Grisejagt Juli 2016 Sverige (min første grisejagt)

Kærlighed...

Lige som i et ægteskab starter kærligheden til jagt, først med interessen for, og senere forelskelsen i..og så går forholdet over i kærligheden til..
Og senere, så har jeg oplevet en styrtende forelskelse i, ikke bare jagten, men i selve landet Sverige.
Ja, i flere år kunne dufte der blot mindede om et svensk fyrretræ eller en svensk skovbund give mig kriller i maven, og jeg savnede den årlige jagttur efter den svenske buk.
Et par gange er familien også blevet ”tvunget” til sommerferie i Sverige, men det er ligesom om, at min forelskelse ikke har smittet..familien har accepteret min fascination..men de har haft svært ved at se de samme ting som jeg ser..
Forstår dem nu godt..for hvem andre end jægere, syntes det er fantastisk at se det ene stykke råvildt efter det andet, sidde i bilen eller ved vejkanten og studere det intenst i sin kikkert..jamen så´n er kærlighed, den er svær at dele..

Og ja..lige som i et ægteskab, så bliver jagten efter den svenske sommerbuk også ”hverdag”, forelskelsen lægger sig en smule, og som i ægteskabet, skal der lidt krydderi til, for at holde gryden i kog.
Og derfor har jeg holdt kærligheden til Sverige i live, ved at jage elg og bæver..det har hjulpet til..meeen..elgjagt kom jeg på blot 3 gange.. alt for lidt .. men tidspunktet af året elgen jages, faldt ikke godt i hak med mit arbejde og jagten i det danske..
Bæveren har jeg jagtet ihærdigt, kæmpet hårdt for at bevare jagten på, men det har ofte været forgæves jagt, og i år var ingen undtagelse, trods skift af terræn, glimrede bæveren ved sit fravær..dog fandt jeg et nyt jagtobjekt.. vildsvinet..

Og det er jo også hvad der sker i et ægteskab, det udvikles, men ikke uden man tager skridt udenfor hverdagens trummerum.

Så da jeg ved et mirakel skød en gris under årets bæverjagt, var jeg sikker på, at blev jeg tilbudt at komme på grisejagt igen, ville jeg ikke tøve med at sige ja tak..

Nu kom tilbuddet ikke helt af sig selv.
Tålmodighed er normalt ikke en dyd jeg besidder for godt, jo..det kommer an på målet for tålmodigheden...
Men min gode jagtkammerat Jørn B., fortalte allerede sidste efterår (2015) om sine planer om, at han i 2016, ville springe over den svenske bukkejagt (ja..jeg var ved at gå i chok)
I stedet ville Jørn arrangere en grisejagt i foråret/forsommeren og senere på året en hjortejagt i det skotske højland.
Grisejagten skulle være for 4 jægere, og Jørn havde spurgt 3 andre jægere om de ville med, det ville de gerne, der var ikke sat dato på for jagten, men Jørn ville vende tilbage..
Hjortejagten skulle kun være en far søn tur, så der var sønnen Rune blevet spurgt, og den jagttur skulle de også nok komme på..

Grisejagten trak ud..
Nysgerrighed (er en dyd jeg besidder til fulde) ha ha..
Så ofte under den danske bukkejagt spurgte jeg Jørn, hvordan går det med grisejagten, har du fundet et sted I skal jage på?
Det samme spørgsmål kom de jægere Jørn havde tilbudt at komme med..
Jørns svar var det samme...der blev arbejdet med sagen, dvs..de kontakter Jørn havde, kom ikke med konkret dato, og et af ”udbyderne” lejede jagten ud til andre..
Det endte med at Jørn var på herrens mark, og at det så ud til, at grisejagten måtte aflyses..

