Min første Svenske buk og første tur til Sverige 2001

Følgende historie er skrevet af en novice indenfor bukkejagt.
Det indrømmer jeg gerne, og jeg indrømmer også, at mine ord er meget umiddelbare.
Jeg skriver aldrig for at såre, jeg skriver ofte som jeg oplever situation nu og her, det gør for mig selv som læser, historien (om det er mig eller andre der har skrevet) mere interessant, end hvis materialet er blevet manipuleret for at "pleace" evt sarte læsere.
Førstehånds indtryk af nye bekendtskaber holder ikke altid ved, heldigvis..
Selvom indtrykket kan svinge både den ene og den anden vej, så er det min erfaring, at går det nogen veje, så går det heldigvis oftest til den gode side.

Nå..men jeg håber du finder tid og lyst, til at læse lidt om jagt.
Ganske almindelig bukkejagt, oplevet af en usædvanlig heldig og lykkelig bukkejæger.
I en lidt trist coronatid, så trænger vi alle til et smil..
Her er del 1 af 3..

SVERIGESTUR 2001 (min første tur i himlen)

SPILD AF PENGE, SNYD ELLER EJ ?

Da jeg startede som jæger for 8 år siden, var jeg af den overbevisning, at det var totalt spild af penge at tage til udlandet på jagt, om denne overbevisning udsprang af en ideologisk holdning eller af en noget stram økonomi, det er nok en kombination af begge dele, jeg var ikke til at rokke i dette synspunkt..

Jeg kunne overhovedet ikke se fidusen i at betale store summer, for at skyde vildt som vi ligeså godt kunne skyde herhjemme i Danmark, og hvis det var for trofæets skyld, mente jeg bestemt også, at man snød ved at “købe” en buk i Polen, England eller Sverige - det ville være for nemt...

Mit syn har ændret sig med tiden, jeg er måske blevet lidt ”træt” af den danske bukkejagt.

Jeg tør ikke spå om, hvor mange timer jeg bruger hvert eneste år “bare” for at skyde én snolder dansk buk...

Godt nok skriver jeg “bare”, for hvis/når bukken ligger der, føler jeg aldrig timerne er spildt, bukkens størrelse til trods - men kunne jeg skyde en buk efter bare fem dages jagt i Sverige, ja så var jeg nu moden til at prøve lykken.. eller også var det økonomiens skyld (vi havde lige vundet kr. 65.000,- i Lotto)

Lad mig sige det med det samme, det var/er betydeligt nemmere at skyde buk i Sverige, og hold op hvor er jeg glad for, at jeg tog springet...eller var jeg bare heldig?

SEX og så`n...

Der er formentlig andre end mig der mangler noget at glæde sig til/at se frem til...

Fødselsdage, arbejdsdage, hverdage, weekender, sex, drukture, juleaften, nytårsaften, fester, gæster og meget andet som vi tit har glædet os til, bliver “hverdags” begivenheder...

Der er jagt, ikke kun den daglige/ugentlige jagt, men de lidt mere specielle jagter, d. 1/9 16/9

1/10, tider vi også plejer at glæde os til, disse tider bliver også lidt tynde i toppen, jeg tror det er derfor, vi som jægere søger ud, ud efter nye udfordringer, ikke kun for udfordringens skyld, men også for at glæde os.

OK d. 16/5 står stadig højt på listen over årets topdage..

Jeg har glædet mig, i det mindste det jeg har haft tid til, for det tog lang tid, før det gik op for mig, at jeg virkelig skulle af sted, rent faktisk er det mere end 7 år siden, jeg har været væk en hel uge hjemmefra, helt alene (uden pårørende), så bare det at komme af sted...

TUREN GÅR TIL...

Inden vi tog af sted til Sverige talte jeg ikke med én eneste svensker, alt blev arrangeret igennem Poul, en bekendt via Jagtforeningen. (Det gør jeg aldrig mere, jeg mener - ikke at jeg aldrig taler med Poul, men det med svenskere)

Han havde en god (bob,bob) kontakt i Sverige (Gustav), og Poul ville godt garantere, at vi alle nok skulle komme til skud, men indenfor jagt ligesom med næsten alt andet, så er der intet der er sikkert.

