Jeg huskede at tjekke en ekstra gang..

BUKKEJAGT SVERIGE 2014 aka rævejagt (jeg skød nemlig 3 ræve)

Det virker så let, at skyde en stor buk i Sverige.
Jeg var endda så kålhøgen, at jeg sendte billeder af store bukke til mine fire kammerater, som jeg er på hold med i Sverige.
”Hvis jeg skyder en buk mindre end denne her, så må i godt sparke mig bagi..”

Jeg lyver ikke, når jeg siger, (et internt udsagn, som vi kun kender ejermanden af) at jeg om livets vigtige ting lægger kabale for enten at rådgive mig eller forudsige sandsynligheden for dit og dat.
På forespørgslen om hvorvidt jeg ville skyde en stor buk i Sverige, var kabalen entydig i sit svar : ”Det ville jeg ikke..”
Og det var virkelig ved at ”bringe mit pis i kog”.
Flere gange dagligt spurgte jeg, svaret var det samme.
Så kan man tro på det eller lade være, jeg har altid glemt alt om kabalens spådom, når jeg står på jagten, eller er i gang med det, jeg har spurgt om sandsynligheden for.
Først bagefter kan jeg resorgnere om kabalen har haft ret.
Og det fik kabalen desværre i allerhøjeste grad i bukkejagten 2014.

Man kunne spørge om nu ikke denne kabale kunne bruges til at vinde en million i lotto?
Jeg har aldrig prøvet, kabalen udregner kun sandsynligheden for, stor eller lille chance, og fortæller altså ikke, hvilke tal jeg skal vælge..men kan godt fortælle, om det er bedre at sætte sig det ene eller andet sted efter buk.
Nu lyder jeg næsten fanatisk troende, jeg mener sandsynligheden for at kort kan forudsige fremtiden, er ligeså så stor som at en metereolog kan forudsige vejret bare en uge frem...

Så hvis du spørger mig, om jeg er skuffet over bukkejagten i Sverige 2014.
Så er mit svar, uanset kabalens advarsler, ja jeg er skuffet.
Og grunden til skuffelsen er ene og alene størrelsen på det trofæ jeg hjembragte, og hvis der er noget der skræmmer mig, ja og måske også skæmmer mig som jæger...så er det hvor trofæfikseret bukkejagten er blevet, også for mig..

Jeg ved godt forventningens glæde nogle gange er det største, og forventninger har jeg haft alt for mange af i år, inden vi endelig skulle afsted d. 14 August.
Og når jeg så igennem 358 dage har oparbejdet en forventning, der ligger helt ude af proportioner med virkeligheden, så kan det næsten kun gå galt..
Og denne frygt for nemisis, gjorde også, at jeg var en smule sortseer de sidste dage inden afgang, jeg vidste godt, at jeg ikke kunne narre nogen, slet ikke mig selv..

For selv om det nogle år virker næsten alt for let, så kan det andre år være åh så svært..at skyde en stor buk i Sverige.

Og 2014 skulle altså blive det år, hvor det var helt umuligt at skyde en buk, der levede op til de skyhøje forventninger, jeg havde skruet mit eget sind op til.
På vores ca 1000 ha, står vi 4 danske jægere for at nedlægge maks 8 bukke på vores 5 dages jagt.
Det plejer at passe i antal bukke med de 8, nogle gange dog et par færre.
Vores udlejer mener at terrænet kan klare et afkast på maks 10 bukke, et antal vi også næsten kom op på ved tilkøb i 2012..også kun næsten, da Poul det år ”kun” skød en buk, Torben og Jørn hver 3 og jeg nøjedes med at skyde 2 bukke..

2013 tror jeg er et af de år, vi har nedlagt de største og flotteste bukke, et meget fint gennemsnit trofæmæssigt, men der var også god brunst blandt råvildtet de 5 dage igennem, og når først brunsten smækker ind i bukkens næse, så er det ”alt for let” at skyde den store buk.

Inden afgang kom der forskellige udmeldinger fra sverige angående brunsten.
Nogle meldinger gik ud på, at brunsten var klinget af 14 dage tidligere end normalt, pga den lange varme sommer.
Andre meldinger, især dagen før, gik på, at der var råvildt og bukke på samtlige marker, noget der tydede på, at der var højbrunst blandt råvildtet.

