Dansk bukkejagt 2015 del 1/3 (optakt til bukkejagten 2017)

Hermed lidt opvarmning til bukkejagten der går ind om mindre end 14 dage..
Du får første del her.

Status indtil videre.. (bukkejagten 2015 del 1)

Regn, blæst, regn og sindssygt koldt..

første morgen, så ræv, grævling, hare og så en buk under pürsch, bukken så desværre mig få sekunder før jeg så den...

første aften, frøs og frøs..så intet..

anden dags morgen, så intet

anden dags aften, havde en buk på skudhold, en fin lille seksender, desværre i fuld bast, han fik lov til at liste af igen.

Tredje dags morgen, stødte buk ligesom jeg skulle tage det sidste trin i min jagtstige, han sprang som bukken fra første morgen, ørerne lige i vejret, forsvandt uden en lyd..en halv time senere skød naboen en buk.. (jeg frygtede det var bukken i bast han nappede, men nej, det var en pæn seksender)

De første fem ture havde været til samme lille skovrydning, pga naboens held om morgenen, skiftede jeg i går aftes plads..

Tredje dags aften.

Sad i silende regn (vejrudsigten snakkede om støvregn..sludder..silende regn) fra jeg kom til jeg gik.

Sad på min rygsækstol fra kl. 18.30 til 21.35

Kl. 21.10 kom bukken, lige nøjagtig der hvor min riffel var klar til skud, jeg afsikrede i samme øjeblik jeg fangede bukken i min riffelkikkert..afstand..ca 100 meter..pokkers..en lille spidsbuk, fin og velfejet.. (vidste han gik der, har set ham i bast, men ved også der går en stor seksender)

sikrede riflen igen..fulgte bukken..han gik en runde..runden endte 7 meter fra min plads, hvor han fejede på en lille pil..

Vinden gik lige i smasken på ham, han kiggede mig dybt i øjnene..hvem er du? spurgte han..

Jeg svarede..en der ikke vil dig noget ondt (ahr..han havde fristet min kløende pegefinger, var han ikke også noget klejn?..nej, nej, nej, jeg vil dig ikke noget ondt)

Han sprang usikkert i retning af, hvorfra han var kommet.

Da han skulle til at liste væk, med bredsiden til, gav jeg et lille bjæf..han stoppede op, med venstre forløb i luften..krydset i riflens kikkert hvilede tungt lige bag bukkens skulderblad..jeg afsikrede, pegefingeren truede med at klemme på aftrækkeren..

men nej...tag dig sammen mand, med iskolde fingre sikrede jeg riflen endnu engang, mens regnen dryppede ned i min nakke..med klaprende tænder ønskede jeg bukken held og lykke med at holde sig i live, et år eller to mere..velvidende..at ikke langt fra mig sad en nabojæger, jeg så ham gå over marken med en paraply fastmonteret i nakken...

Jeg ventede i kold tålmodighed på at spidsbukkens far skulle tage samme tur som sønnen..men det blev ikke den aften.

Da jeg gik mod bilen, så jeg nabojægeren komme sjoskende, stadig med paraplyen slået ud, han havde heldigvis heller ikke en buk over sin skulder..

I morges sov jeg længe, også selvom solen tydeligvis havde fået fuglene til at bryde ud i sang.

Og selvom Mogens, mens jeg trak torsk i land, skød sin buk nr. 2 i år, kun 20 meter fra hans nabos skydestige..naboen fik sig et chok..

At skyde sin buk nr 2 er han ikke ene om, maleren skød allerede sin buk nr. 2 i går morges..

Samtidig med jeg i aftes sad og kiggede på min spidsbuk, overvejede Boje jr. også at skyde sin buk nr. to i år, en lille spidsbuk i bast, heldigvis ringede han til Boje senior, for at høre om han skulle skyde..bastbukken overlevede en aften i silende regn.

Og jeg sov i nat ligeså længe som de tre foregående nætter tilsammen..eller næsten...jægeren plagede mit sind fra kl. 3.15 indtil nu..og sådan vil han blive ved at plage, indtil årets første buk ligger for hans fødder..

vh knæk og bræk

Jens-Arne

ps. For en del af de penge og jagttøj jeg fik i gave sidste år, købte jeg det nyeste (og måske dyreste) sæt jagttøj fra Härkila..og det kan jeg godt anbefale..jeg var ligeså tør indenfor jagttøjet, som da jeg tog hjemmefra..fantastisk..og jagtsættet tørrer lynhurtigt..min bedste investering nogensinde.

