STUDENTERBUKKEN aka min første danske buk 2018

STUDENTERBUKKEN

Som den sidste i søskendeflokken på 3 blev Andreas, min søn på 19 år, student.
Og dermed er jeg den eneste i min lille familie på 5, der ikke har en studenterhue der trykker. (det kommer sikkert bag på de fleste ha ha..or not)
Men som jæger, i en husstand med "kun" en bil, og en søn der ligger i druk mere end en uge i træk, og deraf brug for chauffør aften og nat..ja..så kan det være svært at komme på bukkejagt..dog kom jeg da afsted nogle gange, også i den sidste uges tid..

”Mindre jagtareal søges” sådan lød overskriften i en lille annonce jeg satte op på jagtformidlingen.dk 

d. 21.04.18..
Og annoncen i sin helhed :
”Jeg søger et mindre areal, hvor jeg kan få nogle gode timer til at gå.
Er der mulighed for at skyde en buk/et stykke råvildt om året, vil jeg blive meget glad.
Jeg er 53 år, har haft jagttegn i 24 år, og er derfor en meget erfaren og ansvarlig jæger.
Men da det kun ser ud til, at det er konsortiejagt, der er til at få, så søger jeg på denne måde en jordbesidder, som måske kun ønsker en enkel jæger på besøg.
Ring eller skriv til mig, så kan vi måske finde ud af noget.
Venlig hilsen Jens-Arne Østergaard
Ps. afstand til din mark må gerne være maks 50 kilometer fra Hobro.”

Jeg var i sæsonen 2016-17 kommet med i et konsortie, og lad mig sige det kort, det gik helt galt.
Jeg troede at man i et konsortie dyrkede kammeratskab, tog godt imod nye medlemmer, og at disse nye medlemmer ikke blot blev betragtet som bidragydere, så kernen/de gamle jægere, kunne bibeholde det jagt de havde lejet.
Det burde måske have undret mig, at 5 ud af 9 medlemmer var trådt ud af konsortiet, året forinden..(og det skete så igen, det år jeg også trådte ud)
Men da jeg "kendte" én af de ”gamle” medlemmer af konsortiet, og han snakkede godt især om jagten, så kunne der vel ikke ske nogen større skade ved at prøve, jo det kunne der faktisk..
Men jeg var en smule desperat, da jeg over 2 år havde mistet næsten al min elskede enemands jagt.
Jeg havde i 18 år ”gratis” jagt hos en svinebonde..fantastiske 150 tdr land, kun dyrkede arealer men også en del læhegn..jeg satte hverken stiger, tårne eller vildtkamera op, alle bukke blev skudt fra jagtstol, jeg lærte arealet og dyrene at kende..ubetalelig lærdom..
I samme periode, de sidste 6 år havde jeg lejet jagten på 200 ha et andet sted til en pris, selv jeg kunne betale, desværre kom et familiemedlem til, der gerne ville gå på jagt..eller så kom der et konsortie, der ville betale 5 gange så meget som jeg..lige meget, jeg mistede jagten.
Og når det gælder jagt, så har udlejer altid fat i den lange ende.

Desperat eller ej, så var det konsortiejagt jeg var gået med i medvirkende til, at jeg næsten mistede lysten til at gå på jagt overhovedet.

Nå..men jeg slikkede mine sår, og tænkte..jeg har stadig et par små steder, som familie- og venner har givet mig lov til at bevæge mig på.
Men arealerne har ikke den store trafik, heller ikke af råvildt, og da jagt med riffel på netop råvildt er det der ligger mit jægerhjerte nærmest..så søgte jeg jagt via jagtformidlingen.dk.

Og der kom da også et par gode tilbud.
Jeg syntes dog priserne var en smule i overkanten, og afstanden for at jage, ofte lidt langt hjemmefra.

Søndag aften d. 24/6 fik jeg en sms (som sendt fra himlen):
Sendt fra himlen..for jeg trængte virkelig til at se en buk..skønt jeg havde tilbragt..ja..et sted mellem 50 og 100 timer på jagt i år, havde jeg ikke set skyggen af en buk..

”Hej Jens-Arne. Jeg har noget jagt til leje tæt på …... Du kan ringe til mig i morgen og høre nærmere, vh ….”

Selvom det var tæt på midnat før jeg så beskeden, så skulle jeg straks på krak for at se nærmere på området..
Det så rigtig, rigtig spændende ud.
Det viste sig at være 20 tdr land, lidt juletræer, lidt skrub, et lille mosehul og en fin slugt.

