Forventningens glæde

Teksten nedenunder skrev jeg for knap 20 år siden.
Teksten kunne jeg ligeså godt have skrevet i dag.
Heldigvis er mine forventninger til bukkepremieren ikke blevet mindre med årene, eller lad mig omskrive, forventningerne er blevet realistiske, jeg forventer ikke at nedlægge en buk på premieren, men jeg glæder mig i dag mindst ligeså meget til at komme på bukkejagt, som jeg gjorde for 20 år siden.
Jonathan er blevet voksen, godt og vel.

Han er blevet gift og selv blevet far til Asger på 2, snart 3 år, og der er en lille ny dreng på vej, lillebror, måske Alfred, ankommer i starten af Juni. Jonathan er ikke blevet jæger, Jonathan prøvede da han blev 16 år, men det var nok fifty/fifty pga at Jonathan følte, at jeg forventede han skulle være jæger.

Jeg kan ikke skrive desværre blev Jonathan ikke jæger, for jeg pålægger ikke mine børn interesser, det ligger vel lidt i ordet.. interesse.

Jonathan nyder at have været med på vores familieture efter vildsvin i Sverige, ikke som aktiv jæger, men aktiv tilskuer, så hvem ved, måske interessen for jagt kommer en dag, ellers er det også fuldstændig ligegyldigt, jeg satser på at Asger vil være jæger, han siger i hvert tilfælde allerede nu, at han vil skyde en ræv... men igen.. hvad interesserer Asger sig for når han bliver 15-16 år?

Er der overhovedet noget der hedder den frie jagt i Danmark om 12-13 år?

Asger vil ind på mit jagtværelse som noget af det første når han kommer på besøg hos sin farmor og farfar.

Asger kan navnene på næsten alle dyr.

Ræv, mink, kronhjort, råbuk, bæver, egern, grævling og vildsvin.. de er sikre.
Nogle af dyrene er der kun skind fra, vildsvin og grævling, resten hænger/står udstoppede på værelset.

Lidt mere kniber det med grønbenet Rørhøne og Ilder, sidst spurgte Asger, hvorfor hedder det en grønbenet Rørhøne?

Interessen for dyr har Asger helt bestemt, og om ikke så længe, så køber jeg et legetøjsgevær til ham.

Og jeg har også lovet, at han må komme med på bukkejagt, satser på at Asger kan sidde stille 10 minutter :-)

Men

Nu er der kun 2 dage til det sker. (2026 11 dage til)
Er du jæger ved du sikkert - hvad jeg mener, er du riffeljæger ved du helt sikkert - hvad jeg mener.
I denne travle konfirmationstid kan de af Jer, der har børn i den alder, glæde Jer over - at tingene i år ikke ramler sammen.

Jeg ved, at når min den ældste om to år står for skud, sker det før dagen – det ville ikke være til at holde ud.
Lyder det fanatisk? - det er det vel også – men det er heldigvis en forholdsvis ufarlig form for fanatisme.
Fanatismen afspejles også i, at jeg mange aftener som det sidste, og jeg mener det sidste, lige har været forbi væggen med mine opsatser, prikket lidt på de bløde spidser, tænkt tilbage på bukken fra sidste år, eller året før, dvælet en stund med tanker på livet i det grønne, hvor så mange følelser er på spil.

Min væg med trofæer kunne godt sidestilles med noget andet – er væggen med trofæer mit alter?
uha – et farligt spørgsmål – må jeg godt lade være med at svare?
Så skulle min tro vel være rettet mod jagtens gudinde Diana – og hvilken jæger har ikke ofte sendt en tanke til hende i en presset situation, efter mange timers venten, på at bukken skulle dukke op?
Og endnu mere efter skuddet har lydt, og bukken forsvundet i knaldet....

I sidste uge var jeg ude for at skabe passage (pyrschsti) igennem et 3 rækket læbælte, et læbælte der står imellem en stor rapsmark og en ligeså stor og frodig kornmark.
Små tørre grene på jorden blev fjernet, friske grene der sad på tværs blev klippet bort.
Lige på den anden side i kanten af rapsen var der en fejning, få meter der fra endnu en.
Friske og saftige fejninger, alle fra i dag eller i går, jeg havde nær sagt, selvfølgelig på hyld – råbukkens foretrukne træ til brug for markeringer og affejning af opsatsen.
Årets første fejninger, så sent, skyldes det - det kolde forår?

Jeg havde vanen tro, været afsted tidligere på ugen, med 3 gode jagtkammerater, på køretur, hen under aften, for at se efter vildt (helst råvildt)
På Jørns terræn, havde vi fra bilen set en fin buk, i skovkanten, stående længe, i det korte græs.
Bukken var tydeligvis stadig i bast.
Rundt i skoven, fandt vi ikke én eneste frisk fejning, meget atypisk for denne årstid.
Tilbage ved mit fund af tegn på buk, glædedes jeg mig over det kølige forår.
Rapsen var kun ca. 15 cm. høj – jeg kunne sagtens skyde bukken når han kom her om små 2 uger...

Det var i sidste uge.
I forgårs var jeg på stedet igen, denne gang gik jeg forsigtigt med kikkerten klar.
Måske jeg kunne få et glimt af bukken.
Nu var rapsen eksploderet i det fantastiske solskinsvejr, med temperaturer der glemte at det stadig var forår.
Vi var sprunget direkte til sommer med temperaturer over 20 grader, 5 dage i træk...
Væksten var gået fra 15 cm. til næsten en meter, og rapsen stod nu på spring til fuld flor.
Hvor jeg for et øjeblik siden havde set bukken forendt med næsten 95 % sikkerhed, røg min forventning ned til under 10%...
Heldigvis kører landmanden med store maskiner, så i de næsten 1 meter brede sprøjtespor får jeg måske chancen – ja det vil vise sig, om bare 2 dage....

Drømme
Min søn på 12 holder fri fra skole, vi skal ud af fjerene klokken 03.30 - måske før.
Klokken 04.15 sidder vi klar på toppen i skellet, Jonathan holder øje med hvad der sker på kornmarken, jeg retter mit blik over rapsen.
Vi klaprer tænder i den kolde og disede morgentime.
Solen titter op i øst da klokken nærmer sig 05.00 – de første stråler strøs med varmt hjerte over den gule rapsmark.
Kort efter, ud af intet, kommer han frem.
Solen glimter i sprossernes ender, han gumler på et par gule blomster.
Klokken 05.15 stiller bukken sig i sprøjtesporet med siden til, 80 meter ude, han vejrer med snuden i luften, ørerne drejer rundt, lytter efter fare.
Jeg har riflen klar i skydestokken, afsikrer, finder med bankende hjerte bladet på bukken, klemmer på aftrækkeren, benene forsvinder under bukken – han er død i knaldet.
Jonathan som desværre har blundet, trukket sig sammen i sin varme jakke, opdagede ikke noget. Selv knaldet fra riflen, hørte han ikke – beskyttet som han var af høreværnet.
Jeg vækker ham forsigtigt, spørger om han skal se bukken, ”Hvilken buk?”
Ja, 2 dage til dagen, forventningens glæde er stor.

JAØ 14/5-06 (indledning 5/5-26)