3 måneder til årets bukkejagt starter AKA min største buk nogensinde

Fredag d 1/6-12 kl. 12.29
I morges sad jeg for tredje gang på marken, hvor jeg skød bronze sidste år.
Dvs, bronze marken er kartofler, der endnu ikke titter op, så det hjørne har jeg opgivet, dette sted er i det diagonale modsatte hjørne på den anden side af en asfalteret vej, jeg tror ikke den samme buk er i hvert sit hjørne..
Her står knæhøjt korn, så det bliver ikke lettere..

Jeg var på stedet ca. 3 minutter før solen stod op.
Da vinden var god, og jeg kan gå et kort stykke langs et læhegn, direkte fra bilen til pladsen jeg vil sidde, behøver jeg ikke komme en time før.. men gid jeg havde.. denne kolde morgen.
Jeg nåede at plante røven på stolen, jeg nåede at stille skydestokken op, jeg nåede at afsøge hjørnet i bunden af marken, der mødes skov i hjørnet.. begge skovstykker startet op med enkelt rækket læhegn.
Ingen dyr på marken eller i kanten..og jeg nåede kun lige at lade kikkerten synke til brystet, da jeg så to dyr løbe mod det fjerneste læhegn.
Fuck, de havde været skjult i kornet, på den anden side af en lille bakkekam, blot 70 meter fra mig..
Jeg tog kikkerten til øjnene (hvorfor tog jeg dog ikke riflen? jo, jeg troede slaget var tabt)
Det bagerste dyr var en buk, en stor buk.. hårene rejste sig, og pulsen røg i vejret.
Jeg peb i min Buttolo, der godt nok lå i lommen, og vinden var kraftig, så de hørte nok ikke en skid..
Begge dyr så ud til i let løb at forsvinde i hegnet, og jeg slap modløst kikkerten igen.

Hov hvad søren.
En dyresilhuet lyste op langs læhegnet dernede.
Denne gang tog jeg riflen op.
En flot stor 6 ender stod halvt oppe på et dige, men var der kuglefang.
Han stod med en selvsikkerhed, som havde han haft min pulsmåler i kloven.. eller kunne høre mit hjerte slå alt, alt for hårdt i brystet..
Måske den største buk jeg har haft på kornet i mit liv..hvis han har vægt, så er han medalje..
Diget er skel til naboens mark, som jeg ikke tror der bliver jagtet på..men alligevel..
Jeg tøvede, afstand, puls, kuglefang .. ja og så den mindre detalje, at det måske var et minut før skydetid, måske ikke..
Min tøven var nok.. bukken forsvandt.

Pokkers osse..skulle jeg have sat et skud ind?
Afstand ca. 110 meter (det ved jeg, for jeg har før skudt buk 3 meter fra stedet) puls (føj, jeg følte ikke jeg kunne ramme en elefant - og så er 110 meter langt ude) 3 kuglefang (jo, inderst inde vidste jeg det var okay, brugte det blot som undskyldning) og tiden.. ha.. hvem vil hænge sig i et minut, 14 dage inde i bukkejagten.. (sidst jeg sad ved denne mark for en uge siden, lød et skud 17 minutter før solen stod op, det var lige på grænsen, men hvordan fanden skulle jeg kunne finde synderen?)

Jeg ventede, og ventede, og ventede..
Et smaldyr kom forsigtigt ud i solen, blot 30 meter fra mig, hun opdagede hurtigt at vinden var koldere end solen, og trak ind i tykningen igen..
Bukken han kom ikke, selvom jeg sad til næsten halv otte (altså i knap 3 stive kolde timer)

Måske jeg skal kigge forbi én gang til, hvad syntes du?

Fredag aften sad jeg naturligvis på samme sted igen.
Jeg kom lidt sent ud, jeg ynder at sidde tre timer på min flade røv, læs jeg ynder, jeg nyder det ikke altid, slet ikke hvis der ikke sker en skid..
Nå.. men til aften kom jeg ud, så jeg var på min jagtstol kl. 19.39.. og hvordan jeg ved det så præcis, skyldes udelukkende, at jeg sad i en god dialog med min ven Lars fra Vojens.