Oprindeligt skulle vi følges 6 mand : Poul, Niels (Pouls søn), Jørn, en der hedder Christian (Kresten?), Bent og jeg., på dagen fandt jeg ud af at Jørn også skulle há sin 21 årige søn med (han skulle med u/b efter tilbud fra Gustav, det burde man måske lige undlade at fortælle os andre, det med u/b)

Aftalen igennem Poul blev – i meget god tid - at Bent og jeg skulle há vores eget jagtareal, vi skulle bo ved terrænnet, vi skulle bo for os selv. Der blev garanteret kogeplader, fryser, toilet og vand. Pris skr. 5.000,- inkl. 2 bukke (trofæ + kød) ekstra buk ville koste skr. 500,- alt inkl.

Dette skulle være som aftalt, da jeg ellers med garanti ville udvikle kronisk allergi overfor mindst en af de medrejsende på turen, før turen havde jeg kun en hvis allergi overfor “ham”, og den ønskede jeg bestemt ikke at udvikle yderligere, for den lå lige om Jørn(et)...

Planmæssig afgang fra Hobro, vi mødtes hos mig (Bent, Poul, Niels og jeg) kl. 00.45 onsdag (morgen?) d. 15/8-01, aftalen var, at efter bilerne var pakket, skulle vi være omkring “allergimesteren” kl. ca. 01.20, det var vi også. Men hos Jørn var alt mørkt, samtlige (3) sov sødt og skulle først til at pakke (det sidste) efter vi havde vækket dem.

Så (ikke efter planen) kom vi først derfra kl. ca. 02.00.

Færgen fra Frederikshavn skulle sejle kl. 03.45 såfremt vi nåede frem til tiden, og det gjorde vi, faktisk allerede kl. 03.15, så alt var så vældig...

Sejlturen gik også som forventet, ingen vind, så jeg fik også hvilet mig en lille time, Bent gjorde opmærksom på, med sin bestemte hjemmeværns/oversergent stemme, at han bestemt ikke kunne sove, efter få minutter lød der dog en klar monoton hjemmeværnssnorken fra hans skindjakke der dækkede for ansigtet (måske for allerede nu at indikere, at han som hjemmeværnsmand kunne camouflere sig)...

Jørn berettede, mens han hyggeligt sad og lagde sidste hånd (snoede en lædersnor) på en kniv der skulle være en gave til Gustav (det var vi ikke i tvivl om), om (snedigt forespurgt af mig, selv om jeg kendte historien fra anden side) hans ene sommerbuk, dvs. han “håd osse gien én væk, en flot buk, vel nærmest en medalje, men det gør nu ikke noget for á ká sagtens skyd' en anden, der er lisså pæn” og hvad gør man ikke, når man nu er så rar.

SVERIGE, here we come...

 I bilen op igennem noget af Sverige kiggede vi (Bent, Niels og jeg) naturligvis efter råvildt eller andet spændende svensk vildt.

I bilen op igennem noget af Sverige kiggede vi (Bent, Niels og jeg) naturligvis efter råvildt eller andet spændende svensk vildt.

Vi så vel 3 eller 4 stykker råvildt hvor enkelte “måske” var bukke, Bent så dog ingen, da han koncentrerede sig om at køre, da vi så stoppede for at holde den første pause, spurgte Jørn (der kørte den anden bil) om vi “håd sit nogen bukke” , og vi kunne så svare som sandt var, at vi da havde set en 4 - 5 stykker råvildt, ja han “håd da sit mindst 10, hvoraf de 11 var bukke”, ja hvorfor ik? så var kursen jo lagt, og det er sgu?rart ikke at ha? fejlvurderet manden hjemmefra.

Resten af opturen gik stille og roligt, vi havde ingen stress og jag...

Det efterfølgende er skrevet (live) i Sverige, næsten lige efter tingene er sket, optakten blev skrevet efter hukommelsen næsten 1 måned efter hjemkomsten (11 - 12/9-01)

DA DET EFTERFØLGENDE ER SKREVET MERE ELLER MINDRE LIVE I SVERIGE, KAN AFSNITTENE INDEHOLDE UDTALELSER AF MERE ELLER MINDRE GROVE KARAKTER, PÅVIRKET AF DEN DAVÆRENDE SINDSTILSTAND, OG FORFATTEREN FRALÆGGER SIG ETHVERT ANSVAR FOR OVER/UNDERDRIVELSER I SPROGVALGET.

Karlstad Sverige d. 16/8-01 kl. 14.30

I dag gik bukkejagten ind her i Sverige, jeg kunne også há skrevet “hinsidan” men det gør alle der skriver om Sverige, så det skriver jeg altså ikke.

Anders, vores jagtudlejer, har lige forklaret at en rå hedder “en jet” eller “gjet” på svensk og en buk hedder en bock, et lam/kid hedder en “killing” så det at forstå svensk skal nok gå jætte bra.