AFREJSE
På dagen for afrejse var vi 12 jægere der mødtes på Gyvelvej.
Vi skulle følges til færgen, derefter rejste vi fra Göteborg ud til vores respektive svenske jagtmarker.
Med hold af jægere på 4 og 3 x 3.
Tipskuponer blev udfyldt på færgen, så en heldig vinder kunne komme hjem med 1.200 svenske kroner, jeg håbede at de faldt i en slunken lomme, og ikke i lommen på en af dem som har rigeligt i forvejen..

ANKOMST
Da vi ankom til vores svenske marker lige i ulvetimen omkring solopgang, hvor råvildtet skulle være repræsenteret flest muligt på markerne, så vi ikke nogen som helst tegn på brunst.
Vi tilskrev det det lidt tågede og kølige vejr, men selv på panoramastykket, hvor vi altid har set mellem 12 og 20 dyr ude på marken, var marken i år næsten blæst tom for råvildt.
Sidste år gik der græssende kreaturer i ”Skovrydningen”, og det irriterede os lidt, for ”Skovrydningen” har altid været et sikkert sted for en god buk..
Og i april måned tog jeg da også billede af en god buk på netop denne mark, og et billede af en endnu større buk på marken, på den anden side af grusvejen..
I år gik der ikke kreaturer i den lave kløver, som vi kalder ”Skovrydningen”, ordet ”Skovrydning” kom af, at skoven der ligger ved siden af marken, blev ryddet for ca. 10 år siden, og i de første par år kunne vi skyde bukke i selve rydningen, men den hurtigt voksende birk har fordrevet os ud på marken..og sidste år umuliggjorde kreaturer jagt på marken også..
I år gik der en god buk på tværs af marken da vi kørte forbi, en ældre en af slagsen, og vi blev enige om, at en af vores flytbare stiger skulle sættes op, da det gamle tårn var væltet..

I år havde Mogens og Torben hver to letvægtsstiger med, så vi skulle finde 4 pladser til stigerne.
De tre af dem ville vi sætte samme sted som 2013, en af dem blev dog sat lidt anderledes, det skulle vise sig at være en klog beslutning, og den fjerde ville vi sætte her i kanten af skovrydningen...

Hjemme ved huset så vi et par dyr, hvoraf et par stykker var mindre bukke, for unge til at jage i år.
Udpakning og valg af værelser gik på rutinen, jeg havde glædet mig til min dobbeltseng, de andre 3 jægere har også deres faste værelser, så hurtigt fik vi redt senge og så var det tid til et morgenmåltid inden vi skulle have en lille lur..ingen af os havde fået nogen nattesøvn.

Efter et par timer på øjet tog vi på rundtur, selvom vi kender markerne og skovene, så forandrer tingene sig over et år, stiger og tårne skulle tjekkes efter, måske skulle der et nyt bræt hist og pist, grene skulle saves ned så vi kunne skyde fra stigerne, og de 4 letvægtsstiger skulle opsættes.
Turen rundt gav ikke mange hint om bukke på terrænet..
Jo, der blev da fundet enkelte fejninger, men ikke så aggressive tegn som tidligere..underligt.

Forventningerne blev nedjusteret en smule.
Kreaturerne var stadig på den rigtige side af vejen, til gengæld var der kreaturer på mit favoritsted ”Sølvbukspladsen”, her har jeg skudt buk på premieremorgenen både 2012 og 2013..men sådan skulle det ikke gå i 2014..øv..
Nå, på turen rundt mødte vi vores udlejer, vi udtrykte glæde over at der ikke gik kreaturer på ”Skovrydningen”..han ville ringe til manden med kreaturerne, og sikre sig, at de ikke kom på marken de næste dage.

Hjemme efter en flere timers lang rundtur skulle vi trække lod om rækkefølgen til at vælge plads på markerne.
Jeg havde 4-6 steder som jeg mente der kunne skydes buk fra, så om jeg trak hjerter es eller hjerter fire, var for mig ligegyldigt.
Jørn trak hjerter es, jeg toeren, Mogens hjerter tre, og hjerter fire fik Torben..
Jørn valgte autostolstårnet (der skød han buk første morgen sidste år, så ja..logisk valg)
Jeg valgte ”Obelix” plads, nok vores største skovrydning, der skulle komme en god buk.
Jørn skød buk i den rydning 2012, og så samme år en endnu større buk som vi ikke fik.
Sidste år så vi ikke buk i rydningen, vi sad der heller ikke meget, så tilfældigheder?
Morgens valgte ”Skovrydningen” (den havde ligget nr. 2 på min liste)
Torben valgte ikke overraskende ”Damengen”, Torben har to favoritsteder, Damengen og Panoramastykket..så Damengen var et logisk valg for ham, da vi ikke havde set stor buk på panoramastykket..

