FIRKLØVERBUKKEN aka buk nr. 1 Sverige 2016

FIRKLØVER-BUKKEN

I 51 uger havde jeg set frem til denne dag.
Endnu en uge på bukkejagt i Sverige.
Utroligt at jeg efter 15 år på samme marker, stadig glæder mig så meget, ja..næsten ligeså meget som jeg gjorde det første år.
Måske fordi vores marker forandres, skovområder fældes, de gamle rydninger vokser til, og hvert år træder nye bukke frem på felten.

Vi siger hvert år farvel eller forhåbentlig, på gensyn, til rigtig mange fine bukke.
De største er altid tilbage, for sjovt nok, så har de rigtig store en tendens til at blive usynlige når brunsten er slut.
Helt slut er brunsten dog aldrig, men den er på det absolut sidste, og det sker da også, heldigvis, at vi som jægere får chance til en af de rigtig store bukke, skulle vi få det i år?

Inden vi forlod Sverige sidste år, så to af os en af de rigtig store bukke. (ja vi så faktisk to meget store bukke)
Jeg havde set dem begge under bæverjagten 2015.
Kl. 18.00 trådte en rigtig stor buk frem, på det vi kalder panoramastykket, en et kilometer lang kløvermark, og ca. 300 meter dyb (altså godt 27,66 ha land i et stort stykke)
Bukken blev set af jægerne, der havde skudt de bukke de måtte, og derfor blot kunne lade tænderne løbe i vand, efterfølgende sad én af dem dog efter bukken i flere timer (vi fik lov til at skyde én buk mere) – men som det er med de store bukke, pludselig står de der, og de kommer måske kun frem, en gang på en uge..så vi så ham ikke mere.

Han var én af de bukke, vi glædede os til i år, denne store buk.
Forventningens glæde, alle forhåbninger forsvandt dog, da vi så at marken i år var fuldstændig blæst tom for råvildt.
På en mark vi altid har set rådyr, døgnet rundt..var der nu ingen dyr at se..jo..i løbet af ugen, så vi enkelte frygtsomme individer, der vovede sig kortvarigt ud.
Kløveren der nu var mest græs burde stadig trække dyr ud fra den store skov..hvorfor var råvildtet væk?
Vi så sidste år to svenske jægere med bukkekald lokke en sovende buk op fra vores mark, bukken gik på 50 meters afstand forbi Mogens, tværs over grusvejen, og nedlagt straks den havde entreret naboens mark.
Bukken var en etårs spinkel seksender.. men Mogens sad jo efter den store.
Efter de to naboer havde slæbt bukken hen til deres tårn, fortsatte de deres lokken, og vi har fået at vide, at de måske er en lille smule hårde ved råvildtet, disse nye naboer.
Men skyde råvildtet helt væk..det bør ikke kunne lade sig gøre...det er markerne simpelthen for store til.

Senere på ugen kom vi kørende på grusvejen.
En mand der bor midt for vores mark har igennem flere år haft et par store hunde gående bag ved hegn i sin have.
Nu så vi han kom gående med dem over vejen, og de gik tværs over kløvermarken, for derefter at forsvinde i skoven.
Vi snakkede med en lokal jæger, han sagde, at de godt kendte til hundeejeren og hans luften af sine hunde, og de havde også set hundene jage med råvildtet..
Okay..kender godt problemet fra Danmark..”Min hund er ikke en jagthund!!”

Vores udlejer der senere fik at vide, hvordan Poul havde set hundeejeren komme forbi det tårn Poul havde sat sig i i skovkanten, hundeejeren ignorerede Poul (eller så ham ikke)
På marken var hundene ikke i snor, og i skoven fik de også frit løb..
Vores udlejer fortalte, at disse hunde på et tidspunkt havde jagtet en rå ud foran en bil, og råen var blevet påkørt, dette gav en påtale til hundeejeren om, at han skulle holde sine hunde i snor (hestefolket er også bange for hundene) – tydeligvis havde beskeden ikke hjulpet...og det ville de tage fat i...krydser fingre for, at råvildtet på Panoramastykket vender tilbage..for råvildt kan sagtens stresses væk, men som sagt, sjældent skydes væk.

