Oktoberjagt med Riffel 2021

Oktoberjagt med riffel

Jeg ved ikke, hvor mange morgener jeg har siddet her nu, siden hjortejagten gik ind for en måned siden.
Jeg ved, jeg sjældent har set så lidt liv, mens jeg har siddet her, i hvert tilfælde når det gælder klovbærende vildt
.
Hjortene har jeg hørt brøle et par morgener, og der lød da også 2 skud ikke så langt væk på premieremorgenen.
Jeg snakkede med et par jægere, da jeg kørte på asfaltvejen ikke så langt fra min mark, de stod og delte 2 slotsøl.
”Hva..har I set noget? Jeg hørte 3 skud, 2 skud fra samme jæger”
De kiggede lidt tøvende på hinanden, jeg kendte ikke dem, de kendte ikke mig, men vi kunne da godt genkende en jæger, når vi så en.
Den ene sagde lidt tøvende
”Joo, vi har set lidt kronvildt og så¨n, og ja, de to skud var en nabojæger der skød en flot ulige 14 ender, og single skuddet var en spidshjort som vores kammerat nedlagde..”
Jeg kunne se en bil komme kørende nede fra marken, sikkert deres kammerat med en hjort på laddet.
”Nå, men jeg har ikke set en skid, knæk og bræk” og med de ord kørte jeg hjemad.
I bakspejlet så jeg den tavse jæger, give den snaksalige jæger en albue i siden.
Vi jægere er ligesom lystfiskere, vi fortæller ikke meget om, hvad vi ser..klapper helst i som en østers når nogen spørger..har du set noget?
Jeg husker stadig Minipudserens ord.
”Hvis man siger man har skudt noget eller set noget, så rykker naboen nærmere”
Og det tyve år gamle udsagn, gælder sikkert stadig den dag i dag, selvom jeg personligt aldrig ville rykke ind på andres fiskevand eller jagtmarker.

Jeg var en smule lettet over, at det var så stor en hjort der var blevet skudt.
Mit vildtkamera havde fanget en flot ulige 10 ender, og jeg håbede da han ville krydse min mark indenfor skydetid.
Jeg så kun hjorten på et billede mere, og det var også midt om natten, natten mellem d. 16/9 og 17/9..
Det blev ikke til nogen stor kronhjort inden den blev fredet igen.

Den store dåhjort har jeg så måttet gå efter her i oktober.
Men intet dåvildt har vist sig på min mark, hverken stort eller småt, heller ikke på vildtkameraet.
Som sagt så er der bare dødt.

Jeg har set min ven bukken fra i sommer, den lille gaffelbuk, og hans søster.
Derudover er der en moster der lister rundt med to lam.
Disse rådyr vil jeg ikke skyde, selvom jeg har haft chancen til både bukken og råen.
Lidt tåbeligt at skulle skyde en buk i oktober, en buk som jeg har ladet gå mindst 15 gange i bukkejagten.
Nu er bukken der heller ikke længere, underligt.
Håber jægeren der skød nyder sit kød, for trofæet var blevet flottere 2022, men måske bukken bare gemmer sig lidt, vi får se..

Den første tanke man som jæger kommer på, når man ser så lidt er
”Det er naboerne der skyder det hele”
Og ja, jeg har da også hørt en del skud i området, hvor vi jægere sidder på hvert ledige grønne parcel.
Men det er vel ikke anderledes end de tidligere år, hvorfor skulle der blive skudt mere i år end førhen?
Men der er dødt, ikke kun på min mark, men på markerne rundt om mig, jeg ser intet..udover råen med de to lam, som trisser rundt på kryds og tværs.

Jeg ser heller ingen ræve eller mårhunde.
Rygtet om ulv florerer, men den har jeg heller ikke set eller hørt.

Et eller andet er der sket.
Er der for varmt i vejret?
Har majsen bare stået så længe på markerne, at vildtet ikke har flyttet og spredt sig endnu?
Majsen røg for 4 dage siden, herfra min jagtmark og helt hjem til Hobro (ca 20 km)
Og det har stået højt og tæt i år, majsen.

Her til morgen kom der en stiv kuling fra sydvest, perfekt retning for mig.
Jeg kunne komme lydløst på plads, og min fært røg væk fra marken.
Selvom temperaturen var tæt på 10+ grader, så var der til morgen koldere end i forgårs, hvor der var frost på græsset.
I forgårs så jeg for første gang en rudel kronvildt på en nabomark, der stod vel en 30-40 stykker, jeg havde desværre ikke tid til at stoppe op og tælle.
Jeg kom til mit tårn lige til åbning.

Her til morgen var jeg der i god tid, ca 5 minutter før skydetid.
Jeg så intet, hørte intet, ikke engang en skide skovskade fløj forbi mit tårn.
Jeg havde næppe tænkt tanken, førend den flotte fugl strøg forbi mig, i øjenhøjde og blot 5 meter fra der hvor jeg usynligt sad.
Jeg kan ikke lade være med at beundre skovskadens farver, den er nok den smukkeste fugl, og hvad skade gør den overhovedet, siden man som jæger ofte ønsker den hen hvor peberet gror?
Kort tid efter kom musvågen i samme retning, dog lidt højere på himlen, den skreg sit velkendte skrig.
Skovskaden skræppede op som svar.
Den mørke bredvingede krumnæb slog et slag ud over engen og mosen, højere oppe på himlen fløj dens mage.
Endnu en skovskade viste sig på engstykket, jo de er her.
Lydløst kom endnu en fugl, i fornem flugt, forstod at udnytte modvinden til fulde, en flot fasankok, han ville helt sikkert ned til majsen, jeg sporadisk har strøet ud blandt det foderfattige græs.
Da jeg så kokken stryge ned over skråningen med udslået vinger, undrede det mig ikke, at en jæger ofte kommer bagud med sit skud, der et højt tempo i den lydløse flugt.

Min fodertønde har valgt at strejke, faktisk uheldigvis engang sidst i september, og jeg opdagede det for sent, så måske det har gjort, at kron- og dåvildt ikke har søgt til min mark.
Jeg fodrer året rundt, blot med lidt majskerner, men det bliver da til nogle sække på et år.

Jeg tror der er 4 par skovskader, en del fasaner og mange duer der nyder det gode tag selv bord.
Jeg håbede så også nogle af de støre firbenede dyr ville følge trop, det plejer de at gøre.

Jeg skiftede batteri forleden, men det var ikke det der var galt med fodertønden.
Måske det er en sikring, men jeg vil ikke forstyrre i bunden af slugten alt for mange gange, det klovbærende vildt er sky overfor jæger og hund, og Zimba følger trofast med, hver gang jeg bevæger mig ned af skrænten, trofast ligger han i bilen, mens jeg er på jagt med riflen.

Solen står først op kl. 07.50 lige nu, så jeg har sjældent tid til at sidde mere end en times tid mens solen snøvler sig frem med sin herlige stråleglans.
Men måske, hvis jeg havde tid til at sidde bare en time mere, og hele min eng blev lyst op af solen, da ville der måske dukke lidt mere vildt frem fra mosens tætte skjul, hvem ved.
Jeg prøver igen, og igen.. min tålmodighed er stor, og pludselig så står den der, dåhjorten eller kronhjorten..jeg krydser fingre, og samler en firkløver op i ny og næ.

JAØ 15/10-21