Min første danske buk 2013

Årets bukkejagt 2013 havde jeg temmelig store forventninger til.

Ikke fordi jeg forstillede mig, at jeg skulle overgå mit rekord trofæ fra 2012, men fordi jeg bare glædede mig til at komme ud at sidde igen, at gå igen..
Sidde langs de levende hegn eller i mine nylavede hochsitze, gå langs kanten af markerne i slugterne, ja bare det at være der, når foråret kommer, og springer ud i fuldt flor.

I år havde foråret været koldt og tørt, vintersæden stod lavt på markerne, især rapsen havde haft hårde vilkår, det glædede mig, for måske i år vi så kunne se råvildtet, der ellers ofte blot drukner i det gule hav.
At rapsen på rekordtid alligevel valgte at vokse frem med lynhast, ja så kan vi kun som jægere glæde os på landmandens vegne.
Kornet stod heldigvis stadig lavt ved bukkejagtens start.

I år havde jeg inviteret min gode ven Lars fra Vojens på bukkejagt.
Han skulle være med fra premieren.
Når jeg nu skriver gode ven, kan man spørge sig selv, kan man være god ven med én, man aldrig har mødt ”face to face”, og der mener jeg, ja.
Jeg tror Lars måske var en kende nervøs for om vi skulle falde godt i hak.
For selvom vi på papiret (internet, diverse jagtforums og facebook) gik godt i spænd, så kunne det være noget helt andet, når vi mødtes og skulle sidde sammen ved et bord og ved siden af hinanden i en bil.
Det viste sig nu at gå temmelig godt.

Lars ankom dagen før dagen, og han havde spurgt, hvor mange vi nu var i min lille familie.
5 stk. + Lars, i alt 6 personer til aftensmad om onsdagen, så ville han lige tage 6 godt modne bøffer med.
Jeg har aldrig i mit liv fået så store og så gode engelske bøffer.
Jeg tror det var noget Argentinsk kreaturer kødet kom fra, og med en gennemsnitsvægt på mere end 400 gr. pr. stk, så var det en ordentlig mundfuld at diske op med.

Jeg var også den eneste ved bordet, der klarede mig igennem en hel bøf, jeg tror dog Jonathan i alt, også nåede på en hel, de tre af bøfferne havde jeg delt i mindre familie venlige bøffer, og Jonathan elsker om nogen godt oksekød.

Jagtsnakken gik lystigt, hjemmeoptagelser af jagt fra Sverige og Danmark blev kigget igennem, historier blev fortalt, dilemmaer blev debatteret, jo.. selv om Lars og jeg langt fra er enige i alt, så er det vigtigst, at man ikke farer i flint, når ikke man bare har en nikkedukke siddende overfor sig.
Og det har vi gensidig respekt overfor, at vi begge ikke bare nikker.
Derfor var jeg ikke overrasket over, at det blev et par hyggelige dage.

At Lars ikke kom for at skyde buk, jo selvfølgelig, var situationen rigtig ville han da skyde, men Lars kom for at møde mig, se mine jagtmarker, se noget andet end det han var vant til.
Og hvilken jæger søger ikke denne adspredelse i jagtens verden?

Premieredagen torsdag og fredag morgen efter, sad vi i de samme stiger i Katbjerg, med ca. 1½ kilometer imellem os, da vi begge mente at stedet skulle have en chance.
Aldrig før har Lars og jeg oplevet så mange skud på en premieredag.
Jeg opgav at tælle, da jeg nåede til 35 alene torsdag aften, om morgenen havde der lydt næsten ligeså mange..
Hverken Lars eller jeg fik dog chance til buk de første par dage.

Lars var især imponeret over hvor store harerne var på min mark, der kom en trofast én forbi hans stige hver gang han sad der.
Jeg så den også, da jeg efterfølgende sad i Lars´s stige, og jo, den hare er godt nok stor, haren gav jeg straks navnet Lars.. (det ved Lars bare ikke, endnu)

På premieremorgenen var Lars også med til Hobro Jægerklubs traditionsrige bukketræf, som jeg var primus motor på, og ikke færre end 42 jægere dukkede op.
(derom laver jeg senere en lille billedkavalkade)
Lars tog hjem fredag formiddag, og jeg fortsatte med at søge efter en buk...