Nå..det var et sidespring, blot et lille eksempel på, at selvom vi forlader et terræn, med levende dyr og en natur der det ene år er sådan og sådan, ja så kan mange ting forandres på 350 dage..og uden den forandring, er det heller ikke sikkert, vi som jægere kom tilbage år efter år.

Jo..vildtet så vi gerne var blevet et år ældre.
Men vi så også for 10 år siden råer med 2 nogle gange 3 lam, nu skal vi være heldige at se dem med blot et..hvorfor?

En del af jagtens fine ting, er for mig overraskelsesmomentet, derfor bruger vi heller ikke vildtkameraer på ”vores” marker, vi glæder os bare til at opleve..

Firkløver

I mindst 14 dage inden årets svenske bukkejagt forsøgte jeg forgæves at finde en firkløver.
Flere gange har jeg, hvor hunden er blevet luftet, gået og kigget i jorden, blot for at finde et lykkebringende stykke ukrudt.
Ja, Annette har også forgæves ledt, for at hun kunne sende en firkløver afsted sammen med mig til Sverige..i år lykkedes denne ”jagt” ikke.
På dagen hvor jeg skød mit sidste vildsvin i Sverige, fandt jeg på den svenske mark en firkløver..den bragte held.
Og jeg mener også, at skal en firkløver bringe held, så skal man ikke lede sig frem til den..
Overtro? ja..jeg er muligvis en smule..

Vi havde, fordi d. 16/8 i år faldt på en tirsdag, valgt at tage af sted søndag d. 14 ved middagstid.
Vi plejer at tage af sted natten mellem d. 14 og d. 15. men det giver en dårlig start på jagtugen, med en manglende nattesøvn, så i år ville vi møde op vågne og friske.
Det gav os ro til om søndagen at tage en lille køretur rundt på terrænet, se om vi kunne spotte en buk eller to.
Vi kunne komme tidligt i seng, og tidligt op, så vi var klar til at sætte vores 3 medbragte skydestiger op på strategisk gode steder.
Der var også grene og træer der skulle justeres lidt.
En træstige blev flyttet, fik lidt længere ben på..den gav dog ingen buk.

Mogens fik sin stige op i den rydning, han skød buk på sidste år, vi fik sat en stige op af det træ i Damengen, hvorfra jeg skød min første buk sidste år.. da vi satte den op, hviskede jeg til kameraet ”Hvis jeg trækker nr. 1, så vil jeg sidde her..” Jeg vidste godt, Poul hørte hvad jeg sagde, men det var ikke nogen hemmelighed, at lige her, troede jeg på, der ville komme buk.
Kløveren stod i dette hjørne i perfekt højde, og vi har tidligere år skudt meget fine bukke på denne mark, sidste år var ingen undtagelse..

Tredje og sidste stige valgte vi at sætte op på Obelix plads, simpelthen fordi denne rydning er utrolig svær at komme til at skyde buk i uden stige..og det er 3 år siden, vi skød buk i denne rydning, så der skal gå en god buk lige her..

Stigen røg senere ned på Rønningen, et måske ligeså stort stykke som Panoramastykket. (25,8 ha land)
Der plejer at stå et tårn, men som de fleste andre tårn lå dette tårn også ned i år, og det lod sig ikke rejse..ja..det faldt simpelthen fra hinanden, da Mogens og jeg forsøgte at løsrive det fra græsset, der havde omsluttet de brædder der lå nærmest jorden.
Og da vi kort tid forinden havde set en rigtig fin buk i kikkerten, midt på markstykket, så valgte vi at sætte en stige op i modsatte ende.
Torben skød her buk den første morgen, men den historie vender jeg tilbage til..

Vi var i år kun 4 til kaffen på Gyvelvej, alle de andre jeg har skaffet jagt til i Sverige, er spredt for alle vinde, nogle tager den lange tur over Sjælland (3+4 jægere) da de skal jage ved ”østkysten”, andre (4+3) tager bilen senere, vi skal dog følges med et 3 mands hold på vej hjem på færgen, og de er også med i vores traditionelle tipskupon.
Så der var lidt ro på turen, og også efter ankomst, Jørn var blevet skiftet ud med Poul (men kun for i år) da Jørn skal en smut på kronhjortejagt til Skotland, mente han ikke budgettet kunne bære to store ture i år..
Poul har ellers igennem flere år haft en super bukkejagt for sig selv, ikke så langt fra os, men da chancen bød sig for at komme med os, så slog han til..

