EN RIGTIG GOD JAGTDAG

EN RIGTIG GOD JAGTDAG

Når man skal diffinere, hvad en god jagtdag er, så behøver jagtdagen ikke blive afsluttet med en masse vildt på paraden, for at have været god.
Godt kammeratskab, frisk og måske endda godt vejr og ja, hvis ens hund har gjort et godt arbejde og man ikke har skullet bruge for store ord, ja så kan dagen ofte betegnes som en god jagtdag, selvom der måske ikke ligger noget på paraden ved dagens slutning..
Men hvis de ovennævnte ting er gået op i en højere enhed med en flot vildtpararade, så vil jeg betegne dagen som værende en rigtig god jagtdag..og det er en sådan jeg kort vil beskrive her.

Jeg var forbi Poul onsdag, for at høre om vi skulle tage en lille smut på jagt søndag.
Vejrudsigten var god..så allerede det var jo et skridt på vejen.

Den var Poul med på, vi skulle lige snakke sammen.
Da vi maks må være 5 på mit jagtareal ville jeg finde 2 kammerater at tage med, Poul ville spørge én af sine jagtkammerater.
Jeg ringede til Jørn B.
- Ja det er Jørn
og jeg svarede
- ja det er Jens-Arne..hvad laver du?
-Jeg er i Ikea. lød svaret..
- Frivilligt? spurgte jeg grinende..
- Ja, jeg går herude sammen med Rune
(Rune er Jørns søn, og siden Rune fik jagttegn for et par år siden, har far og søn næsten været uadeskillelige)
- I er et par siamesiske tvillinger var min kommentar, og den grinte både Jørn og jeg af.

- Vil I med på jagt på søndag? spurgte jeg Jørn.
De svarede begge jatak, men da det var J-dag fredag (det skulle Rune til) og da Jørn holdte høstfest lørdag, kunne vi så starte lidt senere end kl. 8.00?
- Hvis I er hos mig kl. 10.45, så er de værste tømmermænd vel gennet på porten..
Og det blev aftalen, samtidig fik jeg aftale om et lift til mig og Zanto, begge husets biler var nemlig optaget til anden side end jagt..

Jeg ringede til Poul og sagde jeg havde skaffet to, og vi ville komme forbi ham kl. 11.00
- Kl. 11.00, hvad med kaffe og rundstykker?  beklagede Poul sig..efter forklaringen kunne han godt se det fornuftige i, at vi drak kaffe hjemmefra hver især, og Pouls gæst Brian, skulle vise sig, også at være tilfreds med tidspunktet, da han noget fåmælt og lidt bleg mødte op kl. 11 om søndagen (han havde også været til fest)

Poul mente dog at den morgenkaffe var lidt træls at undvære, så vi aftalte at jeg ville komme ud til ham kl. 7.30, så ville vi se om vi kunne skyde en due eller et par krager i læhegnene bag hans gård.
Medbringende kaffe, kager og hund troppede jeg derfor op noget tidligere end de andre jægere.
Poul havde lokkefugle og camouflagenet klar, så vi skulle blot gå knap 100 meter, så var vi på plads.

Pouls indbyggede kragekald og mit Nordic Crow call konkurrede om at lokke kragerne til.
De var nu ikke så lette at lokke.
Jeg havde oveni Pouls kunstige fugle også medbragt en optøet krage, men den trak heller ikke rigtig i de trækkende krager.
Poul var mere vågen end jeg, så han fik afgivet 3-4 skud, før jeg blandede mig..hans 4 og mit det ene var dog alle forbiere..jeg syntes også kragerne var lidt langt ude, men sikkert indenfor skudhold, vi kunne bare ikke ramme godt nok.
Pludselig kom to duer ind fra venstre, det var straks noget andet.
Jeg skød til den ene, og den rød dødskudt til jorden, Poul nåede hverken at sige buh eller bøh, førend den overlevende havde passeret ham.
Sådan, en god start på dagen, den døde due blev lagt ud mellem vores lokkere, dvs den fik en plads på en svopper Poul havde med..men det var duerne i luften nu også ligeglade med, det var den chance vi fik til duer denne morgen.
Et par krager blev for nærgående og kom ret mod os.
Vi afgav næsten samme tid skud til den samme krage, Pouls hagl traf dog bedre end mine, jeg kunne se det, for Pouls skød lidt før mig og kragen var på vej ned, da mine hagl strøg forbi..