Efter aftensmad ville vi vanen tro tage en tur på sightseeing.
Altid spændende om vi skulle se buk på de pladser vi havde valgt til morgenjagten, dog kom vi ikke forbi Jørns eller min plads, da de ligger noget afsides
Sjældent bliver vi ligefrem chokeret, og chok er også et lidt voldsomt ord at bruge, men på marken ved skovrydningen gik der nu en stor flok hvide kødkvæg..det sker bare ikke...?
Mogens især, var meget lang i ansigtet, forståeligt nok..for nu var hans valg af morgenplads, ganske værdiløst..han måtte vælge et nyt sted..

På panoramastykket så vi faktisk en fin seksender, og det var der Mogens valgte at sætte sig i stedet for.
Pokkers osse, vi kunne nu allerede konkludere, at to af vores sikre steder på sverigesjagten var umulige at skyde buk på, og to ud af otte bukke..ja..det gør det hele lidt vanskeligere.

Vi var også inde i tanken omkring, om landmanden med kreaturerne evt med fuldt overlæg forsøgte at spænde ben for danskernes mulighed for at skyde buk på Skovrydningen, da det nu for andet år i træk var blevet umuliggjort?
Men sådanne konspirations teorier, er kun med til at gøre de grå hår endnu mere grå..

BUKKEJAGT i Sverige..
Det handler IKKE kun om tilfældigheder, men også en stor portion held.

Vi havde forudset det ikke blev let i år, kreaturer og anden benspænd til trods.
Men jeg kan ikke huske, at vi nogensinde i Sverige har oplevet ikke at skyde buk på premieredagen..bare én af os fire..men det skete i 2014.

Jeg sad med de største forventninger i den store skovrydning.
Vejen ind til rydningen er lang og belagt med et støjende lag svensk granitskærver, så at komme lydløst af en 200 meter lang grusvej, en kulsort morgen er en umulig opgave, om jeg så havde gået i nok så lydløse sko.
Der var kun én ting at gøre, krydse fingre for jeg ikke skræmte dyr i skov og i det åbne, håbede de troede jeg kunne være alt andet end et menneske på jagt.
Fra grusvejen til stigen gik det straks noget bedre, enkelte smågrene knækkede, men jeg forsøgte at træde varsomt, mine ører lyttede efter bevægelser, mine øjne kunne ikke se ret meget, men jeg fandt dog stigen små 100 meter fra grusvejen.
Uden at støje kravlede jeg på plads, alle muskler var spændt i kroppen, ja man kan vel godt påstå, at man ikke er spændt, men yderst anspændt på sådan en premieremorgen.
Det er jo indiskutabelt det største øjeblik for mig på året som bukkejæger.

Straks der var lys til det, lod jeg kikkerten feje langsomt langs kanterne i rydningen hvis fjerneste hjørner var ca. 300 meter fra stigen, så jeg kunne ikke dække hele området med riflen, men jeg kunne håbe, at kom der buk, så blev det indenfor min rækkevidde og formåen for at ramme plet.

Ingen liv tilsyneladende, absolut stilhed.
Jeg havde i år besluttet mig for at jeg ville lokke buk.
Mange lokkefilm er blevet pløjet igennem, og foran tv har jeg siddet og øvet mig på mine forskellige kald.
Da tiden nærmede sig solopgang begyndte jeg at lokke.
Det kan være en fejl ikke at lade al jagt lægge sig an på tilfældigheder og held, måske skræmmer jeg mere end jeg lokker..men den største svenske buk skød jeg i en tilsvarende skovrydning som denne, og det skete 100% på lokkekald, så hvorfor ikke?