Jeg spurgte om jeg skulle finde et sted?
Evt til 5 jægere, for det var min betingelse, skulle jeg finde et sted til grisejagten, så ville jeg selv med..
Ja, det måtte jeg gerne, Jørn syntes ikke hans svenske var godt nok, til han ville tage kontakt til Sverige.
Umiddelbart havde jeg ikke nogen bekendte i Sverige der kunne tilbyde jagt på gris, så jeg gik på nettet.
Et kvarter efter havde jeg fundet grisejagt til 5 jægere.
To af de jægere Jørn havde spurgt, kunne ikke den dato jeg fandt jagt til os, jeg var jo kommet sent ind i billedet..
Så til sidst var der kun Jørn, Jørgen og jeg selv der kunne komme afsted med afrejse sent torsdag aften d. 14/7 (det vil sige, vi gik glip af sidste dag i den danske bukkejagt, men da vi alle havde skudt buk, så overlevede vi nok dette)
3 dage før afrejsen kom Rune i tanke om, at han godt ville med alligevel, fint..ingen problem, jeg fik ændret færgebillet, og aftalt med udlejer at vi kom 4 i stedet for 3..bare et plus for ham..flere penge i kassen.
Og ja..det var igen en kat i sækken jeg satsede på..vil dog sige, at Erling (som svenskeren hedder) virkede meget troværdig i vores kommunikation, og da der ikke blev krævet betaling før jagten, så var det også et lavrisiko projekt for os.
Uanset hvad, så ville vi få et godt afbræk i hverdagen, på det smukkeste tidspunkt af året, en forlænget weekend i det svenske.
Da vi skulle være 4 i stedet for 3 blev Jørns Suzuki skiftet ud med min mondeo, da vi fik brug for en bil med tagboks, ellers ville vi få alvorlige pladsproblemer, ikke så meget op, men forhåbentlig på vej hjem, hvor vi mindst havde skudt to grise hver...
Ja..så optimistisk var Rune, turens yngste jæger..
Jeg selv mente, vi skulle være heldige, hvis vi så en gris, og skød vi en gris, så ville det bare være utrolig heldigt for os..
Vi aftalte at skulle en gris eller flere blive nedlagt, ville kødet blive fordelt ligeligt mellem os fire, da vi kun skulle betale for jagt og ophold, kødet tilfaldt os jægere u/b..

Afgang..
Som altid kunne tiden ikke gå hurtigt nok, da vi først havde planlagt turen, færge på plads og så kom dagen langt om længe.
I ventetiden havde 3 af os set rigtig mange film om grisejagt..
Jeg havde set alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af via nettet, og det var ikke så lidt.
Især ang vakjagt, da vi jo skulle skyde på 5 åtelpladser, var drivjagt på gris lidt irrelevant.
Flere eksempler på hvordan man kunne se forskel på grisene i de mørke timer, om skuddets placering, og ikke mindst hvordan man forlægger et vildtsvin..der så jeg godt med.
Rune havde overraskende ikke set noget, så han var ikke specielt godt forberedt, men han er stadig ny jæger med kun 4 år på bagen, så han har meget at lære endnu.
Men hvor svært kan det være, vi sætter os i et tårn i 3 – 8 timer, en gris kommer frem i det grønne lys, vi skyder, grisen dør..ja..så kort kan det gøres..
Og på denne årstid må vi i praksis skyde alle grise, ingen er fredet, dog ønsker ingen jæger at skyde en so væk fra sine smågrise..så lidt opmærksomhed var påkrævet.

Huskesedler var blevet fordelt, både til indkøb og til det vi skulle medbringe til jagten.
Vi var nødt til at være minimalistiske, men det til trods, så fik vi brug for al plads i bilen..så jeg krydsede fingre for, at vi ikke skød al for mange grise...
Udlejeren fortalte om en Københavner der havde skudt 6 grise fra samme tårn, samme aften..
Der måtte jægeren bror tage turen fra København i sin bil, for at de kunne få al kødet hjem...dyrt kød pludselig..

Vi mødtes på gyvelvej kl. 21.45 torsdag d. 14/7-16, de fleste ankom kl. 21.30.. så inden kl. var 22.00 kørte vi mod Frederikshavn.
Færgen skulle sejle kl. 00.15, og vi ankom i rigtig god tid..men sådan har jeg det bedst, der skal være plads til lidt kø på motorvejen, og en punktering, som vi 7-9-13 endnu ikke har haft på vej til færgen..