Mandag var der studenterfest i huset, Andreas fik sin blå hue på, vi lavede selv det meste mad til de 46 gæster, dvs.. der var rygfilet, frikadeller og hotwings til det dobbelte..men hvor der handles der spildes.

Jeg tog ud for at se på jagt arealet tirsdag d. 26/6 kl. 18.00
Efter en tur rundt på arealet med jagtudlejer sagde jeg straks ja tak, mange tak.
kl. 19.00 var jeg til møde.
kl. 20.15 var jeg på jagt.
Tirsdag aften purchede jeg lidt langt slugtens kant.
Så mange fejninger, veksler og frisk fald fra råvildt.
Jeg stødte sidst på aftenen et dyr, nåede ikke at se, om det var en buk.

Onsdag morgen startede jeg med at sidde i en stige, derefter gik jeg en lille tur..jeg fornemmede der var noget der listede væk bag træer og buske, syntes også jeg kunne lugte råvildtet, da jeg til slut sad i en stige..men ingen buk..
(og så er der nok nogen der griner..lugte råvildtet..det kan godt være studenhuen ikke trykker, men min lugtesans fejler ikke noget, jeg har en stor næse..måske derfor..)

Jeg var på udebane..det tager lidt tid at lure dyrenes vaner og veksler af..
(lidt tid..ja..alt er relativt)

Onsdag aften var nok årets mest perfekte vejr til bukkejagt.
Temperaturen høj og trykkende, lige netop når vejret virker trykkende, så siger erfaringen mig, at råvildtet flytter sig lidt mere rundt en vanligt, måske fordi insekterne i luften er mere aggressive..
Men Onsdag aften var vi til studenterfest..så først torsdag morgen, kunne jeg komme på jagt igen.

Jo..jeg var faktisk sulten efter at se en buk, aldrig tidligere (og jeg mener aldrig) i mit jægerliv har jeg set så lidt råvildt, faktisk har jeg kun set dyr én gang i år på et af mine småsteder..tror det var en lille buk, men den var væk, før jeg kunne sig buh eller buk.
(jo...mit første år som bukkejæger i 1994 skulle jeg helt frem til d. 15/7 før jeg skød buk..og så er der et enkelt år på 23 år, hvor jeg ikke har skudt buk..så man skal aldrig sige aldrig..)

Torsdag d. 28/6 kl. 03.00 ringede mit vækkeur.
Hold fast hvor var dynen tung, jeg fik dasket til min mobil, heldigvis overlevede mobilen mit søvnige dask, og ringede igen 5 minutter senere, og så var der ingen kære mor..jeg tvang mine ben udover sengekanten..

Kl. 04.00 ankom jeg til jagtterrænet.
Fra bilen og hen til den stige jeg havde besluttet mig for at sætte mig i, er der vel knap 150 meter, så fire minutter senere, kunne jeg se nedover starten af slugten.
Jeg var nået forsigtigt frem, og jeg satte mig ikke straks op i stigen..men lod kikkerten afsøge den del jeg kunne se, stående på jorden..

Jeg har trods alt igennem tusindvis af timer på bukkejagt og knap 80 bukke, opnået en vis erfaring i at gribe tingene langsomt an..ved bukkejagt skal den første kontakt med jagtmarken tages på listesko.
Hurtige bevægelser og forhastede beslutninger kan gøre de næste timer i venteposition nyttesløse...

Jeg skuede derfor med rolige bevægelser udover bunden af slugten.
Nej ingen dyr ude, der var fuldmåne og derfor meget lyst..
Men hov..den tue der..var den der også i går og i forgårs?
Kikkerten blev listet frem og jeg kiggede igen.
For hunden da, hjertet røg op i halsen samtidig med opdagelsen af, at der lå en buk mindre end 60 meter fra mig..
Bukken lå med rejst gehør (ører), den lå og tyggede drøv (fordøjede sin mad) med lukkede øjne, og sikke rød han var, i kikkerten kunne jeg rigtig beundre det fine dyr.
Opsatsen så ganske fornuftig ud, ikke meget over ørerne..men jeg er sjældent kræsen, når det kommer til et trofæ, og jeg ved jeg træder mange over tæerne, når jeg siger, at jeg ikke tæller takker..for mig er de 6 takker ikke alt afgørende, langt fra..

