Jørns første bæver aka Bæverjagt 2012 del 1

JØRN FØRSTE BÆVER

Vi var tidligt på den, ankommet til vores Svenske logi kl. 14.30 Torsdag d. 26/4-12.
Vores plan var oprindeligt først at rekognoscere, Jørn skulle tage sin riffel med, i tilfælde af vi virkelig så en bæver, men efter udpakning og godt med rugbrødsmadder og kaffe, besluttede vi os for at udskyde aftensmaden, og kunne ligeså godt begge tage riflerne med.

Vejret var fint, så tiden skulle udnyttes maksimalt.

Efter at have kigget ved toppen af åen, hvor Torben sidste år fik sin bæver, med opstart i en større sø, tog vi turen langt, langt ned, hvor der sidste år havde været en del aktivitet, men hvor det ikke lykkedes hverken mig eller Torben at se bæver. (det passer ikke helt, jeg så én bæver sidste år, den så dog mig først, og den skulle snart vise sig at være god at have i hukommelsen..)
I år var det første gang Jørn skulle med på bæverjagt, så det var for ham ny udfordring, at skulle finde vildt langts et åløb.
Ved første dæmning var der intet liv, den gamle dam så også efterladt ud, så vi søgte længere ned..

På ca. 15 meters afstand så jeg nogle få friske "spisepinde" i vandkanten.

Jeg beordrede Jørn til at sætte sig..

"Hvad.. skal vi ikke lige kigge lidt længere ned af åen? Skal vi ikke lige kigge på de pinde..?" spurgte Jørn, der er en meget omhyggelig jyde. (det man på jysk kalder sindig tilført en smule sund skeptisk tankegang)
"Nej Jørn" svarede jeg "Du sætter dig på din stol her, flytter dig ikke ud af stedet, og så kommer bæveren svømmende opstrøms, og kravler op, for det er her han eller hun går op i skoven for at søge føde i nat.."

Klokken 18.44 sendte jeg en sms til Jørn, jeg var gået et langt stykke op i skoven, gået parallelt med åen, og fundet bredden sådan ca. 150 meter længere nede end der hvor Jørn nu sad.
Skråt bag mig, var en bæverdæmning, ovenfor den en nyere dam og boet, så hvis bæverne fra dette bo svømmede ud, ville de svømme opstrøms, op mod Jørn..
Jeg kunne blot for min egen skyld håbe, at der kom bævere nede fra et andet bo, og svømmede op mod mig, jeg kunne også kigge ud over en del af dammen.. men min besked lød som flg :
"Ikke tegn på aktivitet. Har sat mig lige efter en dæmning et godt stykke nede af åen, så må vi se om der kommer noget nedefra og op. Jeg er temmelig sikker på, at du har en god chance for at se bæver, det er det eneste sted langs det stykke vi er gået, med beviselig frisk gnav i vandkanten, så vær klar, lige pludselig kommer der en bæver :-)"
En halv time senere, godt og vel, præcist kl. 19.18 kom Jørns svar (jeg sagde jo han er sindig) "Ok jeg er klar og øm i bagdelen, jeg har sat mig på jorden, da stolen er for høj eller skydestokken for lav.."

Der gik et kvarters tid.
Ud af venstre øjenkrog fornemmede jeg mere end jeg så bevægelse på modsatte bred.
Deroppe på skråningen stod en elgko med to kalve.
Hun havde set mig, og havde fastlåst sit blik.
Jeg rørte mig ikke ud af flækken.
At jeg havde drejet hovedet, havde bekræftet hendes mistanke.
På denne måde stirrede vi på hinanden, jeg havde fuld camouflage, så jeg var nærmest usynlig, medmindre jeg flyttede en finger.
Kalvene gik roligt omkring koen, den ene gik mod vandet, den anden gik langs bredden mod højre.
Kalven ved vandet gik roligt ud i vand til over knæene, hold fast et syn, helt malerisk, afstanden til kalven var kun ca. 4 meter.
Gid jeg havde haft mit kamera ved hånden, det lå desværre i min jagtrygsæk, som jeg sad på.
Jeg listede den ene hånd mod tasken, rodede rundt mens koen et kort øjeblik kiggede væk..
Men bevægelsen blev naturligvis set af både ko og kalv, så de løb op langs åen, op mod Jørn..
Ha, ha tænkte jeg, mens jeg tog billede af den bagerste kalv, som nok ikke havde set mig, men reagerede på de andres flugt..

Jørn hørte både tramp og "grynten" førend elgene passerede ham..et flot syn for ham også..

Der gik ikke ti minutter, i absolut tystna.. "Pang" lød der oppe fra Jørn.
Hvad søren, han har vel ikke skudt en elg i selvforsvar, var min første tanke..

Jeg skrev, eller forsøgte, min mobil ville ikke sende beskeden, forbindelsen var ekstrem ringe..
Jeg pakkede i stedet mit grej sammen og gik op mod Jørn, så ikke beskeden han havde sendt kl. 19.57 "Fik den"

Fantastisk, da jeg kom frem stod Jørn ved de friske ”spisepinde” vi havde set tidligere på aftenen.
For Jørns fødder lå én af åens giganter.

Jørn havde set bæveren allerede i svinget længst borte, ca 40 meter fra hvor han sad på jorden langs bredden.
Den svømmede opad..pludselig var den væk.. ikke en boble afslørede, at bæveren havde været fremme et kort øjeblik..
Jørn troede bæveren havde set ham, da han i det samme havde strakt sine ben..
Pludselig dukkede bæveren op igen, den havde tilsyneladende svømmet ca 25 meter under vandet.
Straks kravlede bæveren på land, mellem de få pinde på brinken.
Bæveren sad næsten med hele bagdelen til, men Jørn turde ikke vente.
Et skud blev sat ind skråt bagfra, igennem højre kølle, og med udgang oppe foran venstre bov/skulder.
Ikke et knurhår rørte sig på bæveren, den var død på stedet. (308W)

Således skød Jørn sin første Svenske bæver, en stor han på nøjagtig 21,7 kg (ubrækket vægt)
Turen til bilen, svedte Jørn samtlige tusinde meter, jeg kan skrive under på hvor hårdt det er.
Dagen efter gik jeg næsten ligeså langt, uden hjælper til at tage min riffel eller skydestok..

Men det er en helt anden historie..

JAØ 30/4-12