Humøret var højt, himlen var mørkeblå, forventningerne var store, kagen Jørgens kone Marianne havde bagt både til færgeturen men også til de 3 følgende dage, smagte godt..
Krydderiet på mit eget kærlighedsforhold til det svenske..kunne ikke være bedre..
Søvn blev det ikke meget til under færgeturen, bag mig på færgen sad en fyr med mange lyde..tiks kalder man det vist, først troede jeg det var en hund der sad og peb og snøftede, så så jeg det var en fuldskægget granvoksen mand..selv da han lagde sig til at sove, lød han af og til som Zanto der hjemme, når den har drømme..og undskyld, men jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet i sådanne situationer, på den gode måde naturligvis, synd for manden..men for fanden..jeg er vokset op med tv serien ”Ally” .. serien der gjorde ”tiks” verdensberømt..

I morgenmørke forlod vi færgens sorte gab.
Både Rune og jeg havde med en indsats på sek. 100 på de enarmede hevet 300 ud, så det var da også en positiv start på turen...jeg vidste dog, at det vundne ud, sikkert blev tabt på vejen hjem, hvis jeg kender mig selv godt nok, og det tror jeg nok jeg gør..

I morgengry gik det på tværs af det svenske land, en tur på knap 300 km., hvor jeg lagde ud med at køre de første par hundrede, på skift blev der snorket raden rundt.
Fantastisk at se et landskab forandres så markant..ja..Sverige er ikke bare Sverige.
Det smålandske landskab overgår måske det Värmlandske i frodighed .. noget vi ikke så så meget på turen ud, men på turen hjem, blev jeg ligesom forelsket på ny..

Vi ankom med blot et enkelt chauffør skifte og benstræk, hvor vi spiste det sidste af vores madpakker, drak den sidste slant kaffe/te..trak vejret dybt..jeg forstår godt, når man siger, at jægeren er det lykkeligste menneske der findes..

Ankomst
Vi ankom til den lille smukke svenske sommerstuga kl. 7.00, og kort tid efter vi havde låst os ind og fået tømt bilen, kom vores udlejer kørende forbi på vej til job.
Som aftalt ville han komme kl. 16.00 og vise os jagtmarken, som lå op til vores hus.

I huset var vi alle hurtige inde, for især at se hvilke sovemuligheder der var..
En hems (meget lav) var der to særskilte sovepladser, og så var der et soveværelse med dobbeltseng..
Så valget var ikke så svært, far og søn i dobbeltsengen, Jørgen og jeg i hemsen..og så fik vi smidt vores ting ind hvor de skulle være.
Så fint et hus har jeg sjældent set, rent og ryddeligt overalt, både toilet og køkken, stue og værelser var velholdte..en god start på vores ophold.

Kaffe blev brygget, og efter kaffen var nydt, foreslog jeg en lille gåtur, kunne vi ikke finde tårnene selv?
Der hang et kort i hytten..men hvor lå området helt præcist i forhold til hytten?
Skidt vi fik gået ud i et område, der lå ikke så langt fra, hvor vi skulle jage...var vi gået en vej længere hen, ja så havde vi nok også fundet skydetårnene...

Glemte lige..på vej op gjorde vi et enkelt ophold, da vi på en mark så et flot stykke råvildt..en returbuk..
Ja, selvom det ikke er et område vi skal på bukkejagt i, så er det jo tilladt at kigge...
Så med tænderne løbende i vand, kørte vi videre..bukken fangede jeg som alt andet på video..

Efter en lille sightseeing var det tid til en lur, tre timer for at blive friske, indtil udlejeren dukkede op.