Der skete intet, og så alligevel..bag mig fornemmede jeg noget liste rundt.
I den høje granskov knækkede et par smågrene, noget bevægede sig, men var det bukken?
Jeg er ikke i tvivl om, at området her holder på gode bukke, og da det er to år siden, Jørn skød buk i rydningen, og samme år så en endnu større buk..så kan der gå en endog meget stor og snu buk lige netop her...så tålmodighed, tålmodighed.
Jeg forsøgte at skele over skulderen, men stigen knagede ved selv små bevægelser, så jeg skulle passe meget på..jeg så ingen dyr, hørte ikke noget løbe væk, blev ikke skældt ud..men tænk – jeg er oppe imod et dyr der kender skoven som sin egen bukselomme i dagslys og nattetide, så hvem vinder oftest kampen i årvågenhed og tålmodighed, medmindre der er brunst i råen som pludselig dukkede op i det fjerneste hjørne..
For ja pludselig lyste det rødt, skråt frem til venstre for stigen.
Måske et solstrejf havde fanget hendes krop, og det var dette jeg så.
Stille trissede hun rundt, nippede blade af de nye små stammer og buske, virkede alt for rolig.
Jeg håbede hun ville kigge sig lidt mere over skulderen, men hun havde nok fået det hun skulle, og så kan jeg venter fra nu af og til nytår + et halv år mere godt og vel, inden bukken viser hende interesse på ny.
Bukkekaldet var hun også bedøvende ligeglad med, ikke engang småpiben som et lam kunne tiltrække hendes opmærksomhed, så hun var nok et smaldyr..men et andet dyr der hørte min kalden var ræven.
Jeg havde haft travlt med at kigge på råen, så en rævehvalp var kommet ind på ca. 50 meter fra stigen, fra højre side, før jeg fornemmede at den stod og kiggede imod mig.
Jeg peb pr refleks som en mus med mine læber, og hvalpen sprang mod stigen.
Jeg fortrød straks min handling, for en ræv på 10 meters afstand af stigen, er en svær opgave.
Og da min riffel pegede mod venstre, skulle jeg ubemærket have drejet den til højre for at komme til skud.
Rævehvalpen stoppede netop op, maks 10 meter fra stigen.
Ligesom en vagthund stillede den sig op med snuden i vejret, og stolt skuende udover skovrydningen.
Den så smuk ud den lille ”fanden”, den undrede sig nok over hvor musen var blevet af.
Sådan stod den lidt, førend den sprang ind i skoven bag mig, og begyndte at krumspringe efter mus eller måske en frø..og snart forsvandt den udenfor synsvidde.
Jeg nåede ikke at komme til skud.

Jeg fortsatte min venten, en ting der er let at gå til.
Hovedet duvede fra side til side, råen var væk for en stund, senere kom hun frem igen, hun opholdt sig tilsyneladende kun indenfor de samme få kvadratmeter (jeg kan godt afsløre nu, at jeg så hende igen om aftenen, samme sted)

Der gik vel en times tid, hvor jeg sad fordybet i mine tanker.
Ikke mange skud var gået igennem luften, set i forhold til det var en lørdag premieren faldt på i år, og alle svenskere havde mulighed for at komme på jagt.
Pludselig som ud af det blå, lyste det rødt skråt til højre for mig, ca. 60-70 meter ude.
Kikkerten afslørede hurtigt at det var en ræv, der var trådt op på en træstub for at nyde lidt solskin.
Nej nu skulle det være slut.
Riflen fik jeg listet i den rigtige retning.
Skulderen trukket på pladsen, hovedet og kind i ret position, ja alt skete jo forholdsvis smertefrit og som en rutine.
Afsikring, blødt aftræk, pang.. (og jeg havde husket at sætte høreværnet på plads også)
Ræven opdagede ikke, hvad der hændte.
Krudten duftede fint i den stille vind, jeg havde gjort en god gerning, men måske ødelagt chancen for buk denne morgen.

