Dansk Bukkejagt 2022

Bukkejagt 2022 del 1.

Optakten til bukkejagten 2022 kunne godt have været bedre.
I december blev jeg opsagt på en lille jagtperle, hvor jeg har haft jagten i knap 4 år.
Ejeren af stykket har altid selv haft jagttegn, men pga arbejdet med sine juletræer, syntes han at han havde for lidt tid til selv at gå på jagt, så hellere tjene lidt, ved at give en anden lov, og det fik jeg, mange tak for oplevelserne Svend.

Jeg ved godt, det lejede areal var godt betalt, i forhold til arealets størrelse.
Over halvdelen af jagten bestod af juletræer, der var godt og sikkert indhegnet, men det forhindrede vel ikke fasaner og harer i at komme ind på stykket.
Sådan var mine tanker da jeg i sin tid uden tøven sagde ja tak til aftalen.

Jagten har jeg drevet skånsomt mht jagttrykket.
Der har været sluppet hunde et par gange om året, hvor vi har været 5-6 jægere på stykket.
Der har som regel været et nuludbytte, når jeg har haft inviterede med på jagt.
Kun en gang d. 1. Oktober har vi nedlagt vildt på stykket.
Det var to stykker råvildt i juletræerne, det ene et svækket gammelt hundyr som min hund Zanto tog, der blev ikke skudt til dyret.
Det andet var et sundt og rask smaldyr, og ja, det er jo hvad der sker, når jagtlederen siger ja til at råvildt må skydes med hagl, og lige i juletræerne havde jeg fået at vide, at udlejeren helst ikke så råvildt, på det åbne areal nedlagde jeg kun råvildtet med riffel.

Derudover er der på de fire år nedlagt 2 fasaner og 3 skovduer.
Jeg har med riflen skudt 2 ræve, i samme sæson, derudover lidt råvildt, bukke og råer ligeledes med riflen.
Men jeg har forsøgt, at der skulle være en bestand af sunde og raske dyr på terrænet, og jeg har ladet rigtig meget råvildt gå, både bukke og råer.
Men hvor meget Gud kan man lege på 20 tdr land?

Jeg blev meget glad for denne lille perle.
Det meste vildt jeg skød med riflen, blev nedlagt fra den samme stige.
Kun en enkel buk skød jeg fra bunden af slugten, en buk jeg lokkede ind på skudhold med Nordic Roe.
Udover råvildt har jeg skudt mit første Dåvildt på stykket, både hjort og hind.
Sidste år var jeg også så heldig at nedlægge en kronhind og en flot kronhjort.
Begge skudt med få sekunders mellemrum, så ja, det var vel nærmest en double.
Og ja, rigtig mange kan få ondt i røven af sådan en opførsel, jeg selv inkluderet, bagefter følte jeg mig faktisk lidt grådig.
Men for mig er jeg ikke i tvivl, det var en chance jeg kun kommer ud for en gang i mit liv, og så siger jeg ikke nejtak.
Og så kunne jeg komme med masser af undskyldninger for, hvorfor jeg skød, men jeg nåede slet ikke at komme i tvivl, og så er det så´n det er, tøver du, er øjeblikket passe.

Jeg gav noget af kronvildt kødet til udlejeren, selvom både han og konen sagde, at det skulle jeg da ikke.
Jeg håber de værdsatte det.

Dåvildtet har været i stærkt tiltag i området, og det har nok været en medvirkende årsag til, at råvildt blev mere sjældent end det var i starten. (jeg havde i ådalen udsigt over flere hundrede tønder land..så tro mig)
Kronvildt har der altid været en stærk bestand af i skovene omkring mig, jeg skulle være meget heldig hvis jeg skulle komme til skud på mit lille frimærke.
Men på vildtkamera fangede jeg meget dåvildt og kronvildt, om natten..
Hvert år har jeg hørt hjorten brøle i brunsten, og der har da også været en gang, hvor hjorten stod og sølede ved bækken der løber i bunden af min jagt, men han kom ikke til skud.

