Bukkejagt Danmark 2026 del 1
Jeg var så uheldig endnu engang at miste jagten i Kjellerup.
Det ærgrer mig altid at miste noget jagt, jagt som jeg har lært godt at kende, og som jeg har nydt mange gode timer på.
Jeg ved godt, at jagten i Kjellerup var blevet begrænset væsentligt fra første gang jeg havde jagten tilbage i 2018, og efter det ene år jeg sad over i 2022 - hvor ejeren selv ville gå på jagt, og til 2023 hvor jeg fik jagten igen.
Fra at have et stort stykke med juletræer, som kunne drives af om efteråret, var der nu sået græs.
Og fra hvor jeg havde en lang slugt og gode træbeklædte sider til den ene side, og en bæk med skrub forneden med mulighed for at slippe hunden, som kunne finde fasaner, skovsnepper og måske en hare, var stykket nu mere end halveret pga græssende kreaturer.. så ja.. jeg vidste, at jeg jagtede på lånt tid.
Nu måtte jeg ikke slippe hund, ejeren var bange for, at kreaturerne ville blive skræmt af hund, mennesker og skud med haglgevær.
Jagtlejen var uforandret.
Det blev jagt med riffel, og ja et skudfelt på et begrænset område.
Heldigvis var der en stor herlighedsværdi i, at sidde her på toppen, med udsigt over flere hundrede tdt land, selvom jeg kun måtte skyde på mit eget lille frimærke, måtte jeg godt nyde synet på naboens store mark, ikke to dage var ens, og jeg så ofte råvildt, ræv, dåvildt og kronvildt.
Begrænsningerne til trods, lykkedes det både Josephine og mig at nedlægge buk i 2023 t.o.m. 2025 (Josephine kun 2023 og 2024)
Og dåvildtet kom stadig forbi mit begrænsede skudfelt, så hvad kan man sige.. andet end jatak.
Hvis ikke jeg sagde jatak, så var der flere andre der gerne ville leje stykket, og sådan er jagt i dag, det er sælgers marked.
December 2025 fik jeg at vide, at nu var jagten slut, hele slugten og skråningen skulle give plads til ejerens kreaturer.
En træls pille, som jeg vidste havde været på vej, men svær at sluge trods alt.
Jeg havde haft jagten i 7 år, og jeg havde været rigtig glad for den lille perle.
Sundt at vide, at man skal nyde øjeblikket, i morgen kan alt være ændret.
Slut med jagt for mig selv, det vil sige, jeg havde stadig et par frimærker at gå på jagt på.
Det ene frimærkede smuttede desværre også, så jeg havde snart ikke mere porto til at sætte på kuverten.
Men jeg var heldig, blev inden bukkejagten reddet lige på målstregen.
Bl.a. tilbød John mig, at jeg gerne måtte gå på bukkejagt på hans fine jagtterræn.
John har ca 50 ha lejet jagt, kuperet og tæt bevoksning, afbrudt af et par store markfelter.
Premiere weekenden var John ikke selv hjemme, så jeg kunne bare tage af sted både lørdag og søndag, Josephine måtte også gerne følge med.
Jeg føler altid ved sådanne generøse tilbud, at jeg ikke vil mase på, så jeg nøjedes med at Josephine og jeg tog på Johns jagt d. 16/5 om morgenen, og jeg alene d. 16/5 om aftenen.
Premieremorgenen.
Jeg havde forklaret Josephine, hvor den stige hun skulle sætte sig i stod.
Stigen var markeret på et kort med et kryds.
(desværre nåede Josephine ikke at se Johns marker inden premieren)
Krydset var dog skudt godt 100 meter fra den reelle plads, så jeg havde ikke mere end lige sat mig til rette i min stige, før Josephine ringede. (min bil var på lydløs, men vibrerede i min lomme)
”Jeg kan ikke finde stigen, tror du nogen har flyttet den?”
Lidt snak frem og tilbage, og lidt billeder sendt med positioner, så fandt Josephine sin stige.
Josephine så denne morgen også en buk, gå på tværs af marken foran stigen.
Bukken var for langt ude til skud, så Josephine lod bukken gå, en fornuftigt beslutning.
Jeg blev bøvet af nogle gange, og jeg så en enkel rå.