Poul er ikke én af de mindste mænd jeg kender, han er vel uden overdrivelse den største, eller højeste lyder måske bedre.
For det er ikke kun drøjden der gør at Poul er en stor mand, lad os sige det sådan, at Mondeoen blev maksimalt testet under turen til Sverige.
4 voksne, modne jægere, med al udstyr, øl, vin og sodavand. 3 jagtstiger, madvarer osv..ja, vi kunne ikke have undværet hverken tagboks eller stor trailer, vi måtte endda efterlade en fjerde stige hjemme i Danmark.

Vi tager et spring frem til d. 16, premieredagen for den Svenske bukkejagt, og firkløveren vender jeg tilbage til, for den får den smukkeste birolle på denne premieredag..

Lodtrækningen om rækkefølgen til at vælge plads er simpel.
Jeg tager fra 1-4 i et sæt spillekort, denne gang et helt nyt sæt fra Stena Line.
Blander de fire kort, lægger dem på en plade eller en bog, og på skift tager vi fire jægere et kort.
Jeg tager naturligvis det sidste, da det er mig der har lagt op, så ingen snyd.

Jeg husker kun jeg fik nummer 1. og som lovet ville jeg tage Damengen, der hvor jeg skød buk sidste år.
Torben valgte Rønningen, der hvor han skød en buk sidste år (men også skød forbi en buk, sandsynligvis den store vi så d. 15.)
Mogens havde også et let valg, han ville sidde i sin skovrydning, hvor han som den eneste har skudt buk, vi jagtede der første gang sidste år, og Mogens skød buk, første gang han sad der..
Poul havde ikke let ved at vælge, alt var jo nyt for ham..”hmmmmmmmmmmmmmmmmmmm”, sådan siger Poul når han tænker, vi kan som regel godt nå en smut på toilet imens Poul tænker.

Poul er med i vores kortklub, vi spiller whist, så jeg har lagt øre til mange hmmm'er, de sidste par år.
Men efter nogen betænkningstid, så valgte Poul at sætte sig på et af mine favoritsteder (selvom jeg ikke har skudt buk lige der, så tror jeg på stedet) Obelix plads.

Morgenen kom, og man kan godt sige, at alle vores bevægelser efter søvnen bliver gjort på rutinen. Vi står op, klæder os på, jeg filmer mig selv i spejlet (med jagttøjet på naturligvis, jeg skulle nødig forskrække mig selv) ned af trappen til køkkenet, hvor Torben og Mogens sidder på deres faste pladser, og med rustne stemmer (før kaffen får skyllet rusten væk) siger godmorgen.
Mogens havde drømt om en buk, han skød på, bukken løb frem mod det træ stigen stod op af, og knaldede hovedet lige ind i træet, hvorefter det væltede...spændende.
Torben havde også drømt om jagt, og de to ”gamle mænd” var allerede kl. 1 om natten stødt på hinanden på trappen, da de skulle op på nattetisseri.
Jeg sov som en sten til 5 minutter før min alarm skulle lyde, 02.55..og jeg kunne ikke huske, at jeg havde drømt om jagt, det havde jeg jo gjort i mindst en måned nu, godt at drømme skulle blive afløst af virkelighed.
Poul kom også ned i køkkenet, ingen havde hørt hans rekordhøje snorken, godt han fik et værelse for sig selv, ligesom os andre.
Men skulle han havde afløst Jørn på alle punkter, så skulle Poul have sovet på samme værelse som Torben, der er nemlig 4 senge i alt..men jeg frarådede Torben at sige ja..

Jeg er sikker på at spændingen absolut må have været størst for Poul.
At skulle gå først et par hundrede meter af en skovvej, lavet af svenske granit skærver, håbløst at komme lydløst frem i mørket.
Derefter endnu godt 100 meter tværs igennem en skovrydning med masser af dybe huller, grene og træer på tværs..igen her..er det bare med at gå direkte frem, spillet er tabt alligevel, hvis der er dyr ude før dig.
På denne måde fandt Poul frem til sin stige, kom op, og så da også både en buk og en rå.
Der var tydelig brunstleg i de to rådyr, men bukken...den var lige lille nok syntes Poul, men desto længere morgenen skred frem, desto større virkede bukken, men til sidst var skudchancen forlist, og de to dyr forsvundet...hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm... :-)