Jagtterrænet
Klokken 16.15 kom udlejeren, og vi kørte i samlet flok ud på vores jagtterræn
Erling kørte på en offroader, firehjulstrækker, vi kørte forsigtigt i skoven i den noget lavere mondeo..
Der var i alt 5 åtelpladser, alle belyst med grønt lys om natten.
To gange i døgnet spredtes der majs ud fra automaten, ca. kl. 22.30 og kl. 01.00
25 kg majs om ugen på hver plads..
Men på denne årstid var det mere tjæren der lokkede, end det var majsen, fortalte Erling..
Grisene har jo spisekammer hele vejen rundt om skoven, majs, raps, kartofler og havre...så skoven blev nærmest bare brugt til at sove i, i dagtimerne.. henunder aften gik turen ud, og tidligt om morgenen gik turen hjem..
Jeg havde sagt til Rune, at vi skulle blive siddende ude hele natten, fra kl. 20.00 til kl. 06.00..
Det troede Rune ikke på, men jeg mente det faktisk..og ja..måske det ville have givet flere grise på bundlinien, hvis vi havde gjort som jeg havde sagt..men 10 timer er sgu lang tid at sidde stille i et lille skydehus.
Vi spurgte Erling (udlejeren), hvad han mente, hvad det bedste tidspunkt på døgnet var at sidde efter gris.
”Nogen sidder fra kl. 20.00 til 24.00 eller 01.00, 02.00.. det er meget forskelligt..”
På turen rundt blev vi overfaldet af hestebremser i flere forskellige størrelser.
Den lille brune vi kender herhjemme fra, var den mindste, og så var der to storebrødre, hvoraf den største var ca. 4-5 cm lang..fy for pokker en grim satan.. (den så jeg kun en af, måske det er den Erling kaldte en hjortebremse)
På et tidspunkt vi kom tilbage til bilen var der mellem 30 og 50 bremser af den ”mellem bukkebruse” størrelse i bilen, vi havde ladet ruderne været rullet nede, det skulle vi ikke have gjort..
Miraklernes tid (eller så var det jungle olie) var ikke forbi, jeg blev ikke bidt andet end lidt, af en enkel bremse på hele turen..
Én af os skulle dog opleve hvepsene fra deres værste side, inden første jagtdag var omme...

JAGTEN
Der var ingen tvivl om, hvilket tårn der ville blive rift om.
Erling fortalte at der fra tårn nr. 2 var blevet skudt mindst 50 grise på de sidste 3 år..så den reklame sad fast, da vi havde fordelt 4 spillekort imellem os.
Jørn trak nr. 1 (et es) og valgte tårn to.
Jeg trak nr. 2 og valgte tårn nummer et.
Rune trak en treer, og valgte tårn 3
Jørgen trak en firer og valgte tårn nummer 5..

Det at komme frem til et jagttårn kl. 21.00, lige inden solen går ned, det foregår yderst stille.
Revelsbenene vi havde spist (købt i den lokale Konsum butik) rumlede i min mave, ellers var der ro omkring mig, spændingen var til at skære i.
Ingen dyr på kløvermarken bag skydehuset, og ingen grise på foderpladsen foran.
Jeg fik listet mig op af den lave stige, fik sat mig forsigtigt i kontorstolen med ryg og armlæn..hold op jeg sad godt og varmt..
Det var en lille ovn jeg var kommet i, så hurtigt røg hat og handsker..myggenettet foran ansigtet tog jeg også af, regnede med, at jeg var usynlig når først det blev mørkt.
kl. 22.30 så jeg et stykke råvildt ud af et lille sidevindue..jeg prøvede at fange det i kikkerten, noget forstyrrede den, og den sprang smælende over marken..jeg nåede ikke at se, om det var en rå eller en buk..men det var også ligegyldigt, det eneste jeg måtte skyde var gris...

Og mht grise, havde Erling gjort det klart, at selvom soen var lovlig at skyde, så var det jo den der sørgede for at der kom flere grise til marken, og kom derved jægeren til gode, så han ville helst, at vi undgik at skyde soen..hvis vi kunne..
Øv..jeg havde ellers besluttet, første og bedste gris, den ville jeg skyde, uanset størrelse og køn..nu skulle vi være forsigtige inden vi skød..
Derudover kunne Erling fortælle at en dansker for nogle år siden, havde skudt en af naboens køer (jeg tror endda han skød to..) fordi han troede det var vildsvin, og det var ved tårn 4, så den ville han helst have vi undgik at sætte os ved...
Det ville jeg garantere for, at det ikke ville ske for os..men som Rune rigtigt sagde, man skal passe på, med at stille nogen garantier...ja, ja...