På bukketræffet hos Jørn B, var der samlet ca. 11 jægere, kun Rune (Jørns søn) havde haft held og nedlagt en rigtig fin buk, 3-4 år gammel seksender.
Premiereaften.
Jeg tog alene afsted på Johns jagtmark, Josephine der har en søn, hendes førstefødte Marius, er blot 9 måneder gammel, et moderhjerte prioriterer pt barn frem for jagt.
Samme stige som om morgenen.
På et tidspunkt kom et dyr gående på tværs af slugten til højre for mig.
Jeg så, det var en buk.. men var han stor nok?
Hos John ved jeg, at der kun må skydes modne bukke, helst seksendere.
Da bukken kortvarigt var skjult bag et par lærketræer, fik jeg riflen lagt i anslag, afsikret og så skulle bukken bare træde fri.
Det skete kort tid efter, øv.. en spidsbuk, muligvis stadig lidt i bast.. jeg sikrede riflen, og fortsatte i stille venten.
En rå kom til syne foran mig, blot 30 meter fra mig.
”Til syne” er nok så meget sagt, den stod under noget bladudhæng, nippede blade og trissede stille rundt.
På naboterrænnet meget tæt på min stige, lød der to skud med ca en halv times mellemrum.
I sporet hvor bukken var gået, kom to dyr løbende i fuld firspring, et par råer.
De havde muligvis gået sammen med en buk hos naboen, og blevet skræmt da jægeren var trådt frem mod sit bytte..
Ja, fantasi er der nok af.
Jeg så ikke flere bukke denne premiere dag.
De efterfølgende dage
De efterfølgende dage åd morgener og aftener hinanden.
Jeg er som sagt heldig, og udover Johns gode tilbud, er jeg kommet med i et nyt konsortie.
Terrænet ligger blot 10 minutters kørsel fra vores hjem.
Hvor stort arealet er, ved jeg simpelthen ikke.
Jeg har spurgt Jørn B, som også er med i jagten ”Mindst 500 ha” lød det tørre korte svar.
Jeg fik først at vide, at jeg kunne komme med i jagten fra d. 16. Juli, altså efter bukkejagten.
En uge før bukkejagtens start, blev jeg tilbudt, at jeg kunne komme med i bukkejagten.
Jeg nåede kun at se den mark, jeg var blevet tildelt.. område 4, og Jørns mark .. område 9.
I det nye konsortie, er hver riffeljæger via lodtrækning blevet tildelt et nummereret område, og det er der han må jage i de første 10 dage.
Område 4, en 13 ha stor mark, sået til med majs, så jorden var sort, kun brudt af små grønne spirer.
Hele marken er omkranset af fine læhegn, med masser af fejninger især fra Dåvildt men også fra buk.
I den ene ende en fin lille mose/eng, og det var på denne eng jeg ville lægger størst fokus på.
Dagene siden d. 16/5 er bare gået stærkt.
Et kig i bakspejlet viser morgener og aftener efterladt, jeg kan ikke huske hvor mange der ligger.
Den ene dag har lignet den anden, med små varianter, mest målbart på antal harer jeg har set.
Harer er der rigtig mange af i år.
En aften jeg havde siddet ved langsiden på stykket, i skudafstand til bagsiden af mosen, var jeg gået mod bilen ca. en halv time før solen gik ned.
Da jeg var ca. 75 meter fra den modsatte ende af marken, stod der en buk, med bredsiden til, fint kuglefang, men amatør som jeg er, tog jeg håndkikkerten, og nåede knap at ærgre mig over, at jeg ikke fik riflen op til skud.
Det var en speciel buk, højre stang gik lidt op og derefter vandret ud til siden.
Venstre stang var normal, jeg så ikke hvor mange takker, måske var det kun en spidsbuk.
Men ligeså snart en buk er abnorm i opsatsen ophæves alle spekulationer om bukkens alder..
Bukken tog flugten, og jeg kunne blot beundre dens fine spring og se den forsvinde over en bakkekam.
Annette har været med ca 10 gange.
Vi har siddet morgener og aftner, i forgæves tålmodig venten.
De første gange uden ret mange myg.
Hver gang på samme plads, ovenfor engstykket, med skudmulighed over hele området, undtagen bag mosen, som vi ikke kunne se pga siv og krat.
Vi stiftede kontakt med en meget dominerende rå, anden gang vi kom derud.