Da udlejeren i December 2021 opsagde mig på jagten, var det med den begrundelse, at han havde solgt alle sine juletræer, stykket var blevet sået til med kløvergræs (det kunne jeg jo se, og jeg glædede mig til den nye jagtsæson, hvor min nye Vizsla kunne få lidt fugle i næsen)
Og så ville han sætte kreaturer ud både nede i engen/slugten og på det grønne græsstykke, og det var straks værre, så kunne jeg godt se, at klokken var slået både mht råvildt, dåvildt og især kronvildt.
Slugten med skråning udgør kun ca. 3 ha af de i alt 10 ha.

Jeg blev temmelig nedslået, over at blive opsagt, men jeg kunne ikke andet end acceptere ejerens valg..

Josephine min datter på 25 år havde netop taget jagttegn.
Jeg har haft utallige gode timer, med Annette som skøn tilskuer/ledsager på mine jagter.
Hvor har vi nydt solens op- og nedgange fra vores lave tårn.
Og flere gange har Annette givet mig en albue i siden, hvis mine øjenlåg blev lidt tunge, og et stykke vildt har været på vej.
Nogen ville nok få tanken, at så ville jeg bruge de sidste par måneder på at skyde alt det råvildt der skulle vise sig.
Jeg bedrev jagten på samme måde, som skulle jeg fortsætte med at gå på jagt i næste sæson.
Kun hvis der skulle vise sig dåvildt på stykket, så kunne jeg måske fristes, men resten af min jagt på stykket, var det mest med Josephine ved min side, min riffel lod jeg i så tilfælde blive hjemme.

Og heldigvis nåede Josephine juledag at nedlægge sit første bytte, et smaldyr, perfekt truffet og en helt igennem god start på et jægerliv.

Jeg spurgte udlejeren, om det var fordi han syntes jeg havde været grådig, da jeg skød to stykker kronvildt.
Det benægtede han, men jeg ved også, at den fulde sandhed får man sjældent hevet ud af et menneske.

Havde det kun været mig opsigelsen var gået ud over.
Så havde jeg nok ikke været så hårdt ramt.
Jeg har et par småsteder hvor jeg kan hygge mig med Zimba og et par jagtkammerater, og med lidt held, kan der også skydes buk på disse to stykker.

Men bukkejagten er blevet stillet noget i bero i mit sind.
(Annette vil helt sikkert sige ”HVAD?” her halvt inde i bukkejagten, hvor jeg har været afsted rigtig mange gange)
Men da jeg i Sverige sidste år rundede min buk nr. 100, skete der noget i mit jæger sind.

Jeg elsker stadig at komme på jagt efter buk, men jeg kan mærke, at ørerne ikke er så slukkede, når jeg vender tomhændet hjem efter et par timer på jagt.
Måske jeg blot sætter en fed streg under min evige påstand om, at jagt for mig ligeså meget er naturoplevelsen, som det at skyde.
Kunne jeg så ikke bare lade riflen stå derhjemme, sælge hele jagt grejet og gå en tur med min kikkert og min hund.. ahr..dertil er jeg ikke nået endnu, så langtfra.
Når jeg er derude, er ”licence to kill”, stadig rar at have ved hånden.

Jagten gik i foråret ind på at finde nyt jagt.
Sammen med tusindvis af andre desperate jægere, der alle ville betale en formue for selv det mindste frimærke, søgte jeg på jagtformidlingen, samt kontaktede alt indenfor en overskuelig radius.
Mit krav var maks 50 km fra Hobro, og jeg havde et budget på kr. 10.000,-
Nu havde jeg heldigvis fået en medsponsor på, i form af nyjægeren Josephine.
Men som ny jæger, havde hun haft rigeligt at bruge penge på, blot for at blive udstyret som en rigtig jæger nu skal være, men alligevel, så var vi nu to om at skulle jage på samme areal.

Jeg fandt et stykke på 15 ha dyrket areal.
Super gode læhegn, der deler marken i 3-4 stykker jord, i bunden et fornuftigt lille engstykke.
Ingen tvivl om der var råvildt i området, selvom udlejer undrede sig over, at der ikke løb nogen fra engen, da vi gik første runde under fremvisningen.. ”Det gør der ellers altid” sagde hun.