Så var tiden gået for mig, jeg skulle hjem og aflevere bilen, og jeg skulle også lige have rokeret rundt på mit materiale.
Til kragerne og duerne var haglstørrelse 5 fint, til bredspektret jagt bruger jeg altid haglstørrelse 3.

På vej hjem fra Poul købte jeg en håndfuld friske rundstykker med hjem, familien kunne lige nå at samles ved spisebordet til formiddagskaffe, inden vi spredtes for alle vinde.

Jørn kom på slaget 10.45 med ru stemme, men fri for tømmermænd.
Vi mødtes alle 5 ved Poul, og inden snakken kom for godt i gang, gennede jeg jægerne i bilerne, vi ville først komme i gang med dagens første såt ca. kl. 11.30, og dagen var kort...men jægere op i alderen er nogle knævrechatoller, med mindre de får et spark i bagen, så kan de knævre dagen væk.

Første såt var i Pouls frugtplantage.
Jørns hund ft'er/cocker Molly, og min hund Zanto ft'er/weimaraner skulle sidde over i første såt.
Brians fuldblods tyske ruhårede blev eneste hund i såten, vi vidste der ville være masser af råvildt i såten, og vi ville forsøge at dække bedre af med 4 jægere kontra de vanlige to eller 3..

Da Rune, Jørn og jeg gik langs ydersiden af plantagen så vi to rådyr inde i plantagen, de havde hørt os, eller så havde de hørt Zantos og Mollys beklagelser over ikke at skulle med ud af bilen...
Da vi rundede hjørnet af stykket, så vi 3 rådyr løbe tværs op over marken, væk fra plantagen..de havde lugtet lunten..Jørn har jagten på den tilstødende mark, men afstanden var 200 meter..så med jagtgevær i hånden, kunne vi bare beundre synet.
Et fjerde stykke råvildt løb i en anden retning..4 her, to i stykket..allerede 6 stykker råvildt, var der mon flere tilbage i såten, der skulle drives?
Rune gik indenfor i plantagen, skulle dække hele fronten som forpost.
Jørn og jeg gik langs den lange yderside, vi skulle stå som sideposter.
Poul ville gå på indersiden af såten og stå længere oppe af den ca 734 meter lange plantage.. svært for 3 jægere at dække.

Jørn vidste at råvildtet gerne ville trække på tværs, den strækning det ene dyr havde taget, var den mest brugte på marken.
Jeg skulle have lyttet lidt bedre til Jørn.
Jørn satte jeg af ca. 75 meter fra hjørnet, jeg selv fortsatte godt 50 meter før jeg satte mig på min rygsækstol, jeg vidste det ville tage mindst en time for Brian og hans hund, at drive hele plantagen af...den er på godt 30 tdr. land.

Jeg hørte hundens klokke i det fjerne, mit høreværn registrede også den mindste lyd.
En gren knækkede indenfor læhegnet af tætte høje grantræer, min puls steg..alle sanser var vakt.
Kort tid efter trådte først et, derefter endnu et stykke råvildt ud på stubmarken, ca. 75 meter fra mig, længere oppe af hegnet, en rå med sit store lam.
De kiggede fra side til side, inden de i let løb sprang på tværs af marken..ja lige nøjagtig der, hvor Jørn havde sagt de ville springe..pokkers osse.
Heldigvis ser vi på jagterne i dagens Danmark så meget råvildt, at det ikke ægrede mig det mindste (jo som taktiker men ikke som jæger)
For 20 år siden havde det nok ægret mig som jæger, for der var der noget længere mellem synet af to stykker råvildt.

Hunden kom ikke tættere på, derfor var der heller ikke stor frygt på rådyrene..
Jeg sad en lille halv time, måske kun et kvarter og tyggede på min placering.
Generelt skal man blive på sin post, men da jeg var det yderste led, kunne jeg godt tillade mig at rykke lidt længere op på siden af min dækning.
Jeg tog stolen og gik op mod stedet råvildtet havde søgt ud.
Halvvejs oppe hørte jeg dyr løbe fra indersiden af plantagen og op imod Poul, trykket af min bevægelse og fært.
Der gik ikke længe, så lød der to skud, var det Poul der havde skudt?