Mogens skulle sættes af ikke så langt fra Poul.
Mogens kom direkte fra asfaltvej og ned i sin skovrydning, der skulle han så gå små 100 meter frem til stigen..igen..umuligt ikke at afsløre sig selv.
Mogens så også råvildt, men de gik inde imellem de høje træer, og han kunne ikke se, om der var buk imellem de dyr, han så liste rundt.
Inden Mogens blev hentet, så havde han flyttet stigen, godt det er letvægtsstiger, og Mogens er en skarp taktiker, derfor skyder han også altid buk..bukkejagt er kun 95% held...ca.
Men denne morgen var heldet ikke med Mogens, Mogens har de sidste to år i Sverige skudt buk både morgen og aften på premieredagen..og han sagde selv, at det gjorde ikke noget, at begge bukke ikke blev skudt på første dag..du fik det som du ville have det Mogens..ingen buk første morgen...

Torben blev sat af i skoven ovenfor Rønningen.
Det er altid lidt uhyggeligt at bevæge sig ned til dette markstykke, skoven er absolut mørk, og for enden i starten af Rønningen ligger et gammelt forladt hus.
Det har skræmt livet af mig, mere end en gang.. (eller næsten, jeg lever jo endnu)
Her kan man komme ubemærket frem, for der er græs og meget vådt.
De sidste meter kan man liste sig frem, uden at blive bemærket af dyr der ofte er ude hele natten.
Denne morgen ser Torben først den store buk gå sammen med råen, samme sted som dagen før.
Bukken (vi snart kalder for den skudræde buk) stod bare for langt ude til at Torben kunne skyde, da der kom lys nok til at skyde.
Og Torben er ellers den bedst skydende af os alle (Mogens vil nok påstå han er bedre, hvis jeg kender Mogens ret)
Men en buk på 250 meters afstand, den bør ingen skyde, uanset hvor stor bukken er...

Der lyder et tidligt skud.
Selvom det ikke er i umiddelbar nærhed af Torben, reager den skudræde buk og stikker af, flygter i skoven, og ingen ser ham de næste 4 dage..

Torben afsøger marken, til højre går råen nu uden sin buk, og det gør hun også de efterfølgende dage... (Poul sætter sig nemlig her d. 17. om aftenen, og d. 18. om morgenen, i stigen der snart (ved middagstid d. 17.) bliver flyttet fra Mogens´s plads og til en birk så man bedre kan komme til at skyde den skudræde buk, hvis han skulle vise sig igen.

Morgenen er stadig meget ung, da Torben lader kikkerten gå mod venstre, langt ude kommer to dyr løbende efter hinanden.
Torben tror det er en rå i brunst, med en buk bag efter sig..men desto tættere de kommer, kan Torben se, at det er en lille spidsbuk, der bliver jagtet af en fin ulige seksender (ikke så stor som den skudræde) men en god buk.
Hvordan kommer Torben på skudhold af dem?
Heldigvis begiver bukkene sig op imod Torben, og Torben stiller sig så han kan skyde.
Klar med riflen i sin trebenede skydestok.
Kl. 05.45 kommer bukkene til en markvej, og bukken stopper op (den bagerste) med bredsiden til, ude på 152 meter, pang..bukken løber 5 meter efter skuddet, og falder derefter om, forendt efter en perfekt lungekugle.
Bukken viste sig at have en brækket vægt på 21,3 kg. Og vurderedes til at være 5-6 år.
Alder diskuterer vi aldrig, for hvem skal bevise vi har ret? Det bliver et slag på tasken..
Vi vurderer bukken efter rosenstokkenes højde, hældning af rosenkranse, og tandslid..
Men da tandslidet i Sverige, pga den megen hårde afgrøde og mineraler/sten i jorden, sker noget hurtigere end i Danmark..så ved jeg ikke helt om vores teori holder vand..
Men en død buk, kan man aldrig puste liv i, uanset om den har været ung eller gammel, vi krummer fingeren, og så er der ikke mere at snakke om..men vi snakker meget alder alligevel..
Efter Torben havde skudt sin premierebuk, fandt han under brækningen ikke mindre end to fine firkløvere, den ene satte Torben i indgangshullet på bukken, den anden ved jeg ikke hvad han brugte til, måske den skulle gælde hans buk nr. to..