I annoncen stod også strejf af kronvildt og dåvildt, hvilket jeg er sikker på udlejerens jagtbekendte har sagt, hun skulle skrive..og jeg siger ikke det er løgn, jeg siger blot, at natlige strejfere kan jeg som jæger ikke rigtig bruge til noget.
Mit vildtkamera har indtil videre, i løbet af godt 2 måneder, kun afsløret en rå og fasaner ved fodertønden på engen, nat og dag..
Men jeg aner ikke, hvordan der er blevet jagtet før Josephine og jeg er kommet til.
Jeg er overbevist om, at udlejeren selv tror på alt hun har sagt, men da den eneste afgrøde på markerne i år var rug, så vidste jeg af erfaring, at skulle der skydes buk, så var det i løbet af den første uge, derefter ville det kun blive sværere for hver dag der gik.

Josephines tid til jagt har været yderst begrænset.
Med en transport tid på ca. 1 time hver vej, så bliver det meget sent på aftenen før hun kan være hjemme, og om morgenen nåede hun heller ikke mange jagter, med alle de andre jern hun har i ilden.
Og ja, så kræver et job som advokat fuldmægtig også sine timer, noget over gennemsnittet vil jeg tro.

Jeg har selv været afsted på jagt mange mange gange.
På mine jagter her den første måned har jeg set tre forskellige råer.
Jeg har stødt buk to gange på vej på jagt om morgenen, begge gange en lille spidsbuk.
Men, for der er et stort men.
Der er fejninger langs de brede og tætte læhegn, men da rugmarken dyrkes så tæt til hegn, så er skud langs læhegn fuldstændig umuligt, og tro mig, jeg har jagtet mange vanskelige steder, dette er til dato min største udfordring.

På engen er vegetationen nu så høj, at råen der er meget stationær, og som Josephine og Annette også har set lam hos, nærmest kun kan ses hovedet på.
Lammet er kun set en gang, men jeg har beroliget Annette og Josephine med, at råen der går der ikke er ung, hun forstår helt sikkert at beskytte sit lam mod ræven og andet utøj.

En aften så jeg dog desværre ræven komme stolt bærende med sit bytte på grusvejen, et rålam..det gjorde mig ikke specielt glad, ræven bliver et sikkert mål til efteråret.
Og jeg har også fået min tvivl om gammelråen overhovedet har haft lam i år, for hun går mutters alene, jeg har set hende næsten hver gang jeg har siddet ved engen.

Jeg har ikke givet op, det gør jeg aldrig.
Udejeren siger at hende og hendes mand har set en buk gå i et sprøjtespor, og den var ikke lille den buk.
Sprøjtesporene er nærmest usynlige nu, jeg tror bonden der dyrker marken er økolandmand, jeg har ikke set skyggen af traktor her den første måned på jagten, derfor er marksporene lukket helt sammen nu. (jeg har siden fået at vide, at det desværre ikke er økologisk landbrugsdrift)

Netop nu har jeg taget en beslutning.
I går aftes da vi kørte på jagt.
Josephine kom hjem og spiste aftensmad sammen med de to gamle, derefter kørte vi på jagt.
Ikke et skud lød, ingen flygtende rådyr, ikke et bøv.
Vi så intet liv på marken.
Jeg sad i alustigen i den ene ende, Josephine og Annette sad med udsigt over engen i den nye to personers hjemmelavede hochsits, og for første gang i denne sæson, så de ikke engang den ellers trofaste gammelrå..pokkers osse.

Anette havde foreslået at vi skulle sætte os for enden af rugmarken, på kanten til engen.
Jeg afviste forslaget, da vi på den måde nok fik svært ved at kigge over de høje tuer på engen.