Jeg satte mig roligt og ventede.

Hunden hørte jeg flere gange løbe frem og tilbage derinde bag mig, men jeg så ikke mere vildt.
Lidt senere lød endnu to skud, om det var Brian eller Poul kunne jeg ikke andet end gisne om.

Da jeg havde siddet en times tid, så jeg tre stykker råvildt komme på tværs et stykke længere nede end hvor Jørn stod.
Det kunne godt være de tre vi så i starten, der var på vej retur til plantagen, dette kunne blive rigtig spændende, gik de ind for enden, så ville Rune måske få chancen til dem.
Kort tid efter kom en hund løbende på marken, med snotten i jorden, det lignede en gravhund eller en sort spaniel..der var åbenbart andre jægere på jagt denne skønne efterårsdag.
(hvilket flere skud langt borte talte sit eget sprog om)

Jeg ventede i spænding..
Råvildtet var vel ikke gået over den store trafikerede vej?
De kunne også være gået ind længere nede på endestykket, længere væk end Rune kunne overskue..

Poul trådte frem på marken langt oppe, vinkede at såten var slut, og vi tre på post kunne gå mod bilen.
Jeg gik ned til Jørn, han havde hverken set eller hørt de tre rådyr der kom retur, han havde kigget mest op imod mig.
Halv nede ved enden lød et enkelt skud inde fra Rune, han vidste endnu ikke at jagten var afblæst.
Vi gik i spænding stille frem.
- Hvad skød du til? råbte vi til Rune.
- En hare. lød svaret
- Fatter, kommer du ikke ind og viser mig hvordan man affanger en hare, det har jeg aldrig prøvet før.. spurgte Rune.
Haren lå og trykkede, ramt bagtil så det ud til, for Rune kunne let gå hen og følger faderens instrukser, om at hive haren op i bagbenene og give haren et karateslag skråt ned lige bag ørerne, og det virkede efter hensigten, snart hang haren slapt i Runes næver.
Selvfølgelig havde Rune også fulgt instrukserne om, at gå frem til haren med forsigtighed og med geværet klar til skud, hvis den skulle forsøge at flygte..men det kunne den ikke.

Vi tog bilerne op til hvor Brians bil den holdte.
På vej ned mod Poul ringede jeg Poul op.
De var ved at brække den gammelrå Poul havde nedlagt.
Et fint stort dyr så vi senere, de to andre skud vi havde hørt, var 2 forbiskud til sneppe, afgivet af Brian.
Der var ikke mindre end 4 dyr i den ”flok” der kom forbi Poul, i roligt trav, Poul udvalgte det der var mest fri til skud..en god start på jagtdagen.

Næste såt var mit engstykke ikke så langt væk.
Der måtte Brians ruhåret stå over, Molly og Zanto var ivrige for at komme på jagt.
I det høje græs på engen, røg en stor kok på vingerne inden de 3 skytter var kommet på plads.
En kok rejste Zanto for Poul, han bummede med et skud.
To fasaner rejste Zanto yderligt, en høne og en kok, de fløj begge den for os forkerte vej, væk ud over stepperne.
Endnu en kok blev rejst, jeg hørte kun skuddet, og så Poul give Zanto ordre om apport.
Stolt kom Zanto op til mig, med en flot fasankok i kæften.
Perfekt skud og ligeså perfekt apportering og levering, los...

Vi andre 4 nøjedes med at se Poul skyde dagens tredje stykke vildt.
Vores geværer var til denne såt kun til pynt.
Vi kørte op til min slugt og tætte skovstykke.
Desværre var der blot en sneppe hjemme, både Rune og Brian så den, ingen af dem nåede at få kanonen til skulderen.

Så var det tid for madpakker.
Brian havde glemt sin, jeg nødede ham til at tage imod en halvrugbrød med vildtspegepølse, og det fik kuløren til at vende tilbage i hans ansigt, selvom Brian påstod, han ikke var sulten..
Nu gik snakken lystigt, og det var også både rette tid og sted, så ”jagtlederen” havde ingen invendinger, før vi skulle bryde op, og videre til dagens næste og sidste såt, ”mine” juletræer hos min svoger. (ja det er jo hans juletræer, jeg har blot fået lov til at lufte min hund derinde..)