Jeg skulle sætte mig selv af.
Jeg satte bilen ved Noelgården, gik de sidste 500 meter ned til Damengen, og jeg kom helt lydløst frem. Det øverste stykke hvor stigen står er kun på godt 3,6 ha..
En smuk stille morgen.
Natten havde været klar og lun, månen stod fuld på himlen, jeg gennemsøgte den åbne kløvermark, så godt jeg kunne i månens skær, før jeg trådte frem og listede mig langs skovkanten mod stigen.
Allerede tidligt fornemmede jeg to dyr længst borte, det ene viste sig dog at være en blomst eller en lille busk..lige meget, det andet viste sig at være en rå.
En ræv løb på tværs i den våde kløver, det var som om hårene blev børstet tilbage på dens krop, den fik vist det man kan kalde slikhår..
Desværre løb den ikke op imod mig, det havde den i hvert tilfælde ikke overlevet.
Så snart jeg kunne se forskel på busk og rådyr begyndte jeg at lokke med mine bukkekald.
Jeg har en idé om, at på anstand i en stige eller siddende på jorden, så er det eneste aktive man som jæger kan gøre, at lokke..og her i brunsten, der skal det altså forsøges..så alle dage i Sverige lokker jeg på livet løs..
En buk kom frem..desværre alt for langt væk, jeg troede først det var en rå, men da jeg fik kikkerten på, kunne jeg godt se, at dyret havde noget mellem ørerne.
Jeg forsøgte at lokke lidt ekstra..men han reagerede ikke, han essede mens han bevægede sig længere væk..pokkers osse.
Og så er der uanset om det er en stige man sidder i eller en stol man sidder på, i mine øjne kun to ting man skal hmmmm'e imellem, skal man afsted og forsøge at pursche sig tættere på, eller skal man blive siddende.
Oftest vælger jeg (tit med succes) at agere aktivt, dvs gå frem mod dyret.
Ned og så afsted, vindretningen var nogenlunde, dvs væk fra dyret..og via en lille omvej i en vinkel på marken, fik jeg mig uset listet frem til et dige.
Måske bukken alligevel havde luret mig, eller så var det tilfældigt..væk var han i hvert tilfælde, da jeg nåede frem. (jeg havde jo heller ikke fundet en firkløver endnu..)

Nå, jeg satte mig på diget et par timer, nu var jeg jo ligesom kommet helt frem til ”hjertet” af stykket.
Længst væk så jeg en rå gå på tværs, intet mere skete denne morgen, jeg gik en tur rundt på terrænet, ned til engstykket på den anden side af en lille skov, græsset stod her endnu højere end sidste år, vi fandt ud af, at selv dyr i spring var væk, så højt stod de stive strå.
Jeg tænkte...at dette mest kunne betegnes som en steppe..stort fladt område, og råvildt er jo oprindeligt et steppedyr, så gad vide hvor meget råvildt der går på disse 35,6 ha?
Der var fejninger og lejer i kanten af skoven mellem de to stykker her på damengen, i aften/eftermiddag, vil jeg prøve at gå ud helt for enden, og se hvad der sker derude..der har både Torben og Jørn skudt buk, jeg har været der blot én gang på 15 år, og aldrig skudt buk lige der..det skal prøves.

En buk blev det til denne morgen.
Alle havde set dyr, og da vi der ikke har skudt buk har ret til at vælge før Torben, også tage den plads han skød buk på, valgte vi alle, undtagen Torben, at sætte sig samme sted igen, som vi havde siddet på om morgenen.
Lidt til min overraskelse, valgte Torben at sætte sig efter husbukken.
Personligt har jeg et ambivalent forhold til husbukken (det kalder vi pladsen), da tårnet står blot 182,7 meter fra huset, og bukken vi sætter os efter, har vi ofte filmet meget inden jagten går ind..
Omvendt forstår jeg godt Torben, for vi havde omkring huset, set ikke færre end 4 forskellige bukke, dagene inden bukkejagten.
To bukke, man næsten skulle tro var brødre, havde markeret sig overfor hinanden, godt nok på marken der støder op til vores, meget fine men nok lidt unge seksendere.
En meget lys seksender i skovkanten et stykke væk, dog synligt fra huset, spinkel og formentlig ung buk.
En noget større buk, kraftig seksender, men igen ikke på vores mark, den går hvor ”kongen” har gået de sidste 6-7 år, og ham lykkedes det os ikke at skyde..så hans arvtager..han ville næppe komme til vores mark.
Men nu er det jo sådan at Torben er en heldig ”skidespræller”, måske mere heldig end Mogens (det er jeg sikker på Mogens vil påstå Torben er..) …
Så tirsdag aften d. 16/8 kl. 19.35 trådte Kongens arvtager frem, på en afstand af blot 97 meter fra Torbens tårn (Torben har afstandsmåler i sin Leica kikkert) .. og det skal en buk ikke gøre, så dør den...pang..bukken løb ca. 30 meter ind i skoven, heldigvis åbent skovstykke, så Torben kunne finde sin buk uden hund..

