December jagt når December er bedst

Decemberjagt når december er bedst

Det skete i de dage, at en håndfuld jægere drog på jagt, ja rent faktisk var der nærmere 3 håndfulde jægere og godt en håndfuld af dem havde hund med, men skidt..vi skulle alle på jagt.

Og de samledes ved krybben i formandens store lade.
Holck bød velkommen til de fremmødte, vi stod alle uden hatte og lyttede til dagens parole.
Jeg havde inviteret min gode ven og jagtkammerat Maler Niels med på dagens jagt, og vi var begge spændt på, hvad det smukke december vejr kunne byde på af chancer, vi vidste dagen ville blive god, for det fine vejr, det gode selskab, den varme påklædning og olierede jagtgeværer, smilende ivrige hunde..jo det kunne kun blive en god dag.
Med en snaps fra Vesterhavet kradsende i halsen ønskede alle hinanden knæk og bræk, og vi satte os i bilerne for at køre mod Blære enge, dagens første ”såt” (der var 3 såter i alt)

På frosne vandpytter og igennem sølvglimtende græsstrå begav vi os med hunde, ned af markvejen mod kanten af første skovstykke, jeg havde varslet Niels aktion fra start, der ville være fasaner og snepper, og formentlig også råvildt og ræv, vi måtte skyde hvad der kom for, dog ”kun” et stykke råvildt pr. jæger..

Trippende af forventning og pga frosne tæer stod vi og ventede på et trut fra Holck, som tegn på at skytterne var på plads.
Vi havde set det første stykke råvildt løbe i sikkerhed, trykket ud af såten af skytterne der ikke kunne gå stille på plads, ingen kunne gå lydløst, selvom Holck havde sagt vi skulle..

- I skal blot gøre som under bukkejagten, tage støvlerne af og gå i sokker..
Lød min opfordring til skytterne, jeg tror ikke nogen lyttede efter hverken Holck eller mig..

Så kom truttet, og vi kunne slippe vores hunde.
Niels gik til højre for mig og der gik ikke længe før første skudchance kom til Niels.
En fasanhøne strøg fra venstre mod højre, kom flot over Niels, perfekt skudmulighed, to skud blank forbi..
- Jeg var lige på vej ind under nogle tætte grene og skuddet blev sgu ikke perfekt..
Lød det naturligvis fra Niels..

Kort tid efter strøg en skovsneppe fra højre mod venstre, ja man må ikke håbe, men jeg glædede mig til at Niels skød forbi, så skulle jeg satme vise, hvordan den fjer skulle rulles..
Bang..et skud fra Niels og fuglen strøg mod jorden, men blev inden da fanget af træernes fagnende grene..
- ahr..nu hænger den sgu i en gren
Lød det fra Niels..men der gik ikke et øjeblik før grenen slap sit greb, og sneppen kom til Niels, død i skuddet var fuglen, og jeg lettede på hatten.

Der lød råb og fasaners skræppen når de fløj op.
Skud lød hele skoven rundt, jeg så flere fugle i luften, alle udenfor skudhold.
Snart stod vi blandt siv til nakken, og det knasede ved det mindste skridt.
En hund gav hals, ikke overraskende stod der råvildt i det tætte, men ville det komme til skud.
Skud lød, fasanens død, men jeg fik stadig ingen chance til vildt.
En sneppe strøg på tværs, den blev fulgt af mindst 5 skud fra skytterne, og fløj uskadt videre.

Efter første såt var der blevet nedlagt et par fasaner og et par skovsnepper.
Der var kun set et stykke råvildt, den sneg sig dog imellem, der er der også mest plads, det forholdsvis lille antal jægere gav vildtet stor mulighed for overlevelse, og sådan er jagten også bedst, syntes jeg.

Morten, en af os med hund, havde glemt at skifte til gummistøvler, så i dagens anden såt måtte han sande, at det var nok sidste gang han glemte det..
Gennemblødt kom han igennem såten, godt nok havde han tørre gummistøvler liggende i svigerfarens bil (og svigerfaderen var blandt dagens skytter heldigvis) men uden tørre strømper hjalp det lige lidt..
Heldigvis havde foreningens kasserer Niels Jørn mindst to par ekstra sokker i bagagerummet, så Mortens dag (og sikkert også aften) blev reddet..for vi var ikke engang halvvejs igennem dagens jagt.

Vi startede på formiddagens sidste såt..
Den såt der plejer at være flest fasaner og råvildt i.
Et fladt engstykke med et meget tæt pilekrat, som nærmest er en stor sø med grene stikkende op af vandet.
Heldigvis er vandet ikke dybere, end man kan gå tørfodet igennem, hvis man har høje gummistøvler på.
Jeg tog for en gang skyld en yderfløj, så jeg kunne gå på åben mark, jeg syntes Niels skulle opleve at gå i en rigtig eng..
På den åbne mark skete absolut intet, al vildtet var i krattet, og alle fugle (med undtagelse af to) fløj ind over krattet og mod skoven hvor volieren var.
Og det råvildt som Zanto gav hals på, stak også mod skoven...fint.. for der stod de fleste skytter også.