Onsdag d. 20/5

Til morgen ville jeg sætte mig i Katbjerg, i stigen ved det lille indkransede kornareal, hvor kornet i år er sået sent, og derfor kun står i 5-10 cm højde..

Bedst ved dette stykke er, at det i år har raps mark på to sider..også mine marker, men rapsen er umulig..2 meter højt eller næsten.

Kortfattet..så var det en fin stille morgen, vinden var svag til let, for en gang skyld forholdsvis tørt, og der kom da også en rå, et smaldyr, hun gik tværs over marken, havde hun været buk, var hun død..

Da hun nåede hen til min stige, kunne hun lugte min skydestok var noget nyt, og det fik hende til at vende om, dog uden at gå i panik.

Senere på morgenen pürschede jeg op over marken, ned mod den store kornmark, stødte en rå..

aften

Vi skulle hele 5 dage hen i bukkejagten, før vi fik en dag med rigtig bukkevejr..

Jeg var ikke sikker på, at jeg ville skyde buk denne aften, men jeg burde se buk..sådan tænkte jeg inden jeg kom til markerne.

Men kornets højde kom bag på mig.

Hele vejen op langs den ene side, stod kornet så højt, at det kun var toppen af hovedet på råen der var fri..hun var tidligt på aftenen, kommet gående på tværs af marken jeg havde valgt at sætte min jagtstol op for enden af (det der var kartofler på sidste år)

Ja, faktisk sad jeg få meter fra, hvor min sidste buk 2014 faldt.

Men de første 120 meter hun tilbagelagde, kunne jeg godt have skudt, men om en uge..så er det slut.

Som aftenen skred frem, mistede jeg modet mere og mere.

Solen havde stået lige ind i fjæset på mig en times tid, heldigvis kom en sky og dækkede solen den sidste time den var oppe.. (troede ikke jeg ville ønske mig en sky mere i år)

Jeg havde sporadisk og periodevis pebet i mit Nordic Roe lokkekald, ikke lange salver, bare lige 6-7 piv og så lang pause.

Ud af øjenkrogen, til venstre, så jeg en gren vippe i læhegnet skråt bag min ryg.

Jeg kiggede op på de andre grene, der var ingen vind.

Det kunne have været en fugl, men jeg havde også for kort tid siden hørt solsorten skælde ud bag mig, i mosen..var det bukken der var lokket til af mit kald?

Jeg drejede skydestokken sammen med riflen, og al min opmærksomhed blev rettet mod pletten, hvor grenen havde vippet.

Jeg peb en serie afsted, i håb om at bukken, hvis det var en buk, ville træde frem.

På min ubekvemme jagtstol forsvandt alle smerter, og nu var der kun en ting i hovedet, der var ca et kvarter til solen gik ned.

Pludselig hørte og fornemmede jeg bevægelse fra højre..hvad fanden.

Jeg drejede mit ansigt, og så et rådyr komme i let trav i sprøjtesporet tættest på hvor jeg sad, parallelt med læbæltet.

Det var sgu en buk, men var det ikke bare en spidsbuk?

Som bukken kom nærmere, reagerede jeg alt for sent..min riffel skulle jeg straks have hevet ud af skydestokken..på denne afstand var den unødvendig.

Men det løb var pludselig kørt, snart stod bukken på en afstand af blot 6 meter fra mig, og den havde lugtet der var ugler i mosen.

Fastfrosset i et kort øjeblik, hvor bukken mere lugtede end så uglen, og så vendte han rundt, og løb uden brok væk fra det farlige..

Jeg bandede mens jeg forsøgte at stoppe bukken med højlydt bøven..BAHR, BAHR, BAHR, BAHR..

Men jeg skal love for, at bukken her havde spist sine havregryn, den fortsatte fra min mark, tværs over naboens, en rå kiggede forundret på den flygtende buk..lidt efter lød der to skud..

Var der en nabo der modsat mig, godt ville skyde på så lille et mål i bevægelse??