Hund fik Poul dog brug for denne aften.
Kort tid efter Torben har fundet sin buk, skyder Poul til en buk i Obelix plads..
Kl. 20.22 skriver Poul til mig ”Bange for jeg behøver en hund” nej hvor træls for Poul...
Poul har sat sig på en skråning i skovrydningen, da han mener hans stige står forkert. (jeg vil ikke give ham ret, men jægeren på marken bestemmer)
Men da Poul har set råen og bukken husere i et hjørne af stykket, vil han prøve at komme tættere på, i en bedre vind, og måske også i skygge for solen..stadig mener jeg, at han skulle have valgt stigen..ha ha.
Bukken og råen kommer som forventet, og denne gang tøver Poul ikke mange minutter før han beslutter sig for at skyde bukken.
Bukken står med siden til, skuddet lyder, bukken går ned er væk, Poul formoder den ligger på pladsen, og alt er som det skal være.
Poul stopper sin pibe med lidt frisk tobak, sender et par røgsignaler til os andre jægere med besked om at han har skudt, vi ser dem ikke, og efter nogle bab, går Poul frem til bukken..
Den er som sunket i jorden..
Poul har set råen forsvinde langt fremme til højre lige efter skuddet, og nu ser han et andet dyr forsvinde mod venstre..
Lidt senere kommer Mogens forbi (sammen med mig) – vi kan heller ikke hitte bukken.
Vi finder ingen schweiss..
Jeg kontakter udlejer, vi får fat i en hund, den finder lidt schweiss, det tyder på et tapskud, ingen knogler, og skudtegnet peger også helt sikkert i retning af et tapskud.
Dagen efter, d. 17/8 over middag, kommer der ny hund på, den søger også grundigt, uden at finde yderlig schweiss, og uden at finde buk.
Så Poul missede morgenjagten d. 17., og som tidligere nævnt, forsøgte Poul sig denne aften, på den store buk på Rønningen..kort historie..den var ligesom den tapskudte buk, som sunket i jorden...

Men inden da..at Poul skriver efter hund, lyder der et skud fra Mogens.
Kl. 18.50 træder en buk ud af skoven, godt Mogens flyttede sin stige, perfekt afstand, 137 meter, og faldt på stedet.
En regulær gaffelbuk (ja Mogens mente det måtte være en gammel sveske) og med en vægt på 21,2 kg, og slidtage i tænderne (det har alle skovbukke) så kan det sagtens være Mogens har ret..
Bukken vurderede Mogens til at være 6-7 år..død var den i hvert tilfælde.

Et kvarter efter Torben havde skudt sin buk nr. 2, og en hel time efter Mogens havde skudt sin første buk, skete der også noget på Damengen...som lovet vil jeg lige om lidt vende tilbage til firkløveren...

