FØDSELSDAGSJAGTEN 21/10-2017

Fødselsdagsjagt

På min fødselsdag skal jeg altid på jagt, sådan har det været i 25 år, og sådan bliver det ved med at være, ligeså længe jeg er jæger, og jeg har et sted at gå på jagt.
Jagten på denne dag har aldrig været en stor jagt, forstået på den måde, antallet af deltagere har som regel kun været to, jeg selv og min gamle jagtkammerat Kaj, der nu er blevet 81 år gammel.

Jeg har altid været heldig at have en hund, kvaliteten af den kan jo diskuteres, det er sådan med jagthunde, at vi jægere som regel syntes, at den hund vi har, er den bedste, jeg er ingen undtagelse.
Kravet til mine hunde, nu den fjerde jeg har, har altid været, at de som minimum skal kunne finde og apportere, hvad der bliver skudt.
Okay..råvildt er jeg tilfreds med, at de finder og går i halsen af, hvis det er blevet anskudt, så skal jeg nok sørge for apporten.
Og min første hund Buller, en blandingshund mellem en gravhund og en tysk terrier, der var mine krav, at hvis blot den kunne finde vildtet, så var jeg tilfreds...Buller havde jeg kun en enkel sæson, jeg havde ikke jagttegn da jeg anskaffede mig Buller, så jagthund..det blev den aldrig helt, og familiehund var den bestemt heller ikke, en arrig selvrådig satan..det er vidst den bedste betegnelse for den blanding, men glad for den..det var jeg bestemt.

Men det at have egen hund, gør at jeg er uafhængig af andre, jeg kan tage på jagt, når jeg har tid og lyst, og på min fødselsdag har jeg altid lyst.

Da min fødselsdag i år faldt på en lørdag, så tænkte jeg, at jeg ville invitere en håndfuld jægere med på jagt, når jeg tænker på Kajs bentøj, så er det heller ikke, hvad det har været, men faktisk er benene perfekte til haretramp, da tempoet der skal være langsomt, og Kaj kan sagtens bevæge sig, blot ikke så hurtigt som han har kunnet.
Kaj er stadig frisk, når han bliver sat af på en post, så har han endnu ikke brug for en jagtstol, og Kajs post bliver altid forsvaret på fornemste vis, kan man være forvisset om.

For anden gang i år ville jeg drive min svogers juletræer af, første gang var for knap 3 uger siden, d. 1/10 og der var vi heldige at få skudt en buk og en enkel hare.
Carl Ole, den heldige ejer af en fornem gammel dansk hønsehund, skød bukken d. 1/10 og senere på dagen en rå på sit eget stykke jord, så Carl Oles selvtillid var på plads til fødselsdagsjagten.
To hunde skulle denne dag være nok til de ca. 15 tønder land juletræer i forskellige størrelser, og det viste sig at holde stik, det med hundene..Carl Oles selvtillid blev der dog pillet en smule ved..derom senere.

Vi var som sagt kun en håndfuld jægere denne lørdag, min genbo Finn på 50 år (har lige fået jagttegn, har kun været på en jagt tidligere) Min skrågenbo Niels Jørn (har haft jagttegn længere end han selv kan huske) Kaj (ja..han var jæger fra han kunne gå) Carl Ole og Flemming (begge erfarne jægere, sidstnævnte min storebror) .. og vi kørte fra Hobro kl. 12.30 og samlede Carl Ole og hans hund Walter op kl. 12.57, kl. 13.10 var vi klar til jagt.

Første såt var i de højeste og tætteste af juletræerne, vi så ikke noget, os der drev, Finn så bagdelen af et stykke råvildt, men det var i den såt vi skulle drive som nr. 2, Niels Jørn så en mand der lignede en kendt folketingspolitiker..og ja..det var ikke bare en der lignede, det var min svogers nabo, så det var den ægte vare.
Flemming så også råvildt..men han stod i hjørnet af såt 3, så ham kom vi først til noget senere.
Kaj havde ikke set vildt, da jeg bad ham skifte post, ca. 20 meter fra såt et til såt to.

Vi var nu alle forberedte på, at der var rådyr i såten..spændende.

Såt to
Jeg havde ikke taget 15 skridt i de høje juletræer, der stod i enden af de meget lavere træer der prægede det meste af såt 2, før der lød to skud..og derefter endnu to skud.
Alle fire skud faldt til højre for mig.
Jeg kaldte Zanto til mig, og gik mod skudstedet.
Carl Ole havde afgivet to skud til et stykke råvildt, der var kommet fra de høje træer hvor både Zanto og Walter havde startet drevet, dyret var efter skuddene løbet videre til højre mod Kaj, og Kaj havde fulgt op på Carl Oles skud..men dyret var løbet ind i juletræerne igen...Kaj var ikke helt tryg ved situationen.
Men ingen havde set dyret fortsætte op over bakken, hvor træerne var lave og dyret let at se, så mon ikke det lå derinde..beroligede jeg både Kaj og Carl Ole.

