Dansk Buk nr. 2 2014 - En lille svensk perle midt i det danske

En lille Svensk perle midt i det Danske...

I går aftes satte jeg mig i min lille "svenske" skovrydning for sjette gang i år.

Her godt halvanden uge inde i bukkejagten, opgiver jeg næsten at tælle, hvor mange gange jeg har siddet hvor, men jeg indrømmer, at jeg har ligget på den lade side i de sidste par dage..

Selvom både det fysiske og det interne ur har været indstillet til at vække mig, så har jeg ikke kunnet løsrive mig fra min seng kl. 4 om morgenen..hele to dage i træk.

Når årets første buk er nedlagt, så er der lagt en vis dæmper på jagt-iveren, og det føler jeg er et sundhedstegn...

Men naturen kalder heldigvis, min sjæl finder ingen ro, før jeg kommer afsted igen, for der er ikke noget mere helsegivende, end at sidde et par timer ude i guds frie natur, og bare lytte til fuglenes sang, og se det grønne forandres omkring sig.

Når jeg så har sådan en lille Svensk perle midt i det Danske, i form af en skovrydning, der banker mine tanker til Sverige, hvor mit hjerte slår, en perle hvorfra jeg bl.a. kan se kanten af en rapsmark, jeg har store nåletræer omkring og bag mig, jeg har en rydning, der står - som naturen bestemmer den til at stå, med brombærbuske, hyld og tjørn, jeg har to stiger, hvoraf jeg kun har brugt den ene, for i den sidder jeg bedst.

Hvordan skulle jeg så kunne lade være med at tage af sted på jagt?
At jage er ikke kun at skyde og slå ihjel, at jage er 99% naturoplevelse, en ren indhalering og bedøvende rus af velvære, hvor du næsten ikke behøver at trække vejret for at få luft.

Min anden stige i skovrydningen er brugt to gange i år, begge gange af Andreas, og Andreas har ikke set råvildt fra stigen endnu..og denne mandag aften spurgte jeg også, om han ville med..Andreas skulle have sagt ja...så havde han set en buk bliver skudt, hvis ellers Andreas´s øjne havde været vendt i den rigtige retning, og det tror jeg ikke, de ville have været..men skuddet, ville have fået ham til at vågne op, det er jeg helt sikker på.

Efter jeg har købt mit nye høreværn (I Grums Jakt, fiske och fritid) har jeg ikke mistet noget af fuglenes sang, tvært imod, jeg kan skrue op, så jeg kan høre en tissemyre pisse, hvis jeg ville...

Derimod sorterer den lærkens højeste trille og riflens skud helt fra, så mine ører ser ud til at skulle leve livet ud...

I går aftes skete der absolut intet...de første par timer.

Inden jeg kom så langt, blev jeg først forsinket af den evindelige langsomme trafik igennem Hobro.

Jeg har muligvis overset de skilte, hvorpå der står, at man skal køre med maks 30 kilometer igennem byen, hele byen...for satan jeg får bandet nogle gange i løbet af sådan en kort køretur.

Derefter rendte jeg først på det ene hold jagtudlejere og derefter det andet.

Men det er nu meget rart at få en snak, de ved om nogen, hvad der rør sig på markerne.

Bondemanden kunne fortælle, at han godt nok havde set en del råvildt, da han sidst sprøjtede i rapsen, passer godt med min teori om, at det er der de opholder sig i øjeblikket.

Fritidslandmanden, ja han driver egentlig ikke landbrug, har et lille stykke med træer som giver helse på aftenvandringen, kunne fortælle, at de netop havde gået tur på deres tætte skovstykke, og de håbede ikke, det havde forstyrret og forringet min mulighed for at skyde buk.

Det kunne jeg sætte stor streg under, at det intet betyder for råvildtet, de lader sig næppe flytte en meter, når kendte gæster går forbi.