Sjovt nok kan man godt have venner, man aldrig har mødt, for rent faktisk har Lars og jeg kun for det meste skrevet sammen, for nogle år siden, da vi ”mødtes”, talte vi kort i telefon sammen, det var vedr. at Lars efterlyste en jagtmulighed på buk i Sverige, jeg havde et sted, der kunne være muligt, men da Lars gerne går efter de store bukke, og der på det givne terræn ikke var garanti for, at de fandtes.. valgte Lars at finde et andet sted.
Men siden har vi holdt kontakten ved lige.. Mon ikke snart vi mødes over en kop kaffe, det kunne være hyggeligt.
Denne fredag aften havde jeg netop sat mig, fået riflen i skydestokken, kigget rundt med min kikkert..og pludselig stod der et dyr med siden til, netop på pletten hvor jeg så den store buk til morgen.
Pulsen bankede straks i det høje gear, var det ham den store.
Men sjovt som et kort blik på en buk kan give en karakteristik.. ham i morges var meget lys i pelsen..denne buk var mørk.
Og denne buks opsats var langt fra på højde med den store.
Jeg studerede ham længe, hold kæft hvor knurrede min mave, af sult efter en sommerbuk..
Men jeg vidste jo, at på denne mark var det slut, efter et enkelt klem med fingeren (hvis ellers jeg kan ramme..)
Han var en lille seksender, sikkert en etårs buk.
For sjovt sendte jeg kl. 19.39 en sms til Lars

Jeg skal lige først afsløre at jeg kl. 7.12 om morgenen havde skrevet flg.
”Hej Lars. Så til morgen den største danske buk jeg har set til dato.. Nu kan det være svært at bedømme grovhed, men han var flot. Det var de små marginaler der gjorde, jeg ikke fik skudt..”
Lars svarede ”Hej Jens-Arne. Så ved du da hvor du skal tilbringe resten af sæsonen henne :-) var det der hvor du skød din bronze?”
Jeg svarede ”Ved samme landmand, dog i en helt anden ende".
Har tidligere i år set gode bukke i dette hjørne.. Altid kun én gang pr. sæson. Så jeg sidder nu i bilen, og fortryder lidt, jeg ikke skød. Meeeen... jeg kom på plads 3 minutter før solen stod op. Jeg afsøgte kanterne af skov og hegn. Intet....osv. osv.
Lars fik hele smøren om hvordan bukken havde stået...
kl. 7.39 (sjovt tidspunkt..)
”Og ja..så burde jeg nok satse på dette sted. Men jeg har jo andre steder..”

Kl. præcist 19.39 (altså præcis 12 timer senere skrev jeg til Lars igen)
”Nu sidder jeg og kigger på en mindre 6 ender, hvor jeg så den store i morges skyd/skyd ikke?..Jeg må jo kun skyde én buk”
kl. 19.41 skriver jeg (samtidig med der tikker et svar ind fra Lars)
”Nå han er listet af igen..pyha..slap for at træffe valget..men jeg havde selvfølgelig ikke skudt”
Det var Lars enig med mig i da jeg læste hans svar :
”Skyd ikke !!!!”
og et øjeblik efter ”Pyha du giver mig fanme nerver!!!!”
Kl. 19.49 ”Et år skød jeg ..noget lignende samme situation, dette sted. Havde set en god buk én gang, en aften som i aften bød en mindre sig til..der skød jeg..og fortrød en smule..også dengang en lille 6 ender, typisk et års buk, ligesom i aften. Jeg er blevet 4 år ældre”
kl. 20.33 skrev jeg igen ”Han leger med skæbnen den mindre buk. Et smaldyr kom ud i kornet. To skud lød ikke så langt herfra..var det den store der røg? Jeg hørte ikke anslag. Den lille buk løb med tungen ud af munden efter smalråen”
Lars svarede : ”Den unge kan være god som lokkebuk for den store.. nogle gange må man satse..”
”Hvad tror du jeg laver.. Nu kommer den lille fanme igen” svarede jeg kl. 20.38
kl. 20.41 Lars : ”I ender som gode venner.. du har min fulde respekt for at satse på den store..”

Hold op min mave snørede sig sammen af sult.
Jeg holdt mit skud tilbage, selvom jeg kunne have skudt den lille buk 117 gange.
Jeg pegede og pegede, og i tankerne var han død mange gange..men..ja, nogle gange må man satse.

Lørdag d. 1/6 om morgenen sad jeg og satsede igen.
Så et smaldyr, og så tror jeg råen med lam kom uden lam.
En flot morgen hvor jeg sad længe, til et godt stykke efter kl. 7.. men ingen buk, hverken lille eller stor.
Jeg blev skældt ud, da jeg kom.
Og lige inden jeg skulle hjem, brækkede jeg lidt grene af, jeg ville gerne have frit skud, langs hegnet jeg sidder ved.
Så da jeg gik mod bilen, blev jeg skældt ud igen.
Håber det var den store der var blevet godt gal i skralden.