Flg kan du bare springe over..det er bare min holdning, der kommer til udtryk, og har ikke noget med denne jagt at gøre.. :
”Det er lidt sjovt så mange der mener, at en sekstakker buk er sværere at skyde end en spids buk.
En ung buk er også lettere at skyde end en gammel buk, mener de fleste og ja..det er al for let at skyde en buk fra en stige..osv.. påstandene er mange..
Jeg har skudt bukke i alderen fra 1 år til 8 .. måske ti år (en buk bliver vel maks 12 år i naturen)
Jeg har skudt spidsbukke, gaffelbukke, og en del seksendere..
De fleste bukke har jeg skudt fra jorden, siddende på min jagtstol, nogle har jeg kravlet ind på, andre har jeg siddet og ventet på, andre igen har jeg lokket med bukkekald..og rigtig mange har bare været resultat af tålmodig venten på, at en buk må der for hunden da dukke op, hvis jeg sidder samme sted længe nok..

Jeg tror i bund og grund, det handler mest om, at læse sit terræn, og jeg bruger ikke vildtkamera til at hjælpe mig..jeg ved godt det virker oldnordisk, men jeg vil gerne overraskes..nå ser han så´n ud?
De fleste bukke jeg har skudt, har været efter tilfældigheds princippet.
Skyder jeg en buk og slutter jagten, så er der en anden buk der overlever.
Og er det en ung buk jeg skyder overlever den ældre buk og vise versa..
Og det med antal takker/sprosender..
Er det bedre at skyde en et års/to års seksender, end at skyde en mindre et års/to års buk?
Kort sagt..det vil altid være op til den enkle jægers samvittighed hvad han skyder, mener jeg..
Så længe det er en god oplevelse, som jægeren aldrig glemmer, så er trofæet for mig at se, fuldstændig ligegyldigt.
Uden hjertet i jagten, så kan det sgu være fuldstændig ligegyldigt...nå jeg kunne ikke lade være...”

tilbage til jagten..

Med rystende hænder fik jeg forsigtigt min skydestok sat op, for selvom der kun var 5 meter hen til stigen, så ville en klatren op i denne, få bukken til ane uråd.
Der var ingen vind der rørte sig, men en vind der står stille, kan være mere lumsk end en frisk vind fra vest, den kan smyge sig i alle retninger.
Jeg havde nu så meget bukkefeber, at jeg havde svært ved at holde riflen stille nok til, at jeg kunne se bukken igennem riflens kikkert..godt jeg først skal tænke på at skyde tidligst om 27 minutter, så er jeg nok faldet ned på jorden igen.
(Solen står op 04.31...som jægere må vi først skyde, når solen er stået op .. der kan jo være ikke jægere, der læser min historie derfor lidt o.b.s...det håber jeg faktisk, der er..)

Nå..men det var bare at vente, og håbe solen ville stå op før bukken.

Jeg fik hurtigt ro på mig selv.
Desværre vågnede bukken allerede efter 7 minutters venten.
Bukken rejste sig pludseligt op, og ja..det er nok fordi, der er så lyst, eller så fik bukken bare lyst til at gå en runde..for efter han var kommet op at stå, så satte han fart på øjeblikket efter.
Let løb mod venstre og han var væk bag nogle tætte buske..pokkers også..jeg var ved at tro, det skulle blive en af de korte morgener..

Jeg listede lidt mod højre, for at se om jeg kunne få øje på bukken bag buskene..nej..han var væk.
Jeg satte mig ned på jorden, ventede nogle minutter.
Rejste mig..brugte flittigt min kikkert, ingen dyr i sigte.
Jeg kunne nu forsigtigt kravle op i stigen.
Minutterne fløj afsted, solen stod op, ikke fordi det ændrede meget på lyset, men jeg kunne ude i horisonten godt se solens stråler lyse jorden op..jeg sad i læ for solen, med høje træer bag min ryg, så jeg var helt usynlig i mit camouflagetøj, handsker og net for hovedet.

