Bukkejagt Sverige 2026 Del 2

Da hverken Poul eller Jens-Jørgen havde fået buk, skulle de to først beslutte, hvor de ville sidde premieredagens aften.

Det lyder næsten som om jagten er slut, hvis ikke vi alle skyder buk den første morgen.

Det er den heldigvis så langt fra, og vi må da også nedlægge maks fire bukke pr jæger, så der er en lang uges jagt foran os alle.

Jeg husker flere år, hvor ingen af os har nedlagt buk på premieremorgenen.

Bukkejagten i Sverige er ikke meget anderledes end i Danmark, intet er sikkert eller en selvfølge, når det gælder at nedlægge en buk.

Slet ikke når vi blot har 5 dages jagt til rådighed.

En stor forskel på Danmark og Sverige er tidspunktet på året, vi jager buk.

Hvis vi i Danmark startede jagten d. 16 August, så kunne vi måske nedlægge langt flere bukke de første dage af jagten, end vi gør nu, hvor jagten starter d. 16. Maj.

Især de store bukke ville vi se, for så kunne vi endelig bruge lokkekaldet med stor effekt.

Og prøv så at lægge muligheden for at måtte skyde en time før og en time efter solopgang/solnedgang, det må vi i Sverige men ikke i Danmark.

Det med jagttider diskuterer vi i Danmark hvert eneste år, det er dog lige som om diskussionen har været på lavt niveau de sidste par år.

Før Svenskerne udvidede deres jagttid på buk, så mange danskere op til Svenskerne, de var så og så fornuftige.

For 4 år siden indførte Svenskerne forårsjagt på råbukken, så råbukken udover fra. 16. August må jages fra d. 1. Maj til d. 15. Juni.

Start maj er der hvor markerne er let tilgængelige for jægeren, afgrøderne er lave, bukken er meget aktiv, den store buk markerer territoriet, den unge buk der endnu ikke har fejet, er i evig bevægelse.

Jeg mener svenskerne har skudt sig selv i foden, og alt for let gav op i forsøget på, at få fjernet forårsjagten igen.

Det første år med forårsjagt 2022, protesterede næsten alle svenskere fra en kant af, bukken skulle først jages fra d. 16. August, punktum.

Andet år 2023 var der stadig protester, og jagten i maj var der kun få der udførte.

Tredje år 2024 var der ikke mange protester, flere steder i Sverige var de svenske jægere begyndt at jage buk i maj, knap så meget som de gør i August.

Fjerde år 2025 ingen protester, vi så ingen Svenske nabojægere til vores jagt i Sverige, vi syntes måske heller ikke, vi så så mange bukke som vi plejede, flere danskere var begyndt at tage på bukkejagt i Sverige i maj.

Femte år 2026, jeg hørte fra flere sider, at danskere der har helårsjagt i Sverige, tog afsted i maj, nedlagde rigtig mange flotte bukke, og d. 16. August var de klar til endnu en tur i karrusellen.

Jeg har forhørt mig hos et par af de udlejere jeg kender.

To steder jages bukken stadig kun i August, et andet sted kommer danskerne først i slut August, start i September, men der har jægerne heller ikke helårsjagt, kun bukkejagten i August.

Vi har også på vores jagt ”kun” lejet bukkejagten i August, vores udlejer påstår, at han ikke kender til jægere i området, der jager buk i Maj.

Men vi fire fra Danmark har vores mistanke.

Det er andet år i træk, vi ikke ser skyggen af de svenske nabojægere, vi plejer at se, til gengæld er et par svenske naboer vendt tilbage i August, efter de har været væk nogle år.

Og ja.. vi så ikke mange bukke i år under vores køretur dagen før dagen.. kunne skyldes at brunsten var ovre, kunne også skyldes, at en del bukke er blevet nedlagt af svenske jægere i maj måned.

Vi kan kun gisne, og vi kan kun glæde os over de oplevelser, vi trods alt får.

Men er der stadig danske bukkejægere, der i Danmark ser op til de svenske jagttider på råbuk?

Ræk venligst hånden op, nå ikke?

Tilbage til forårsjagt i Sverige.

Jeg fatter ikke danskere med helårsjagt, vil være bekendt at nedlægge bukke, på deres marker både i maj og i August.

Det kan godt være, at de siger, at de kun i alt skyder de to bukke pr. mand, som de plejer at gøre i August.

Men tænker de ikke over, hvilket signal der sendes?

Hvis de danske jagtmarker blev besøgt af udenlandske jægere i maj måned i lille Danmark, så ville jeg som nabojæger, til en tysker (bare et eksempel), forsøge at forhindre tyskeren i at nedlægge en dansk buk, på den måde, at jeg ville jage tæt på hvor tyskeren sad.

Hvis vi som i Sverige havde bukkejagt både i maj-juni og fra 16. August, og tyskeren kom begge gange om året, så ville jeg da først bliver sur på tyskeren, og betegne ham som lige grådig nok..

En ting er det signal vi som udenlandske bukkejægere sender.

En anden ting er, at den svensker der for blot 15 år siden, ikke var særligt interesseret i et bukketrofæ, så har interessen for at skyde en buk i Sverige, fået en lodret kurve op ikke mindst pga elgens tilbagegang, men også fordi de unge svenskere, lægger rigtig fine jagtfilm op på de sociale medier.