Det er en trøst, at de heller ikke forstår os en skid bedre, sønnen i huset (15 år) fatter ikke et ord af det vi siger.

Jeg har lige nyset, og Bent kommenterer (tørt) “vi får andet vejr, gederne nyser”, et nyt ordsprog er skabt på min smalle sproghimmel.

Vi ankom i går efter en lang køre + sejltur.

Turen forekom som beskrevet andet sted, og vi ankom hos “vores” svenske kontakt Gustav kl. ca. 11.55

Desværre havde jeg p.g.a. rejse/sult/dehydrering og jeg skal komme efter dig, en kraftig hovedpine og deraf kvalme, jeg havde lyst til at grave mig ned i et hul.

Da vores oprindelige aftale om, at Bent og jeg ville få egen hytte med omkringliggende jagtareal, ikke kunne lade sig gøre, og at vi i stedet skulle bo under, hvad jeg vil betegne som et sted (jeg desværre ikke tog et billede af) jeg ikke ville tilbyde naboens hund, at opholde sig i.

Her er en kort beskrivelse af barakken : Udefra set var den beklædt med en form for pap, der nærmest var lappet på, og som flere steder hang i kraftige laser. Indvendigt fugtigt myrebefængt liggeplads til 4 personer, 2 køjesenge med ildelugtende smuldrende madrasser, toilet + håndvask dog uden tilslutning af vand, toilettet tilsyneladende brugt alligevel. Køleskab ikke tilsluttet, indeholdende årgammelt snavs og mug. Barakken lå i Gustavs (27 år) + hans kones baghave...

Vi var også lovet fryseplads + kogeplads (Bent og jeg havde lavet/frosset mad til 2 til en uges forbrug), der måtte vi låne husets faciliteter...dvs. de andre fem ville få fuld forplejning, så skulle vi gå og nusse med vores medbragte, det gi?r altså bare ikke den stemning vi havde forventet.

Ikke fordi jeg er specielt sart, men husets hygiejne var det ringeste, jeg har set endnu, og det endda i et hus uden børn om benene, der burde da være tid til lidt oprydning.

Husets eneste fryser var fyldt til kanten, der kunne ikke være en halv medister, og det forbavsede åbenbart Gustavs kone.

Alle disse negative indtryk gjorde min hovedpine endnu værre, der var p.g.a. omkring 30 hunde (3 hunde med hvalpe + enkelte voksne) der tilsyneladende luftede sig på skift udenfor hundegårdene + får og gæs - lort overalt, og lortene fik lov til at forgå ligesom barakken vi skulle have boet i.

Nu er jeg jo heldigvis den stille type, men bægeret var blevet rigeligt fuldt, så jeg var faktisk klar til at køre hjem til Danmark igen (uden at betale for jagt naturligvis).

Jeg forhørte med rystende stemme Poul om, hvad han mente om sagen.

Manden går med evige smerter i sine led og ta'r derfor medicin, den lange køretur havde klart sat sit præg på hans krops holdning og ansigtshuds farve, hans alder er omkring de 60..

Poul måtte indrømme, at det Bent og jeg nu blev tilbudt, ikke var, som han mente at have aftalt med Gustav. De måtte ha misforstået hinanden. (jeg mente nu mere det lignede, et spørgsmål om at malke geden mest muligt, nu var vi jo ligesom gået i fælden)

Jørn havde også været med i drøftelserne, men han er udtalt egoist og han skulle jo som forventet leve på “gratis” kost m.m. så hos ham var ingen hjælp at hente.

Hvem må så sige et par ord til Gustav? (Bent nøjedes med at tygge på sit skæg) det må man så selv, det blev gjort med meget få men kontante ord, og Gustav blev på trods af sit gode humør og sine vel godt 1,90 ligeså stille til en middel svensker med trang til at tale i mobiltelefon for at få løst problemet/misforståelsen.

Jeg vil lige indskyde, at hos Gustav var der en ting der lyste op.

Det var Gustavs kone, hvordan fanden kan så smuk en kvinde bo under så simple kår.

Senere forklarede Anders, at det faktisk var Gustavs kone og hendes familie der var skyld i, at de unge mennesker havde så megen jagt.

Anders fortalte også, at Gustavs kone sandsynligvis var den vakkerste kvinde i Värmland, så Gustav havde bestemt skudt papegøjen, elgen, rådyrene, bæverne og hvad der ellers var at skyde.

Ja egentlig burde vores koner have haft æren af at se, hvor godt de har det hjemme i Danmark..