Jeg satte Zanto på søg, og den søgte bredt, uden resultat.
Jeg lod mig guide op langs kanten af træerne, og fik på afstand udpeget stedet, hvor dyret forsvandt.
Jeg så hurtigt to brune bagløb ligge og spjætte inde under de tætte træer, og kaldte Zanto imod mig.
Der gik ikke længe, så lød det som en musefælde der klapper, det var Zantos tænder der lukkede sig om struben på dyret, og så var der helt ro.
Jeg gik frem, og kunne trække dyret ned til Kaj, et smaldyr fint skudt, ja faktisk viste det sig senere på dagen, da jeg trak skindet af rådyret, at haglene sad fordelt både på højre og venstre side af dyret, og dækkede dyret næsten fra top til tå..så både Kaj og Carl Ole havde truffet..
Ja..jeg tror egentlig også Carl Oles hagl, kunne have været nok, lungerne var i hvert tilfælde perforeret, hjerte og lever var ikke truffet..så det havde blot været et spørgsmål om tid før dyret var trillet om, men Kaj gjorde det rigtige, at følge op på et dyr der løber efter skud.
(Kaj og Carl Ole skød med forskellig størrelse hagl, og dyret indeholdt begge størrelser)

Vi fortsatte drevet, og da jeg nåede knap to tredjedele op i de lave træer rejste Zanto en skovsneppe.
Sneppen fløj mod Carl Ole, som lige skulle have fuglen forbi Finn, der stod på en hjørnepost, før han kunne afgive skud.
Første skud forbi, andet skud perfekt, fuglen røg dødskudt til jorden.
Zanto apporterede fuglen, og ja..en fantastisk dag der var startet med styrtende regn, men nu..under jagten tittede solen i mere end en forstand frem, og lyste dagen op.

Jeg viste senere Finn hvor penselfjerene sidder på en sneppe, og jeg sagde, at Carl Ole næppe behøvede at kysse sneppen i bagen (Finn rettede det til brystet, han er jo jæger af Nak og Æds nåde)
Nej sagde Carl Ole, han har skudt langt over 100 snepper..

Tredje såt
Da vi skulle i gang med dagens sidste såt, lød meldingen fra Flemming, at han havde set mere end et dyr løbe i og fra såten...
Vi startede fra toppen og gik ned, med Flemming og Finn som bagposter, og Kaj som forpost.

Pludselig så jeg juletræerne bevæge sig, og da der var ikke klokkelyd fra de træer der var sat i sving, måtte det være råvildt..
(det var ikke Zanto..han var lidt bagefter kunne jeg høre)
Et rådyr kom til syne blot 5 meter fra mig, dyret spærrede øjnene op i chok forståeligt nok.
Jeg nåede hverken at sige buh eller bøh, da rådyret tog flugten bagud til venstre.
”Dyr bagud til venstre..” råbte jeg, og få sekunder bagefter lød et skud, fra Carl Ole..et enkelt skud..et godt tegn?
Kort tid efter var der sang i vildthegnet som adskiller min svogers juletræer og naboens mark, mindre godt..men der kunne jo have været mere end et dyr..

Jeg gik over til Carl Ole..
Dyret var kommet mod ham, og han så det i god tid, han var jo også adviseret.
Jagtgeværet blev løftet, dyret skulle blot følge sin retning, men i sidste sekund ændrede dyret retning, og Carl Ole måtte derfor flytte sin krop...men i bevægelsen stødte fødderne mod en lille træstub, og skuddet blev langt fra godt, haglene gik på den korte afstand i jorden mindst en meter bag dyret..så ingen træf, og heller ingen chance for skud nr. 2..
Dyret løb derefter over mod Finn, men han havde muligvis ikke stået stille nok, for dyret valgte at flygte igennem hegnet over til naboen, inden den var nået på skudhold af Finn (eller Finn var på skudhold af dyret..) ..sådan er jagt, og tak for det.

Klokken var 15.30 da vi i min svogers gårdsplads kunne nyde dagens første øl ved bilerne, derefter kunne Kaj og jeg blæse, rådyrets og sneppens død og jagt forbi, fordi jagten var slut, og jeg skulle hjem og lave aftensmad til ungerne og svigersøn, ja Flemming og familie (eller den del der bor hjemme) var også inviteret til spisning, så både bord og glas blev fyldt.

Dagens ret..krondyr og flæskesteg for at det ikke skal være løwn..

JAØ oktober 2017

Jagten er slut, rådyret skal brækkes