Jeg har aldrig tidligere set så flotte bukke på en svensk facebook side som i år, bukke nedlagt af unge svenskere.

Så lur mig, de unge svenske jægere, som har forældre, der normalt har lejet jagten ud til danskere, der bliver danskerne sparket ud, hvis ikke i år, så om ikke særlig lang tid.

Især hvis udlejeren har danskeren rendende både i maj og i August.

Vi skal glæde os over den tid vi har haft, og nyde det mens vi har den, punktum..

For øvrigt var jeg hos min konservator for at hente min skuldermonterede svenske dåhjort i går, jeg gav udtryk for min bekymring ang danskernes maj/august besøg i Sverige.
Konservatoren havde gjort samme iagttagelse. 

Han havde mange danske jægere, gamle som unge, der kom med gode svenske bukke, både nedlagt i maj og i august.

Det bekymrede også ham en smule.

Bægeret bliver fyldt på et tidspunkt, eller tomt om man vil.. der kan ikke blive ved med at høstes på den måde.

Og ja, jeg ved danske jægere hvert år tager på bukkejagt i Polen, maj, Juli og August.
Men det er en industri i sig selv, og råvildtet forvaltes på en helt anden måde i Polen kontra i Sverige.

Tilbage til premieredagen i Sverige – jeg troede faktisk, jeg var færdig med at snakke politik.
Jeg føler jeg ofte taler/skriver for døve øren/øjne, men så fik jeg da luft :-)

Jens-Jørgen ville gerne fortsætte på Panoramastykket, Poul valgte at sætte sig ved Husbukken.

Jørn og jeg ærgrede os lidt, for vi vidste noget Poul ikke vidste...

Jørn og jeg trak et spillekort hver.

Jeg trak esset igen, og jeg valgte den nye skovrydning bag Hestefolden.

Selvom rydningen er spritny, alle grene og småtræer ligger stadig i rydningen, og der er endnu ikke kommet vegetation op i bunden, så troede jeg på, at der nok skulle komme en buk.

Jørn valgte at sætte sig i Ingersbyn, samme sted som Poul havde siddet om morgenen.

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, jeg kan ikke huske, hvor mine jagtkammerater kom til at sidde resten af ugen, har svært nok ved at huske mine egne valg :-)

Den nye skovrydning

Jeg havde igen bilen, som sidste jæger på ruten.

Vel ankommet og så lydløst som muligt, kravlede jeg op i skydestigen, som vi satte op i går.

Sikken duft der er i sådan en rydning.

Det kan gøre helt ondt inde i hjertekulen, på den gode måde, jeg stopper ofte op og lader vemod og erindring gennemrisle min krop.

Det er rigtig duft af Sverige.

Nyfældede træer, skovbund, lyng og svampe, i år så vi meget få svampe, måske der har været for tørt.

I skoven bag mig vrimlede det med blåbær- og tyttebærbuske.

Svært ikke at blive i dette bærparadis og bare fylde maven med velsmagende og sikkert også sunde bær.

De eneste bær der slår blåbær er hindbær, dem fandt jeg enkelte af, da vi i går gik ned til Bæverly Hill, desværre meget få, men sikke en smag.

Jeg sad i direkte sollys, jeg kunne bare læne mig tilbage og nyde solens stråler.

Efter kort tid begyndte jeg at lokke.

En serie spredt fra venstre mod højre og så tilbage igen.

Pause.. og så lokke igen.

Der kom kort tid efter en bevægelse i den fjerneste ende til venstre.

Kikkerten kom op.

Jo, det var et rådyr.

Jeg kunne ikke se, om det var en buk, dyret stod helt inde i kanten af skoven, der var mørkt.

Jeg lokkede videre, og pludselig trådte dyret fri til venstre for mig, nu kunne jeg kønsbestemme dyret.

Det var en lille spidsbuk.

Da den ikke havde mere at "byde" på, ignorerede jeg den, det vil sige, jeg lokkede ikke mere, og så ville han nok liste væk.

Han gik foran mig et stykke tid, og jeg kunne let have skudt ham, men nej, jeg var ikke fristet overhovedet.

Bukken fortrak langt om længe.

Jeg gav mig god tid, før jeg lokkede på ny.

Der kom en elgko med sin kalv forbi, lige indenfor skovkanten, nøjagtig samme sted som bukken var kommet ud.

Jeg fik fanget dem på videokameraet, men de kom aldrig helt fri fra skovens kant.

Råvildt så jeg ikke mere til denne aften, og sådan er det nogle gange.

Da jeg kiggede på min mobil, kunne jeg se at Poul havde haft ringet.

Jeg havde ikke havde haft min mobil fremme, før jeg tænkte på, at det snart var tid til at kravle ned fra stigen.

Poul havde også spurgt på vores fælles messenger side, om nogen af os havde hund.

Min mobil er altid på lydløs, når jeg er på jagt, man ved aldrig, hvad tid bukken dukker op, og så er det skisme træls, hvis melodien fra Kill Bill skulle skræmme bukken væk.

Ofte vil en evt schweisshundefører også gerne have, at bukken har haft tid til at ”sætte sig” .. så intet haster, mere end det javer.