Udlejeren og hans kone mente de havde hørt råvildt inde i det tætte..men jeg forklarede endnu engang, at jeg blot var glad for at høre, at der var liv..

Nå, men jeg satte mig i min stige godt otte, og der skete intet, udover jeg kunne nyde livet til en smuk symfoni, hvor fuglene forsøgte at overgå hinanden i variable toner.

En solsort landede næsten på mit snydeskaft, jeg er også godt camoufleret og min storebror påstår min næse er stor, så jeg forstår godt at fuglen kunne forveksle min næse med en gren..den valgte at lande på en gren tæt ved, og med vippende gult næb kiggede den underligt på mig, hvorefter den i vild flugt skældte ud på det mærkelige væsen i den høje stige.

Det er ikke fordi jeg keder mig, men man kan jo godt have en lille jagtdebat kørende når man alligevel sidder der, og en af mine yndlingsofre er Lars fra Vojens.

Vi var bl.a. omkring valget til EU-parlamentet, buejagt og foræring af store bukke til afskydning.

Jeg forudsagde at Venstre skiller sig af med Lars Løkke indenfor de næste dage, kunne på vej hjem i radioen høre at venstre holder møde på tirsdag, et møde der ellers først skulle være afholdt til August, jeg er spændt på, om jeg får ret.

Får jeg helt ret, bliver der valgt en kvindelig leder til Venstre...men det kan godt være det var et vildskud..de hiver nok en gammel kending ind...

Lad os nu se..venstre står utroligt svagt uden Lars Løkke.

På et tidspunkt, kl. ca. 20.40 skrev jeg til Lars "Oplevelsen vejer tungt synes jeg..Men et tungt trofæ..:-)"

Lars havde netop fortalt mig, hvordan han pürschede ind på en lille spidsbuk, efter han havde skudt et meget flot trofæ under en jagt i Sverige.

Pulsen var størst, da han skød den lille.

Efter en pürch på 300 meter over åben mark, var det lykkedes Lars at ende på en afstand af blot 35 meter af spidsbukken..da var pulsen ekstrem høj..

Lars svarede mig kl. 20.42 "Ha, ha du er ramt af metal hysteriet"

20.43 svarede jeg tilbage "Metal hysteri? Nej, nej..Om lidt skyder jeg en spidsbuk, bare for at modbevise din påstand :-)"

Selvom jeg havde set to små spidsbukke på denne mark d. 16/5, kunne jeg ikke drømme om at skyde den ene eller den anden af dem, ikke engang for at modbevise en påstand...ikke endnu...

Mens jeg sad og diskuterede politik og jagt med Lars, var der en del skælden ud fra solsorternes side inde i det tætte, så jeg havde ører og øjne på stilke..

Som tiden nærmede sig lukketid, blev mine sanser skærpet yderligt, for det er ofte det sidste kvarter det hele kulminerer.

Solen ville gå ned kl. 21.51..og det så desværre ud til, at det skulle være uden råvildt i kikkerten i aften også.

Rapsen er næsten helt afblomstret, men på den anden side af vejen står den høje rug klar til at tage over, og om ikke så længe, så har majsen skudt i vejret..skjul og føde er der rigeligt af til råvildtet..men noget positivt.. for første gang havde jeg siddet en hel aften i Katbjerg, uden der havde lydt et eneste skud..

På mobilen havde der også været ro en times tid...

Jeg kiggede mig over venstre skulder, hvad dælen, der stod et stykke råvildt.

Det var netop trådt ud af det tætte gran bag mig.

Jeg fik forsigtigt drejet riflen rundt, jeg bruger aldrig min kikkert, når først dyret er spottet, og dette dyr blot godt 30 meter ude, var svært at overse..hvis ellers man kiggede i den rigtige retning.

Op med riflen, albuen forsigtigt godt på plads og kikkerten til øjet, sikkert anlæg..hvis nu..

Og jo, det var en buk.