Ja, jeg ved godt at mange påstår at man sagtens kan skyde en ræv, for senere at skyde buk i samme rydning eller på samme mark.
Og der er da også blevet skudt to bukke på samme mark, samme aften her i Sverige, og bukken kan ikke bedømme skuddets retning eller hvor det nøjagtig er afgivet, jeg ved det ikke.
De fire-fem gange jeg har skudt ræv på premieremorgenen, har jeg aldrig efterfølgende skudt en buk.
Jeg hælder dog mere til, at det er min egen tålmodighed der bliver brudt.
Jeg har afgivet skud, klokken er blot 05.49 og så er jagten reelt slut for mig denne morgen..men jeg bliver siddende et par timer endnu, før jeg går op til ræven.
Kl. 08.15 gik jeg op imod stedet hvor ræven burde ligge.
I sådan en ujævn rydning kan en lille ræv være svær at se, men heldigvis havde denne valgt at sætte sig lidt højt, så jeg så ræven på god afstand, stadig med solen skinnende på sig, men nu uden liv til at nyde den.
En stor hvalp, en han, større end den jeg så tidligere på morgenen.
Ræven lå ikke på 60-70 meter ude, men i stedet 113 meter fra stigen.
Det er godt at have afstandsmåler med, og betryggende at vide, at riflen skyder som den skal.

Nu kan man stille spørgsmålet, hvorfor skyde en ræv, når man hverken kan spise den eller pelse den, og på den måde bruge den til noget fornuftigt, udover at der naturligvis er en jagtlig spænding i at afgive skuddet.
Ræve i Sverige, og i Danmark, tager ca 50% af alle rålam der bliver født.
Svenske undersøgelser viser, at en rævefamilie tager godt et stykke råvildt, lam eller større om ugen, helt præcist 58 stykker råvildt sætter en gennemsnits rævefamilie til livs pr. år..
Derudover tager ræven naturligvis meget andet, mus, snegle, larver, frøer og tudser – ja, sikkert også påkørte dyr i trafikken..men ræven er en lille bandit og kan være hård for en råvildtbestand.

Set i forhold til, at vi som jægere på de ca. 1000 ha vi jager på, afskyder maks 8 bukke og Svenskerne naturligvis også jager lidt om efteråret, så er der langt op til den mængde råvildt, som ræven kan finde på at sætte til livs.

Så i år blev mit motto ”Ræv før buk”, helt ærligt nok mest fordi, det var sådan ræven optrådte..for var der kommet en god buk til venstre, mens ræven havde vist sig til højre..ja så indrømmer jeg gerne, hvad jeg havde skudt først.
Jeg skal ikke gøre mig bedre end jeg er..men det lyder sgu godt at sige ”Ræv før buk”

Da jeg 05.49 skrev 1-0 til Torben (intern kode, hvis ellers Torben ikke er så god til at glemme, en besked om at jeg har skudt ræv) skrev Torben 05.52 tilbage.. : ”Jeg har 3 bukke jeg vil pursche, men der er en rå i vejen, tillykke”
kl. 06.17 ”Nu var råen væk og jeg kravlede ned fra stigen, bukken lå 322 meter fra mig, men så rejste han sig og løb over den harvede mark på naboens og var væk. Han er stooor”

Når Torben vover sig ud i tillægsord, så plejer det at veje tungt, så en stooor buk, uha.
Torben har optaget noget video vi kan se, den næststørste buk ser rigtig fin ud, kan være en sølvmedalje, men videoen er optaget på lang afstand, så det kan snyde det grumsede billede..
D. 17/8 kl. 06.22 skyder Torben den næststørste buk, og den bliver lige nedjusteret til at være en fin 6 ender, men et godt stykke fra medaljeklassen..

D. 16/8-14 aften

Efter en lidt kedelig aften, vi kan også kalde det ren afslapning, i en stige hvor eneste selskab var råen fra om morgenen, en aften hvor jeg kun hørte skud fra nabojægere.
Ingen af os danske jægere afgav skud til buk, vi havde alle undtagen Jørn valgt at sætte os samme sted som om morgenen.
Både Mogens, Jørn og Torben så buk, Mogens kunne vist have skudt, men bukken var for lille.

Jeg sad og skrev lidt med Lars fra Vojens, han skrev nu fra det sydlige Sverige i silende regn ”Har nu set ”min” buk..forsigtigt gæt 150-160 point..den løber efter en rå 150 meter inde ved naboen og på vej længere væk..” og lidt senere ” Nu er der noget at gå efter. Har aldrig set så stor en buk”

Sådan sluttede første aften på årets bukkejagt, jeg vil nok være lidt for optimistisk at påstå, at vi ikke var en smule skeptiske, vedr spørgsmålet om vi kom i nærheden af sidste års store jagtheld..
Omvendt ved vi alle, at sådan er jagt, og var det bare en stor ”put and take” indhegning med råbukke, så forsvandt al magien og spændingen ved bukkejagt.
Vi har stadig 4 dage tilbage at jage i..

d. 17/8-14 morgen..