Ja, ja .. det gav lidt brok fra mine kammerater, "Jeg skulle da stå til rådighed".

Hvorfor? tænkte jeg, men lovede, at jeg ville lade min telefon vibrere fremadrettet, hvis en af de 3 skulle have brug for min hjælp.

Men de er mindst ligeså voksne som jeg, men jeg kender godt situationen, at man skal have noget vendt, og det ikke kan vente..

Jeg ringede straks til Poul.

Poul beskrev reaktionen fra en buk, han havde skudt til,  jeg mente ud fra beskrivelsen, at der var stor chance for en ren forbier.

Jeg spurgte om bukken var stor.

Joo, det var en mellembuk, sådan en 3-4 års buk mente Poul.

Så det var ikke guldbukken...heldigvis.

Jeg anbefalede Poul at ringe til vores udljeret, han havde kontakt til en eftersøgningshund, det er jo et lovkrav i Sverige, at man skal have en hund klar.

Da jeg kort tid efter på grusvejen kørte forbi Poul, kunne se han stadig sad i tårnet ved Huset.

På marken modsat vores jagt stod guldbukken sammen med en rå.

Jeg standsede bilen og filmede bukken.

Poul skrev, at det var en medaljebuk, han havde kunnet beundre bukken på lang afstand siden kl. 18.00

Jeg ringede igen til Poul.

Han forklarede, at der var blevet tilkaldt hund, så han skulle bare vente.

Vi blev enige om, at jeg skulle køre hjem sammen med Jørn og Jens-Jørgen, så måtte Poul give besked, hvis/når han skulle hentes.

Jeg spurgte kl. 22.27 ”Har han fundet Schweiss?”

”Desværre ja, 5 dråber her og 10 dråber 4-5 steder” svarede Poul.

Det vil sige, bukken var truffet eller strejfet, øv.

Det sætter jo en masse tanker i gang.

Poul kunne da heller ikke forstå, at han kunne skyde forbi, det var en overkommelig afstand. (ca 80 meter)

Jørn skrev til Poul kl. 23.00

”Hvordan går det, skal du hentes?”

Lidt skriveri frem og tilbage, svar fra Poul kl. 23.48 ”Jeg kommer selv”

Bukken blev ikke fundet, skuddet vurderedes til at have været et strejfskud som bukken sandsynligvis ville overleve.

D. 17/8-26 Morgen, anden dag i årets svenske bukkejagt.

Jeg valgte igen at sætte mig i den nye skovrydning denne morgen.

Principielt mener jeg, at et nyt sted skal besøges mindst to gange i træk, for at man kan vurdere, om der er en skudbar buk eller ej.

Poul sov længe, var først kommet hjem efter eftersøg kl. 01.30, nøglen til hans værelse lå i bilen, Jørn ville han ikke vække, så det var kun blevet til halvanden time på sofaen.

Jørn satte sig, så vidt jeg husker i Hestefolden, og Jens-Jørgen satte sig for tredje gang i træk på Panoramastykket.

Kl. 06.11 skrev Jens-Jørgen : ”Har lige skudt en meget lille buk”

Den udmelding var Jørn og jeg enige om, at det kunne være noget Jens-Jørgen fandt på..Jens-Jørgen plejer altid at sende et billede, det havde han undladt denne gang.

Da vi kom til Panoramastykket kunne vi se, at Jens-Jørgen havde talt sandt, det var en meget lille buk, en ulige gaffelbuk, selvom gaflen ikke var til den store side, så var den der..

Poul kunne som den eneste vælge frit til anden dags aften.

Han valgte at sætte sig på Damengen, aftenen før mens der blev søgt på Pouls buk, havde Poul lavet et kontrolskud på en Coca-Cola dåse, den kunne Poul let ramme på 75 meters afstand..

Så det var ikke riflens skyld, at Poul missede sin første chance i årets bukkejagt.

Jeg valgte at sætte mig ved Husbukken.

Til dels kunne Pouls buk godt hænde at vende tilbage, men den overvejende årsag var håbet om, at guldbukken ville jage en buk eller en rå, tværs over vejen, og ind på vores mark, og at den store buk blindt fulgte efter..

Kl. 18.53 spurgte Jens-Jørgen, om det var Poul der havde skudt to skud.

Jep.. 2 ræve nedlagt på henholdsvis 151 og 153 meters afstand.

Jørn havde siddet på Rønningen og havde fra tårnet med drejesæde set to store ræve, hvor jeg havde brækket buk dagen før.

Ingen skød buk denne anden dags aften.

Tredje dags morgen.

Jørn nedlagde en okay buk på Rønningen, en ulige 6 ender, hvis jeg skal være flink, og det er jeg for det meste.

Poul havde siddet på Panoramastykket, en ganske fin seksender fik han chance til, og nedlagde med en perfekt kugle.

Jeg havde igen siddet ved Husbukken, der skete intet udover sceneshowet på nabomarken, hvor den store buk havde travlt med at varte sine damer op.

En rå med to lam var kommet helt tæt forbi mit tårn, lokket af mit bukkekald.

Jeg gjorde opmærksom på, at det var Jørns buk nr 100, og at nu da alle havde nedlagt buk, var der vel blevet åbnet for, at der kunne nedlægges en tredje buk, hvis nogen skulle komme så langt.

