Tiden går, og endnu engang kom, et efterår (2008)

Tiden går – og endnu engang kom, et efterår.
(en gammel historie fra 2008)

I går blev jeg 44 år.
Mine tre børn spurgte om det ikke var træls at blive ”så gammel”?
Jeg smilte og sagde : ”Hellere det end alternativet ...”
”Alternativet?” spurgte de.

I alderen 9 – 15 år, har de ikke så meget kendskab til ordet alternativ.
Ikke fordi de ikke møder alternativer, de har blot ikke tænkt så meget over ordet.

Jo, ”alternativet” til at blive 44 år, ville være : ikke at blive 44 år, altså at være død, forklarede jeg dem.
Føj for et grimt ord – døden.

Det er da i hvert tilfælde et alternativ, som børn godt kan forholde sig til, og pludselig kunne de godt forstå, at jeg trods alt var glad for at blive 44 år – gammel.

Jeg kørte traditionen tro en tur på jagt.
Helt for mig selv.
En luksus som jeg tillader mig på min fødselsdag.
Et egocentreret trip, hvor det kun er mig og min hund jeg skal vise hensyn til.
Min svoger har et lille stykke jord, ca. 40 tdr. land, hvor halvdelen er tilplantet med juletræer.
Disse træer er hegnet, og på rugmarken op til, skyder jeg ca. hvert andet år med riffel en sommerbuk
I juletræerne findes harer, fasaner, snepper og agerhøns. (det plejer der ...)
Jeg hverken fodrer eller sætter fugle ud.
Udbyttet er da også altid begrænset, men jeg ser vildt stort set hver gang, jeg kigger forbi.

D. 21 oktober går jeg hvert år årets første tur med hund og hagl på disse marker.
Jeg kan tydeligt huske hvad jeg har skudt over de sidste 8 – 10 år.
En enkel beggasin, det er vist nok det hele.
Jeg har forsøgt at ramme en fasankok et par gange.
Agerhønsene der trofast er her i det høje ukrudt ved de ny plantede træer, finder som regel ud af at flyve den ”forkerte” vej.
Harerne løber ofte i fuld fart, tæt forfulgt af hunden – dette sker som regel også uden jeg får chance for skud.
Sidste år bommede jeg 2 skud forbi en hurtig hare, jeg så haglene slå ned mindst halvanden meter bag dyret.

Min skudstatistik har i år været bedre end nogensinde før.
Ved Slettestrand skød jeg d. 5 oktober en beggasin i ét skud.

Hvilken skøn natur der er ved Slettestrand.
I år er jeg som bestyrelsesmedlem sat til at stå som jagtleder for et selskab af ca. 25 jægere.
Som hundemand er det mig altid en stor glæde at få vildtet frem til skytterne, der står for.
Men kommer chancen til, at jeg kan afgive et forsvarligt skud, så tøver jeg ikke et splitsekund.
Dagen efter Slettestrand var jeg på jagt sammen med min Svigerindes mand og dennes far.
Steffen og Laurits har et par virkelig gode jagtmarker.
Vi hittede da også et par stykker råvildt, samt et par fine harer.
Ja en ræv blev det endda også til – fasanerne slap fra os, men det sker jo – heldigvis ofte.

I forgårs d. 20/10 skød jeg én gråand i ét skud.
Årets første rigtige storm satte vores forventninger i vejret.
5 jægere på andetræk ved så stort et vådområde.
Som den eneste fik jeg skudt en and.
Aftenen druknede i sorte regnvejrsskyer, vi skuttede os i den kraftige vind, der smed regnen uafbrudt ned fra vest.
2 skud, 2 stykker vildt ...

Således rustet med stor selvtillid ankom jeg til marken ved Hou.
Regnen kom i småbyger, stormen havde raseret hele den foregående aften, men var stilnet betydeligt af.
Solen truede endda med at ville kigge frem, det kom ikke helt bag på mig.
Jeg ankom til marken godt ni.
Først afsøgte vi det ene læhegn langs den ny såede rugmark.
Intet vildt kom på vingerne eller løb ud ad siden.
Læhegnet er 3 rækket, og er steder så tæt, at råvildt sagtens kan gemme sig.
Derefter gik vi indenfor hegnet for at tage Juletræerne i etaper.
Jeg ville gå i de træløse traktorspor, og så lade Zacco arbejde.
En mørk fugl fløj lydløst op.
Kom direkte imod mig.
Jeg registrerede straks at det var en sneppe.
Den ligesom kiggede ned mod hunden der havde rejst den, og opdagede mig først, da jeg gav et ryk med bøssen – ellers havde den sgu nok ramt mig.
Jeg svingede bøssen rundt som fuglen passerede mig.
Første skud fik fuglen til at ”vakle” - andet skud tvang fuglen til at nødlande vingeskudt imellem juletræerne.
I sådan et tilfælde, er jeg lykkelig over at have en god apportør ved hånden.
Zacco gik straks i søg, og rejste fuglen på ny, sneppen drønede dog ned straks efter.
Utroligt at en fugl med så korte ben kan løbe så hurtigt, at den kan volde en hund besvær.
Den vilde jagt gik imellem juletræernes tætte grene.
Og pludselig sagde Zacco haps, byttet var sikret, og han kunne stolt returnere til mig.
Sneppen kiggede på mig med sine store sorte øjne, forbavset over at livet nu lakkede mod enden.
Jeg gjorde nu smerten kort, mens jeg tænkte på, at dette blot var min anden sneppe, nogensinde.
Jeg tænkte også over, at min skudstatistik næsten var blevet holdt i hævd.
4 skud, 3 stykker vildt.
Så burde jeg være taget hjem.
Vi søgte de høje træer færdig, og gik derefter over til de små.
På dette stykke stod ukrudtet mere end i dobbelt højde end træerne.
Her måtte der ligge en hare.
Jep, vi var ikke gået langt, før Zacco lå vandret igennem luften – jeg vidste straks hvorfor.
Et par meter foran Zaccos snude drønede haren i vild flugt.
Afstanden var dog alt for stor til at jeg kunne skyde.
Efter en kort jagt, fløjtede jeg Zacco tilbage i søget.
Efter endnu 20 meter så jeg bevægelse i det høje ukrudt.
Jo, den var god nok.
En hare forsøgte at liste sig højre bagud.
Den havde øjensynligt både hørt og set Zacco.
Jeg tror ikke den havde opdaget mig, endnu.
Jeg småløb til højre for at komme på skudhold.
Haren havde gemt sig i noget meget højt vegetation, men jeg vidste at Zacco snart fik færten.
Med bøssen mere end klar til skud spejdede jeg mod stedet haren måtte trykke.
Pludselig kom den, som skudt ud af en kanon med ørerne fladt tilbage.
Jeg forsøgte at følge med, synes at første skud var okay – men haren var forsvundet i vegetationen da skuddet slog ned.
Og straks kom den til syne igen, og denne gang kom jeg langt bag dette hurtige dyr.
Ja, et ord på tre bogstaver blev højrøstet slynget ud af min mund, mens haren løb over naboens græsmark.
Vi gik videre.
På Zaccos hale kunne jeg se der var fært.
Og pludselig røg der agerhøns op, flyvende ud til højre og venstre, og desværre frem og udover asfaltsvejen.
Jeg kunne ikke med god samvittighed afgive skud.
Sikke en time på jagt.
En god start på min fødselsdag.
Og gode oplevelser i årets første rigtige jagtmåned.

JAØ d. 22/10-08