Han stod og spejdede ud over rydningen, lige nu stod han på sporet, som jeg var gået af til stigen, men det var næsten to timer siden, og den kølige aftenvind havde fejet al fært bort..

Han nippede til en lille busk, mens jeg studerede det, han havde mellem ørerne.

Han var en lille seksender, måske en "Anders" buk.. (en femtakker)

Jeg afsikrede, fandt bladet, klemte skuddet af.

Jeg hørte anslaget som to stykker træ slået sammen, skuddet hørte jeg svagt runge, bukken gav et hop og løb frem.

Jeg vidste skuddet sad perfekt, og nød blot synet..det lyder måske lidt barsk at nyde synet af et dyr der forender, men det kunne ikke gøres bedre..

Jeg behøvede ikke repetere, for bukkens ben blev lavere og lavere, mens han spurtede i en lille bue tværs over skovrydningen, og pludselig var der ikke mere energi at tage af og han væltede rundt, sparkede to gange og lyset var helt slukket...

Jeg tog stille det afskudte hylster ud af riflen, fokuserede naturligvis på det liggende dyr, men ingen bevægelse fra det gjorde mig urolig..og jeg kunne skrive min besked til Lars fra Vojens kl. 21.46...
"Som lovet..har lige skudt"

kl. 21.47 "Tillykke. Hvad skød du?" - jeg ved godt hvad Lars tænkte...ha, ha

kl. 21.51 "Jeg begynder dælme snart at tage penge for at være din lykke amulet :-)" - ahr det tror jeg ikke mine skuldre kan bære..

og i forlængelse "Hvor er du på jagt henne?"

Jeg optog lidt med mit videokamera, fuglene genoptog deres sang, bilenes dæk på grusvejen hørtes påny, livet genoptaget for de fleste, pånær for den lille buk, hvor jeg netop havde set luften blæse ud af siden på, mens den tog sin sidste spurt på vej mod sikkerhed..

Fremme ved bukken kunne jeg sende endnu en sms til Lars kl. 21.54.. "Skovrydningen i Katbjerg. Ulige gaffel.." + "og tak" jeg tænkte bagefter, at jeg vidst havde skrevet forkert..

22.08 sendte jeg Lars et billede, og han svarede kort tid efter kl. 22.10 "Din satan...jeg skal give dig ulige gaffel !!!!! Tillykke med ham :-)"

kl. 22.12 "Undskyld, min fejl..Ulige seksender"

Min sidste kommentar til Lars denne aften kl. 22.23 "Jeg var lige ved at lade ham gå. Men største buk jeg har skudt her, de 5 år jeg har haft jagten.."

Selvom det ikke skal være en undskyldning for at klemme et skud af..blot en forklaring om, at der ikke altid kommer metal ud af at vente..

Og det er ikke kun metal, der giver oplevelser af guld..

Og min kommentar om at jeg lige var ved at lade ham gå, var en hvid løgn, jeg tøvede en tiende del af et sekund, og det skyldes ene og alene, at jeg ærgrede mig over, at Andreas ikke var med på jagt, for denne oplevelse havde han i så fald haft lige foran fødderne på sig..hvis han vel og mærket fra sin stige havde kigget til højre, mens jeg fra min stige kiggede til venstre...

JAØ 27/5-14

ps. på vej hjem fra Katbjerg så jeg spor af hård opbremsning på vejen, og kort derfra holdte der en bil med bagklappen åben.

Jeg rullede vinduet ned, og spurgte manden bag bilen.. ”Nå, fik du lige et rådyr med dig hjem?”

I orden for mig, men jeg var da lidt nysgerrig for at se, om det var en buk eller et smaldyr, håbede ikke det var en rå med mælk i patterne.

”Nej, det er en ugle jeg har påkørt, og den er ikke helt død, så jeg tager den med hjem, så får jeg se om den overlever..” svarede den meget bekymrede mand..og enden på den historie, må så stå hen i det uvisse..