Den eneste der havde nedlagt to bukke, var Jørn.

Jens-Jørgen havde sovet længe her på tredjedagen, og det kan ingen fortænke ham i.

Han havde allerede nedlagt en buk mere end sidste år, og Jens-Jørgen er trods alt godt 10 år ældre end den yngste på holdet, alderen fornægter sig ikke, selvom Jens-Jørgen er veltrimmet og i god form.

Tredje dags aften.

Nu ville jeg prøve Bæverly Hills.

Jeg fik gode håndfulde af blåbær på turen ned igennem skoven.

I den efterhånden lidt gamle og overgroede skovrydning, så jeg intet.

Ingen tegn på at nogle bukke lod sig lokke, øv øv..

Men der var fugle, der skræppede op i skoven bag mig, så et eller andet, havde været på vej.

Jens-Jørgen havde sat sig på Rønningen.

Jørn ville prøve bomrydning 2, han så også en mindre buk imellem de mange træer, men kom ikke til skud.

Poul tænkte, at det nok var tid for, at den buk han havde skudt til, efterhånden var klar til at vende tilbage, men kun den stationære guldbuk var fremme sammen med en af sine damer.

Fjerde dags morgen.

Tiden flyver afsted.

Selvom dagene ligger i faste rammer.

Op kl. 03.00

Afsted på jagt kl. 04.00

På jagt indtil kl. 09.15

Hjem og spise, og få lidt søvn.

Afsted på jagt igen kl. 16.30

Hjem igen tidligst kl. 21.30..

Ja så griber dagene ind over hinanden, og pludselig er vi mere end halvvejs i årets jagt.

Jeg satte mig i min egen stige ved Ingersbyns gård.

På nabomarken var der 3-4 ræve i søg efter morgenmad.

Jeg havde en patron i lommen, der var lavet om til musepiv.

Den virkede.

En rævehvalp kom springende, men desværre i en alt for spids vinkel.

Jeg kunne ikke få drejet mig nok rundt, så jeg kunne afgive et skud.

Straks jeg afbrød min piben, vendte ræven rundt, og løb tilbage til sin mark.

Jeg lokkede lidt igen.

En anden ræv, ja faktisk to reagerede.

Den nærmeste kom i en lidt bedre vinkel fra højre.

Jeg fik møvet min krop rundt i stigen.

Satte venstre fod ned på et trin på stigen.

Da ræven var på skudhold, stoppede jeg med at pive.

Ræven stod med siden til, jeg afgav mit skud til det lille mål.

Ræven blev ramt, lå og væltede rundt.

Kort tid efter kom den på benene igen, dvs den trak bagerste del af kroppen efter sig.

Jeg afgav skud nr. 2 og skud nr. 3, og i tredje skud døde ræven, heldigvis.

Jeg har kun 9 stk jagtammunition med, og havde nu brugt næsten halvdelen, på to stykker vildt.

Jørn der sad på Sølvbuksplads skrev ”Er du kommet i krig Jens-Arne?”

Jeg forklarede situationen.

Jørn var sikker på, at jeg havde skudt til buk ca. 03.44.

Jeg kunne med god samvittighed sige, at jeg ikke havde hørt skud, og derfor naturligvis heller ikke afgivet et skud.

Det kunne Jørn ikke forstå.. at jeg ikke hørte skuddet.

Jeg følte der ved denne udmelding, var en mistanke af min gøren og laden, dette påpegede jeg også senere.

For et skud kan sagtens høres et sted, og ikke et andet, det afhænger af retning og afstande.
Ja jeg ved det, jeg kan godt blive lidt pirrelig, i manglen af at se bukke på de marker jeg jager..

Da der var god tid denne morgen, gik jeg en tur op til dammen, som ligger tæt på gården.

Et rådyr løb forbi mig på kort afstand, straks jeg var kommet et lille stykke ind på marken.

Men der dukkede ingen buk op.

Jeg gik lidt rundt på helt ukendt terræn, en fantastisk lille perle, der trods jævnlig afgræsning af kreaturer i det kuperede terræn der går helt ned til fjorden, er præget af enebærbuske og små træsamlinger.. her kan der helt sikkert, med tålmodighed, nedlægges en buk.

Poul, der havde bilen, spurgte tidligere end vanligt, om der var nogen, der trængte til kaffe.

Vi svarede alle positivt tilbage, så der ville vel gå en halv times tid, før Poul hentede mig som den sidste.

Der gik ca en time før Jørn blev samlet op, og det mente Jørn var noget pjat, hvorfor skrive at man vil køre, og så vente næsten en time, det hænger ikke sammen.
Jeg er ikke den eneste, der kan blive lidt pirrelig :-)

Jeg var da også gået op til vejen, og stod og glanede, den tid kunne jeg godt have brugt på marken ved dammen.

Vi skal som jagtkammerater passe på ikke at spænde ben for hinanden, hverken når vi er på jagt, skal have dækket bord eller taget af bordet.

Vi er på en kollektiv jagttur, hvor alle bidrager på bedste vis, desværre springer nogle over gærdet hvor det er lavest.