Jeg sad og ventede og ventede, der skete ikke en skid, men jeg sov godt ind imellem...
Ikke et dyr nærmede sig foderpladsen..ikke nogen støj i skoven op til, ingen støj overhovedet.
kl. 01.45 bevægede jeg mig mod skovvejen, Jørn og Rune ville hente mig kl. 02.00
Da jeg kom til vejen, hørte jeg rumsteren inde fra skoven på den anden side af vejen..
Som altid rejser hårene sig i nakken, når man hører lyde i den svenske skov.
Jeg havde lyset tændt på eftersøgningslygten på riflen, lyste ind i det mørke, det larmede stadig..
Pludselig trådte en stor gris op fra grøften (Erling fortalte tidligere på dagen, at der gik en kegler rundt..med en kropsvægt på mellem 150 og 200 kilo..) - jeg tror ikke det var den, jeg nu så liste over vejen..
Den stressede ikke, selvom mit lys lyste den klart op..
Jeg ville ikke skyde, hvis den nu skulle blive efterfulgt af smågrise..der kom ikke andre, men der var flere i skoven bag den, dem så jeg bare ikke noget til..
Pokkers osse...havde Erling ikke snakket så meget om søer, så havde jeg skudt...
Jeg gik ind på marken, måske grisen ville gå over kløveren..nej..den var som sunket i jorden..

Tilbage til vejen, jeg lyste op imod hvor Jørn og Rune snart ville komme.
Et par øjne lyste op..en ræv kom listende imod mig, og den kunne jeg også nemt have skudt..men også den var fredet..øv..15 meter fra mig smuttede den ind i skoven..

Jeg blev hentet.
Rune havde set en fin buk, der havde gået hos ham et par timer.
Jørn havde ikke set noget.
Jørgen kom gående hjem, kort efter vi var kommet tilbage.

Hvepsene
Da Jørgen kom til tårn 5, fik han sine ting, rygsækstol, skydestok og riffel listet op i hytten, der stod meget højt oppe for enden af stigen.
Det gav et lille brag inde i hytten, noget var væltet, og pludselig var Jørgen omgivet af rasende angribende hvepse..
Ca 5 stik i ansigtet, og endnu flere på hænder og arme..ja..jeg var nok faldet ned fra stigen, men Jørgen bevarede roen.
Jørgen fik sig placeret sig udenfor huset, og med myggenet og handsker på, så kunne de arrige hvepse ikke gøre mere skade..aftenen forløb uden dyr på pladsen..og gudskelov, så var Jørgen ikke allergisk overfor hvepsene, man kunne se, at han var blevet stukket, det kløede og smertede, men Jørgen bed smerten i sig..men sikke en start på grisejagten..
Næste dag ville Jørgen sidde i tårn 4, vi skulle bare lige have Erling til at sætte et batteri op, så pladsen kunne blive oplyst.
For vi 3 andre, ville meget gerne blive siddende samme sted som nat et, og det var en aftale, at vi ikke behøvede at skifte plads, at Jørgen så måske havde trukket nitten..jamen sådan er jagt jo også..og nogle gange sker det, at det vi tror er det korte strå kan blive det længste.

Vi bliver lige for nemheds skyld ved hvepsene.
For selvom Erling var oppe i tårn 4 med nyt batteri, fik sluttet det til, og ikke så noget til nogen hvepse her..
Så så Jørgen hvepse straks han lørdag aften ankom til sit nye tårn, disse var dog rolige, og der kom kun få tilbage til boet, der hang ikke så højt over Jørgens hoved...og på denne plads, så Jørgen en masse dyr.
Flere uglepar, og tre stykker råvildt, hvoraf de to nok var buk, da de jagtede rundt med hinanden..det kan dog også være at brunsten var lige på trappen...