Efter rådslagning og lodtrækning, kun Mogens og jeg ønskede at vælge nye pladser.
Jeg valgte at sætte mig i Autostolstårnet, det er et af mine absolut favoritpladser, fordi der er absolut tysna..undtagen når naboens telefon ringer, der ligger et hus inde bag tårnet måske 100 meter væk, og der sidder en stor klokke på gavlen, men det sker sjældent kl. 04.00 om morgenen.

Jeg tog jo billede af en ganske fin buk under bæverjagten, ca 60 meter til venstre for tårnet, og derfor var det også pegende i denne retning min riffel blev lagt, og min opmærksomhed var vagt.
Efter autostolen forsvandt fra tårnet, har man med fordel kunnet medbringe sin ryksækstol og skydestok, og det var også sådan jeg sad klar denne meget mørke og stille morgen.
Oveni den mørke nat, lå der også en let tågedis over det lille stykke åbent jord, der i år bestod af højt kløver og græs.
Hvad det var der gjorde det, er jeg ikke sikker på, for der var næsten for mørkt til at se noget med det blotte øje..men et eller andet fik mig til at afsøge marken til højre.
Jeg havde ikke engang siddet en time i tårnet, bukkekald havde jeg ikke gjort brug af endnu, formålsløst så længe man ikke kan se det man evt skulle lokke til..men nu var der et eller andet, som havde påkaldt mig sin opmærksomhed.
Med kikkerten kunne jeg se en sort skygge bevæge sig tværs igennem det høje græs.
Det var et stykke råvildt.
Det var en buk.
Sprosserne gik fint over ørerne, det var nok for mig at se.
Nu skulle jeg stille, men også lidt tjept, få sat min skydestok over på den anden side af mig, og få riflen lagt i hak mod højre i stedet for mod venstre.
Selvfølgelig skal skydestokken drille sådan en morgen, lige netop til morgen.
Jeg har købt ny, for at undgå at opleve ben der ikke er lige lange..men til sidst var jeg tilfreds, og jeg søgte nu igennem riflens kikkert efter bukken.
Høreværnet var på plads, jeg var klar til skud, men hvor var bukken..?
Han var kommet noget længere frem, var mere end halvvejs fra den ene skovkant til den anden, og han var i stadig bevægelse.
Jeg fandt bladet på bukken, afsikrede, men jeg måtte hellere lige tjekke, om trofæet nu også var stort nok til, at jeg ville afgive mit skud. (jeg vidste jo jeg ville blive sparket bagi, hvis jeg skød for lille en buk..)
I baghovedet lå nok også, at jeg skulle være sikker på det overhovedet var en buk, førend jeg skød, for der var altså virkeligt mørk.
Selvom afstanden ikke var mere end maks 60 meter, så kunne jeg ikke se dyret uden min kikkert.
Jeg flyttede fokus fra bladet til ørerne..hvad..ingen opsats? Det kan da ikke passe..
Jeg troede ikke mine egne øjne, men tænkte mig om..jeg kunne ikke have set forkert.
Jeg søgte bagud, og få meter bag råen kom bukken..der var ingen tvivl, den var god nok, det var en buk jeg havde set, jeg havde bare ikke set han var i røven på en rå i brunst..
Nu var jeg sikker på det var okay at skyde.
Jeg fandt bladet på bukken, klemte skuddet af, og så udover den kraftige mundingsflamme, bukken løbe fra skudsteddet.
Han vendte rundt på en tallerken og løb i spurt mod skovkanten han var kommet fra, jeg så han forsvandt ind i nogle buske.
Et andet dyr strøg langs skovkanten modsat stigen, op imod venstre, dette dyr fangede jeg også i min riffels kikkert, for det løb knap så stærkt, mere i undren end i smerte.
Jo, det var råen, hende lod jeg trisse væk.
Det var en underlig oplevelse, igen en understregning af, at vi som jægere altid skal gå med livrem og seler, inden vi klemmer fingeren om aftrækkeren.