Og ja, vi skal acceptere forskelligheden, men nogle ting kan godt bringe mit ... i kog.

Fjerde dags aften, næstsidste aften.

Jeg valgte at give den nye skovrydning endnu en chance.

Men da jeg nærmede mig stedet, var der skovfolk i gang, de blokerede vejen, så jeg vendte bilen og kørte til Husbukken i stedet.

Poul havde desværre hygget sig med sin pibesovs samme dags morgen på denne plads..

Det stank oppe i tårnet.

For pokker det lugtede ikke godt.

Jeg skrev rundt til mine kammerater, på den måde håbede jeg, at Poul ville tænke over det en anden gang, når han skulle tømme piben.

Jeg googlede.. jo, man kan rent faktisk bruge pibesovs som skræmmemiddel til råvildt.

Ingen buk eller ræve denne næstsidste aften.

Guldbukken havde travlt, råerne stod stadig i kø, han når ikke at blive færdig med sine opgaver, inden vi tager hjem.

Femte dags morgen, d. 20/8-26 der tages hul på den sidste dag.

En rastløshed kan ledt sprede sig i min krop, når årets Svenske jagt nærmer sig sin afslutning.

Jeg havde plukket og lamineret 3 firkløvere inden afgang til Sverige.

Da jeg plukkede den ene ønskede jeg : At skyde buk i Sverige 2026

Da jeg plukkede nr. 2 ønskede jeg : At skyde en stor buk i Sverige 2026

Og ved min tredje firkløver ønskede jeg : At skyde 3 bukke i Sverige 2026.

Min første buk havde både opfyldt firkløver nr. 1 og nr. 2's ønske.

At opfylde det tredje ønske kom nok til at knibe, der skulle i hvert tilfælde mere end held til, her med kun to ture ud på jagtterrænnet tilbage.

(okay, jeg er også ofte taget ud om morgenen d. 21/8, jeg måtte se, hvor desperat jeg var)

Jeg havde i ugens løb besøgt flg. Steder.

Rønningen 1 gang. (en buk, min største buk nogensinde tror jeg)

Ny skovrydning 2 gange (chance til en spidsbuk, kom på lok)

Husbukken 3 gange (kunne kun beundre guldbukken på afstand, så flere råer med/uden lam)

Stigen yderst i Ingersbyn 1 gang. (skød en ræv)

Bæverly Hills rydningen 1 gang. (så intet liv)

Skulle jeg have brugt hele 3 gange på Husbukken?

For sent at fortryde, det er ikke hver dag, jeg har en kæmpe buk gående synligt så tæt på, og alligevel så langt fra.. det skulle prøves.

Jeg havde selv bilen denne stille morgen torsdag d. 20/8-26.

Jeg havde yderposten, jeg havde til den sidste morgen valgt at sætte mig i Hestefolden.

Det er altid spændende at liste ind i Hestefolden, det er et af de mest magiske steder at komme frem til.

Her er der ingen stor mark i udsigt.

Vi har for nogle år siden sat et tårn op, fra det kan man se ca. 75 meter frem af et bredt spor, der løber mellem nogle høje tætte grantræer, forholdsvis unge træer, tætte.. jeg kommer i tvivl om det er lærketræer, der er sat.. nå, men man kan ikke se en dyt ind imellem dem, så skal der skydes fra tårnet, så er der kun det ene spor lige frem, at gøre det i.

Jeg vidste der var liv i skoven omkring mig.

Da vi var inde for at rekognoscere før jagt start, så vi i de fugtige skovspor på vejen frem, masser af fod.

Et af de få steder på vores jagt, hvor der er fod af både elg, grise og råvildt.

Jeg kom op i tårnet, mens der stadig var mørkt, lyset lå dog lige om hjørnet.

Der var ikke blevet smælet af mig under den lange vej ind til tårnet, heller ikke da jeg kravlede op og satte mig.

Når sådan en morgen starter glat, læner jeg mig altid godt tilbage, trækker vejret dybt, nyder øjeblikket, før jeg bevidst skaber uro, egentlig kan man diskutere, om jagten vinder meget ved at lokke, i stedet for blot at sidde stille og vente, til vildtet kommer forbi.

Jeg kan ikke bevise, at jeg forøger min chance for buk ved at lokke.

For var bukken kommet alligevel?

Men jeg har flere eksempler på, at bukken helt sikkert er kommet på lok, og at det på den måde har skaffet mig en chance, jeg måske ikke ville have fået ved passiv jagt.

Det hænder at en buk bliver trukket ind fra flere hundrede meters afstand, når den hører mine lokketoner.

Nogle vil påstå, at man også kan skræmme bukke væk, gøre dem skeptiske så de ikke går deres vante gang, men bliver vagtsomme og går en bue rundt om jægeren.

Og det vil jeg ikke afvise, at det kan ske, jeg elsker bare den lidt aktive jagtform, i stedet for kun at læne mig tilbage..

Da der var lys nok i skoven, til at jeg kunne se, hvis der trådte noget frem på det grønne spor, sendte jeg de første spæde lyde afsted.

Der var meget lidt vind, hvis den kom, så var den fra min højre side, så den burde ikke drive ned ad sporet.

Pause, og så lokke igen.

