Bukkejagten Sverige 2022 står for døren.
Om godt en uge tager vi afsted, det er 22. år i træk jeg drager mod nord, 21. år i træk skal vi jage råbukke på de samme
jagtmarker.
Når min formand i jagtforeningen siger, at det ikke er en ret at gå på jagt, nej, det er et privilegium (ja det samme mener formanden for Danmarks jægerforbund) .. så må jeg sige, at jeg er lodret
uenig.
Siden stavnsbåndets ophævelse, hvilket skete over en årrække fra 1788 - 1800 gik jagtretten fra kongen til godsejeren det skete dog først officielt i 1840 rundt regnet, først i 1922 blev jagtretten delt
ud til almene jægere.
Og sådan har det været siden, jagtretten følger ejeren af jorden.
Og lad os kigge på ordet jagtret.. det hedder ikke jagtprivilegium..
Vi skal være forsigtige som jægere,
eller golfspillere for den sags skyld.
Vi skal ikke skjule vores glæde over vores fritidsinteresse, det er vores ret at gå på jagt.
Har vi ikke jagtretten, så køber vi den af ejeren, og det sker hele tiden, både
i Danmark og i Sverige.
I Danmark ofte for et år eller flere af gangen, i Sverige sker det (desværre) for det meste kun for kortere tid af gangen.
Vi skal ikke gå stille med dørene, vi skal ikke skamme os, er der nogen der
ikke syntes godt om os jægere, så må de omgåes andre mennesker, jeg påtvinger ingen at syntes godt om det, jeg beskæftiger mig med.
Vi, jægerne på mit danske hold, nu kalder jeg det mit
hold, for det var mig der sammen med Torben startede holdet tilbage i 2002, i dag er Torben ikke med mere, så jeg tillader mig at kalde det for mit hold, vi lejer bukkejagten for en uge, og det er et privilegium for os at leje jagten, men derefter har
vi retten til at jage..
Og jeg skammer mig ikke over at gå på jagt, hverken i Danmark eller Sverige.
Alt ved det nedlagte vildt bliver udnyttet, ja sågar skindet garver jeg af og til selv, men til tøj bliver det desværre
ikke brugt, det er ikke moderne siger Annette.. :-)
Og ja jeg er faktisk også lidt stolt over at være jæger.
Fantastisk kød at få i fryseren, og intet er mere naturligt, end en jæger skaffer mad til bordet.
I skrivende stund vil jeg med mine blå naive øjne tillade mig at glæde mig til, at jeg om godt en uge igen drager mod Sverige.
For mig er denne uge ikke bare jagt, det er ferie, når ferie er bedst (undskyld familie, turen
sydpå er også fantastisk) .. og hvis du kigger på det ene billede fra 2015 som indleder denne lille "jeg glæder mig" notits, så kan du se, hvor meget både jægere og udlejer smiler efter en uges jagt i Sverige.
Man kan godt glæde sig på andres vegne, i et ellers meget selvpromoverende samfund med jeg'et i centrum (skrevet af en mand, der skriver så mange ord om sig selv)
JAØ 5/8-22
Seneste kommentarer
28.12 | 12:25
God historie om en fin oplevelse😊🦌.
Det er ellers en skøn slugt. Ærgerligt at skulle slippe den.
21.10 | 17:18
Jeg nyder at læse om dine jagtoplevelser og at være en del af dem ind imellem. En fantastisk historie om hvordan en ganske almindelig oktober morgen kan ende med noget ganske uventet som kronvildt 👍
13.01 | 21:27
Rigtig godt skrevet Jens Arne og fin apportering af Zanto
13.01 | 20:44
Tak for endnu en jagtoplevelse 😊
Eddie spørger hvorfor du ikke vil have én som ham til at afløse Zanto?... Jeg forstår dig godt 😉