Jeg krydsede fingre for, at de skud kom langt langt væk fra.

Bukken var udstyret med en fin meget perlet og meget lys opsats.

Jeg nåede ikke at tælle takker, men jeg vil tro den mindst havde seks..

Selvom der var ca 9 minutter til solen officielt var gået ned, så pakkede jeg sammen, og begav mig mod bilen.

Skyerne havde samlet sig, og jeg var netop nået ind i bilen, da der for 117 gang i denne bukkesæson blev åbnet for himlens sluser.

At mit humør svarede til det himlen bød på, sort himmel, er nok ikke skudt helt ved siden af..og sådan forsøgte jeg at koge af, inden jeg kom hjem til familien..

 Min jagt gik i går aftes fra spændende til rigtig spændende i morges..

Torsdag d. 21/5

Jeg så en endnu større buk, dog ikke der hvor jeg så buk i går aftes.

Efter at have siddet et par timer i hundekoldt tågedis, uden aktion på marken, men med den smukkeste solopgang som udsigt, valgte jeg at pursche op over marken.

Let at pursche lydlyst i sprøjtespor med store vandpytter (som om)...og jeg måtte konstatere det jeg frygtede..mine gummistøvler var ikke tætte..

Ja, jeg lød vel ligesom Jørn B. i sine størrelse 47 på gåsepyrsch i Sverige.. (Jørn vil have mest mulig gummi for pengene)

Ingenting at se på de første 100 tdr land mark..

Videre over en markvej og til næste mark.

Jeg rundede et hjørne af en lille træsamling, ikke helt et læhegn, og jeg blev mødt af en kraftig bøven, ca 75 meter fra mig.

På toppen af en holm/indhegning, hvor der normalt går heste, stod en buk og bøvede af mig.

Med bredsiden til...

Men da han stod på toppen og jeg i bunden, var der ingen kuglefang..øv..han var ellers noget større, end ham jeg så i går aftes..

Bukken løb ned på marken, stoppede op ca. 15 meter fra et 5 rækket læhegn.

Jeg peb i mit bukkekald, måske derfor han stoppede..vinden, det lidt der var, føj ned i snotten på ham, han stod nu ude på ca 140 meter..godt og vel..(kunne han virkelig lugte mig på den afstand?)

Stående med riflen på min skydestok, kunne jeg se ham stå med røven til mig, mens han slikkede sig over skulderen, ikke særlig nervøs..

Jeg gik tilbage, samme vej som jeg var kommet, nu i hurtigt tempo.

Ind i hegnet fra vejen, op over marken (uden heste) op på holmen, fandt bukkens natteleje, jeg var i skjul af en lille skråning ned mod bukken.

Da jeg fik hovedet op, så jeg kunne se bukken, var han væk..formentlig trukket ind i det brede læhegn..men han kunne også være gået efter min piben..hvor var han?

Pokkers

Jeg gik længere frem, så jeg kunne skimte lidt af den anden side af læhegnet (det går ikke helt over marken, deler en mark i to, begge marker er mine)

Jeg blæste nogle gange i mit Nordic Roe.

Og der, der kom han ud..på den anden side af læhegnet, på vej væk..han stoppede op, igen med bredsiden til, skudafstand ca. 120 meter, rigeligt for mig, stående med skydestok og bankende hjerte..

Riflen lå på bukkens blad, men der var næsten en hel trætop i vejen..jeg stod jo højt i forhold til bukken..

Gå nu fem skridt længere frem min ven..og så pang..

Det var ligesom om, at bukken kunne læse mine tanker, han vendte om, og gik tilbage i skjul..

Pokkers..jeg forcerede frem, for at komme i position til at skyde på den anden side af læhegnet.

Imellem gylletanke og med svinefarm som baggrund burde det kunne lade sig gøre..

Men nej, nu bøvede bukken fra den anden side af læhegnet, altså der hvor jeg kunne have skudt, hvis jeg var blevet på holmen..pis..

Bukkens sanser var sgu bedre end mine.

Jeg masede hen i den anden ende af læhegnet, blot for at se bukken forsvinde i horisonten, han havde mig hvor han ville, og han bøvede for tredje og sidste gang af mig denne morgen..

I aften vil jeg vinde.

JAØ 21/5-15