Straks klokken rundede 04.31 tog jeg mit lokkekald til munden, og sendte et par kontaktlyde afsted.
Som skudt ud af en kanon kom et rådyr fra venstre mod højre..jeg nåede ikke at få riflen til kinden..så var den væk igen.
Men..jeg tror ikke den havde noget mellem ørerne..eller havde den?
(igen info til ikke jægere..det er kun bukken der må skydes i perioden 16 maj til 15 Juli, og det er kun bukken der har en opsats/et gevir)

Måske det var en rå, der troede min kontaktlyd var et lam der kaldte på sin mor..hvad ved jeg, mit rådyrsprog sidder ikke altid lige i skabet.
Men hvor der løber en rå, følger der tit en buk bagefter, nogle gange med tungen ude af munden.
Og jeg havde under min første tur rundt på terrænet sammen med udlejeren set veksler, der godt kunne minde om et ottetal..var det tegn på den første brunst?
(Når bukken render i røven på en rå i starten af og under brunsten, sker det tit i cirkler eller i otte taller..og det kan ses i det høje græs)

Jeg væbnede mig igen med tålmodighed (og det er kun i bukkejagt, jeg besidder den evne)
Jeg legede et par gange med først det ene og så det andet bukkekald..ingen buk, ingenting overhovedet..jo..pludselig så jeg dyr ude i horisonten.
Ca 569,5 meter væk (jeg har tjekket på kraks kort) kom der dyr fra venstre mod højre..kronvildt..hinder og kalve.
Jeg fik travlt med at optage med videokameraet, og sjovt at se, hvordan kalvene løb frem og tilbage mellem hinderne, i det høje korn stak kalvene ikke meget op.
Jeg vil tro der var mellem 10 og 15 dyr.

Lidt senere kom to stykker råvildt ud på genboens mark, nyhøstet korn.. (247,5 meter ude)
Den ene var i hvert tilfælde en spidsbuk, og de var tydeligvis begge meget unge, de var også i legehumør.
Jeg prøvede at bruge min nordic roe lokkekald, fordi det er det der piber højest, på disse to unge ”fyre”.. de løb da også efterfølgende op imod mig, men forsvandt i noget tæt bevoksning (jeg så ikke mere til de to)

Nå..jeg kunne da også nappe en lille lur 3 timers søvn er måske lige i underkanten.
Jeg tog et par powernaps, og var glad for, at jeg ikke havde glemt evnen, først næsten helt væk, registrerede lyd og nok også mere end øjet ser..straks efter helt vågen..og derefter et nap..
Sådan sad jeg en tid, engang imellem et par piv fra mit lokkekald..det så dog ud til at være uden værdi i dag..

Pludselig kom et dyr fra venstre mod højre, kun 25-30 meter foran mig passerede det.
Dyret løb ned af skråningen, ned mod et væltet træ (mod træets top der nu lå på jorden længst væk fra mig)
Riflen kom op, for jeg havde registreret, at det helt klart var min morgenbuk.
Klokken var nu 05.46..
Hvor var bukken?
Han var ikke forsvundet helt ude til højre, så ville jeg have set ham..men han havde godt nok fart på..
Riflen var klar..jeg var klar..jeg manglede bare at se bukken træde frem.

Efter ca 10 minutter tog jeg min kikkert frem..bukken kunne da ikke bare synke i jorden.
Jeg studerede indgående træets top og buskene omkring det væltede træ, jeg ville prøve at finde noget ”rødt” der stak ud fra alt det grønne og mørkebrune.
Jo der, lige i udkanten til venstre, bevægelse og en sommerrød bukkefarve.
Bukken kom nu ligeså stille ud på det åbne, snart ville han være, hvor jeg så ham ligge lidt over fire.

Men, men, men.
Med røven til mig, begyndte bukken at rengøre sin pels, selvom bukken vred hele halsen rundt for at komme til bagdelen, så kunne jeg ikke sætte et halsskud ind.
(og jo..det har jeg gjort et par gange, med stor succes hver gang, men man skal være sikker i sin sag, jeg anbefaler det ikke..)
Afstanden var nu ca. 60 meter.
Jeg havde nu fået lidt feber igen, riflen lå dog stødt og stabilt på stigens tværstang, ja..riflens træskæfte mod stigens træstang gav et par smålyde fra sig, som to stykker træ gnedet hårdt mod hinanden kan finde på at gøre.
Pokkers..var det nok min feber/min vejrtrækning der bredte sig til riflens bevægelser..
Bukken kiggede pludselig intenst op på mig, fastlåst i et minuts tid..det føltes længere denne stirrekonkurrence..nu manglede det bare, at jeg fik en tudse i halsen..
Var jeg afsløret..det kunne også være min tidligere lokken, der gjorde at bukken tænkte : ”hvor er råen, der kaldte på mig?”