I går aftes ville jeg prøve et helt nyt sted.
8 gange i Katbjerg, 1 gang i Hørby hvor jeg skød den store sidste år..
Har set 2 forskellige bukke i Katbjerg, én hos naboen og en lille spidsbuk hos mig selv, heldigvis viste den lille sig 10 minutter før skydetid, så jeg blev frataget lysten/valgmuligheden for at krumme fingeren..
Nu skulle jeg prøve andre græsgange.

Jeg er så heldig, at jeg igennem de sidste 15-20 år har måttet komme hos en flink Svinebonde.
Selvom jeg er kommet der jævnligt, er det igennem denne tid, blot blevet til 4 bukke på de ca. 150 tdr. land
Det er ellers fine kuperede marker, med gode læhegn, men de veldyrkede marker gør, at vegetationen ofte er vokset op, så dyrene er godt dækket allerede en uge inde i bukkesæsonen.. ja er der raps, så er chancen lig nul fra bukkejagtens start...

Jeg kørte hjemmefra godt syv (19.00) jeg tog turen over den ørkesløse kartfoffelmark..
Så masser af fod i læhegnet langs kanten af marken, men tænkte, det ville være utopi at tro, at bukken ville vælge en tur over denne mark.
Jeg satte mig i stedet på den anden side af det tætte 3 rækkers læhegn, på toppen, både bukkens og min favoritplads på marken, når vi skal have overblik, denne aften kom jeg først til pladsen..

Skydestok kom op, jeg fik plantet mine efterhånden godt trætte balder i min jagtstol, og jeg nød at sidde her i skyggen af læhegnet, med udsigt over den store frodige kornmark, hvor kornet allerede stod i støvlehøjde.
Perfekt..
At jeg tilsyneladende var usynlig, bevidnede de nærgående krager om, jeg var da også camoufleret fra top til tå..

Hele marken er omkranset af hegn.
Modsat mig er rækken af tætte buske og træer 5 rækket, og for enden af hegnet, der ikke går i markens fulde længe, er der en god remise, hvor jeg tit har set både buk og råvildt trække ud fra.
Jeg har ved en tidligere lejlighed for flere år siden, på en premieremorgen, haft en chance til en buk i kanten af denne remise, men jeg havde for mange nerver på, kornet stod dengang også højere end nu, og med en afstand på over 150 meter, skal der altså være ro på, synes jeg..

Jeg sad og nød synet af denne grønne frodighed.
Lyset spillede, fuglene sang, og jeg tog de dybe vejrtrækninger.
kl. 19.29 tikkede en sms ind på min mobil, der naturligvis var på lydløs og uden vibrationer..men jeg holder et vågent øje med den, det kunne jo være én af de andre oplevede noget spændende..

"Hvad så Hr. Østergaard, sidder De på Deres pind? Jeg overvejer at tage ud i juletræerne af Gorms, men venter til i morgen tidlig da de har arbejdet i dem i dag, selvom jeg ikke tror det betyder det store."
Beskeden kom fra Lars fra Vojens, eller Vojens Lars, som han hedder på min mobil.