Zanto havde fært fra start, og han gik hurtigt frem, kunne huske stedet fra sidst, og der gik ikke længe før de første skud lød.
Kort tid efter blev der givet hals, flere skud lød.
Nu var alle 6 hunde, på nær en, i det tætte krat.
Til venstre for mig gik Carsten med sin gamle golden retriever, og den løber ikke langt, i det hele taget tror jeg ikke den løber, men den fik da lov til at apportere en nedlagt fasan, en af de tog der fløj til venstre ud over det åbne, blev flot nedlagt af foreningens kasserer, der stod på post på denne side.

Jeg så spejlet af et stykke råvildt i kanten af pilekrattet, lige inden den forsvandt ind i det tætte igen.
Kort tid efter kom Zanto ud og vendte, og ja..selvfølgelig gik han på rådyret med fuld hals.
Jeg ville gerne have haft min hund herude på det åbne, men der så ikke ud til at være noget liv, så hvad skulle Zanto så få tiden til at gå med lige her?
Madsen spurgte mig godt nok efter såten var slut, om jeg ikke havde hund med, han kunne jo se jeg gik over marken uden...
Ja ja..jeg er efterhånden vant til spydige kommentarer, og de er ofte godhjertet ment, men ikke altid.
Jeg ved dog, hvad min hund kan, og hvad den ikke kan..
Jeg var stadig i godt humør da såten var slut, Zanto var ved min side, og selvom jeg (ligesom Madsen) ikke havde haft en eneste skudchance, ved jeg, at sådan er jagt..

Det var forbavsende lidt vildt der lå ved bilerne, i forhold til de skud der havde lydt.
Jeg kan jo sagtens være hård, 0 skud og 0 stykker vildt ha ha..

Nu skulle vi til dagens sikre såt, vi kørte mod formandens lade, hvor vores krybber ville være fyldt med forsyninger.
I dagens anledning havde jeg til mig selv og min gæst købt en færdig pakke foder, bestående af enten kylling eller oksekød, med tilhørende pasta og salat.
Sidste gang jeg havde haft Niels med som gæst (eller en anden gang) havde jeg købt to pakker sushi..vi får jo så rigeligt med rugbrød til daglig.

Mætte og i stadig godt humør kørte vi mod dagens næste såt (som er 4 såter) Aars skov.
Der skete ikke så vildt meget i skoven.
Vi så enkelte snepper, og jeg var ved at blive løbet ned, af det største rådyr jeg har set i år, måske det var Rudolf på afveje?
Men skoven var så tæt der hvor dyret kom, og jeg var på vej over tværliggende træstammer, så jeg var slet ikke klar til at skyde til noget som helst.
Endnu engang gik jeg igennem såterne uden at få vildt på skudhold.
Niels afgav heller ikke skud, enkelte skød til snepperne, der var vidst en der fik held..ellers var det blot skud lige i luften.
Jeg gik som yderste fløj sammen med Zanto, og pludselig tog han en halv stand mod et lille grantræ i den yderste kant.
Zanto røg frem og tog noget i kæften, og ruskede det hårdt.
Jeg troede det måske var en skabsdød ræv eller påkørt kat..
Da jeg kom nærmere kunne jeg se det var en fin rød ræv, og 12 meter op af sporet stod en stolt jæger.
Jeg sagde ”los” til Zanto, efter jeg havde rost ham for ”affangningen” (ræven var dog død, men nu var vi sikre på, den ikke bare sov rævesøvn/lod som om den var død)
Jeg gratulerede jægeren og vi søgte videre.

I Aars skov var ingen hunde på afveje, der var en smule hals så Zanto havde sporadisk kontakt, uden invitation til udflugt.
Trætte og mætte vendte skytter, drivere og hunde tilbage til bilerne, hvor det nedlagte vildt blev lagt behørigt frem på parade.

Mens jægere søgte mod pladsen, varmede jeg mit jagthorn op.
Jeg blæste ”Vildtparade” så alle blev samlet.
Holck fik ordet.. 44 skud og 9 stykker nedlagt vildt, jo..de snepper kan drille og give god omsætning for jagtforretningens patronsalg.
Jeg blæste over vildtet ”Sneppen”, ”Rævens død”, ”Fasanens død” (som er et af de længste signaler, og et guld signal) og til sidst det lidt triste ”Jagt forbi”

Og hold op hvor lød det godt her i skoven, hvor lyden smøg sig rundt, råvildtet stod stille og lyttede, sneppen slog et knæk i fløjet, og fasanen skyndte sig væk i frisk løb over det kolde og snedækkede landskab.
Og ja..for en gang skyld var der næsten ingen fejl i tonerne, men det var jeg nok, den eneste der kunne høre..

Stilhed efter sidste trut.

Jens-Arne 19/12-17

Koldt, glat og skrøbeligt

En skam jeg ikke får zoomet ind, perfekt skud fra skyttekæden