Det var en lørdag aften
Lørdag d. 2/6-12
Selvom man er bukkejæger, kan man jo godt nyde noget godt mad, inden man skal på jagt.
Vi nyder også altid et enkelt glas vin.
Annette forsøger af og til, at overtale mig til at blive hjemme.
Det er ikke med de store fagter, for hun ved godt hun kæmper forgæves..
Jeg er heldigvis, for det meste, meget standhaftig, og var det også denne lørdag, ja heldigvis også denne lørdag aften.. (nogen vil nok påstå, jeg ligefrem kan være stædig)
Annette forsøgte med et lille vink at overtale mig til at blive hjemme, og med et stik af dårlig samvittighed, tog jeg afsted.
Det plejer faktisk at være et godt tegn, er jeg lidt arrig, så er jeg nemlig også ekstra vågen.
Jeg ved jeg forsømmer familien i korte og længere perioder af bukkejagten..
Men man skyder ikke nogen buk med et glas vin i hånden.. (sådan en buk ville også se lidt underlig ud)
Og selvom det var blæst godt op igen, kom vinden fra den rigtige retning, den store buk kunne sagtens komme ud, hvor der var læ..og der ville jeg gerne sidde klar til at tage imod ham.
Der havde småregnet i løbet af dagen, og natten til i dag.
Jeg blev godt våd i morges, men kornet var temmelig tørt her til aften.
Allerede ved bilen afsøgte jeg kanterne af kornmarken.
Jeg bildte mig ind, at jeg der forneden, lige præcis hvor jeg så buk i går morges, kunne ane lidt mørkere jord..havde bukken været ude at markere i løbet af dagen?
Var jeg kommet for sent?

Klokken var 19.40 da jeg satte mig på min jagtstol.
Hold fast en hård sæson det har været indtil nu.

Jeg tror aldrig jeg har været så meget afsted på så kort tid.
Mine jagtstrikkehandsker var en smule våde fra i morges, jeg havde blot stoppet dem i min jakkelomme, da jeg tog hjem, så de havde ikke nået at tørre.
I det et rækkede læhegn jeg sad i, blandt vild kørvel og højt græs, tjørn med dalene hvide blomster over mit hoved, skulle jeg passe på, de små kronblade ikke landede i min riffel kikkert.
Et hvidt blad blev forsigtigt pustet væk.
Vanterne lagde jeg på mit lår, solen varmede fra vest, derfra hvor den kølige vind også kom, og jeg sad derfor med halstørklæde på..
Underligt nok virkede min kropsvarme, kombineret med solen, så vanterne blev temmelig tørre..
På med vanten og op med kikkerten.
Ikke et dyr viste sig.
Jeg hørte og så intet.
Det vil sige, med ca 10 minutters interval kom et ”skud”..
Jeg husker for år tilbage, jeg første gang hørte disse skud, og troede det var jægere på jagt.
Men kom i tanke om, at der i den retning er et dambrug, og da skuddene fortsatte med samme interval, kunne det kun være skræmmeskud.

Jeg lænede mig tilbage.
Sad bare og nød den friske luft og friheden.
Det er så stort at være bukkejæger, det er lidt svært at beskrive, den følelse man sidder med..men åndedraget bliver trukket dybt i sådanne stunder.
Magelighed bygget ovenpå god aftensmad og halvanden glas rødvin..så bliver øjenlågene tunge.
Den dårlige samvittighed var blæst væk, det samme var alle aggresioner.
Godt jeg ikke sad i en lænestol, men på en forholdsvis ustabil jagtstol..som jeg let kunne tilte på.
Men jeg blundede alligevel lidt..nej hvor skønt.
Med mellemrum kiggede jeg rundt, lyttede anspændt.
Kikkerten blev også brugt, inden jeg lukkede øjnene på ny.

kl. 20.42 (ca) lyste et dyr op nedenfor marken, i kanten af kornet.
Dyret var stort, og meget lys i pelsen, hovedet var rakt op imod grene fra en hængende hyld.
Mit søvnige blik var på et split sekund 100% klart, riflen faldt i hak, jeg afsikrede pr. instinkt.
Jeg kunne ikke se, hvad dyret havde mellem ørerne, men noget sagde mig, det var ham..
Hans hoved kom fri, i samme sekund faldt skuddet.
Bukken tog to små skridt baglæns, vaklende..og han faldt bagover.. der var helt stille, kun fuglene sang videre.
Jeg havde set det hele igennem min riffels kikkert.
Min puls nåede ikke at komme meget over 110 slag i minuttet.