Solsorte skræppede op inde i den tætte skov, frem til højre, var der et dyr på vej, rådyr? Ræv? Kat?

Jeg lokkede igen, intet skete.

Jeg havde besluttet, når der her i Hestefolden var mulighed for, at gå fra et sted til et andet, så ville jeg benytte mig af den.

Ofte er vi låst fast i et tårn, men lige her i Hestefolden er der to tårne.

Jeg var startet der, hvor trækplastret var mindst, i det tårn man først kommer til, når man går ind på stykket.

Klokken var ikke meget mere end 05.30, da jeg kravlede ned, gik frem i sporet, i det høje græs så jeg helt frisk fald af råvildt, så de havde da været her på sporet, men beslutningen var taget, jeg fortsatte.

Henne i bunden gik jeg til højre igennem højt frodigt græs, kom til en fin lille nyslået grøn lysning, drejede skarpt til venstre og kom snart hen til det lave grisetårn.

Et fint tårn med tag og højt beklædte sider.

Her er ingen træbræt at sidde på, så godt jeg har min gode 25 år gamle rygsækstol med mig, uanset hvor jeg går.

Forsigtigt op i tårnet, stolen slået ud, siddepuder under bagen, riflen på plads i skødet, og en meget kort ventetid.

Jeg begyndte at lokke.

Sendte lyden i alle retninger.

Her kunne bukken komme fra højre og venstre samt lige ud.

Umuligt at forudsige.

Bukken kunne også komme bagfra, bukkens veje er uransagelige.

Der blev lokket med gode pauser.

I en af disse pauser tjekkede jeg forsigtigt FB. (dårlig vane)

Min handling eller udåd om du vil, var usynlig pga det høje skjul på siderne.

Så længe mit hoved ikke bevægede sig for meget op og ned, så var jeg usynlig.

Jeg kiggede op.

Hvad?

Der står da et stykke råvildt.

Op med riflen.

Dyret, som jeg konstaterede var en buk, stod med siden til i den fjerneste ende af stykket.

Jeg kunne ikke se, hvor stor han var.

Men her i Hestefolden er der blot nedlagt 3 bukke på 25 år, så muligheden for en rigtig, rigtig god buk er til stede.

Bukken stod og kiggede direkte på mig, han kunne smutte hvad tid, det skulle være.

Det var selvfølgelig min lokkelyd, der havde afsløret, hvor jeg sad, hvor længe han havde listet rundt, aner jeg ikke, men nu stod han, helt frit til skud.

Jeg tog ingen chance.

Og skuddet lød, da jeg havde helt hold på bukken.

Han stod lidt skævt, så jeg satte kuglen ind lidt foran skulderbladet på venstre side, så kuglen ville gå ud bag skulderbladet på højre side.

Det var i hvert tilfælde min tanke.

Bukken stejlede og faldt bagover.

Jeg vidste, han var død.

Kunne ikke se ham, da der stod lidt buske foran til højre, og der forsvandt bukken bag, men forende det ville han, jeg var ikke i tvivl.

Klokken var 06.05 da skuddet lød.

Mindre end et kvarter senere stod jeg ved bukken, og jeg er ærlig, når jeg siger, at bukken ikke var så stor, som jeg havde håbet.

En lille ung ulige 6 ender, han skulle have haft lov til at blive større.'

Havde jeg skudt, hvis jeg havde kunnet se, at han ikke var større?

Måske..

Han var helt sikkert et resultat af mit lokkekald, men jeg kunne da have satset på, at en større buk var kommet frem, havde det været på premieremorgenen, havde jeg helt sikkert ikke haft så travlt.

Jeg har sagt det ca. 123 gange før.

Når først fingeren er krummet, så er der ingen vej tilbage.

Jeg var glad for, at skuddet sad, som jeg havde tænkt det.

Bukken havde alligevel fået rykket sig ca 5 meter fra skudstedet, det må være ren nerve, for hjertet lå løst inde i bukkens krop, lungerne var gennemskudt.

Jeg havde masser af tid, tre timer inden mine kammerater skulle hentes.

Ingen af dem havde held til morgen, måske på grund af tågen, der havde indhyllet de åbne marker, og først åbnet for sigtbarhed efter kl. 08.00

Jeg var heldig, jeg havde valgt det helt rigtige sted denne morgen.

Jeg nød min Coca-Cola, ikke fordi jeg havde det for varmt, blot for traditionens skyld.

Jeg kom til at tænke på, at jeg her til morgen havde taget min gamle Canadian uld skjorte på.

Jeg fik den i gave af min lillesøster, da jeg begyndte at gå på jagt for knap 35 år siden.

Den holder stadig, og kan stadigvæk knappes.

Skjorten har ingen foer, men er behagelig at have på.

Stiv som et bræt, lige når den er vasket, og har hængt til tørre, det er ren nostalgi.

Mine to nyere udgaver af samme model, var blevet lidt for svedige, selvom disse skjorter sjældent lugter rigtig fælt.

Der var langt at trække bukken helt op til bilen.

Riffel, skydestok, rygsækstol og en fin buk, alt skulle klares i et stræk.

Førhen, læs før jeg blev 60, og før jeg blev opereret, så bar jeg altid bukkene ud.

Op på skulderen og så afsted.