Da bukken endelig kiggede væk (jeg vandt stirrekonkurrencen) fik jeg riflens neoprenbeklædte rem lagt mellem riffel og tværstang, nu var jeg helt stille..

Så buk..det kan ikke gå galt..jo for dig, men næppe for mig..drej dig nu en smule..eller tag et skridt enten til højre eller venstre..jeg vidste hvor det bar hen, følte mig sikker i min sag, om få sekunder kunne jeg sætte et skud ind, bukken måtte gå til højre eller til venstre..tag nu det skridt..
Pokkers, man skulle tro bukken kunne læse mine tanker.
For pludselig var han færdig med sin morgen toilette, og for bukken var der kun en vej, og det var frem.
Roligt gik bukken fremad, jeg fulgte ham igennem min riffelkikkert.
Riflen var afsikret, klar til skud..
Men på intet tidspunkt under gåturen kom der en chance.

Lige inden krattet, piletræer og andet godt, opslugte bukken, begik bukken den fejl bukke ofte begår, nogle gange for sidste gang i deres liv.
Det drejede sig måske om et halvt sekund..men det var nok for mig.
Bukken skulle lige kigge sig over skulderen en sidste gang, og tog derved et lille skridt mod højre, så højre flanke blev blotlagt.
Skuddet faldt, bukken sprang frem i skuddet, og jeg var næsten sikker på, at det var hans sidste spring.
Men han var væk, taget i favnen, enten af døden eller af pilekrattet, jeg håbede på begge dele.
Klokken var nu 06.04..og jeg lod bukkefeberen få frit løb.

Dette magiske øjeblik, prikken over i'et, gid det dog aldrig ville gå over..man svæver som jæger på en rus af adrenalin, det er derfor, jeg går på jagt...
(ja ja..også for at nyde forspillet, naturen, fuglesangen, at tælle musvitter og lytte til en gøg der kukker..)

Ca 06.12 da rusen var overstået, gik jeg ned mod anskudsstedet.
(anskudsstedet er stedet, hvor bukken er truffet, indtil bukken er fundet, så bliver stedet til skudstedet igen en obs)
Selvom jeg formodede at vide, hvor bukken var at finde, så ledte jeg først efter schweiss.
(schweiss er blodet fra bukken, hvis den er ramt af jægerens kugle)
Jeg fandt lidt schweiss, men ikke meget.
Derefter..jo der var mere, og der var lungevæv i..jeg havde fat i den lange ende..
Jeg gik et par skridt indenfor, og over brændeælder og igennem pilekrattet kunne jeg se bukken ligge.

Alt åndede fred, fuglene sang igen, som om intet var hændt.
Der var sket så meget for mig og bukken, men dog ubetydeligt lidt set i den store kikkert.
Mit skud havde været øjeblikkeligt dræbende, sad som det skulle.

For bukken var livet med èt blevet slukket, og for mig, var jagtglæden vendt tilbage for fuld skrue.

Tak til min nye udlejer, jeg håber vi begge bliver tilfredse med vores aftale.
Jeg har i hvert tilfælde en rigtig god mavefornemmelse.

Ved bilen kunne jeg godt mærke, at det var længe siden, jeg havde båret en buk på skulderen.
Som altid syntes jeg, bukken skal æres ved at blive båret med hovedet forrest, forlade sit terræn over jægerens skulder.
De stejle skråninger var også en sund belastning for kroppen at forcere med en buk som last.
Jeg har jo altid spejlreflekskamera i min rygsæk, og videokamera i min lomme.
Udover jagttaske og buk, havde jeg også riffel og skydestok..så hænderne var fulde, det samme var mit sind.

Jeg havde fået lidt småtravlt, skulle på studenterkørsel klokken 08.00.
Jeg havde lovet at være hjemme kl. 07.20..kl. 07.22 holdte bilen i indkørslen..

Men det tager jo lidt tid at nyde og absorbere en bukkejagt som denne..men tid skal vi huske at tage os, også når vi er helt alene...alene som jeg var denne morgen, hvor en buk endelig til sidst gjorde mig selskab..og den var mere end velkommen..

JAØ 28/6-18

I dette fine terræn kunne bukken let gemme sig..

Når det første schweiss er fundet, så tørres sveden af panden..

Og så det store øjeblik..1 år, 2 år eller 3 år..mit bud er 2 år gammel..14,4 kg brækket vægt..