Inden hvepsestikkene så var Jørgen gået ind af det forkerte skovspor da han skulle i tårn 5.
Jørgen var drejet ind mod tårn 1-4, og først da han nåede min lysning, gik det op for ham, at det var helt forkert..
På vejen havde han bemærket en sødlig rådden duft, der måtte ligge et dødt dyr inde i skoven på modsatte side, end hvor mit tårn stod.
Dette fik vi opklaret dagen efter (om lørdagen) da vi gik på en lille skovtur.
Vi kunne alle lugte hvad Jørgen mente, og jeg var straks på sporet.
Kort inde i skoven fandt jeg en død chevalier kalv, den var gået godt i forrådnelse, men spylarverne tog godt for sig af det døde dyr, sikkert også guf for vildsvinene..

Jagten dag 2
I stedet for at køre ud til tårnene lørdag aften, valgte vi at gå.
Jeg var mindre tålmodig end mine kammerater, så jeg gik ud allerede kl. 19.30.
Vi havde spist lidt tidligere, denne gang forstegte kyllinger fra Konsum, færdiglavede kartofler varmet op, sammen med resterne af den kolde kartoffelsalat fra dagen før, grøntsager manglede på bordet, ligesom de gjorde om fredagen..vi var på jagttur...ikke kurophold..
Om det var det tidligere tidspunkt jeg kom ud på der faldt ud til min fordel, eller det bare var tilfældighedernes spil..
Jeg havde ladet døren stå åben ud mod kløvermarken denne aften, så jeg ved at sidde i stolen uden armlæn, kunne se ud af døren til højre mod marken, og ud af skydehullet til venstre mod åtelpladsen (foderpladsen)
Sådan sad jeg ikke længe, førend et stort mørkerødt stykke råvildt trådte frem i den fjerneste ende af marken.
Op med kikkerten..hold da op en buk, mindst dobbelt ørehøjde i opsatsen (ca. 30 cm) en klart medaljebuk..
Men igen..ikke en buk jeg kommer til at jage, men nyde synet af den, det kunne jeg.
Videokameraet fangede bukken, så den fyldte hele skærmen, men det varede ikke længe, før noget gjorde bukken utryk..
Det kan have været Jørgen, der også gik af skovvejen, og som var gået hjemmefra ca et kvarter efter mig.
I fuld firspring sprang bukken væk i skoven..øv glæden varede ikke længe..
Tre harer fes også rundt på kløvermarken, aldrig tidligere har jeg set så mange harer i Sverige.

Nå, tilbage til mit tårn.
Jeg nød synet af de legende harer, skulede til foderpladsen af og til, roen faldt over mig, og harerne lagde sig til ro for natten.
En rå trissede frem som solen gik ned.
Hun essede stille på marken, uforstyrret...klokken rundede 22..jeg hørte støj i skoven til højre for foderpladsen..mit hjerte ændrede rytme...hele min krop blev invaderet af feber..nu skete det..måske..
Og når jeg siger invaderet..så mener jeg invaderet..
Jeg blev overrasket over, at jeg stadig kan rammes af så voldsom feber, og jeg var glad for, at der ikke straks viste sig gris på pladsen..for jeg tror ikke, jeg ville kunne ramme en elefant, om så den stod med snabelen ind gennem skydehullet...
Jeg løftede forsigtigt riflen på plads, på plads kom også mit høreværn, og det blev tændt, lyden af ”noget i skoven” blev forstærket..
Var det mon grise? Ville de gå mod foderpladsen?
Fra den dybe mudrede grøft der delte skoven og foderpladsen, kom der bevægelse i grene og højt græs..
Mirakuløst forsvandt min bukkefeber som dug for solen, jeg havde kun fokus om en ting, finde mit mål, og ikke lave støj mens jeg gjorde det...
Bevægelsen fortsatte mod foderpladsen, en gris kom til syne imellem de høje græsstrå, i hjulsporet fra firehjulscrosseren, jeg havde nu afsikret, fangede grisens blad i mit kryds og afgav et skud.
Jeg vurderede, at når grisen ikke var højere end græsset, den var kommet frem i, så var det ikke en gris på et år eller mere..så dermed sikkert ikke en so med smågrise..
Nogle grise sprang tilbage mod skoven, en gris hvinede..lysglimtet fra riflens skud sad stadig på mine nethinder.
Udover lyden af et dyr der sparkede ud i luften, var der nu helt stille i skoven.