Heldigvis var der fugtigt højt græs langs skovsporet helt ud til bilen, så det gik.

Stille og roligt kom jeg frem.

Jeg hentede de andre 2, glemte at skrive, at Jens-Jørgen sov længe for anden gang denne uge.

Der var ikke den samme interesse for at se denne min anden buk som for at se den første.

Måske mine kammerater bare alle var trætte, både af tågen, jagt og af bukke, jeg ved det ikke.

Men ja, bukken var måske ikke en at prale af, trofæmæssigt, men jeg havde haft en morgen, der var guld værd.

Hjemme ved morgenmaden, efter jeg havde hængt bukken op på værkstedet, bød jeg på en snaps.

Vi spiste, drak lidt kaffe.

Jørn ville ind og sove til middag.

Poul ville forlægge sin buk.

Jeg sagde okay, jeg ville sove, så det passede med, at Poul kom hjem og jeg kunne køre ned og forlægge min buk, mens Poul sov til middag.

Jeg nåede lige at skrælle kartofler til aftensmad, for anden gang denne uge, inden jeg gik ind og lagde mig.

I forventning om, at bilen og Poul var kommet tilbage, da jeg vågnede godt 2 timer senere, fandt jeg mine knive frem, og gik ud fra mit værelse.

Ingen bil, ingen Poul, ingen Jens-Jørgen (som ellers burde være frisk) ..

Jeg skrev og jeg ringede til Poul, han svarede ikke.

Jeg besluttede mig for at gå ned på værkstedet.

Ingen problem, det ville tage 10 minutter til et kvarter.

Da jeg kom ind på værkstedet var Poul ved at rydde op.

Jeg spurgte, hvorfor det havde taget så lang tid?

"Joooh" svarede Poul i sit vanlige langsomme tempo.

"Jeg kom til at tænke over, at det jo er ferie, så der skulle være tid til at nyde en øl og en pibe tobak"

Jeg kortsluttede en smule.. så mit svar var lidt stramt, mens Poul tømte den sidste halvdel af sin øl.

Han må da have haft mere end en øl med, det tager ikke mere end to timer at nyde en enkel øl.

"Vi andre tre har jo også ferie" pointerede jeg overfor Poul.

Det tog mig en time og et kvarter, fra jeg var gået fra værelset, til jeg var tilbage igen.
Og i den tid nåede jeg også, at få vakuumpakkeren til at virke igen.

En aften tilbage.

D. 20/8-26 aften.

Jørn og jeg var med hver to bukke bagest i køen, da der skulle vælges plads til sidste aften.

Jeg aner simpelthen ikke, hvor mine 3 kammerater valgte at sidde denne aften.

Det er kun en uge siden (nu 14), vi var der, men hovedet er fyldt med så meget andet, efter jeg har været på job i knap en uge/14 dage nu.

Jeg ved, jeg valgte at sætte mig på den yderste spids i Ingersbyn.

Der skulle gå en stor buk her.

Al den skov, og så lidt grønt græs, det eneste lige her.

Jeg blev sat af, og gik de 513,81 meter fra gården til stigen.

Solen bankede fra en skyfri himmel.

Jeg havde ikke kunnet finde min nye rygsele til min kikkert, da vi kørte fra huset.

(hjernen stod stille inden afgang, fandt begge remme da vi kom tilbage)

Så håndkikkerten måtte jeg efterlade nedenfor stigen i min rygsæk, så kunne jeg bruge riflens kikkert, hvis der skete noget spændende.

Jeg havde taget gummistøvler på.. hvorfor?
Jeg aner det ikke, for der var ikke umiddelbart udsigt til regn.
(den kom en del hos mine kammerater, jeg fik få dråber)

Oveni det, havde jeg taget mine tykke sokker på.. jeg trænger vist til at komme hjem til Danmark ha ha.

Nogle få meter før jeg nåede frem til stigen, så jeg et rådyr stå på marken.

Riflen kom op i skydestokken, det var en rå.

Øv.. jeg var nødt til at støde hende for at komme op i stigen, det skete dog uden nogen ballade, hun hoppede fredeligt i sikkerhed ind i skoven.

Op i stigen, satte mig godt til rette.
Efter få minutter, begyndte jeg at lokke.

Jeg sad med nogen fokus mod venstre, og lod blikket/hovedet stille dreje mod højre.

Hov.. der var kommet et dyr ind på marken.

Det var en buk.

Op med riflen, ligeså forsigtigt, for den stod lidt for meget til højre, så det var en lang bevægelse, jeg skulle foretage mig.

Det var en lille gaffelbuk, kunne jeg nu se.

Nøj hvor var han let at nedlægge, hvis jeg altså ville.

Det ville jeg ikke.

Det var en typisk etårs buk, han bliver meget bedre om et par år.

Bukken tog hele turen på marken, fra højre mod venstre.

Jeg tog for sjov riflen op et par gange, men nej, jeg blev ikke fristet.

Det værste ved situationen var, at jeg ikke kunne lokke, mens bukken gik midt ude på marken.

På et tidspunkt lagde han sig ned, ikke ret lang tid, så rejste han sig, og essede.

Forresten så jeg to ørne, da jeg var kommet op i stigen.

Det var enten havørne eller fiskeørne, kæmpe fugl.