Jeg gik i bagende solskin 1.360 meter ud i den fjerneste ende af Damengen.
Alt for meget tøj på, rygsækstol, skydestok og riffel..hold op jeg svedte..
Jeg fandt en plads i skyggen, og begyndte straks at lokke...selvom det føltes håbløst at kunne komme til skud i det høje græs.
Jeg håbede dog, at bukken ville træde frem fra det lille skovstykke bag mig, og i kanten, i det grønne saftige græs, der også stod alt for højt, kunne jeg måske være heldig at komme til skud..men det blev på tæt hold, indenfor 40 meter...maks..
Intet lod sig lokke, og intet skældte mig ud.
Men tavshed fra råvildtet, er aldrig et sikkert tegn på, at man ikke er set..
Jeg havde ikke meget tålmodighed i mig denne eftermiddag..var svedig og gnaven..så jeg ville hellere purche lidt.
Jeg fandt flere friske fejninger og lejer langs skovkanten.
Jeg gik ind i skoven, som var forholdsvis åben, og fyldt med veksler på kryds og tværs.
Der var også skrab i jorden flere steder..
Jeg satte mig med en træstamme som baggrund og lokkede en stund..der skete ikke en hujende fis..
På benene igen, og jeg ved jeg i bevægelse, oftest har tabt på forhånd, medmindre jeg har set bukken og kan kontrollere dens reaktioner på min færden..
Det 2,5 ha lille skovstykke var hurtigt gået igennem, jeg nåede ikke ud til alle kanter, men der var ikke tegn på liv..så jeg vendte næsen ”hjemad” jeg ville op i stigen og sidde igen.
Næsten fremme stødte jeg på en rå, hun var på vej fra vores steppe, over vejen, der nu nærmest er en lervold, og over til naboens havre og hestebønner..det var der vel ikke noget at sige til.
Fra skjul til føde...

For enden af volden kommer jeg igennem en lille skovlund, træerne rækker sammen over den smalle markvej, dannede en smuk allé, og de sidste par hundrede meter foregår i skygge for solen..
Ca halvvejs igennem alléen, skinner solen igennem træerne, slår mod markvejen, og der i en smal solstribe, lige foran mig står en firkløver og lyser op, perfekt harmonisk, frisk og grøn.
Ja..det lyder helt Monty Pytonsk eller en smule religiøst..og ja..jeg fortæller det som det var, jeg manglede bare guds engle til at nynne et hmmmmmmmmmmmmmmmmmmm, .. jeg bukkede mig ned, nærmest ærbødigt, kunne næsten ikke nænne at fjerne den fra jorden..
Imens jeg tog den til min, ønskede jeg det, jeg var kommet for..”lad mig skyde en buk, så er jeg dig dybt taknemmelig”.
Ja..det er noget fis, men sådan foregik dette uforglemmelige øjeblik.
Firkløveren pakkede jeg forsigtigt ned til min afstandsmåler, og jeg gik nu betydeligt mere optimistisk de sidste meter op til min stige.

Ingen dyr stod ude på kløvermarken som lå badet i sol.
Jeg ville også holde mig til skyggen, hvis jeg var buk eller rå.
Men lidt mod min vilje, og kun pga min stædighed, satte jeg mig til rette i stigens top.
Solen bagte på mig, sveden blev brændt af min pande, og jeg vil tro mit tøj også fik brændt sveden af, nu jeg kunne sidde uden at bevæge mig.
Klokken var ca. 19.15..og der ville vel gå en times tid, før solen var nået så langt ned, at træerne skaffede skygge over det meste af kløvermarken, og før ville råvildtet nok ikke træde frem.
Så jeg lænede mig tilbage, trak vejret dybt ind, det vi havde glædet os til så længe, skete lige foran os..dette er livet, især for mig som jæger.

Jeg er god til power nap, både på job, i hjemmet og på jagt.
Jeg prøver at lade være med at power nappe i bilen, da det oftest er mig, der sidder bag rattet...
Men nu var det tid til at power nappe, så jeg lukkede øjnene, ikke længe, bare lige lidt.
Jeg faldt simpelthen i søvn..rigtig dyb søvn..snorkede jeg? Ja givetvis..

kl. 19.50 åbnede jeg øjnene, og jeg troede ikke på det jeg så.
ca. 42 meter til venstre for stigen stod et stykke råvildt og gloede op på mig.
Ja..den har sikkert tænkt, hvad er det for et snorketræ der står der?
Bukken, som det viste sig at være, stod nøjagtig i kløveren, hvor jeg havde gået for ca en halv time siden, så måske den havde fået fært på vej ud, og havde nu vendt sig for at gå tilbage, men var blevet stoppet af trætoppens underlige lyde..
Ja, jeg fatter det ikke, for jeg var helt rundt på gulvet, men tålmodigt ventede bukken på, at jeg fik riflen i stilling, jeg søgte febrilsk efter at få trådkorset til at stå på bukkens blad, og der..ja der, og skuddet lød, bukken gav et hop, drejede omkring sig selv, løb i en bue ud på marken og tilbage igen mod sikkerhed i den lille skov bag stigen.
Jeg så at bukken var truffet perfekt, så jeg havde ikke nerver efter skuddet, var bare nærmest stadig i chok.
Flere spørgsmål meldte sig, især et...”Hvor stor var bukken?” ”Var det overhovedet en seksender?”
Det sidste vidste jeg ikke, det første syntes jeg, at jeg havde konstateret, da bukken stod og kiggede på mig, fik jeg vurderet opsatsen højde til at være ok...men alligevel var denne oplevelse noget helt specielt..jeg har aldrig oplevet noget lignende..
Uden at afsløre for meget, så ville jeg opleve..måske ikke noget lignende, så noget næsten ligeså overraskende senere på ugen...