Vi stødte hende, vidste ikke, vi skulle bevæge os så stille..
Det lærte vi af, og efterfølgende blev råen ikke skræmt væk mere, men var fast ”inventar” når vi kom.
Et par gange lokkede jeg råen frem fra sivende, blot for at se om hun lå og slumrede midt på stykket.
To piv, og hun kom som skudt ud af en kanon, stillede sig midt på stykket, tjekkede formentlig at lammene var okay, inden hun enten lagde sig til at sove, eller gav sig til at esse..
Jeg lokkede aldrig mere, jeg ønskede ikke at stresse råen, når først jeg havde set hende.
Et par gange er der kommet en nysgerrig smalrå ind på engen.
Ligeså snart råen har set hende, er smaldyret blevet jagtet på porten.
En aften var Annette og jeg lige ved at blive løbet overende.
Råen jagtede smaldyret rundt, ind i et lille skovstykke, ud igen og direkte op imod vores plads på toppen.
4 meter fra os slog smaldyret bremserne i, og det samme gjorde hendes forfølger.
De vendte rundt og fortsatte jagten nedover engen og igennem sivende, væk var de.
Jeg har som altid været standhaftig.
Forsøgte et par gange i den ende, hvor jeg havde set den ”skæve” buk, men jeg så ham ikke mere.
Konstaterede at naboterrænnet nok var for fristende.
Skov af pil og nabomarken grøn og frodig.
En aften hvor jeg sad så jeg kunne skyde ned til hjørnet, hjørnet hvor jeg havde set buk.
En aften efter en dag med meget regn, perfekt jagtvejr.
Jeg sad helt stille, usynlig og i god vind.
En rå kom ud fra læhegnet kun 30 meter fra mig.
Hun rystede regnen af sin krop, nippede lidt blade for efter kort tid at liste tilbage igen.
Havde hun været buk, havde hun ikke forladt marken i live.
En ræv kom fra venstre på tværs af marken, vinden gik lige i snotten på den, straks tog den benene på nakken.
Lidt senere kom en ræv ud, hvor råen også var kommet.
Den så mig ikke.
Den var helt klart på mosegrisejagt, og fik hurtigt munden fuld.
Da den var ude på ca 75 meter, kiggede den sig over skulderen, og jeg var sikker på, at den så min silhuet, selvom jeg sad med grønne træer bag mig.
Sådan fortsat søgende efter mad, og skelen over sin skulder, var jeg sikker på, at ræven ikke tog samme tur tilbage.
Men jo.. den vendte tilbage og forsvandt samme sted, som den var kommet.
Rævehvalpene var nok ikke langt fra denne veksel.
Men efter at have prøvet denne ende af marken fire gange, ville jeg sætte resten af min tid på engstykket.
Hver gang var råen på pladsen.
Enten stod hun der, når vi kom, eller så lå hun i sivende eller midt i det hele og småslumrede.
Den aften vi som den eneste blev overrasket af hende og gennede hende væk, var Pinsedag hvor vi var kommet sent hjem fra Aalborg, klokken var 19.45..
Annette mente, vi skulle tage af sted om aftenen i stedet for næste dags morgen.
Okay okay sagde jeg, så lad os komme afsted.
Det var første gang vi mødte myggehelvedet.
De høje temperaturer, og høj luftfugtighed, havde fået myggene til at gå amok.
Vi blev mødt af en mur af myg.
Og jeg havde både glemt myggeskræmmer og min skydestok.
På vej til vores faste plads, skar jeg et par pinde som jeg måske kunne bruge som skydestok, håbløst projekt.
Og da myggene pludselig gik til massiv angreb, tumlede vi frem med baskende hænder, så vi røven af et hoppende stykke råvildt.
Vi kørte derfor hjem og hentede Thermacellen og skydestok, jagt uden de to dele var håbløst.
En halv time senere var vi på plads.
Vi så masser af myg, der nu ikke nærmede os, men vi så ikke mere til råvildtet.
De efterfølgende dage gik vi forsigtigt frem, og mødte råen hver eneste gang.
Søndag d. 31/5-26
Vi var nu godt 14 dage inde i den danske bukkejagt.
Jeg er på ingen måde frustreret over endnu ikke at have skudt en dansk sommerbuk.
Jeg nyder timerne på jagt, stilheden, ingen stress, bare side og tømme hovedet for tanker.