Pludselig skulle vi ud at kigge på vores jagt sammen med en der hed Anders (Jørn tog med som “tolk”, havde man ikke kvalme, så fik man det fanme).

Anders..

Førstehåndsindtryk.

Langt, ikke helt nyvasket hår, møgbeskidt firehjulstrækker, blomstrende smagløs skjorte.

Småt meddelsom, kørte bil, som var det hans sidste tur bag rattet. (den fik konstant gas)

Da jeg forklarede, at jeg havde det skidt, ja så fik den blot endnu mere gas, selv om vej blev til mark, så humplerne gjorde, at jeg til sidst måtte kapitulere, og tømme hvad jeg havde i mig.

Heldigvis havde Anders nået at lave en opbremsning, så alt blev givet tilbage til naturen.

Det korte af det lange blev, at vi kunne bo hos Anders, da det også viste sig, at det faktisk var Anderses egne lejede marker, vi skulle drive jagt på.

(Denne første dag fandt jeg en perfekt firkløver, heldet havde allerede tilsmilet os, Anders er den svensker jeg senest vil glemme)
note : her knap 20 år senere, så har jeg aldrig mødt flinkere svensker end Anders. Han er for mig at se, min svenske storebror, jeg desværre får besøgt alt for sjældent. Maks en gang om året, får vi sagt hej til hinanden, face to face.

SKUFFELSE VENDT TIL GLÆDE

Nu sidder jeg i et kvistværelse i et typisk svenskerrød træhus i udkanten af byen Karlstad, med udsigt over en (typisk) Svensk have med egen brønd og et par frugttræer, ca. 200 mtr. fra elv, klods op af skov, derfor besøges haven tit af råvildt, konen i huset påstår der kommer en fin 6 takker forbi næsten dagligt.

I dag gik jagten ind, hovedpinen er væk, den forsvandt sammen med Jørn, og 2 nyligt indkørt rullepølsemadder, 2 aspiriner, det meste afleveret i grøften hjemme hos Gustav i går, resten på en af de marker vi skal jage på de kommende dage.

Vi havde sat vækkeuret til at ringe kl. 2.30, jeg lå og kiggede på uret 2.10 2.11 o.s.v. indtil ca. 2.15, så sov jeg til kl. 03.05 hvor vi mirakuløst blev vækket af Anders, der overraskende var stået op (det viste sig, at han slet ikke havde været i seng, fordi han havde siddet i festligt lag med tre venner, det så vi da vi gik i seng 20.30 i aftes, vi så også de havde en hel flaske whisky + div. øl og svenskere ved vi jo, er nogen “fulde svin”, det er der adskillige beviser på i Danmark)

(Jeg skulle dog heldigvis blive klogere senere på ugen).

Anders har også en breton (en tævehund) i huset, den er helt madgal, den har indtil nu hugget 6 boller + 5 stykker kage + 1 guldbarre, al brødet var i poser med knude på, men dem havde den flået op og derved tilranet sig vores nødrationer....sådan en skiderik.

Første bukkejagtsdag i Sverige

Vi kom først ud på jagt ca. 04.30 (Skruvstad) en halv time senere end vi havde planlagt, og måske også for sent, hvis vejret havde været klart.

Heldigvis bryggede mosekonen, så udsynet var kraftigt svækket.

Vores jagtlige betingelser var således at Anders eller en af hans kammerater skulle følge os til jagtområderne, de skulle dog ikke følge med os på selve jagten.

Anders så denne morgen 2 bukke med pinde

Bent så fra sit tårn 1 pindbuk + 1 gjet.

Jeg så flot seksender i få sekunder på kanten af skel + 1 gjet med 2 killinger, de gik fra græsmark ca. 120 mtr ude, ind i krattet hvor mit tårn stod, og kom ind på en afstand af ca. 30 mtr.

Bukken så jeg ikke mere til og fik det korte øjeblik jeg så ham ingen chance for skud, det er et stort område man kan dække fra et sådan tårn, så vær på vagt næste gang....her i Skruvstad.

Efter jeg havde rendt rundt for at finde Anders (han troede vi skulle mødes kl. 09.00 og ikke som aftalt kl. 08.00) med en kæmpe walkie-talkie som Bent havde med fra DK, som vi absolut skulle há på os i tilfælde af uheld (det var første og eneste gang jeg tog imod denne ordre) tog vi ud for at kigge på resten af området alle tre.