Klokken var blot 04.54 før jeg skrev til Lars fra Vojens.
”Så har jeg afgivet skud, tror den blev truffet fint, men der er edderbankme mørkt. Brunsten er åbenbart ikke slut, han kom efter en rå. Nu venter jeg en halv times tid, da han tog en lang spurt mod skovkanten.. Og lys er der intet af, men rigelig med puls :-)”

Kl. 05.16 svarede Lars.
”Tillykke med bukken (du ved at jeg stoler på dine skydefærdigheder) I går aftes efter vi havde skrevet sammen, tog tingene fart og jeg så 3 bukke jage med råerne!! Nu er jeg på vej ud på plads hvor jeg så den store. Var det en stor buk du skød til?”

Kl. 05.28
”Jeg syntes han så fin ud, men der var meget mørkt..”
kl. 05.30 skrev jeg videre..
”Ja jeg håber jeg fik ham..Det gav lidt nerver da han kom. Nøjagtig fra hvor Jørn skød sin buk sidste år. (I autostolstårnet) Jeg havde ikke set der gik en rå foran ham osv.. jeg hørte ikke kugleslag, så er lidt spændt på om han ligger der..og spændt på, hvor hårdt et spark jeg skal have bagi :-)”

Jeg var på dette tidspunkt godt klar over, at bukken ikke var i nærheden af det, jeg havde drømt om, trofæmæssigt set.
Jagtmæssigt, så var spændingen i top, ja stadig kørte pulsen højt, for jeg havde ikke fundet bukken..

Det er forfærdeligt, hvis man som jæger er nået til det punkt, at oplevelsen kun er god, hvis trofæet også er godt (læs stort)
Hold fast jeg frygter den dag skal komme, hvor intet andet end bukkens trofæ tæller, om jagtoplevelsen er spændende eller ej.
Jeg syntes da det er fint, at man ikke afgiver skud, fordi bukken er for ung og trofæet derfor kan blive bedre, hvis man lader bukken gå.
Jeg syntes da også det er fint, hvis man som jæger er nået til det punkt, hvor man sætter sit mål, at bukken skal være toppet/på toppen, før skuddet afgives.
For der er bestemt også spænding i selve jagten, inden skuddet afgives..
Vi møder dog ofte bukke i Sverige, som har toppet (kan være svært at vurdere)
Bukke som trofæmæssigt aldrig har været et toptrofæ.
Jeg nåede inden skud at vurdere bukkens halstykkelse, det var bestemt ikke en et eller toårs buk jeg havde skudt..men lad os nu se...

Jeg ved da godt, at selvom jeg lader en buk gå, så kan det være bukken møder en der skyder bukken fordi han får en god jagtoplevelse, eller blot trænger til at få noget kød i fryseren.
Jeg håber dog aldrig en buk jeg lader gå, bliver skudt af en jæger, hvor antallet af nedlagte bukke er det eneste lyksaliggørende i livet..
For også her på Sverigesjagten 2014 lader jeg mere end én buk gå, fordi bukken er for ung.
To er mere end en...

Da der var blevet så lyst, at jeg mente der var en chance for at se schweiss, gik jeg mod skudsteddet.
Håbløst..i så højt kløvergræs kunne jeg lede længe, hvis der blot ville være få dråber blod at gå efter.
Jeg satte min skydestok hvor jeg ca mente bukken stod da jeg skød.
Derefter gik jeg direkte mod stedet, jeg mente bukken forsvandt..
Allerede 10 meter fra kanten af skoven, hvor der står buske og er en lille grøft, rev lugten af råvildt, blod og ”død” mig i næsen..det beroligede mig.
Jeg gik ind i en høj busk hvor der var en veksel ind.
Duften var mindre stærk her, men han lå sikkert indenfor få meter.
Med riflen skruet ned på laveste forstørrelse, gik jeg forsigtigt frem.
Der var jo gået næsten 45 minutter efter skud, så ingen fare for at et alvorligt anskudt dyr skulle løbe fra stedet..men jeg var klar, hvis jeg alligevel skulle trykke et såret dyr op til flugt.
På den anden side af busken var der åben skov.
Ingen buk..pokkers..
Jeg gik et stykke frem, lod blikket feje over skovbunden, ledte efter noget rødt, men vidste at blandt bregner og trægrene fyldte et dødt rådyr ikke meget, ja selv på en kløvermark kan et dyr være yderst svært at finde.
Jeg gik lidt i zig zag på må og få, kløede mig lidt på jagthatten..pis.. skulle jeg ringe efter en schweisshund, åh hvor jeg hader at ulejlige folk.

