af delene, jeg var meget taknemmelig..var jeg lidt skuffet, så var det kun fordi det gik så stærkt.
Skulle jeg have ladet denne buk gå, fordi jeg først ville skyde, når der var gået to timer?
Nej sådan fungerer jagt sjældent.
Dette var så fin en buk, at jeg bestemt ikke ville vente på, at der kom en der var større.
Det kan være, den er der, og hvis den er, så bliver den blot endnu større til næste år :-)

Bukken her, en ca. 4 års buk, selvom jeg ikke vil påstå noget som helst, når vi snakker alder, var jeg vældig tilfreds med.
Det er ikke alle bukke der bliver til metal, uanset om de lever til de bliver rigtig gamle.
Og de der siger tre år kan have ligeså meget ret som de der siger 5 ..

Perfekt skud, bukken havde dog stået lidt mere skrå, end jeg havde registreret, så derfor så det ud til, at mit skud havde rykket lidt hul på maven.
Det viste sig at være lidt formave, men kødskade var der absolut minimalt af.

Bukken blev brækket, der var intet der hastede..
Jeg ville faktisk gerne have gået en tur i skoven for at finde nogle kantareller, måske lidt blåbær hvis jeg var heldig.
Dagen før, på vores sightseeing og tur ud for at sætte stige op, havde vi fundet en hel kasketfuld kantareller, det blev der en fantastisk suppe ud af.

Men så langt kom jeg denne aften ikke, min mobil ringede, havde jeg dog bare sat den på lydløs.

Jeg nåede at få taget nogle gode billeder.
Jeg nåede også at nyde øjeblikket.

Og ja..så ville jeg egentlig have taget det stille og roligt, inden jeg bar bukken op til bilen..men kl. 17.55 ringede min mobil, det var Jørn..han fortalte at han havde skudt til en buk på Damengen.

Han var temmelig sikker på, han havde ramt, men kunne ikke finde bukken.
Jeg fortalte jeg ville komme så hurtigt som muligt, skulle lige have bukken båret til bilen.

Jørn spurgte, om jeg godt gad gå helt ud i enden af Damengen.. ja selvfølgelig.. jeg går langt for at hjælpe mine jagtkammerater, og turen på Damengen er dælme en lang gåtur, igennem plaskvådt knæhøjt kløver..

Så i stedet for at slutte aftenen med maven fyldt med blåbær og en pose fyldt med kantareller, sluttede aftenen med støvler fyldt med vand ..

JAØ 6/9-23