Mobilen på lydløs, for selvfølgelig er mobilen med på jagt, er du tosset..
Søndag morgen havde vi været ovre hos dyrlægen, Annette og jeg.
Vi så en spidsbuk 5 minutter før skydetid, han stod og gloede på os, da vi gik mod slugten, kun 15 meter fra bilen.
Da vi rejste os for at gå mod bilen igen, halvanden time senere, sprang han over marken bag os..og forsvandt videre til naboens mark, og væk var han..
Han var også for lille... de bukke man ikke får chancen til plejer ellers at være store, ligesom fisken der springer af krogen.. men jeg forsøger at være så ærlig som mulig.
Søndag middag
Jeg tror, som I ved, ikke på at firkløver bringer lykke, som om, i dag ville jeg lægge kabale.
Søndag aften ville jeg på jagt i område nr 4 i det nye konsortium.
Men hvilken ende skulle jeg satse på?
Min fornuft/intuition sagde mig, at jeg skulle sætte mig i modsatte ende end engstykket.
Ved ikke hvorfor, måske jeg bare havde lyst til at se på noget andet, end råen som vi så hver eneste gang.
For en sikkerheds skyld lagde jeg kabale, det tror jeg nu heller ikke på ha ha.
Spørgsmål 1. Skal jeg sætte mig øverst på marken, hvor jeg havde set den skæve buk?
Svar. Ca 10 procent chance for buk.
Spørgsmål 2. Skal jeg sætte mig for 117. gang ved engstykket?
Svar. Kabalen gik op for første gang i år, så svaret var utvetydigt.. Ja, det skal jeg.
Søndag eftermiddag
Vi mødtes med Amalie og Andreas (vores yngste søn og hans gravide kæreste) hos min mor på Arden plejehjem, og de fulgte med os hjem til aftensmad.
Jeg havde sagt til Annette, at vejret var perfekt bukkevejr (sjovt, det er det tit), og jeg ville afsted på jagt om aftenen, gæster eller ej.. (hellere det end stå tidligt op på en arbejdsdag)
Det med størrelse.
Jeg har udtalt mig om, at de 3 bukke der indtil videre er blevet nedlagt i det nye konsortium, ikke har været ret gamle og ret store..jeg vil ikke skyde så lille en buk.
Man skal passe på med hvad man siger :-)
Jeg burde have lært det.
Søndag aften forlod jeg aftenbordet, efter jeg havde taget mit eget service ud.
Kl. 19.25 kørte jeg fra Gyvelvej.
Kl. 19.42 satte jeg bilen ved grusvejen ned til område 4.
Jeg havde været i jagtstuen og hænge mit navn op på område 4.
Myggeolie i hovedet.
Thermacell startet og sat i bæltet.
Skydestok slået ud.
Riffel spændt over højre skulder (jeg har køb sådan en tvær sele, der let klipses af og på, genialt system)
Videokameraet i taske spændt omkring maven.
Kikkert over nakken.
Fuld camouflage på, i ansigt og på hænder.
Bilen låst, og så forsigtig gang mod hjørnet af læhegnet.
Jeg nærmede mig forsigtigt.
Afsøgte kanten af mosen.
Lidt længere frem..så et dyr gå fra midten af stykket hen mod sivene.
Op med kikkerten, dyret så mere gråt ud end råens røde farve.
Det var en buk.
Yes.. for første gang i år en reel skudchance.
Det var ikke en stor buk.. men jeg vurderede den til at være okay.
Af med rygsæk.
Kikkert, Thermacell røg ned i græsset.
Kun skydestok og riffel tilbage.
Op med riflen, finde bukken, den gik med bagdelen til mig, frem mod mosens siv.
Jeg tænkte.. ”Hvordan får jeg bukken til at vende siden til?”
Jeg var meget tæt på at bøve af den.
Slog mig på panden.. ja så stopper den vel, men drejer han rundt eller sætter han i flugt?
For fanden, du har dit lokkekald om halsen.
Hurtigt til munden.
To små piv.
Råen kom som hun plejer, skudt ud af en kanon fra sivende.
Tæt forbi bukken der måbende så på råen (måske hans mor)
Vendte rundt og løb med hende nogle få meter.
Stoppede op, stod lidt skråt med fronten mod mig.