Jeg ringede straks til Jørn Boje..
”Jørn jeg har fanme skudt den største buk i mit liv..”
Jørn var barnepige sammen med konen, og Susanne kunne sagtens klare denne tjans alene, så Jørn ville straks køre de 6 kilometer, for at se min buk.. (som jeg endnu ikke selv havde set på tæt hold)
Jeg ringede derefter til Andreas.
Han og Annette var de eneste der var hjemme, Annette spurgte, om de ikke skulle cykle ud til mig..der er vel blot 3 kilometer eller deromkring..
”Nej, nej, det behøver I da ikke” var mit svar ”jeg er nok hjemme i løbet af en halv time.. tre kvarter..”

Efter få minutter kunne jeg gå ned mod stedet.
Min riffel blev skruet ned i forstørrelse, jeg havde repeteret, så jeg var klar.
Mens jeg gik, talte jeg skridt.
Da jeg nærmede mig, kunne jeg se en fordybning i kornet, der lå bukken.
Jeg kunne se bukken var stendød.
Riflen lagde jeg fra mig, videokameraet blev tændt.
Først dér begyndte min puls at stige..hold kæft en buk.

Jeg ved vi nok alle inderst inde drømmer om at skyde guld.
Da jeg så ham her i går morges, var mine drømme da også, at han kunne være deroppe efter, selvom jeg ved, der er pokkers langt imellem guldbukke.
Og at ham her var stor, konstaterede jeg straks, da jeg løftede den høje opsats fri fra kornet.
Han var større end min bronze fra sidste år.
(På videofilmen kunne jeg efterfølgende også se og ikke mindst høre, hvordan hjerne og krop blev helt ekstatisk)
Verdens skønneste følelse, når adrenalinet pumper på fuld tryk, endnu en grund til at jeg går på jagt.

Billede blev taget med mobilen, og sendt rundt kl. 20.56.
Lars fra Vojens skrev kl. 20.59 ”Holy shit den er flot. Hjerteligt tillykke. Jeg bøjer mig i støvet. Er den lige en tand højere og grovere end den store fra sidste år? Nøj den er flot og stor :-) Atter engang tillykke.”
Først senere, meget senere
kl. 22.02 fik jeg svaret Lars.. ”Det er rigtigt..større..tak”

Det tog mig noget tid førend det gik op for mig, hvor stor en buk jeg havde skudt.
(Ja faktisk er det vist ikke gået op for mig endnu, her flere dage senere..)
Jørn kom som den første til stedet.
Kort tid efter kom Andreas og Annette på cykel.
Andreas og Annette så for første gang, hvordan en buk bliver brækket.. de ikke mindst lugtede, hvordan sådan noget nu engang lugter..
For mig som jæger ville jeg ønske, duften sad i hænderne flere dage efter..

Skuddet var gået ind lidt langt tilbage.
Var gået tværs igennem leveren, der var totalt smadret, ud bag venstre bovs skulder, og drejet af og gået igennem det tykkeste stykke knogle på benet.
Da jeg senere hang dyret i garagen, fandt jeg kuglen.
Den kunne jeg pille ud, den sad kun fast i et lille flig af skindet på ydersiden af boven.

Et godt skud, bukken må have stået lidt skråt da jeg skød, massivt blodtab slukkede straks for lyset.. men tændte et lys i mit sind.. der på alle måder bekræftede, hvorfor jeg går på jagt.

Det er ikke kun størrelsen på trofæet der tæller (hvis man skal gøre den jagtlige oplevelse op), men når man skal tælle antallet af jagtkammerater der kigger forbi, har størrelsen betydning.
Ikke fordi det væltede ind med gæster, men et par stykker var dog nysgerrige, og det kan jeg dælme godt forstå..

JAØ d. 6/6-12 kl. 14.03 ca.

ps. OKAY..så skidt..jeg indrømmer det. Størrelsen har da meget stor betydning, også for mig som jæger, der har nedlagt byttet..men i jagtsituationen, skudøjeblikket, under pürschen..da er det selve jagten der tæller.

Her lige efter skuddet..det er det øjeblik jeg nyder allermest på jagten..

At komme frem til bukken...ofte bliver man overrasket..

At få besøg ved en fin buk..det er prikken over i'et

En sjælden gang er jeg ikke alene om, at bære bukken fra terænnet