Den ene kom fra marken, der hvor kadaveret af rævehvalpen lå.

Den anden kom fra træerne langs marken til højre for mig.

Tilbage til gaffelbukken.

Han listede mod højre og forsvandt i skoven ligefrem.

Endelig efter en stund kunne jeg begynde at lokke igen.

Der blev holdt pauser, i en af pauserne var jeg simpelthen nød til at sparke mine gummistøvler af.

Det var ligesom at have fødderne i en ovn.

Mørke gummistøvler, tykke sokker så støvlen sad tæt, og så en bagende sol.. ikke en god kombination.

Bump sagde det, og bump igen, da støvlerne ramte jorden.

Ja jeg ved det, det kunne være lige på det tidspunkt, hvor den store buk stod og lurede i skovkanten.

Det var en fodfejl, i bogstaveligste forstand, af de helt store.

Jeg lokkede videre, ingen dyr trådte frem.

Pludselig lød der en dyb smælen.

Jeg har aldrig, og jeg mener aldrig, hørt så dyb en stemme fra et smælende rådyr.

Det var ikke mange smælen i træk.

Det var mere sådan.. "jeg er usikker, jeg trækker mig tilbage BAHR"

Jeg forsøgte at lokke mere intenst.

Slaget var tabt, dyrets stemme fortonede sig stille og roligt, længere og længere væk.

Himlen var fantastisk her til aften. Den fik mig allerede til at savne Sverige, inden jeg var taget hjem.

Da solen forsvandt bag de høje gran lige frem, så det ud som om himlen trak solens stråler fra jorden og op.

Jeg fik taget nogle flotte billeder, og foreviget det smukke skue på video.

Der kom ikke flere dyr, og derfor heller ikke flere bukke.

En bil med nogle unge svenskere kom listende forbi på grusvejen bag mig.

Nedrullede vinduer og overlegne smil, jeg vil ikke sige med hån i blikket, det aner jeg ikke noget om.

Men de vidste jeg sad der, de kiggede lige på mig.

Jeg ville nok, som tidligere nævnt, også skule lidt, hvis der sad tyske jægere i de danske skove, lige ved siden af min jagt i Danmark.

Jeg blev langt om længe hentet på gårdspladsen, som jeg var gået op til, inden det blev helt sort.

Ingen af de 3 andre havde set buk.

Så vi endte med en status på 2 bukke hver til Jørn og mig, og 1 buk hver til Poul og Jens-Jørgen.

Poul 2 ræve og jeg en enkel.

Der var ikke stemning for at tage på jagt d. 21. om morgenen.

Jeg var ellers klar, men fornuften sejrede over begæret, jeg måtte nøjes med, at have nedlagt min til dato største buk, og derudover at have fantastiske minder pakket ned i min slidte rygsæk.

Fredag morgen forløb efter planen.

Kl. 07.00 havde vi aftalt at mødes til morgenmad, jeg behøver vel ikke sige, at Poul først kom til bordet kl. 07.20 selvom han var den, der var stået op først.

Formiddagen gik slag i slag, afhente stiger og lægge tårne ned.

Pakke al vores grej i bilen.

Rydde op på værkstedet, fjerne stillads til forlægning m.m.

Og så var vi klar kl. 11.15 da udlejeren kom forbi, for at få betaling for jagten, og få taget det årlige billede af jægere, udlejer og bukke.

Turen til Göteborg gik strygende, og i god tid.

En formiddagsaflysning gjorde at eftermiddags færgen var mere fyldt end vanligt.

Vi købte buffet på Stena Line færgen, den var alle pengene værd.

Rigtig god mad fra fisk til kylling og oksekød.

Fri øl, vin, kaffe og sodavand.

Jeg kan nævne, at jeg personligt ikke drak en eneste øl på hele jagtturen i år, nøjedes med et par glas rødvin og godt med juice, mælk og sodavand.

Som Jørn bemærkede, så har vi aldrig drukket så få øl som i år, en halv kasse total på en uge blev det til.

For første gang i jagt tipskuponens historie vandt jeg præmien, der i år var på sek 400,-

Selvom vi kun var os selv fire mand til at deltage, så holdt jeg traditionen i hævd.

(jeg vil tro, jeg har lavet tipskuponen 20 år i træk ud af de 26 år jeg har været i Sverige)

Vigtigere endnu, så havde jeg nedlagt turens største buk.

Det kan være sket et enkelt år før, men bukken i år kommer nok på top 5 over største bukke nedlagt på vores jagt.

Med bukkene i år nåede vi op på helt præcist 190 svenske bukke på 25 år.

Et gennemsnit på 7,6 bukke pr år, i år var derfor med sine 6 bukke en smule under gennemsnittet.

JAØ 27/8-26

ps.
Vores udlejer var ikke så skråsikker i sin afsked som sidste år.

Joo, han regnede da med vi så hinanden igen 2027, men vi er jo ikke helt unge mere, så hvem ved? Sagde han lidt kryptisk.

Det har han vel ret i, Nikke er dog kun et år ældre end mig, og med hans sunde livsstil, stiller jeg nok træskoene først, eller lægger min riffel på hylden inden...

Jeg håber vi kan tage mindst 10 år mere, vi får se.