Jeg begyndte at skrive et svar, det kan være svært, når man føler sig lidt udsat, sådan siddende på toppen, lidt ud fra læhegnet, for hvor kommer bukken fra? Kommer den fra højre eller venstre? Kommer den på modsatte side af marken..jo, man skal have øjnene alle steder, og nu også på sin mobil..for fanden, jeg får stress.. (nåede faktisk at tænke, måske jeg skulle slukke det lort, og slappe helt af, men så længe det ikke er fra arbejdet der bliver ringet, så stresser det ikke så meget)
"Hej Lars, jo sidder på min pind, kan vi godt sige jeg gør. Jeg sidder med min brede røv plantet solidt i den jyske muld, eller min jagtstol er plantet. Kigger ud over en stor grøn kornmark og tænker, hvor stor er chancen for at bukken lige skal vælge at tage sin aften pronomvere/promte/sponsere .." fandens ordbog på mobilen, nå, jeg begyndte at hakke mig igennem ordet ”promenade” og blev også næsten færdig da jeg hørte en hvislende lyd i kornet..jeg kiggede op..
Fuck man..
Et dyr kom løbende på tværs af marken, nede fra læhegnet til højre på tværs af marken i bunden af skråningen, tværs over kornmarken mod remisen lige modsat mig.
Det forreste dyr var umiddelbart ikke det der fangede min fulde opmærksomhed (det kan dog have været en buk)
Bag den, ca. 40 meter efter, kom yderlig to dyr.
Den bagerste kun 5 meter efter nr. to, ham kunne jeg se hvad var..uha en fin buk, men med 100 kilometer i timen.
Solen nærmest glimtede i hans fint polerede opsats.
Hvor min mobil røg hen, ved jeg ikke, sikkert pr. refleks i mit skød.
Min "primos" (jeg ved fanme ikke hvad primo der er ved den) skydestok stod og vaklede i mit forsøg på at fange det bagerste dyr i mit trådkors.
Jeg bøvede imens højt af dyrene.
BAW, BAW, BAW og endnu højere BAW, BAW, BAW
Den bagerste buk stoppede op, kiggede sig forvirret rundt, vagtsomt og samtidig bestemmende, alle muskler var spændt i bukkens krop, han var klar til at tage udfordringen op, han vidste dog ikke, hvilket slag der om få sekunder ville træffe hans bryst.
Trådkorset dansede metre rundt om bukken, paniken var ved at melde sig i min krop, jeg vidste skudafstanden var nær de 150 meter...der skulle være ro på.
På halvandet skydestokkeben ud af de tre fangede jeg bukken der stod en anelse skråt vendt imod mig, krydset sad i fuldkommen ro, da jeg afgav mit skud.
Bukken tegnede med et træk igennem sin krop, og løb i en lille rundkreds, mens den blev lavere og lavere, venstre forløb hang slapt, jeg vidste der ikke var brug for mere end det ene skud..han lagde sig for sidste gang i sit liv på siden, livet var slut..

For satan mand, jeg havde lige skudt en buk, en super buk var jeg sikker på..hvor heldig kan man være?
Kl. 19.34 (altså 5 minutter efter jeg havde modtaget en sms fra Lars) ringede jeg Vojens Lars op.
"For satan Lars, jeg har lige skudt en buk"
"Hvad mener du med lige, altså lige nu?"
"Ja for fanden, den er sgu lige faldet i skuddet, jeg er helt oppe at køre.."

Og sådan kom ordene fra mig, usammenhængende og hver andet ord var fanden eller sgu, og mine ord blev mødt af latter i den anden ende..
Jo, nu var det min tur til at tage en jæger med på jagt..
(de sidste to aftener har to af mine venner, den ene er Lars, sms hele forløber fra pürsh til nu skyder jeg, og bagefter billedet af en fin buk)

"Jeg sender et billede om lidt" var mine sidste rystende ord..og det bliver det også i denne lille fortælling.

JAØ 21/5-13

NB.
Bukken vejede tungt, også i mit hjerte.
Som altid fyldt med vemod, trak jeg ham nu brækket tværs over kornmarken, op mod min jagtstol.
Det er mod mit princip at slæbe en buk, men for ikke at skulle tage turen flere gange, måtte jeg slæbe ham det første stykke.
Jagtstol, riffel og skydestok smed jeg derefter ned i bilen, bilen blev kørt tættere til bukken.
Sveden drev fra min krop, så derfor for første gang nogensinde, gik jeg mod bukken kun iført min undertrøje. Jagtbukser og støvler beholdte jeg dog også på..
Vejret var til det, situationen også.
Nu kunne bukken reglementeret forlade sit terræn, i remmen over skulderen, med hovedet i rigtig retning, min hånd omkring opsatsen, sådan har jeg det bedst, bukken er selvfølgelig for længst ligeglad..

Fakta.
150 skridt fra min jagtstol til bukken der lå forendt i et sprøjtespor.
Kuglen (10,1 gram Norma Oryx 6,5x55) var gået skråt ind lidt foran venstre skulderblad, bukken havde jo stået en smule drejet, derfor havde jeg sat kuglen en smule længere fremme end normalt, kuglen var gået skråt igennem, gået ud noget bag højre blad, hjertet var knust, lunger gennemskudt, mavesækken var kuglen gået forbi (pga vinklen) jeg var meget tilfreds med jagtoplevelsen og mere end tilfreds med mit skud.. jeg har indskudt riflen fra min hocksits på små 100 meter, med 2-3 cm overlæg
Bukken en lidt ældre herre (læs mere end et år, sikkert også mere end to) en ulige 6 ender (eller på svensk en fem takker) stængerne 22 cm. vægt 20,5 kg brækket vægt.

Lige efter skuddet, et berusende øjeblik

Fremme ved bukken, et spændende øjeblik..

Efterrationalisering/analyse af skuddet..