Men jeg griber forslaget, næste gang skal piben have en anden lyd, der bliver der lagt op til nærkontakt.
For det er sådan en buk der går her, det er jeg sikker på.
Udlejeren siger, at nabojægeren har set en stor buk, og den går på vores side af grusvejen.
Det tror jeg sådan set på nok skal være sandt, vi skal bare lige finde ham, Josephine og jeg (og Annette)

JAØ 20/6-22

Bukkejagten 2022 del 2.
Efter jeg havde lejet dette stykke jagt, fik jeg mange henvendelser på min annonce på jagtformidlingen.
Der var et par af dem, jeg havde det lidt træls med at sige nejtak til.
Alle havde det til fælles, at kørsels afstanden ville være ca den samme, som til det vi allerede havde lejet.
Men der var et par af stykkerne, der var noget større arealmæssigt, og ubeset kunne de måske også have været mere attraktive.
Fælles for de fleste er, at landmændene tror vi som jægere graver guld på deres marker.
Førhen var kr. 500,- pr hektar kun noget man skulle betale for super god skovjagt.
Nu er det almindelig pris for ganske ordinære dyrkede arealer, endda arealer hvor der ikke findes noget så simpelt som enkelte læhegn, altså kun flade marker.
Er der lidt skov, lidt mose og lidt eng, så kan man godt risikere at skulle betale kr. 1.000,- pr ha, fuldstændig vanvittigt siger jeg bare.
Der er ikke noget at sige til, at der snart kun er konsortiejagt tilbage i lille Danmark.
Er det bedre at der er 20 jægere om 100 ha, end at hver enkel jæger har 5 ha jagt?
Jeg vil vove påstanden, at var 100 ha jord delt op i 20 parceller, så ville disse 20 parceller være væsentlig mere attraktive for vildtet, end 100 ha drevet af den samme landmand.
Lokalt bliver al jord købt op af 2-3 lodsejere, og det gør det nærmest umuligt for jægere, enkeltvis eller som par, at leje noget jagt.
Og da nogle af disse lodsejere slet ikke vil leje jagten ud, ja så giver det hele sig selv, vi jægere har det ikke let for tiden.

Den første måned gik uden chance til buk, det samme gjorde den næste måned også.
Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Jeg troede, da jeg vendte hjem fra sommerferie på Zakynthos, og kunne nå den sidste uge af årets bukkejagt, at nu skulle det være.
Både jeg og Josephine havde ferie i den sidste uge af bukkejagten, og hun proklamerede, at hun ville tage med på jagt tirsdag og torsdag aften.

Anette fik desværre noget maveonde, så udflugter skulle vi (igen ”desværre”) ikke afslutte ferien med, det gav mig mulighed for jagt nogle tomhændede morgener.

Tirsdag aften sad Annette sammen med Josephine i vores jagttårn, og de så to råer, en af råerne gik uden lam (jeg tror det er en gammelrå der går og dominerer lidt for meget på engen, hun skal væk til efteråret) derudover kom en rå med to store og sunde lam, den rå skal vi passe på.
De gik fra naboens skov/mark og ind på vores rugmark og tilbage igen.
Som rosinen i pølseenden, så stod der pludselig en buk med bredsiden til, både årets og Josephines første buk.
Josephine havde bukken fint på kornet, den stod lige på kanten til naboens mark, men det var vel okay.
Jeg har pointeret for Josephine, at der altid skal være godt kuglefang, også når man sidder højt til vejrs.
Da Josephine så bukken gennem sigtekikkerten så alt fint ud, men hun ville for en sikkerheds skyld tjekke igennem sin håndkikkert, og der kom hun i tvivl..var det helt okay at skyde?
Tvivlen kom bukken til gode, og sådan skal det altid være, selvom jeg ved at det ikke for alle jægere er tilfældet.
Som jeg fortalte Josephine, så fortryder man aldrig et skud man ikke får afgivet, jo selvfølgelig kan man efterrationalisere og fortælle sig selv ”Jeg kunne godt have skudt”
Men når fingeren er klemt, er der ingen vej tilbage, så sikkerhed frem for alt.

Det var årets chance, jeg kæmpede til sidste ”blodsdråbe”, lige lidt hjalp det.
Det som jeg i starten troede skulle være ”a piece of cake” blev overhalet af naturlig vækst, rug og engplanter.

Heldigvis kommer der andre afgrøder på marken næste år, og da der var majs i 2021, rug 2022 så krydser jeg fingre for roer..men hvem dyrker dem i dag?

JAØ 21/7-22