Nå, tilbage til start, igennem busken nu fra den anden side, og der var lugten på ny, mindst ligeså stærkt som før.
Jeg stolede på mine instinkter, han ligger her, jeg skal fanme ikke have nogen hund på, og gøre mig selv til grin med en buk der ligger indenfor 5 meter fra mark kanten.

Jeg gik 5-8 meter op langs kanten, en lidt mindre busk, måske det var her han løb ind?

Jeg tog to skridt indenfor busken, og der lå bukken, stendød, forendt for en perfekt kugle.
Kuglen havde ramt lige bag skulderbladet (det er ikke skulderbladet man kalder bladet, bladet er lunger og hjerte, og det sidder lige bag skulderbladet) så udgangshullet var ikke voldsomt, og derfor også begrænset hvor meget schweiss der var afgivet..

Som jeg bl.a. skrev til Lars kl. 05.33
”Fundet...En ulige seksender, stærkt retur (tror jeg, skal lige tjekke ham, er tilbage ved tårnet for at smide lidt tøj) Intet stort trofæ..men så er der ro i sindet :-) og skuddet sidder som det skal”
lidt efter.. ”og tak”

kl. 05.49 sendte jeg et billede af bukken med teksten ”Nummer to, hvis jeg får chancen, bliver meget større.. :-)”

Lars svarede kl. 05.49
”Stort tillykke. Så er der ro i sindet.. Når det er en retur så er størrelsen ikke så vigtig (en slidt floskel) :-) Jeg er kommet på plads, hvor jeg så ”bossen” i går..jeg måtte pursche forbi en ræv, en pæn gaffelbuk og en lille keiler!! Det er svært når man er så skydeliderlig at man kunne skyde et træ :-) Igen stort tillykke med bukken..”

Ja, ja Lars..det er sgu ikke sikkert min buk er meget retur, han har måske bare ikke sat så godt op.
Men jeg har efterhånden opgivet at snakke alder, men som sagt, ud fra halstykkelse, krop og farve (lys pels) så tror jeg bukken er + 4 år..

Det skrev jeg også til Lars ” Jeg vil ikke snakke alder, jeg er bare glad for min buk, uanset hvad, skulle han kun være 3 år burde han have sat bedre op..Knæk og bræk fra en der har ro i sindet..og så tror jeg netop Jørn har afgivet 2 skud, han sidder ikke så langt herfra..”

Men det var Torben der kl. 06.18 skød buk. Et skud havde været nok, men da bukken slingrede lidt, ville han hellere være ”safe than sorry..”
Den mindste af de to store bukke var blevet nedlagt, og den var som jeg vist også har sagt, noget fra medaljen..

Efter jeg havde brækket min buk, denne fantastiske morgen, hang jeg bukken til afdrypning på et æbletræ ved det lille smukke hus der ”hører til marken” der bor ikke nogen (jo det har der gjort et år, det vidste jeg bare ikke på dette tidspunkt)

Tilbage i autostolstårnet kunne jeg ligeså godt prøve at bruge buttolo kaldet.
Jeg ville ikke blive hentet før ved 9 tiden, troede jeg på dette tidspunkt, men da Torben skød sin buk, kom han og hentede mig noget før end planlagt...
Men i mellemtiden lokkede jeg på livet løs.
Jeg hørte bevægelse bag mig, skråt bagud til venstre.
I den åbne skov, stod en ung buk, en lille seksender og stirrede op imod mig.
Han var vel blot 40 meter væk.
Usikkert trissede han rundt, løb lidt væk, smælede en smule, jeg lokkede igen, han kom tilbage.
Jeg havde rigelig tid til at beundre ham i kikkerten ”heldigvis” var han for ung til jeg ville skyde, jeg ville også være ked af, at skulle lukke bukkejagten nu, og den nylige stærke oplevelse, måtte også gerne bundfælde sig uden konkurrence..
Til sidst blev det nok for bukken, han havde sikkert fået fært af den svedige dansker, og med højlydt udskældning gik han dybt ind i skoven.

Det blev ved den ene buk i 2014.
Men jeg skød 3 ræve, og jagten på ræv syntes jeg kan være mindst lige så spændende som jagt på buk...selvom der er himmel til forskel, om det er en ræv eller en buk jeg skyder.

Jens-Arne September 2014