Jeg har hørt lyden før, et dyr der forender (sparker livet ud af sig)..for mig at høre, lød det som om det skete inde i det høje græs, tæt på grøften, altså lidt fra hvor jeg skød..super..grisen havde løbet en kort spurt, hvorefter det var faldet om..

Jeg kiggede udover kløvermarken til højre for mig, så rådyret..eller var det harerne (der var mørkt nu) løbe forvirret rundt på marken.
Jeg tog kikkerten op, rådyret stod i kanten af træerne og kiggede nervøst op mod tårnet, hvor der kort forinden var kommet et lynglimt efterfulgt af et tordenknald..

Jeg fik skrevet rundt til mine kammerater :
22.16 ”Skudt gris”
22.18 ”Sådan, tillykke for satan!! men bliv lige ved med kigge, indtil du er sikker på den er død :-)”
--- jo jo --- Rune, fire år som jæger kontra jeg som har jagtet i 25 år..ha ha, men velment godt råd, så det er helt okay..
22.19 ”Glæder mig til at se den” skrev Rune videre..
22.19 ”Tak. Den har spjættet livet af sig i grøften, men der var flere..så sidder lidt endnu..ikke stor, men det er en gris :-)”
22.23 ”Hvor kom de fra?” ville Rune vide
22.23 ”Fra spven (jeg har sikkert ment skoven, men bukkefeberen rasede behageligt i min krop) til højre for tårnet..kunne høre dem tydeligt lang tid før de kom..skød den i højt græs..”

Jørn skrev :
22.18 ”Hej Tillykke. Jeg troede det var Rune :-)”
22.18 ”Tak”

kl. 22.30 gik jeg frem til grisen..min tålmodighed til at vente om der skulle komme flere grise..ja..det har aldrig lagt til mig, et skud, et stykke vildt, så plejer jagten at være slut for mig..rent mentalt er jeg fuldt tilfreds..som jæger er jeg mere end lykkelig.

Overraskende fandt jeg grisen på stedet, hvor jeg skød den, et perfekt skud, øjeblikkelig dræbende, grisen havde kun kunnet sparke ud i luften..den lå som om den sov, endda med et smil på læberne, øjnene var lukket..et fantastisk øjeblik for mig.
Og helt lille var grisen da heller ikke.
Men som jeg havde forudset, var grisen i hvert tilfælde ikke mere end et år gammelt, da den i så fald ville have raget mere over græsset..
Men for en sikkerheds skyld gennemsøgte jeg græsset langs grøften (det gjorde vi alle fire også dagen efter) det ville da være træls, hvis der uset havde stået endnu en gris, lige ved siden af sin bror (for det var en godt halvårs galt, jeg havde skudt) og mit skud kunne sagtens have dræbt endnu et dyr, hvis det havde stået uheldigt...
Men der var kun det ene dyr..alt var som det skulle være..bortset fra, at ingen af mine kammerater så gris..men igen..sådan er jagt, og sådan skal jagt også være...

Hvilken fantastisk aften.
Nu sang græshopperne/cikader igen.. (jeg tror det er cikader der synger om natten)
Aftenens skud var glemt, jeg gav mig tid til at nyde øjeblikket.
Al mit grej fik jeg pakket i min rygsækstol, og jeg fik brug for mit ekstra lange slæbetov/flyttemandssnor.
For at løfte grisen kunne jeg glemme alt om, at tage den over skulderen ville være forgæves.
Bare det at trække den ene mand, var udfordring nok for mine splejsede arme...
Jeg vil tro, at grisen som den lå der, vejede i nærheden af 45-50 kg, så selvfølgelig burde jeg kunne tage den over skulderen, og ja..havde jeg ikke riffel, skydestok og min rygsækstol..så kunne jeg vel godt have gjort det, et spørgsmål om vilje..