Jeg havde skruet lidt op for forstørrelsen på min sigtekikkert, den var nok kommet fra 8 til 10-11 stykker..
Godt stabilt hold på bukken.
Afsikre og klemme skuddet af.
Bukken faldt forendt om på stedet.
Råen tog flugten.
Klokken var 19.50..
Der var gået præcist 8 minutter fra jeg gik fra bilen, til jeg afgav mit skud..
Jeg vidste bukken ikke ville rejse sig.
Men som altid, lod jeg roen falde over mig og det lille engstykke.
Efter godt fem minutter gik jeg den korte tur til bilen.
Zimba lå og peb i bilen, den havde sikkert hørt mit skud, og vidste at der nu var et arbejde at se frem imod.
Desværre kunne jeg ikke love et ret langt søg, det ville alene være et søg på færten af det nedlagte dyr.
Jeg tog søgesnor og hund ud af bilen.
Gik stille ned over området med højt fugtigt græs.
Efter nogle meter fik Zimba søgesnor på, og derefter skulle den blot bruge næsen.
Zimba søgte højt i luften og fik snart fært af råvildt.
Jeg var omhyggelig med, at se efter hvor vi gik, jeg ønskede ikke, at Zimba skulle få fært af et rålam eller to.
Vi nærmede os støt og roligt bukkens position, ja.. det tog ikke mange minutter før, Zimba fik tempo på halens svingninger.
Jeg var en smule spændt på at se bukkens trofæ, jeg vidste dog at det ikke var en stor gammel buk, med kraftige rosenkranse og et langt liv i bagagen.
Så overrasket blev jeg ikke over at finde, en ganske fin etårs buk liggende med indgangshul lige hvor jeg ville sætte det, og jeg afslører med det samme, at skuddet var gået ud, uden at lave minimal kødskade udover en smule kød fra boven.
Bukken vejede 17,2 kilo brækket, og ja.. hvis det kan give nogen ro i sindet, kan jeg med lidt god vilje kalde bukken for en seksender, hvilket i mine øjne er fuldstændigt ligegyldigt det med takker/ender på trofæet, så længe vi snakker etårs dyr.
Mit valg tog jeg fuldt bevidst og uden tøven.
Jeg er sikker på, at får jeg chancen til et tilsvarende ungt dyr i år, så lader jeg dyret gå videre.
Jeg har dog lært, at jeg aldrig skal sige aldrig.
Amalie og Andreas var ikke kørt hjem da jeg kom tilbage til Gyvelvej.
Dejligt at skyde bukken så tidligt på aftenen, det giver en længere nats søvn, selvom jeg godt kan mærke efterveerne af en succesfuld jagt boble i mit blod.
JAØ 9/6-26 (bukken blev nedlagt søndag d. 31 maj 2026 kl. 20.50 præcist.
ps.
Og eftertanke vil der altid komme, når et skud er afgivet.
Hvis ikke selv jeg tænker tankerne, så skal FB nok sørge for, at de bliver nævnt.
Udskældt pga størrelse/alder på buk eller mangel på samme.
Jeg har trods alt rygrad til at dele mine oplevelser med Gud og hvermand.
Især en kommentar var sjov..
Michael Mejer havde travlt med at kalde min lille video/reel.
”Sikke et lorteoplæg. Tyder på hjernedød”
(hvorfor ikke bare scroole videre)
Jeg lægger altid en lille reklame op for Coca Cola, og venter stadig på sponsor gaver.
Min fætter Per kommenterede Michael Mejers festlige indspark :
”Michael Mejer har du ikke overvejet hvorfor du ikke har flere venner din klovn?”
Michael Mejer fortsat i sit intelligente sprog :
”Per.. ja du bliver da ikke en af dem. Hjernedøde idiot”
Per er hurtig.. ”Michael Mejer af hjertet tak spade”
Skulle jeg hænge mig i 3-4 dårlige kommentarer over en ærlig reel som er set af godt 43.000?
Det gør jeg ikke.
Tomme tønder buldrer stadig mest...men for eftertiden, så bliver det muligvis kun venner og følgere der kan kommentere mine friske indspark.
Ole Laursen fra Odense var forresten også lidt skæg.
”Det må være sådan en man kalder for dræberen. Hvorfor skal det dyr dø?”
Godt spørgsmål fra en mand der står og skåler i øl, mens grillkyllingerne står og steger på havegrillen.