I aften skal jeg bruge 4 - 5 timer i drømmelandskab, klipper begroet med mos, vekslende med fugtige områder, store spredte birke + kæmpe væltede stammer, terræn ideelt for elge (afføring overalt både sommer og vinterafføring) vi fik forklaret at sommerafføringen pga. sommerens saftige nærende vegetation giver elgene afføring der ligner køers kokager, hvorimod vinterens måltider meget består af bark og gran, og giver derfor afføring der ligner lort fra kæmpebukke, jeg håber der i aften vil komme en kæmpebuk her forbi - dette er terræn jeg kun har drømt om, terræn hvor jeg i drømmene ser mit livs buk regere, en buk der i aften kl. 19.02 skal falde for en perfekt bladkugle med JA?’s initialer på...

D. 16/8-01 første aften i Sverige. Skruvstad

Jeg ankommer til mit før omtalte drømmeterræn kl. 17.30

Vejret er fantastisk omkring 20 grader og den lille km. jeg skal gå på skiftende klippeterræn giver en god varme.

Jeg har heldigvis cola + chokolade med + kamera + video og kikkert i rygsækken/stol som jeg har lånt af Anders, (jeg forsøgte senere at købe den, men da tasken, der var i læder var en gave til Anderses 40 års fødselsdag var den ikke til salg, men uundværlig, og kun til låns) super taske/stol..

Jeg går til den fjerneste ende af Jagtstykket, og har her et fantastisk overblik over tæt lav skovbevoksning, muligt sted for min første svenske buk.

Jeg beslutter mig for en lille rekognoscering af terrænet, jeg har tiden for mig, men pga. den meget tørre mos der faktisk er overalt, støjer min purch for meget, og jeg levner den derfor ingen jagtlig chance, men skal jeg se noget, er det nu.

Efter endt spadsering frem og tilbage langs toppen, slår jeg mig svedigt ned på min stol m. skydestokken foran mig.

“Bjergtoppen” er en stor flad lidt skrå bagudvendt klippeflade beklædt med tykt lettere blødt mos, hurtigt finder jeg ud af at oversyn, skjul m.m. og ikke mindst skydestilling forbedres betydeligt hvis jeg ligger mig ned på maven, luksusstilling, luksussted, dette er så nær himlen.....

Med riflen først indstillet på 7 x forstørrelse, for senere p.g.a. det superbe underlag for riflen, at køre den op på 16 x forst. følger jeg i ca. ? time en rå der (som forventet) er kommet ud fra skovbevoksningen under mig.

Selv om råen går langt ude (150 mtr.) ville jeg ikke være bange for at skyde, hvis den havde været buk.

Mens jeg venter på at bukken skal følge efter, fortrækker råen stille og roligt fremad og væk...

Ud af venstre øjenkrog, lige under mig, fanger jeg en bevægelse, og der står min første svenske buk.

Jeg får riflens forstørrelse tilbage til 6 - 7 og fanger bukken i riflens kikkert, det går stærkt, jeg når ingen nerver, bukken står perfekt, og uden tanker slippes kuglen, der sikkert træffer sit mål på bladet, han vælter på stedet, og glædesrusen/forløselsen kan brede sig i kroppen..

I kender følelsen, turen ned til bukken, en dans på roser (uden torne), lykken er at finde en kløver, og forbavses over naturens gavmildhed.

Bent ser intet denne aften, hvor han på trods af sin ringe erfaring (tre år med jagttegn) har purchet fra tårn til tårn (tre i alt) (undskyld min ironi).

Var han dog bare blevet ved det første, havde han fået skudchance til buk.

Rolf (67 årig kammerat til Anders) havde bragt os til terrænet, og havde med kikkert fulgt Bents vandring, og samtidig set buk ved det første tårn efter Bent havde forladt det, sådan er jagt - svær at forudsige, men de fleste af os ved hvordan chancen kan øges, find et godt sted, sæt dig, bliv siddende....så måske. Men det skulle vise sig at Bent ikke blev klog af skade, nærmest skulle man tro at han var bange for at tage skade af at blive klog...fortalt med et enkelt ord, stædighed.

Det skal lige tilføjes, at denne, min første Svenske buk, udover at veje noget mere end de danske, skulle slæbes/bæres over meget kuperet terræn op og ned, mest ned heldigvis, med klippespring hist og pist på 2 - 3 mtrs. højde, ja så jeg kunne næsten ikke svede mere, men da jeg endelig nåede ned til den ventende bil....mødtes jeg af lykønskende grove håndtryk af storsmilende 67 årig Svensker.. ja så glemte man alt om blod, sved og glædestårer.