Jeg slæbte grisen hen til vejen.
Derefter gik jeg hjem til huset, fik taske og skydestok ind i huset, jeg var glad for at være bevæbnet på min gåtur hjem..for jeg var sikker på, at der var dyr i skoven omkring mig..der var lidt brummen ved den udtørrede bæk, og jeg tror ikke lyden kom fra kreaturerne, de var for langt væk..måske det var den 150 kilo tunge galt, som gik og ledte efter føde..
Et par øjne lyste op på en mark tæt på huset.
Min pandelampe kunne ikke afsløre, hvad det var for et dyr, men det kunne det skarpe lys på min riffel.
Det var en lille ræv, og havde den været lovlig at skyde, så havde det været let for mig...

På terrassen åbnede jeg en kold dåse coca-cola...der findes ikke noget bedre end en kold coke lige efter en vellykket jagt, det er ved at være en fast tradition for mig, at have sådan en i jagttasken..

Vi måtte gerne tage udlejerens crosser ud for at hente evt skudte grise, udlejeren ville først komme hjem på den anden side af midnat.
Jeg ringede til ham, for at fortælle jeg havde skudt gris, vi var jo tæt på midnat..
Der ville gå endnu et par timer, inden han ville være hjemme.
Jeg besluttede mig for at tage bilen, den larmede ikke så meget, og efter ok fra Jørn og Rune, til at jeg lavede lidt larm i natten, listede jeg i bilen ud efter grisen.

Hjemme ved gården hang jeg grisen op i ladens spil, fik brækket grisen, og lod den hænge for natten.
Jørn og Rune kom hjem en halv times tid senere, og de fik grisen at se.
Ført efter kl. 02.00 dukkede Jørgen op, der var vi på vej i seng, og han kunne vente til søndag med at se grisen.

SØNDAG, forlægning, oprydning og hjemrejse
Utroligt så hurtige spy får lagt larver i de døde dyr.
Da jeg søndag i pavillonen, der lå ved vores hus, ville forlægge grisen, kunne jeg se, der allerede var spy ved grisens tryne og andre udsatte steder..
Hvepsene var også meget pågående, da jeg trak skindet af, en lidt langsommelig opgave både for at undgå kødspild, men også fordi jeg muligvis ville få skindet garvet..
Som lidt kolorit lod jeg grisefødderne sidde på skinkerne..som Jørn sagde, så kunne gæsterne han skulle servere grisekød for, på den måde også se, at det var den ægte vare...
Grisen blev delt i 4 lige store dele.
2 skinker i hver deres bunke, nr. 1 og 4, en halv ryg + ribben og en bov i bunke 2 og 3.
Jørn og Rune trak 1 og 4, Jørgen og jeg tog os af det andet, og det var som tidligere nævnt aftalt, at kødet skulle deles ligeligt mellem os, da det nedlagte bytte, tilfaldt skytten u/b..
Som jeg sagde, det havde sgu været lidt lettere, hvis vi havde skudt to..

Mens jeg fik styr på grisen, fik afleveret prøve til den 88 årige pensionerede veterinær mand, der boede i en by ca. 15 km fra os, fik købt nogle pakker groft salt..ja så rengjorde mine kammerater hytten.
Det var fint team work.
Mens jeg var i gang med at forlægge grisen, kom udlejeren også forbi, vi fik afregnet, og vi var alle enige om, at vi bestemt ikke ville udelukke et gensyn.
Erling så også mine optagelser af den store buk, så havde han noget han kunne berette for hans bukkejægere, de kunne godt glæde sig til d. 16 August...

Og så blev min kærlighed til Sverige bestyrket endnu engang..ikke kun pga den vellykkede jagt, nej da vi kørte mod færgen i Göteborg, igennem det smålandske landskab, med vejskilte mod Vimmerby og Lønneberg..ja så var farverne slet ikke så dæmpede som i de gamle film med Emil, her stod farverne knivskarpe, grønt var grønt og blåt var blåt, og de svenskerøde huse..havde den røde farve, som kun svenske træhuse har.
Stendiger brød det kuperede landskab, større og mindre gårde dyrkede deres arealer forskelligt..mit hjerte bankede som på en ny forelsket teenager..
Det her vil jeg gerne vise min familie, hvis jeg kan lokke dem med engang..og måske jeg så kan skyde en gris, mens de alligevel bare ligger og snorker...

JAØ 20/7-16