Det er forår - aka Vildsvinejagt i Sverige april 2019

Det er forår

En ting man ikke kan diskutere i dag, det er at det er forår.
En fugl..jeg tror det er en stær..for det var det sidste år..kører næbet rundt i hullet i redekassen på gavlen af mit jagtværelse, hvor jeg sidder og skriver nu.
Første år jeg boede i huset, tilbage i 1987, var det grå fluesnappere, der beboede redekassen, siden har der boet musvitter, selvom hullet og redekassen er en tand for stor til de små fugle, og sidste år var det stære, og de fik unger..og der er rigeligt med gåsebiller i græsplænen, så værsgo, gratis kost og logi til jer, jeg nyder jeres sang og siger stor tak for hjælpen.

Uanset hvilke fugle der flytter ind, så er de velkommen, og det er ikke altid jeg ser, om der er held af redebyggeri og rugen på æg, for redekassen vender væk fra huset, og der er direkte adgang til skråningen der myldrer af liv...skaderne sidder desværre også på spring..selvom skaden er en flot fugl, kan jeg ikke li´ den..

Siden jeg første marts blev ledig, gik ledig en hel dag..har det været sparsomt med tid til at skrive jagthistorier.
Jeg fik en hel feriedag, den brugte jeg til jobsamtale, og straks mandag d. 4 marts startede jeg på nyt job hos ARLA Foods.
Jeg havde frygtet at skulle komme til at gå ledig, sagde efter 19 år mit faste og trygge job op, og stod pludselig til 3 ugers karantæne, HK er vel knap opmærksom på at jeg har været medlem hos dem i mere end 30 år, det er i hvert tilfælde rigtig mange år siden, jeg har snakket med dem..men nu opdager de sikkert, at jeg skifter til en anden a-kasse, NNF, for medlem af en rigtig fagforening, det har jeg altid ment at man skylder ikke mindst sig selv, men også sine kollegaer at være medlem af...

Der er sket så meget i marts måned.
Udover jobskifte der blot på en måned har flyttet et par kilo fra min mave og sideben, til skuldre og brystkasse, så har jeg og min smukke kone Annette, overlevet hinandens selskab i godt 30 år, og vi kunne i marts fejre sølvbryllup. (jeg letter på min jagthat over at Annette har holdt mig ud så længe)
Vi er begge stadig forholdsvis unge, jeg syntes i hvert tilfælde, de mennesker jeg føler mig jævnaldrende med, ser unge ud, så vi holdte en stor fest, med høj musik, dans, sang og taler, og selvfølgelig rigeligt med rødvin, øl og spiritus.. (Annette siger jeg trænger til briller, for dem jeg sammenligner mig med, er ofte 20 år yngre end mig selv) .. jeg er målløs..
Det var både til min og Annettes store fornøjelse, at kunne bidrage til kokkens menu med dåhjortekøller, helstegt vildsvin, rådyr- krondyrkalv rygfilet og et par røgede rådyrkøller.

Annette var jo selv med til at skyde dåhjorten i oktober sidste år (så jeg tror hun for en gang skyld, mærkede en flig af den stolthed vi jægere føler, ved at skaffe mad på bordet)
Grisen skød jeg i november sidste år, dvs..en enkel kølle fra et vildsvin jeg skød i februar, sneg sig også med på grillen.
Kokken marinerede grisen, jeg stod for at smide dyret på grillen, og sørge for at der var varme på i godt 9 timer..aldrig nogensinde har jeg smagt så godt et stegt vildsvin. (se videoerne nedenfor)
Der var ikke andet end hvinet tilbage fra grisen, da kokken havde delt kødet ud.

Og nu..nu nærmer den danske bukkejagt sig.
Men jeg syntes tiden slæber sig afsted, der er trods alt mere end en måned.
Selvom jeg har set en fin buk på ”min mark” så slukker det ikke min jagtlyst..jeg må stadig være bidt af en gal jæger, for jeg er rastløs..jeg savner at komme på jagt, måske savner jeg mere at komme til Sverige, end at komme på jagt..det ved jeg ikke helt..
Med et par restferiedage på lommen, så ved jeg godt hvad de skal bruges til.
Og jeg har fået overbevist Annette om, at jeg er nødt til at tage af sted igen..selvom det kun er nøjagtig to måneder siden, jeg var der sidst.
Med en succesrate på 100% på de første par ture, tænkte jeg, at der kunne være en stor chance for, at min kone kunne opleve jagten på vildsvin, hvor der også bliver skudt et vildsvin.
Så vi kombinerer en oplevelsesweekend..kærestetur...kald det hvad du vil, med lidt jagt på vildsvin.
Et par nætter i et tårn, hvor vi i spænding kan se på et grønt lys alt efter hvad temperemant og grise bestemmer sig til, i 1 til 8 timer..
(Annette var ved at bakke ud, da jeg sagde 8 timer, det kan i princippet være 10)
Da jeg sagde at vi også kommer til at gå et par hundrede meter i en total mørk og stille svensk skov, da var hun også ved at bakke ud..men jeg har købt billetten, og vi tager afsted i morgen tidlig..

Det er forår, vi slingrer ikke ned af Vestergade, jeg håber ikke engang svenskerbåden den gynger, og rørhatten stopper vi heller ikke i piben..selvom jeg godt kan li pibens lyd, lader jeg måske piben blive liggende hjemme...og selvom det er ham, der har piben i hånden der bestemmer, så har jeg i morgen ikke brug for at pege med en pibe for at bestemme.
Planen er lagt, tidsrammen er sat, så slag i slag..eller næsten..går de næste 3 dage.
Vi kan sove længe, og Annette må godt kigge på alle de to butikker der ligger i den by vi skal besøge..

Når det gælder jagt, er Annette på næsten bar bund, og ja..det er jeg faktisk også, jeg ved dog hvor vi skal hen, og vi ved begge, at jagt er uforudsigelig..så ingen ved, om der i morgen aften klokken 22.31, rundt regnet, lyder et skud i det svenske..

Jeg håber der bliver noget at skrive hjem om..

JAØ 3/4 2019 13.46

Vildsvinet kommes på grillen, og der hygger det sig i 9 timer...

Så er vildsvinet stegt..godt og grundigt

Kommentarer