Hov..jeg var lige ved at glemme noget.
På engstykket fandt Jørns hund Molly et mærkelig stykke vildt.
En edderfugl lå i vådområdet, spillevende men uden evne til at komme på vingerne.
Brian vidste af os alle, åbenbart mest om edderfugle, og jeg købte hans forklaring om, at edderfuglen nok var kommet ud af kurs og for langt hjemmefra, og simpelthen var blevet udmattet..
Jeg forsøger at lede efter hagl, og hvis kødet ellers ser fint ud, så bliver den ”anden” sammen med kokken på min mortensaften, sammen med familien..selvom der på dagens sidste såt også skulle vise sig en Morten..så har den type morten, intet med mortensaften at gøre..

Velankommet til det store juletræskulturer i forskellige højder, i alt deles området op i 3 drev, og alle 3 hunde kom i aktion.
I første drev stod Poul og Rune som bagposter.
Trekvart nede på stykket i de høje træer, de fleste af mærket til eksport, råbte Jørn hare til højre (han gik i midten, og til højre der gik jeg)
Jeg var i råbet klar, hørte et bjæf fra Zanto, den havde fanget harens fært..
Jørn spurgte mig om jeg var klar..dumt spørgsmål, jeg svarede ikke, for jeg var naturligvis helt klar, frosset fast, klar til skud på det åbne spor, hvis haren skulle stikke mulen frem.
Zanto søgte bagud i høj fart, returnerede, søgte endnu engang bagud inde i de høje juletræer..hvor var haren blevet af.

Nå, vi gik videre, alle 3 hunde gik mod enden, og pludselig, et skud fra bagposterne..var det Morten? eller haren som de fleste kalder ham, der var blevet skudt.

I samlet hunde og førerflok gik vi mod bagposterne.
Første jæger vi mødte var Poul.
- Var det dig der skød?  spurgte jeg.
- Nej, det kom ovre fra naboen? …
 -Naboen, der er sgu da ingen der går på jagt ved naboen. reflekterede jeg, og begyndte at gå over mod Rune..
Pludselig stoppede Zanto op, ramt i næsen fra en nyskudt hare, og der lå haren forendt, ca. 15 meter fra Poul, og et kig over skulderen afslørede Poul med et stort grin..ja fuppet kan man jo altid blive..
- Tillykke Poul, det var sgu en stor hare. sagde jeg, mens Zanto lige vendte haren i kæften.
Jeg tog imod haren og den blev straks overtaget af Molly, Brians hund ville også være med, heldigvis afbrød deres ejere hurtigt tovtrækkeriet, ellers kunne det være blevet til noget værre noget.

De to sidste stykker juletræer afkastede en flok agerhøns på 8 styk, men da de ikke længere er jagtbare (må kun skydes en måned fra d. 16 September og frem) kunne hundene kun nyde færten af dem, og det satte gang i halernes viften, og søget blev sat op i turbo drift.
To gange røg flokken op, begge gange udenfor skudhold, men det havde jo ingen relevans med dette fredede vildt.

En rigtig god jagtdag var slut.
På paraden på min svogers gårdplads, takkede jeg for dagen, der blev blæst over vildtet.
Fantastisk lyd med bygninger på den ene side, og en stor skov til at viderebringe tonerne til den anden.
Ja, jeg må indrømme, at jægeren med hornet blev en smule rørt, aner ikke om tilhørerne lod sig bevæge, Zanto sang med på sin herrers toner..selvom jeg havde lukket ham inde bagi bilen.
Vildtet blev fordelt.
Rune skulle hurtigt til Hobro Stadion, der var kun en time til kampstart.
Hobro ville for anden gang i træk banke Brøndby i superligaen.
Jeg så kampen fra sofaen, og gid jeg dog havde smidt en tusse på Hobro sejr, så kunne jeg senere have fået dem 6 gange igen...men det er en helt anden historie.

JAØ 10/11-14

ps. 3-0 til Hobro I.K., tidligere på sæsonen bankede ”vi” Brøndby 2-0..så kan de lære det.