Jeg fik et billede fra Torben kl. 19.40
Jeg svarede kl. 19.50 ”Hold kæft den er flot. Tillykke. Jeg har også lige skudt til en buk...”
Og efter ca 10 minutter, da benene ikke rystede under mig mere, kravlede jeg ned fra stigen, og gik frem til anskudsstedet..
Selvom jeg vidste nogenlunde, hvor jeg skulle lede, så fandt jeg ingen schweiss iblandt kløveret.
Jeg gik til grøften, hvor jeg mente bukken var røget ind.
Ingen buk, ingen schweiss.
Jeg var stadig rolig, skudtegnet tog jeg ikke fejl af...eller gjorde jeg?
Jeg søgte lidt langs kanten, og der, på nogle høje græsstrå var der schweiss..men det var noget tyndt i det, røde blodstænk, ikke lunge, og ikke sådan som om det ligefrem havde sprøjtet ud..
Nå, med riflen på laveste forstørrelse gik jeg ind i vekslen, som bukken tydeligvis havde taget.
Jeg forventede bukken lå lige indenfor..men nej det gjorde den ikke..
Jeg var ude at vende et par gange, hvor der var schweiss.
Jeg plejer at kunne lugte råvildtet, når det ligger forendt, men det kunne jeg ikke her, pokkers osse.
Nu måtte jeg lede på intuition..hvor ville bukken løbe hen.

Jeg gik vel 15-20 meter ind, fulgte en veksel, noget fik mig til at gå til højre, og der, ca. 5-10 meter inde, gemt i høje tuer og tæt buskads, lyste bukken rødt, en sten lettede fra mit hjerte, og jeg kunne med vanlig vemod, sindsro og respekt gå frem til mit bytte.
Bukkens opsats var helt fin, så mine bange anelser om at have skudt for ung en buk blev bragt til skamme, om det..for at bruge Mogens´s udtryk, var ”en gammel sveske”, det tror jeg nu ikke bukken var..jeg har skrevet 6 år i journalen..men laver man et tandsnit, så er den nok ikke mere end 3-4 år som den ligger der..18,8 kg brækket vægt.

Jeg fik bukken slæbt ud, foretog brækningen som jeg så tit har gjort.
Desværre havde jeg glemt pose til hjerte og lever, så det måtte Mikkel senere hygge sig med sammen med resten af indmaden.
Mine ting blev pakket sammen, jeg fik hentet bilen, bukken gled fint i det høje kløver.
Og snart kørte jeg op for at hente først Mogens, og derefter skulle vi se, hvordan det gik hos Poul..
Som tidligere nævnt, ingen buk til Poul, men det skulle nok komme senere...

Jeg glemte helt at fortælle, hvorfor der ikke var ret meget schweiss fra min buk.
Indgangshullet sad en smule lavt, måske fordi jeg sidder højt og skyder, og afstanden ikke var så lang, men alligevel en god lav lungekugle, en tier vil jeg sige..
Udgangen var blevet stoppet med noget ”mave”, og det sad knytnævestort og lukkede fuldstændig af for at blodet kunne sprøjte ud, som det normalt gør ved en god lungekugle..
Derfor ikke meget schweiss, men havde jeg haft brug for en hund, skulle den nok have fundet rigeligt med schweiss...

JAØ 16/11-16

Efter skuddet..så er der tid til tanker..

Der kan forekomme voldsomme billeder af en død buk, blod m.m.

Blod i panden skyldes en blodig hånd der dasker blodtørstige myg..